Detailhandel - Vejen til levende byer

Strategisk udvikling af detailhandlen

Tidligere har de svære vilkår for detailhandlen primært relateret sig til landets mindre handelsbyer, men med konkurrence fra e-handel, og et dalende privatforbrug under Corona-krisen, er bekymringen også blevet massiv i landets største byer.

TEMA 2 – Strategisk udvikling af detailhandlen

Samtidig med at en større del af danskernes detailhandel i disse år flytter online og koncentreres i de lidt større byer, kan det også lade sig gøre for mindre handelsstæder at bevare og udvikle en levende detailhandel, hvis den sammenhængende strategi er den rigtige. Faktisk viser erfaringen, at byer ned til 5.000-6.000 indbyggere kan bevare et bredt udbud af butikker, og for byer med væsentlig turisme gælder det byer helt ned til omkring 3.000 indbyggere. Men problematikken rækker sig også til landets større byer. Tidligere har de svære vilkår for detailhandlen primært relateret sig til landets mindre handelsbyer, men med konkurrence fra e-handel, og et dalende privatforbrug under Corona-krisen, er bekymringen også blevet massiv i landets største byer.


Den gode strategi

Det hele starter med at samle de relevante interessenter. Kommunen kan ikke udvikle detailhandlen alene, og derfor starter den gode detailhandelsstrategi med at samle alle de relevante interessenter som f.eks. butikkerne, city- eller handelsstands-foreninger, erhvervsorganisationer, ejendomsejere og kulturinstitutioner mfl.

Det er ikke kun i de mindre og mellemstore byer, at detailhandlen kan være udfordret. I Københavns Kommune har man også fokus på udvikling af detailhandlen som en del af byudviklingen. Et stigende antal tomme butikslokaler i forskellige bydele i København var årsagen til, at kommunen igangsatte et arbejde for at finde løsninger, der kunne skabe et bedre erhvervs- og byliv på de københavnske handelsgader.

Ligesom i mange andre eksempler understreger eksemplet fra Københavns Kommune vigtigheden af, at man går tværfagligt til værks. Det er både et spørgsmål om planlægning, byudvikling og erhvervsudvikling, derfor er det også vigtigt at have de relevante kommunale afdelinger med om bordet.

CASE

CASE Inddragelse af interessenter i Aalborg Kommune

I Aalborg Kommune arbejder Peter Bertelsen, Commercial Brand Manager med at udvikle byens detailhandel. Han har tæt kontakt med byens interessenter inden for detailhandel og uddannelse såvel som kommunens forvaltninger.

Udvikling af byen og detailhandlen

Byudvikling og udvikling af detailhandlen er to sider af samme sag. Når stort set alle kommuner på den ene eller den anden måde arbejder med at understøtte en sund udvikling i detailhandlen, er det først og fremmest fordi, det hænger nøje sammen med udviklingen af levende bymiljøer.

Der er mange forskellige greb, kommunerne kan bruge til at understøtte udviklingen af bymidterne, som eksemplerne også viser. En af mulighederne er at investere i de fysiske rammer, forskønne de eksisterende bymidter og pladser, og skabe attraktive opholdsrum, som trækker mennesker til og sørger for at byen følger med udviklingen. Det skaber også kundegrundlag for detailhandel og oplevelsestilbud.

CASE

CASE Målrettet byudvikling

Vejen Kommune har siden 2016 arbejdet med at omsætte den detailhandelsstrategi, som kommunen har fået udarbejdet i samarbejde med handelsstandsforeningerne og butikkerne. En af de vigtigste strategiske målsætninger i strategien er at koncentrere butikker og kundefunktioner i bymidten.

Case

Case Uforløst turismepotientale

I Varde har omdrejningspunktet for den strategiske satsning på detailhandel været et ønske om at koble de mange turister ved den jyske vestkyst og detailhandlen i Varde midtby.

Initiativer, udviklingsprojekter og god service

Det er vigtigt, at udviklingen af detailhandlen har et strategisk afsæt og hviler på en politisk og strategisk overvejelse af, hvordan man som kommune vil understøtte udviklingen af en levende detailhandel med et bredt udbud.

Som det også fremhæves i eksemplerne, er det strategiske afsæt vigtigt, men mindst ligeså vigtigt er det, at der er en dedikeret lokal ressource som f.eks. en city-chef, der arbejder med implementering af strategien. Den løbende opfølgning og igangsættelse af initiativer, der skal understøtte strategien, er vigtig for, at strategierne bliver omsat i praksis.

I Ringe på Fyn er der ansat to bymæglere, som aktivt arbejder med at udvikle byen og detailhandlen sammen med handelslivet. Faaborg-Midtfyn Kommune har investeret i projektet, der løber frem til maj 2021.

Bymæglerne er et eksempel på, hvordan man binder den kommunale service tættere sammen med detailhandlen. Et andet eksempel er fra Kolding, hvor man har arbejdet med at sikre detailhandlen en effektiv og smidig sagsbehandling, så love og regler ikke bliver stopklods for udviklingen af detailhandlen.

Der er flere eksempler på, hvordan man som kommune kan tilrettelægge en indsats med konkrete initiativer, udviklingsprojekter og mål for, hvordan man igennem den kommunale sagsbehandling vil bidrage til at sikre detailhandlen gode udviklingsmuligheder.

Case

Case Bymæglere udvikler byen og detailhandlen i Ringe

Bjarne Dyrehauge og Tine Lorentzen er Bymæglere og har sammenlagt 30 timer pr. uge. Deres vigtigste opgave er at skabe samarbejde på kryds og tværs.

Case

Case Effektiv og smidig sagsbehandling i Kolding

I Kolding Kommune er en af de konkrete følger af deres strategiske satsning på at fremme detailhandlen, at detailhandlen sikres en hurtig og smidig sagsbehandling.