KL's input til nærhedsreform

Sundhed

Der er brug for en sundhedsreform, som er bredere end en nærhedsreform. Men centrale principper om nærhed i organisering og nærhed i indsatsen bør tænkes ind i en kommende sundhedsreform.

Den kommunale sundhedsopgave har igennem flere år været under forandring. Den er både øget i omfang og blevet mere kompleks bl.a. som konsekvens af, at borgeren er indlagt på sygehus i stadig kortere tid og derfor er mere plejekrævende end tidligere. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

En reform af sundhedsvæsenet skal imødegå den markante stigning i antallet af ældre og i antallet af borgere med én eller flere kroniske sygdomme, som bare bliver større de kommende år. En reform skal frigøre kapacitet på sygehusene, så de kan bruge de specialiserede kompetencer på de mest komplekse borgere og sikre kommunerne en mere fleksibel adgang til læger, så flere indsatser kan varetages lokalt på forsvarlig vis.  

Fremtidens sundhedsvæsen skal basere sig på det, der giver størst værdi for borgerne. Det er ofte mindre indgribende tiltag, end vi er vant til i dag. Fx skal der være langt mere fokus på tidlig opsporing, forebyggelse, træning og egenomsorg. Samarbejdet og koordinationen i sundhedsvæsenet skal styrkes, og flere digitale og teknologiske løsninger skal sikre tilgængelighed og nærhed for borgerne og samtidig understøtte borgerne i egenomsorg. 

KL foreslår:

  • Der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler. De formaliserede samarbejder omfatter også psykiatrien. I de formaliserede samarbejder skal der både være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde. De overordnede politiske rammer for samarbejderne fastlægges i aftaler mellem regionen og kommunerne i regionen. 
  • Der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebyggese. 
  • Indsatser, der med fordel kan forankres i det nære, skal udbredes på landsplan, herunder specialiseret hjerterehabilitering og IV-behandling m.v.
  • Det kommunale akutområde skal udvikles, så det f.eks. gøres muligt at anvende videoløsninger i samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og akutfunktionerne, ligesom erfaringerne med fælles akutvisitation skal udbredes til hele landet. Der ønskes et tættere samarbejde generelt mellem akutfunktionerne og almen praksis overalt i landet også uden for dagtid. Indsatserne skal understøtte mere nærhed i indsatsen overfor fx skrøbelige ældre. 

KL og Danske Regioner præsenterer fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen

På vitale punkter i udformningen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er Danske Regioner og KL helt enige. Sammen har de to parter udarbejdet 12 pejlemærker, som kan danne grundlag for en national sundhedsaftale.

Læs mere her: KL og Danske Regioner præsenterer fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen

  • PDF

    Pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.pdf