Detailhandel - Vejen til levende byer

Detailhandlens vækstpotentiale og betydning for kommunerne

Detailhandelsbranchen har i de seneste år gennemgået en stor forandring, og vi vil givetvis se endnu større ændringer i den nærmeste fremtid både i Danmark og i resten af verden. Men hvad kendetegner lige nu den danske detailhandelsbranche? Er branchens velbefindende udelukkende en markedsudfordring? Og hvilken betydning har branchen lokalt for kommunerne?

Tema 1 - Detailhandlens vækstpotentiale og betydning for kommunerne

Fremtidens detailhandel er kendetegnet ved kamerateknologi og sensorer der sporer, hvilke varer kunderne fjerner fra hylderne og putter i deres taske eller pose. Butikken er ikke en fremtidsutopi, men hedder Amazon Go og er én blandt flere kasseløse dagligvarebutikker, der åbner disse år. I Danmark har vi endnu ikke kasseløse dagligvarebutikker, men detailhandelsbranchen har allerede ændret sig, og vi vil givetvis se endnu større ændringer i den nærmeste fremtid. Men hvad kendetegner lige nu den danske detailhandelsbranche?  Og hvilken betydning har branchen lokalt for kommunerne?

Kommunalt fokus på vækst og bosætning

Selvom det varierer, hvordan kommunerne opfatter den værdi detailhandlen tilfører kommunerne, så arbejder 90% af kommunerne allerede i dag med at understøtte detailhandlen i en eller anden form. Langt størstedelen af kommunerne mener dog, at det ikke er en kommunal opgave at understøtte detailbranchen, hvilket markerer et skift fra tidligere tiders opfattelse af kommunernes rolle. I takt med, at detailhandelsbranchen ændrer sig, ændrer kommunernes rolle sig også. Kommunerne giver selv udtryk for, at de er gået fra at være et myndighedsorgan til et serviceorgan, hvor man ser på detailhandlen som en markedsudfordring og ikke som en planmæssig udfordring.

I en rundspørge foretaget af KL mener 96% af kommunerne, at deres detailhandel tilfører mere liv i byen, 78 % mener det skaber flere arbejdspladser og 77 % nævner stærkere byidentitet. Der er til gengæld delte meninger om detailhandlens betydning for bosætning. Nogle kommuner har givet udtryk for, at detailhandelsindsatsen netop handler om at øge bosætningen, mens andre kommuner er af den opfattelse, at det er bosætningen, der har betydning for detailhandlen. 58 % af kommunerne mener at bosætning er øget som en konsekvens af deres detailhandel, og en undersøgelse fra Momentum fra 2015 viser, at 72 % af danskerne siger, at afstanden til dagligvareindkøb i meget høj eller høj grad er vigtig, når de skal afgøre, hvor de skal bosætte sig. Det er altså de fleste kommuners ambition, at deres detailhandelsindsats både skal være en vej til vækst og bosætning.

Beskæftigede i detailhandlen

Detailhandlen beskæftiger ca. hver ottende i den private sektor. I alt ca. 235.000 personer - hvoraf mange er på deltid (Erhvervsministeriets redegørelse om detailhandelsplanlægning 2015. Tal fra 2013).

Detailhandlen beskæftiger 8 % indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen er højere end i den samlede beskæftigelse, hvor indvandrere og efterkommere udgør 6 % (Danmarks Statistik. Tal fra 2015).

På handelsområdet (herunder detail, engros m.fl.) udgør de 16-24 årige over 28 %. Af den samlede beskæftigelse udgør de 16-24 årige 13,5 % (Danmarks Statistik. Tal fra 2015).

For hele handelsområdet (herunder detail, engros m.fl.) gælder, at de beskæftigede har en lav socioøkonomisk status. 56 % af de beskæftigede på handelsområdet er lønmodtagere på grundniveau, hvorimod det kun er 39 % i den samlede beskæftigelse (Danmarks Statistik. Tal fra 2015).

Samarbejdsproblemer med detailhandelsbranchen

Den udfordring som de fleste kommuner peger på i forhold til at kunne understøtte detailhandlen, er detailhandlen selv. Som det ses i tabellen nedenfor har mange kommuner også angivet deres svar under ”andet”. I de uddybende bemærkninger har kommunerne angivet forskellige årsager som udfordring. Her nævnes at detailhandlen er uorganiseret og uenige internt, og at branchen har nok at gøre med deres kerneopgave og derfor ikke har ressourcerne til at samarbejde med kommunen. Men også at der mangler kompetencer i detailhandlen til at samarbejde på strategisk niveau sammen med kommunen. Sammenholdt med de 14%, der angiver samarbejdsvanskeligheder med detailhandel som den største udfordring, er det dermed over halvdelen af kommunerne, som oplever, at det er en udfordring at understøtte detailhandlen på grund af branchen selv