Detailhandel - Vejen til levende byer

Nye typer samarbejde og BID

Den nutidige danske handelsby - og lokalmiljøet omkring - er kendetegnet ved en lang række aktører og interessenter, der på den ene eller anden vis er med til at påvirke byens udvikling. Kommunen er en primær aktør, men også grundejere, butikker, kulturaktører, banker, ejendomsmægler og sågar pressen har stor betydning for, hvordan det går. Lokal succes beror på samarbejde, men samarbejde er som bekendt hverken let eller ligetil.

TEMA 4 – Nye typer samarbejde og BID

Den nutidige danske handelsby - og lokalmiljøet omkring - er kendetegnet ved en lang række aktører og interessenter, der på den ene eller anden vis er med til at påvirke byens udvikling. Kommunen er en primær aktør, men også grundejere, butikker, kulturaktører, banker, ejendomsmægler og sågar pressen har stor betydning for, hvordan det går. Lokal succes beror på samarbejde, men samarbejde er som bekendt hverken let eller ligetil.

Traditionelt har handelsstandsforeningerne været tegnet af detailhandlen i bymidten, men virkeligheden har ofte været forbundet med udfordringer om finansiering og fornøden opbakning. En af de nye måder at nytænke samarbejder er med inspiration i BID-organiseringen, som uddybes i dette tema. Nogle danske kommuner og handelsbyer har arbejdet ud fra BID-tanken, og gjort sig erfaringer med at skabe forpligtende samarbejder og rejst dedikerede ressourcer til indsatsen. Andre steder har man forsøgt sig med byforum og samarbejder, hvor grundejere, detailhandlere og liberale erhverv har deltaget i forskellige projekter om attraktive rammer for byliv og handel. Et af de nævneværdige projekter er Styrket Erhverv i Gadeplan, hvor fire sydfynske kommuner, sammen med branchen, har taget tyren ved hornene og sat sig for at styrke kompetencerne i detailbranchen, tænke digitalt og udvikle samarbejdet på tværs i byerne.

Case

Case Styrket Erhverv i Gadeplan

Styrket Erhverv i Gadeplan er et projekt mellem de fire sydfynske kommuner Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Under overskriften ”digitale forretningsmodeller” har projektet haft fokus på brugen af digitalisering og e-handel i de primære erhverv i gadeplan.

Case

Case Ribe Fælles Markedsføring sikrer gæster i byen

Byen Ribe er en stor turistattraktion i sig selv. Befolkningsmæssigt er den lille og overskuelig, de fleste kender hinanden og kommunikationsvejene er korte.

BID - Business Improvement Districs

Ofte fremhæves business improvement districts (BID) som en brugbar model for offentligt/privat samarbejde omkring byudvikling, der kan anvendes i omdannelsen af problemramte byer og byområder og gøre dem attraktive for bosætning og privat investering.

BID-modellen er en organisatorisk ramme, der fremmer lokalt engagement og tilfører økonomiske ressourcer til afgrænsede geografiske byområder. I udlandet har BID-modellen været en katalysator for at skabe formaliserede partnerskaber mellem private og offentlige instanser til drift, vedligehold og udvikling af byrum. BID-organiseringen kan dermed potentielt afhjælpe problemer med gratister, samle frivillige kræfter og skabe forpligtende samarbejder og dedikerede ressourcer til indsatser 3-5 år ad gangen.

Et BID er et initiativ, der sættes i gang af forretningsindehavere og ejendomsejere ud fra den optik, at man har fælles mål om forskønnelse og opgradering af et kvarter eller bydel. Det gøres ved at igangsætte en række indsatser, som kan løfte området med eksempelvis fokus på vedligeholdelse, tryghed, events og tilgængelighed.

BID finansieres typisk af et kontingent af ejendomsejere og erhvervslejere. I udlandet er forudsætningen for BID, at der er en lovgivning, der giver hjemmel til opkrævning af det obligatoriske kontingent. Typisk vil BID-organiseringen være non-profit, så overskuddet geninvesteres i bydelen. Kontingenterne fastsættes typisk på baggrund af ejendomsværdi, antal facademeter, beliggenhed, funktion eller en kombination. Samtidig kan kontingenter differencieres, så erhverv og detailhandel betaler mere, mens boligbyggerier og socialøkonomiske butikker betaler mindre. Der sikres en stabil indtægtskilde, der kan suppleres af frivillige donationer og kommercielle indtægter, så man fra start kan lægge langsigtede budgetter under inddragelse af aktørerne i byrummet. På den måde hviler BID-tanken også på demokratiske principper, hvor alle bidrager til at løfte bydelen og samtidig får tilsvarende medbestemmelse.

Det særlige ved BID er den lovgivningsmæssige ret til, at man opkræver et obligatorisk kontingent fra samtlige involverede, såfremt der er et flertal for modellen, eller ikke er et flertal imod. Det er det obligatoriske kontingent, der er hele essensen ved ordningen, og som giver BIDs mulighed for at arbejde langsigtet. Denne lovhjemlede mulighed er der ikke lige nu i dansk lovgivning, men i flere lande har man arbejdet med eller planlagt pilotprojekter forud for lovgivning.

Kommunen er en vigtig spiller, da BID-initiativet skal supplere og komplementere den service, kommunen i forvejen yder, mens der samtidig tilføres ressourcer til bydelen. Oven i hatten får kommunen en platform for dialog med detailhandlen og borgere.

Case

Case Business Improvement Districts i Vejle og omegn

Vejle Kommune arbejder tæt sammen med flere aktører i bylivet for at fastholde og skabe udvikling i detailhandlen. Samarbejdet er bygget op omkring BID-modellen, men tilpasses det enkelte BID's kultur med udgangspunkt i dynamikken og mulighederne hos deltagerne.