Detailhandel - Vejen til levende byer

Byplanlægning og detailhandel

Når det kommer til detailhandel, er kommunen først og fremmest myndighed og ansvarlig for den fysiske planlægning af bymidten, lokalområder og udbuddet af henholdsvis udvalgsvarebutikker, boliger og restauranter i byområder. Virkeligheden i kommunerne er, at det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at prioritere bymidterne som de førende indkøbssteder. Afvejningen mellem butikslokaler, boligudbud og så videre kræver ofte høj grad af inddragelse af berørte borgere og erhvervsdrivende.

TEMA 2 – Byplanlægning og detailhandel

Når det kommer til detailhandel, er kommunen først og fremmest myndighed og ansvarlig for den fysiske planlægning af bymidten, lokalområder og udbuddet af henholdsvis udvalgsvarebutikker, boliger og restauranter i byområder. Rammerne for kommunens detailhandelsplanlægning er fastsat i planloven, og det er kommunens opgave, ud fra en politisk prioritering, at oversætte statens overordnede retningslinjer til faktisk fysisk planlægning gennem kommuneplan og lokalplaner under hensyntagen til de lokale forhold.

Indretningen af byen, infrastruktur, menneskeflow i gaden, parkeringsforhold og færdsel er alt sammen af stor betydning for den oplevelse, de handlende tager med hjem fra byen. Balancegangen mellem at overholde lovgivningen om detailhandel og den politiske afvejning af, hvor meget handel man tillader uden for bymidten, er ofte svære spørgsmål at lande lokalt. Virkeligheden i kommunerne er, at det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at prioritere bymidterne som de førende indkøbssteder. Når handelslivet i bymidterne samtidig er udfordret af, at kunderne både er villige til at køre efter det bedste udbud, eller indstillet på at finde varerne på nettet, stiller det nye krav til den fysiske planlægning af en funktionel og levende bymidte. Denne afvejning mellem butikslokaler, boligudbud og så videre kræver ofte høj grad af inddragelse af berørte borgere og erhvervsdrivende.

FAKTA: Kommunens detailhandelsstruktur

Kommunerne skal i kommuneplanen fastlægge en detailhandelsstruktur, som kan bestå af følgende områdetyper:

Bymidter: Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. I hver by kan der afgrænses én bymidte.

Lokalcentre og enkeltstående butikker: Udlægges for at betjene en begrænset del af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende.

Arealer til butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer der frembyder en særlig sikkerhedsrisiko.

Bydelscentre i byer med over 20.000 indbyggere: Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Bydelscentrets størrelse skal fastsættes på baggrund af størrelsen på den bydel, den skal betjene.

Aflastningsområder: Kan udlægges i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.

Bymidten er fortsat et vigtigt udtryk for en bys identitet, og byens rum danner ikke kun rammen for handel, men en lang række andre aktiviteter. På den baggrund sker der i disse år en omstilling i mange bymidter, hvor traditionelle butikker erstattes af caféer, restauranter og andre funktioner, der ligeledes understøtter by- og butikslivet. Fra mange sider har rådet til kommunerne ofte været, at man skal skabe en koncentreret bymidte med mange butikker og servicetilbud. Det er i butiksejernes interesse at have et stort og samlet butiksudbud centralt, da det store udbud giver synergi, virker tiltrækkende og giver mulighed for f.eks. at udnytte midtbyens kulturelle arrangementer erhvervsmæssigt.

I mange byer ses fortsat også aflastningsområder, der tænkes i sammenhæng med den fremadrettede udvikling af bymidten. Erfaringerne og succeserne med aflastningsområder er forskellige, men giver om ikke andet mulighed for ”prime retail”, der imødekommer de nyere opståede behov for oplevelsescentre med retail, restauranter, leisure, showrooms og oplevelser. Her kan den friere størrelsesgrænse for udvalgsvarebutikkerne eksempelvis også give plads til nye butikstyper, der kombinerer fysiske butikker og e-handel. Derudover omfatter kommunens detailhandelsplanlægning også lokalcentre, der betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby eller f.eks. et sommerhusområde. Med til den overordnede planlægning hører også, at en tidlig dialog med nabokom­munerne vil kunne understøtte en god proces, hvis den har til formål at drøfte en ar­bejdsdeling i detailhandelsplanlægningen på tværs af kommunerne mellem de større centerområder i kommunerne.

 

Case

Case Den pragmatiske tilgang i Herning

Herning er et af Midt- og Vestjyllands store handelscentre, og kommunen har derfor satset benhårdt på både at have et aflastningscenter af en pæn størrelse og samtidig have en bymidte, hvor der også bliver investeret massivt.

De senere år har erkendelsen i kommunerne været, at det er mennesker, der er bymidtens største ressource og det er her man skal investere. Betragtning er, at mennesker i kontakt med hinanden giver et interessant og levende byliv præget af fællesskab. Derfor ser man også, at kommunerne i sin planlægning arbejder på at gøre bymidterne mere attraktive. Det styrker samtidig efterspørgslen i bymidten, bl.a. ved at understøtte boligprojekter i bymidten og kombinere med butikker i stueetagen. Andre redskaber er at styrke den oplevelsesmæssige værdi for borgere og gæster i bymidten, hvor man inden for rammerne af planloven placerer erhverv med oplevelsesmæssig værdi. Mange kommuner tænker også i flerfunktionelle bygninger, hvor man f.eks. samlokaliserer kulturtilbud, offentlige institutioner, iværksættermiljøer og kreative værksteder til at understøtte bylivet med en afsmittende effekt på detailhandlen. Med den rette strategi og fysiske planlægningen kan byrummet dermed gøres mere attraktivt, hvilket også er til gavn for detailerhvervet.

CASE

CASE Odsherred Teater på gågaden i Nykøbing Sjælland

Hovedgaden i Nykøbing Sjælland er, som mange andre hovedgader i yderområderne, under pres. Det har Odsherred Kommune besluttet at ændre på.

Case

Case Maltfabrikken i Ebeltoft

Syddjurs Kommune er under overskriften ”Ebeltoft i udvikling” i gang med en større visions- og udviklingsplan af Ebeltoft by og havn.