Stor gensidig fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger — centralt og lokalt

KL og Forhandlingsfællesskabet konstaterer, at situationen i samfundet med udbredel-sen af ny coronavariant medfører, at alle kommuner er underlagt tiltag og er nødt til at gøre en særlig indsats med henblik på at få brudt smittekæderne og begrænse udbredelsen af Covid-19.

De kommunale opgaver er helt nødvendige for at samfundet kan fungere i den nuværende situation.

De kommunale opgaver varetages fortsat, og er helt nødvendige for at samfundet kan fun-gere i den nuværende situation. Mange kommunalt ansatte er fortsat fysisk på arbejde, mens en række medarbejdere er opfordret til at varetage deres opgaver hjemmefra.

Det er vigtigt, at de kommunale opgaver fortsat varetages for at sikre, at samfundet kommer bedst muligt igennem pandemien. Hertil kommer nye opgaver, som kommunerne kan pålægges i medfør af bl.a. epidemiloven. Afgørende er, at kommunerne kan løfte de kritiske funktioner i forhold til borgerne og samfundet. Medarbejderne er i den forbindelse en vigtig ressource for at lykkes, og parterne anerkender, at der har været og fortsat bliver udvist fleksibilitet og velvilje i forsøg på at finde hurtige og tilpassede lokale løsninger.

Parterne er derfor enige om, at hvor det er nødvendigt at få brudt smittekæderne og begrænse udbredelsen af Covid-19, kan blive nødvendigt at bede medarbejdere om at varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end de normalt udfører deres daglige arbejde. Udgangspunktet vil være, at den enkelte medarbejder, der evt, skal varetage nye og uprøvede opgaver, inddrages så tidligt som muligt, herunder tages med på råd i forbindelse med ændringer i arbejdsopgaver.

Parterne er enige om, at det er at foretrække, hvis det er baseret på frivillighed, når medarbejdere skal varetage opgaver uden for det normale arbejdsområde, og at arbejdsgiver har ansvar for den nødvendige oplæring.

Begge parter er opmærksomme på situationens alvorlige karakter, som kræver stor gensidig fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger.

Parterne er enige om, at eksisterende overenskomster og aftaler rummer mulighed for fleksible løsninger lokalt.

Varetagelse af andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter, end det er muligt inden for eksisterende overenskomster og aftaler, skal drøftes lokalt. Der indgås lokale aftaler, som omfatter både den organisation, som har indgået den overenskomst, hvorunder de pågældende medarbejdere normalt arbejder, og organisationen på det område, hvor de pågældende medarbejdere i den midlertidige periode varetager opgaver. Aftalerne kan indgås smidigt, idet der ikke gælder nogle særlige krav, herunder formkrav. De lokale aftaler indeholder oplysninger om hvilke ansatte, der i en angivet periode varetager andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter, samt hvordan den ansatte oplæres. De lokale aftaler ophører senest 22. februar 2022 med mindre, at et tidligere ophørstidspunkt er aftalt.

De kritiske funktioner og opgaver i tilknytning hertil, der skal varetages, er forskellige fra kommune til kommune, og behovet for fleksibilitet vil kunne udvikle sig med meget kort varsel. Parterne er derfor enige om, at det skal være muligt at handle hurtigt i ekstraordinære situationer, som følge af fx personalemangel. Der må i disse situationer optages drøftelser eller indgås lokal aftale hurtigst muligt herefter og senest inden for 1 uge.

Medarbejdere, der varetager opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder fortsætter deres sædvanlige løn og får udbetalt eventuelle ulempetillæg og mer- og overarbejde i henhold til den ansattes sædvanlige overenskomst og aftale. Medarbejdere, der sædvanligvis er selvtilrettelæggende, og som bliver omfattet af arbejdstidstilrettelæggelse (herunder vagter, tilstedeværelse på særlige tidspunkter) honoreres fra det tidspunkt fuldt og helt svarende til arbejdstidsbestemmelserne for de tilsvarende grupper.

Det betyder bl.a., at i en situation, hvor en ansat efter lokal aftale skal varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil, vil pågældende fortsat være omfattet af sin gældende overenskomst/aftale.

Det kommunale arbejdsmarked har en høj grad af overenskomstdækning, og måtte der helt undtagelsesvist være tale om en ny opgave, hvor det ikke er entydigt om opgaven er omfattet af en kommunal overenskomst, indgås den lokale aftale alene med den organisation, som har indgået den overenskomst, hvorunder de pågældende medarbejdere normalt arbejder. De centrale parter er enige om, at der i så fald optages drøftelser mellem KL og relevante organisationer med henblik på en afklaring af overenskomst-dækning af opgaven.

Ovenstående omfatter 1CL's forhandlingsområde herunder selvejende institutioner, med hvilken kommunen har indgået driftsoverenskomst samt virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå overenskomster mv. (serviceaftalevirksomheder, som eksempelvis forsyningsvirksomheder, havne mv.). Denne fælleserklæring gælder til og med den 8. februar 2022, hvorefter den bortfalder. Kommunerne forventes herefter at håndtere covid-relaterede funktioner og opgaver inden for eksisterende overenskomster og aftaler.

De centrale parter er enige om at følge situationen, herunder status på de lokale drøftelser

Beskæftigelsesministeriet har den 18. november 2021 på baggrund af en trepartsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet, DA og FH fremsat lovforslag (nr. L 94) om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. Lovforslaget omfatter såvel arbejdsgivere på det private som det offentlige område. Lovforslaget er vedtaget den 25. november 2021 og ophæves den 11. december 2021.

Se lovforslaget med bemærkninger her: Lovforslag nr. L 94, Folketinget 2021-22, Forslag til Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. (ft.dk)

Loven indeholder dels en adgang for arbejdsgiver til at få forevist coronapas og kunne få ansatte testet for covid-19, herunder få oplysning om resultatet af testen.

 1. Coronapas

En arbejdsgiver kan, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, pålægge medarbejdere at forevise coronapas, jf. § 1, stk. 1.

Der er en række procedurekrav, som arbejdsgiver skal iagttage ifm. med beslutning om indførelse af krav om forevisning af coronapas, jf. § 1, stk. 2-4.

Arbejdsgiver skal bl.a. skriftligt oplyse den pågældende medarbejder om, at den pågældende vil blive pålagt forevisning om coronapas samt arbejdsgivers begrundelse herfor, jf. § 1, stk. 2. For at kunne håndhæve kravet om forevisning af coronapas overfor den enkelte medarbejder, skal kommunen som arbejdsgiver sikre sig, at den enkelte medarbejder er bekendt med kravet. Kommunen skal således informere på samme måde, som øvrige ufravigelige krav på arbejdspladsen. Det er tilstrækkeligt at begrunde kravet om forevisning af coronapas med en henvisning til, at covid-19 udgør en samfundskritisk sygdom. Saglighedskravet i § 3 finder således ikke anvendelse ift. krav om coronapas.

Informationen skal desuden tilgå medarbejderne via tillidsrepræsentanten, repræsentanter i MED eller via arbejdsmiljørepræsentanten. Inden endelig beslutning om anvendelse af coronapas træffes, skal der i henhold til MED-rammeaftalen ske en information og drøftelse i MED i forhold til de overordnede principper for pålæg om forevisning af coronapas. Dette følger princippet i, hvad der tidligere var gældende vedrørende pålæg om test (og som ligeledes vil gælde ved pålæg af test efter denne lovs §§ 2-7). Samtidig kan det drøftes, hvordan forevisning af coronapas skal foregå i praksis. I MED skal man ikke drøfte personsager, så MED skal ikke informeres om, hvilke medarbejdere, der pålægges forevisning af coronapas hhv. pålægges test.  

Hvis pålægget om forevisning af coronapas indebærer, at medarbejderen skal testes for covid-19, finder §§ 4-5 anvendelse, jf. § 1, stk. 3. Gennemførelse af test skal ske på betryggende måde og i videst muligt omfang i medarbejderens sædvanlige arbejdstid, og er dette ikke muligt, vil arbejdsgiver skulle kompensere medarbejdere for den tid og de udgifter, de bruger på at blive testet.

Det er KL’s vurdering, at når arbejdsgiver har givet pålæg om forevisning af coronapas, vil medarbejderen være ansættelsesretligt forpligtet til til enhver tid at kunne forevise et grønt coronapas.

Det fremgår af lovens § 6, at arbejdsgiver kan iværksætte ansættelsesretlige sanktioner over for en medarbejder, der ikke efterkommer et pålæg om forevisning af et coronapas eller om test, jf. nedenfor i overensstemmelse med §§ 1-5. Der kan fx være tale om advarsel, hjemsendelse uden løn, afskedigelse eller bortvisning. Medarbejderen skal ifm. pålægget skriftligt være oplyst om, at sanktioner kan tages i anvendelse. Opmærksomheden henledes på, at de forvaltningsretlige regler – som vanligt - skal iagttages ifm. brug af en ansættelsesretlig sanktion.

Arbejdsgiver skal ved iværksættelse af pålæg om forevisning af coronapas afvente, at ikke-vaccinerede medarbejdere – første gang - kan gennemføre en test og få testresultatet.

2. Pålæg om test for covid-19 og oplysning om testresultat

Loven giver arbejdsgiver adgang til at pålægge medarbejderen at blive testet for COVID-19, samt at få oplysning om testsvar.

Lovens §§ 2-7 svarer til den tidligere lov om arbejderes adgang til at pålægge lønmodtager test for covid-19 mv., som ophørte pr. 1. november 2021. KL har ifm. denne lov udsendt information 55, hvortil der henvises:

Informationer fra KL om COVID-19

Ifm. det fremsatte lovforslag skal særligt bemærkes:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3 vedrørende saglighedskravet, at hvor ansatte er pålagt at forevise coronapas, jf. § 1, stk.1 og i forhold til ansatte, der er vaccinerede mod covid-19 eller har haft et tidligere sygdomsforløb med covid-19, vil dokumentation herfor, fx via coronapasset ofte bevirke, at det ikke vil være sagligt begrundet at pålægge test, idet pågældende er bedre beskyttet mod covid-19 og mindre smittefarlig. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil det være anbefalet af fx sundhedsmyndighederne eller i visse tilfælde et krav, at også personer, der er beskyttet mod covid-19 i forvejen, tillige lader sig teste. I så fald kan det være i overensstemmelse med saglighedskravet, at arbejdsgiver pålægger test. Myndighedernes regler, retningslinjer og anbefalinger vil ligeledes kunne lægges til grund her.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at test kan foretages på flere forskellige måder, fx PCR-test, hurtigtest (kviktest) o.l. Arbejdsgiver kan også pålægge ansatte at anvende selvtest på arbejdspladsen i det omfang, at der tale om CE-godkendte test, og at test anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for den pågældende test. En sådan selvtest vil ikke medføre et gyldigt coronapas.

§ 1.

En lønmodtager, som er i øget risiko ved smitte med covid-19 og/eller er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og helt er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse, jf. sygedagpengelovens §§ 58 b og 58 c, har ret til fuld løn under fraværet.

Lønnen beregnes på samme måde som løn under sygdom.

Bemærkning:
Der henvises til lovforslag nr. L 237 om bl.a. ændring af lov om sygedagpenge (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 mv).

§ 2.

Det er en forudsætning for ret til løn under fraværet, at arbejdsgiveren har refusionsadgang, jf. sygedagpengelovens § 58 e.

§ 3.

Aftalen har virkning fra den 1. juli 2021 og gælder til og med den 31. august 2021.

KL og Forhandlingsfællesskabet konstaterer, at alle kommuner fortsat er underlagt en række
skærpede restriktioner med henblik på at få brudt smittekæderne og begrænse udbredelsen af
Covid-19 og nye mutationer heraf.

Parterne har løbende siden pandemiens start i marts 2020 arbejdet for at finde fælles løsninger
på de udfordringer, som Covid-19 har medført for de kommunale arbejdspladser.

Mange af de kommunale opgaver varetages fortsat, og er helt nødvendige for at samfundet kan
fungere i den nuværende situation. Mange kommunalt ansatte er fortsat fysisk på arbejde, mens
en række medarbejdere varetager deres opgaver hjemmefra.

Det er vigtigt, at de kommunale opgaver fortsat varetages for at sikre, at samfundet kommer bedst muligt igennem pandemien. Hertil kommer nye opgaver, som kommunerne kan pålægges i
medfør af bl.a. epidemiloven. Afgørende er, at kommunerne kan løfte de kritiske funktioner i
forhold til borgerne og samfundet. Medarbejderne er i den forbindelse en vigtig ressource for at
lykkes, og parterne anerkender, at der har været og fortsat bliver udvist fleksibilitet og velvilje i
forsøg på at finde hurtige og tilpassede lokale løsninger.

Parterne er derfor enige om, at det i denne fortsat ekstraordinære situation, hvor det er
nødvendigt at få brudt smittekæderne, begrænse udbredelsen af Covid-19 samt understøtte en
sikker genåbning i Danmark, kan blive nødvendigt at bede medarbejdere om at varetage
opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter
og/eller overenskomst-/fagområder, end de normalt udfører deres daglige arbejde.

Udgangspunktet vil være, at den enkelte medarbejder, der evt. skal varetage nye og uprøvede
opgaver, inddrages så tidligt som muligt, herunder tages med på råd i forbindelse med
ændringer i arbejdsopgaver.

Parterne er enige om, at det er at foretrække, hvis det er baseret på frivillighed, når
medarbejdere skal varetage opgaver uden for det normale arbejdsområde, og at arbejdsgiver
har ansvar for den nødvendige oplæring.

Der vil fortsat blive taget de nødvendige hensyn til personer i øget risiko, jf.
Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Begge parter er opmærksomme på situationens alvorlige karakter, som kræver stor gensidig
fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger.

Parterne er enige om, at eksisterende overenskomster og aftaler rummer mulighed for fleksible
løsninger lokalt.

Varetagelse af andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter, end det er muligt
inden for eksisterende overenskomster og aftaler, skal drøftes lokalt. Der indgås lokale aftaler,
som omfatter både den organisation, som har indgået den overenskomst, hvorunder de
pågældende medarbejdere normalt arbejder, og organisationen på det område, hvor de
pågældende medarbejdere i den midlertidige periode varetager opgaver. Aftalerne kan indgås
smidigt, idet der ikke gælder nogle særlige krav, herunder formkrav. De lokale aftaler
indeholder oplysninger om hvilke ansatte, der i en angivet periode varetager andre
arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter, samt hvordan den ansatte oplæres. De
lokale aftaler ophører senest 29. august 2021 med mindre, at et tidligere ophørstidspunkt er
aftalt.

De kritiske funktioner og opgaver i tilknytning hertil, der skal varetages, er forskellige fra
kommune til kommune, og behovet for fleksibilitet vil kunne udvikle sig med meget kort
varsel. Parterne er derfor enige om, at det skal være muligt at handle hurtigt i ekstraordinære
situationer, som følge af fx personalemangel. Der må i disse situationer optages drøftelser
eller indgås lokal aftale hurtigst muligt herefter og senest inden for 1 uge.

Medarbejdere, der varetager opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-
/fagområder fortsætter deres sædvanlige løn og får udbetalt eventuelle ulempetillæg og mer- og
overarbejde i henhold til den ansattes sædvanlige overenskomst og aftale.

Det betyder bl.a., at i en situation, hvor en ansat efter lokal aftale skal varetage opgaver i kritiske
funktioner eller opgaver i tilknytning hertil, vil pågældende fortsat være omfattet af sin gældende
overenskomst/aftale.

Det kommunale arbejdsmarked har en høj grad af overenskomstdækning, og måtte der helt
undtagelsesvist være tale om en ny opgave, hvor det ikke er entydigt om opgaven er omfattet
af en kommunal overenskomst, indgås den lokale aftale alene med den organisation, som har
indgået den overenskomst, hvorunder de pågældende medarbejdere normalt arbejder. De
centrale parter er enige om, at der i så fald optages drøftelser mellem KL og relevante
organisationer med henblik på en afklaring af overenskomstdækning af opgaven.

Ovenstående omfatter KL’s forhandlingsområde herunder selvejende institutioner, med hvilken
kommunen har indgået driftsoverenskomst samt virksomheder, som har bemyndiget KL til med
bindende virkning at indgå overenskomster mv. (serviceaftalevirksomheder, som eksempelvis
forsyningsvirksomheder, havne mv.). Denne fælleserklæring gælder til og med den 15. august,
hvorefter den bortfalder. Kommunerne forventes herefter at håndtere covid-relaterede funktioner
og opgaver inden for eksisterende overenskomster og aftaler.

De centrale parter er enige om at følge situationen, herunder status på de lokale drøftelser.

Sundhedsstyrelsen har den 27. maj 2021 udsendt opdaterede retningslinjer for bl.a. personale i sundhedsvæsenet, ældreplejen og visse dele af socialområdet Retningslinjer for håndtering af COVID-19 - Sundhedsstyrelsen.

KL har tidligere i information nr. 61 og 62 oplyst om anbefalinger for vaccinerede personer. Denne information supplerer således disse tidligere udsendte informationsskrivelser.

Der er den 31. maj 2021 tilføjet et nyt afsnit 2.

Immunitet efter infektion med COVID-19

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinje (side 11), at personer med overstået infektion inden for 8 måneder stadig skal gå i selvisolation og blive testet, såfremt de får symptomer, som kan være COVID-19. Såfremt personen bliver informeret om, at de er nær kontakt til en smittet indenfor 8 måneder, bør personen lade sig teste efter gældende anbefalinger for nære kontakter, men kan undlade at selvisolere, hvis de ikke udvikler symptomer. For mere information om nære kontakter se her COVID-19 Smitteopsporing af nære kontakter - Sundhedsstyrelsen.

Immunitet efter vaccination for COVID-19

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinje (side 11), at det forventes, at immunitet efter vaccination varer i minimum 8 måneder. De 8 måneder begynder ved færdigvaccination, dvs. 14 dage efter anden vaccinedosis. Færdigvaccinerede personer kan følge Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for vaccinerede personer - Sundhedsstyrelsen.

1. Personale i sundhedsvæsenet, ældreplejen og visse dele af socialområdet

1.1 Anbefalinger vedrørende særlige tiltag på arbejdspladsen for vaccinerede personer i øget risiko

Færdigvaccinerede personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer og behøver ikke blive omplaceret, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinje (side 48), at færdigvaccinerede gravide som udgangspunkt også kan undtages for omplacering og/eller hjemsendelse fra graviditetsuge 28+0. Den gravides partner behøver heller ikke omplaceres, hvis enten de selv eller den gravide er færdigvaccineret. Der kan dog være særlige individuelle faktorer, der sætter den gravide i særlig risiko på trods af færdigvaccination. Det kan fx være kombination af flere sygdomme og tilstande, der medfører øget risiko, fx graviditet, overvægt og svær hjertesygdom, der betyder, at der kan være behov for særlige forholdsregler. Se Sundhedsstyrelsens uddybende information om anbefalinger for vaccinerede personer Anbefalinger for vaccinerede personer - Sundhedsstyrelsen.

2. Færdigvaccinerede gravide – øvrige personalegruppe

Sundhedsstyrelsen har overfor KL oplyst, at ovenstående retningslinje vedrørende gravide, der er færdigvaccineret gælder generelt for alle personalegrupper, herunder skoler, dagtilbud 0-6 år mv. Gravide i graviditetsuge 28+0, der er færdigvaccinerede skal herefter ikke længere fraværsmeldes eller omplaceres.

For gravide der ikke er vaccineret, gælder de hidtidige retningslinjer fortsat.

COVID-19 har store konsekvenser for danskernes hverdagsliv og for danske arbejdspladser. Regeringen har siden marts 2020 løbende vurderet, hvilke tiltag og restriktioner, der er proportionale ift. at afbøde konsekvenserne af udbruddet. COVID-19 er fortsat en del af dagligdagen i Danmark, og det er et fælles ansvar at minimere risikoen for smittespredning. For det kan tage lang tid endnu, før tingene kan vende tilbage til normale tilstande.
De offentlige arbejdsgivere har et stort ansvar for, at der på de offentlige arbejdspladser er taget initiativer til at sikre, at smittespredningen minimeres, og at behovet for god afstand mellem mennesker og fortsat skærpet fokus på hygiejne, desinfektion og rengøring respekteres.

Mange offentligt ansatte har været hjemsendt af flere omgange. Nogle steder har de teknologiske muligheder betydet, at arbejdet har kunne varetages hjemmefra uden større produktivitetstab. I andre tilfælde har hjemsendelsen trods de teknologiske muligheder haft negativ betydning for værdiskabelsen og produktiviteten i den offentlige sektor. Det er arbejdsgiver, der vurderer, om fysisk fremmøde på kontorarbejdspladsen konkret vil være hensigtsmæssigt, herunder i hvilket omfang. I denne vurdering kan bl.a. hensyn til medarbejdernes mentale velbefindende indgå.

Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet har udarbejdet informationsmateriale for at sikre, at risikoen for smittespredning minimeres. Der skal tages afsæt i Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets anbefalinger med henblik på at sikre en forsvarlig indretning af arbejdspladserne. Først herefter kan offentligt ansatte helt eller delvist møde fysisk ind på deres kontorarbejdspladser, jf. nedenfor.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL opfordrer generelt til at gå i dialog med medarbejderne og inddrage de lokale repræsentanter i forbindelse med de mange spørgsmål, der opstår, herunder at inddragelse mv. sker efter gældende regler for SU og arbejdsmiljøorganisationen eller MED-rammeaftale.
Retningslinjerne er vejledende i forhold til, hvordan arbejdspladserne kan indrettes ansvarligt under COVID-19-situationen, og ændrer ikke på arbejdsgivers forpligtelser, som de er beskrevet i gældende lovgivning. 

De konkrete retningslinjer

Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Arbejdstilsynets vejledende informationsmateriale ligger til grund for retningslinjerne for ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser. Ændringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smittespredning i forbindelse med COVID-19 og Arbejdstilsynets informationsmateriale vil kunne indebære ændringer i retningslinjerne nedenfor. Sundhedsstyrelsen har endvidere udarbejdet anbefalinger til personer, der er i øget risiko. Det fremgår af disse, at personer der efter en lægelig vurdering er i øget risiko, som udgangspunkt godt kan møde på arbejde. Det anbefales dog, at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området.

Tilrettelæggelse af arbejdet ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger

• Der bør gøres brug af hjemmearbejde i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets udførelse.
• Arbejdet tilrettelægges, så der kan sikres afstand mellem medarbejderne efter de til enhver tid gældende anbefalinger om afstand fra Sundhedsstyrelsen, fx ved at sprede medarbejderne over flere lokaler, arbejde i skiftehold mv. Der bør som minimum være 1 meters afstand mellem medarbejderne. Der bør dog som udgangspunkt minimum være 2 meters afstand mellem medarbejdere i situationer, hvor der er øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn. Det gælder fx aktiviteter med fysisk anstrengelse og ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning m.v. fx kælderlokaler, skakter m.v.
• Arbejdet tilrettelægges, så det er muligt at have forskudte mødetider, så ikke for mange ansatte er på arbejde på samme tid, og så det er muligt at følge myndighedernes opfordringer om at rejse uden for myldretiden med den kollektive transport. Arbejdstiden skal tilrettelægges inden for rammerne af relevant lovgivning, kollektive overenskomster m.v.
• Arbejdsgiver bør konkret vurdere behovet for deltagelse og afholdelse af fysiske møder. Fysiske møder kan kun afholdes, når der tages højde for indretning af mødelokalet, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand. Der kan med fordel holdes digitale møder - også internt, når der afholdes møder med kolleger, man ikke normalt omgås med.
• Nødvendigheden af forretningsrejser, kursusaktivitet, konferencer m.v. bør overvejes. Deltagelse på forretningsrejser, kurser, konferencer mv. kan dog ske efter en konkret ledelsesmæssig vurdering. Ved planlægning og afholdelse af kurser og konferencer foretages en konkret vurdering af, hvilke aktiviteter, der kan gennemføres virtuelt, så de fysiske aktiviteter udgør så lille en andel som muligt. Deltagelse på forretningsrejser, kurser, konferencer mv. bør evt. ske virtuelt. Fysisk deltagelse kan alene ske, når retningslinjerne for afholdelse af disse arrangementer kan overholdes. Ift. forretningsrejser henvises der til at følge retningslinjerne for erhvervsrejsende fra Udenrigsministeriet.
• Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen inddrage medarbejdere i planlægningen af konkrete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation, skal det ske med inddragelse af denne. Arbejdsgiver skal være opmærksom på, at samarbejdsudvalg, medarbejderudvalg mv. skal inddrages i planlægningen af konkrete tiltag, efter de sædvanlige regler herfor.

Indretning af arbejdspladsen

• Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand, fx ved brug af markering på gulve, adskillelse med fysiske barrierer mv.
• Arbejdsgiver anbefales at fastlægge retningslinjer for ophold i storrum, brug af kantine, brug af mødelokaler, receptionsområder, adgangsveje fx på trapper/i elevatorer, deltagelse i fysiske møder m.v.
• Identifikation og evt. markering af fælles kontaktpunkter, fx dørhåndtag og trykknapper. Arbejdsgiver bør fjerne ikke-nødvendige kontaktpunkter, samt skifte til kontakt-løs betjening, når det er muligt.
• Kantiner indrettes hensigtsmæssigt, herunder sikring af tilstrækkelig afstand mellem borde i spiseafdeling og afstandsmarkering ved betalingsstationer. Indretningen skal tage højde for, at der ikke opstår kødannelse. Der kan fx lukkes for siddende spisning i kantiner ved større arbejdspladser eller ved kontorfællesskaber mellem flere arbejdspladser, hvor flere afdelinger eller arbejdspladser kan mødes på tværs.
• Ved buffetservering skal der være særlig fokus på kontaktflader, herunder om der med fordel kan anvendes personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering eller lade kantinepersonale stå for servering. Der bør indendørs sikres
  god og hyppig udluftning, og recirkulation af luft i ventilationssystemer bør så vidt muligt undgås.
  Særligt om kontorfunktioner med borgerkontakt
• Medarbejdere, der har borgerkontakt, vasker hænder grundigt før og efter hvert møde med en borger, foruden på øvrige almene håndvasketidspunkter. Borgere bør så vidt muligt ligeledes vaske hænder eller bruge alkoholbaseret håndsprit, inden de betjenes.
• Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for borgere.
• Lokaler, der benyttes ved borgerkontakt, skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for borgere og de ansatte at holde afstand til hinanden. Det bør overvejes, hvordan kødannelse kan minimeres, herunder om fysisk fremmøde alene kan ske efter indkaldelse eller tidsbestilling. Hvor det er relevant, benyttes ruminddelinger, afstandstape eller andre afstands-markeringer.
• Ved ventefaciliteter mv. skal der være minimum én meters afstand mellem siddepladser. Fælles kontaktflader bør minimeres, fx ved at læsestof, legetøj og drikkevarer fra fælleskander fjernes.
• Nødvendigheden af fysiske møder bør overvejes, herunder om hjemmebesøg kan omlægges til digitale møder eller afholdes på arbejdspladsen. Ved afholdelse af fysiske møder bør der ikke deltage flere, end formålet tilsiger. Såfremt den konkrete sag gør, at det er nødvendigt fysisk at mødes med borgeren i borgerens hjem, iværksættes de nødvendige smittereducerende tiltag.

Adfærd og hygiejne

• Alle medarbejdere bør oplyses om og overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Anbefalingerne offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.
• Arbejdsgiver bør ikke facilitere sociale arrangementer på eller i tilknytning til arbejdet.
• Alle medarbejdere oplyses om korrekt håndhygiejne (håndvask/håndsprit) og øvrig relevant hygiejne.
• Der bør være vand og sæbe eller hånddesinfektion (for de alkoholbaserede mindst 70 pct. v/v alkohol svarende til ca. 63 pct. w/w) tilgængeligt for alle ansatte.
• Medarbejdere, der har ekstern kontakt, vasker hænder grundigt før og efter hvert møde, foruden på øvrige almene håndvasketidspunkter. Øvrige mødedeltagere bør så vidt muligt ligeledes vaske hænder eller bruge alkoholbaseret håndsprit, forud for mødet.
• Arbejdsgiver bør sikre grundig rengøring og desinfektion af fælles kontaktpunkter (efter konkret vurdering), herunder med særligt fokus på toilet, vask, håndtag, gelændre, bordoverflader mv., som hyppigt berøres af mange. Rengøring bør ske mindst en gang dagligt og oftere ved mange personer.
• På arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke har faste arbejdsstationer, bør arbejdsgiver sikre grundig rengøring af den enkelte arbejdsstation, når en medarbejder forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder skal overtage denne. Dette gælder også, hvor der deles arbejdsredskaber, fx bil.
• På arbejdspladser med mange medarbejdere er det vigtigt, at arbejdsgiver ikke blot orienterer medarbejderne om forholdsregler ifm. selve arbejdsfunktionen, men også ift. adfærd ifm. pausesituationer, så man undgår at være tæt ved eksempelvis kaffemaskinen og andre pausesteder.

Håndtering af sygdom og symptomer

• Arbejdsgiver bør sikre, at der i foreligger en instruks for håndtering af ansatte med symptomer på COVID-19.
• Ansatte med symptomer på COVID-19 bør ikke møde på arbejde og bør følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer, der har symptomer på COVID-19 med henblik på test og selvisolation.
• Der bør ske rengøring af en syg medarbejders arbejdsstation umiddelbart efter identifikation af sygdom.
• Ansatte, der i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, er nær kontakt til en person, der er testet positiv for COVID-19, skal at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for nære kontakter.
• Ved påvisning af tilfælde bekræftet med COVID-19 vil den smittede blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, der hjælper med at identificere, kontakte og informere nære kontakter til den smittede. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der skal ske bredere kontaktopsporing, vil de kontakte ledelsen på arbejdspladsen.
• Ansatte må efter et sygdomsforløb med COVID-19 først møde på arbejde igen 48 timer efter symptomer er ophørt.
• Lokale smitteudbrud kan være centreret ét sted, fx på en arbejdsplads, mens der i andre tilfælde kan være flere små udbrud i lokalsamfundet. Hvilke tiltag, der vurderes nødvendige, afhænger af den konkrete lokale situation. I tilfælde af lokale smitteud-brud henvises arbejdsgiver til at orientere sig hos kommunen, hvor arbejdspladsen er beliggende.
• Ekstraordinære midlertidige tiltag for at sikre effektiv smitteinddæmning lokalt såvel som national kan forekomme og skal følges forud for disse retningslinjer.

Informationsindsats

• Der opsættes informationsmateriale om COVID-19 smittefare, herunder forventninger til de ansatte fsva. hygiejne, afstand mv.
• Der kan opfordres til at downloade og bruge myndighedernes smartphone-app Smitte|Stop. Dette er dog frivilligt.

For spørgsmål om den faktiske udmøntning af ovenstående retningslinjer henvises til ressortministeriet, KL eller Danske Regioner afhængig af spørgsmålets karakter.

Fælleserklæring mellem KL og Forhandlingsfællesskabet fra den 29. marts 2021.

Stor gensidig fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger – centralt og lokalt.

KL og Forhandlingsfællesskabet konstaterer, at alle kommuner fortsat er underlagt en række skærpede restriktioner med henblik på at få brudt smittekæderne og begrænse udbredelsen af Covid-19 og nye mutationer heraf. 

Parterne har løbende siden pandemiens start i marts 2020 arbejdet for at finde fælles løsninger på de udfordringer, som Covid-19 har medført for de kommunale arbejdspladser. 

Mange af de kommunale opgaver varetages fortsat, og er helt nødvendige for at samfundet kan fungere i den nuværende situation. Mange kommunalt ansatte er fortsat fysisk på arbejde, mens en række medarbejdere varetager deres opgaver hjemmefra. 

Det er vigtigt, at de kommunale opgaver fortsat varetages for at sikre, at samfundet kommer bedst muligt igennem pandemien. Hertil kommer nye opgaver, som kommunerne kan pålægges i med-før af bl.a. epidemiloven. Afgørende er, at kommunerne kan løfte de kritiske funktioner i forhold til borgerne og samfundet. Medarbejderne er i den forbindelse en vigtig ressource for at lykkes, og parterne anerkender, at der har været og fortsat bliver udvist fleksibilitet og velvilje i forsøg på at finde hurtige og tilpassede lokale løsninger. 

Parterne er derfor enige om, at det i denne fortsat ekstraordinære situation, hvor det er nødvendigt at få brudt smittekæderne, begrænse udbredelsen af Covid-19 samt understøtte en sikker genåbning i Danmark, kan blive nødvendigt at bede medarbejdere om at varetage op-gaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end de normalt udfører deres daglige arbejde. Udgangs-punktet vil være, at den enkelte medarbejder, der evt. skal varetage nye og uprøvede opgaver, inddrages så tidligt som muligt, herunder tages med på råd i forbindelse med ændringer i arbejdsopgaver. 

Parterne er enige om, at det er at foretrække, hvis det er baseret på frivillighed, når medarbejdere skal varetage opgaver uden for det normale arbejdsområde, og at arbejdsgiver har ansvar for den nødvendige oplæring. 

Der vil fortsat blive taget de nødvendige hensyn til personer i øget risiko, jf. Sundhedsstyrel-sens retningslinjer. 2 

Begge parter er opmærksomme på situationens alvorlige karakter, som kræver stor gensidig fleksibilitet, hurtighed og vilje til at finde smidige løsninger. 

Parterne er enige om, at eksisterende overenskomster og aftaler rummer mulighed for fleksible løsninger lokalt. 

Varetagelse af andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter end det er muligt inden for eksisterende overenskomster og aftaler skal drøftes lokalt. Der indgås lokale aftaler, som omfatter både den organisation, som har indgået den overenskomst, hvorunder de pågældende medarbejdere normalt arbejder, og organisationen på det område, hvor de pågældende medarbejdere i den midlertidige periode varetager opgaver. Aftalerne kan indgås smidigt, idet der ikke gælder nogle særlige krav, herunder formkrav. De lokale aftaler indeholder oplys-ninger om hvilke ansatte, der i en angivet periode varetager andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter, samt hvordan den ansatte oplæres. De lokale aftaler ophører senest 4. juni 2021 med mindre, at et tidligere ophørstidspunkt er aftalt. 

De kritiske funktioner og opgaver i tilknytning hertil, der skal varetages, er forskellige fra kommune til kommune, og behovet for fleksibilitet vil kunne udvikle sig med meget kort varsel. Parterne er derfor enige om, at det skal være muligt at handle hurtigt i ekstraordinære situationer, som følge af fx personalemangel. Der må i disse situationer optages drøftelser eller indgås lokal aftale hurtigst muligt herefter og senest inden for 1 uge. 

Medarbejdere, der varetager opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fag-områder fortsætter deres sædvanlige løn og får udbetalt eventuelle ulempetillæg og mer- og over-arbejde i henhold til den ansattes sædvanlige overenskomst og aftale. 

Det betyder bl.a., at i en situation, hvor en ansat efter lokal aftale skal varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil, vil pågældende fortsat være omfattet af sin gældende overenskomst/aftale. 

Det kommunale arbejdsmarked har en høj grad af overenskomstdækning, og måtte der helt undtagelsesvist være tale om en ny opgave, hvor det ikke er entydigt om opgaven er omfattet af en kommunal overenskomst, indgås den lokale aftale alene med den organisation, som har indgået den overenskomst, hvorunder de pågældende medarbejdere normalt arbejder. De centrale parter er enige om, at der i så fald optages drøftelser mellem KL og relevante organisationer med henblik på en afklaring af overenskomstdækning af opgaven. 

Ovenstående omfatter KL’s forhandlingsområde herunder selvejende institutioner, med hvilken kommunen har indgået driftsoverenskomst samt virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå overenskomster mv. (serviceaftalevirksomheder, som eksempelvis forsyningsvirksomheder, havne mv.). Denne fælleserklæring gælder til og med fredag den 21. maj 2021. 

De centrale parter er enige om at følge situationen, herunder status på de lokale drøftelser. 

§ 1.

En lønmodtager, som er i øget risiko ved smitte med covid-19 og/eller er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og helt er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse, jf. sygedagpengelovens §§ 58 b og 58 c, har ret til fuld løn under fraværet.

Lønnen beregnes på samme måde som løn under sygdom.

Bemærkning:

Der henvises til Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 mv).

§ 2.

Det er en forudsætning for ret til løn under fraværet, at arbejdsgiveren har refusionsadgang, jf. sygedagpengelovens § 58 e.

§ 3.

Aftalen har virkning fra den 1. april 2021 og gælder til og med den 30. juni 2021. 

I forlængelse af KL’s information 61, som er udsendt med direktørmailen 18. marts 2021, har KL fået henvendelser om forskellige ansættelsesretlige problemstillinger vedrørende medarbejderes vaccination, jf. nedenfor

Sundhedsstyrelsens anbefalinger af 18. marts 2021 kan ses her: Vaccinerne åbner for en mere normal hverdag for ældre – og letter arbejdet i sundhedsvæsenet - Sundhedsstyrelsen og Anbefalinger for vaccinerede personer - Sundhedsstyrelsen

1. Hvad gælder, når medarbejdere der er vaccinerede defineres som ”nær kontakt”?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens anbefaling, at medarbejdere der er færdigvaccinerede (14 dage efter 2. vaccination), og som defineres som ”nær kontakt” ikke skal selvisolere sig i forbindelse med gennemførelse af test. Medarbejderen kan møde på arbejde som normalt.

2. Hvordan sikrer arbejdsgiver, at Sundhedsstyrelsen anbefalinger følges?

KL anbefaler, at arbejdsgiver informerer alle medarbejdere om Sundhedsstyrelsen anbefaling om, at færdigvaccinerede kan møde på arbejde som normalt, også i de tilfælde hvor de defineres som ”nær kontakt”.

3. Må arbejdsgiver spørge, om medarbejderen er vaccineret?

Det er KL’s umiddelbare vurdering, at der ikke vil være et sagligt grundlag for (på forhånd) at spørge alle/en bred kreds af medarbejdere, om de er vaccineret.

Det er derimod KL’s vurdering, at arbejdsgiver må spørge en konkret medarbejder, om denne er vaccineret, hvis arbejdsgiveren har en konkret saglig driftsmæssig begrundelse for dette. Det kan fx være i den situation, som beskrevet under punkt 1, hvor det har en betydning for, om den pågældende konkrete medarbejder kan møde på arbejde.

Noget andet er, at der ikke i denne situation i almindelighed vil være den fornødne saglighed og nødvendighed, som kan danne grundlag for en behandling af oplysningen om, at en medarbejder er vaccineret, jf. databeskyttelsesreglerne. Dvs. man kan fx ikke oprette et register eller en oversigt, hvor oplysninger om medarbejderes svar registreres.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke er praksis på området.

4. Hvad gælder for personer som selv er i øget risiko eller har pårørende i øget risiko?

For medarbejdere som selv er i øget risiko eller har pårørende i øget risiko og som er hjemsendt på den særlige ordning efter sygedagpengelovens kapitel 21a, er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at de kan genoptage arbejdet som normalt, når de er færdigvaccineret (14 dage efter 2. vaccination).

KL anbefaler, at arbejdsgiver informerer disse medarbejdere om Sundhedsstyrelsens udmelding. I forlængelse heraf kan arbejdsgiver bede medarbejderen oplyse tidspunktet for den pågældendes (forventede) tilbagevenden til arbejdet.

Medarbejdere, der er omfattet af sygedagpengelovens kapitel 21a, og som er færdigvaccineret (14 dage efter 2. vaccination), vil som udgangspunkt ikke længere opfylde betingelserne i loven.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke er praksis på området.

Sundhedsstyrelsen har den 18. marts 2021 offentliggjort nye anbefalinger for vaccinerede personer. Se her Anbefalinger for vaccinerede personer - Sundhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Der fremgår bl.a. følgende af Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

1. Anbefalinger for personer der er vaccineret og efterfølgende bliver ”nær kontakt”

For så vidt angår test for COVID-19, er det for nuværende anbefalingen at vaccinerede personer, der defineres som nære kontakter testes jf. programmet for nære kontakter. Såfremt den vaccinerede udvikler symptomer forenelige med COVID-19 inden for 14 dage efter eksponering, bør vedkommende betragtes som mistænkt smittet, og der bør tages de samme foranstaltninger som normalt, herunder selvisolation.

Vaccinerede personer, der identificeres som nære kontakter kan undlade at selvisolere, hvis de opfylder nedenstående kriterier:

• Er færdigvaccineret (dvs. 14 dage efter 2. vaccination, uanset vaccine)
• Er asymptomatiske (dvs. personen ikke har haft symptomer på COVID-19 siden eksponering)

2. Anbefalinger vedr. besøgsrestriktioner på vaccinerede plejehjem, plejeboliger, sociale institutioner og aflastningspladser mv.

Plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser mv., hvor mere end 80% af beboerne har modtaget 2. vaccination kan få ophævet besøgsrestriktioner.

Sociale institutioner, der har besøgsrestriktioner, fordi der er borgere på tilbuddet, som tilhører en risikogruppe, og hvor mere end 80% af beboerne har modtaget 2. vaccination kan ophæve besøgsrestriktioner.

3. Anbefalinger vedrørende regelmæssig test af vaccineret personale på plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser og sociale institutioner mv.

Regelmæssig test af vaccineret personale på plejehjem mv.

På plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser og sociale institutioner mv. hvor vaccinationsdækningen blandt beboere er mere end 80%, kan plejepersonale undlade at lade sig teste regelmæssigt, hvis de opfylder nedenstående kriterier:

• Er færdigvaccineret (dvs. 14 dage efter 2. vaccination, uanset vaccine)
• Er asymptomatiske

4. Anbefalinger vedrørende særlige tiltag på arbejdspladsen for vaccinerede personer i øget risiko

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at færdigvaccinerede (dvs. 14 dage efter 2. vaccination, uanset vaccine) personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes. Vaccinerede personer i øget risiko for et alvorligt forløb bør dog fortsat ikke varetage funktioner, hvor deltagelse i pleje, omsorg eller behandling af eller tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19 udgør størstedelen af arbejdet.

Fx bør vaccinerede personer i øget risiko for nuværende, fortsat ikke varetage funktioner i en akutmodtagelse eller på et COVID-19 afsnit, hvor COVID-19 patienter må forventes at udgøre en større andel af patientpopulationen. Modsat kan en vaccineret person i øget risiko godt deltage i pleje, omsorg eller behandling af eller tæt kontakt med patienter på andre afdelinger på et sygehus, af borgere i hjemmeplejen mv. hvor andelen af personer der er mistænkt for COVID-19, anses for at være lille.

5. Vaccinerede personer i øget risiko

Den øgede beskyttelse ved vaccination gør at færdigvaccinerede personer i øget risiko:

• I større omfang kan være sammen med den nærmeste familie eller nære venner
• Kan i større omfang have fysisk kontakt med familie og nære venner fx give et kram eller holde i hånden
• Kan deltage i aktiviteter med flere mennesker fx gå til fritidsaktiviteter
• Kan benytte offentlig transport og handle ind, uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden

6. Afstand på arbejdspladser i sundheds- og ældresektoren samt visse dele af socialområdet, hvor størstedelen af personalet er vaccineret

Som følge af at personale i sundheds- og plejesektoren samt visse dele af socialområdet i større omfang har færdiggjort vaccination mod COIVID-19, kan den anbefalede afstand mellem personale reduceres til 1 meter i særlige tilfælde, for derved at understøtte, at relevant undervisning, møder og mindre konferencer i regi af almindelig drift, igen kan afvikles.

Der bør fortsat opretholdes 2 meters afstand mellem patienter, samt mellem personale og patient.

Der bør fortsat holdes fast i smitteforebyggende råd som god håndhygiejne, rengøring, ventilation/udluftning af lokaler mv. Ovenstående anbefaling er for nuværende kun gældende i sundheds- og ældresektoren, samt visse dele af socialområdet, og ikke for vaccinerede personer i det øvrige samfund.

Revideret 15. februar 2021 – justeret d. 19. februar 2021

Sundhedsministeriet har udsendt en ny bekendtgørelse nr. 206 af 13. februar 2021 om stramning af indrejseregler for indrejsende fra grænselandet. Udenlandske statsborgere der indrejser med et anerkendelsesværdigt formål skal fremover kunne fremvise en negativ test foretaget højst 72 timer før indrejsen. Efter de hidtil gældende regler er kravet, at testen højst må være foretaget syv dag før indrejsetidspunktet. Den nye regel finder bl.a. anvendelse for udenlandske statsborgere personer med fast bopæl i grænselandet, som pendler ifm med deres arbejde i grænselandet. Bekendtgørelsen har virkning fra 17. februar 2021 og ophæves den 1. marts 2021.

Stramninger af indrejseregler for indrejsende fra grænselandet fra den 17. februar – Justitsministeriet

Med bekendtgørelsen nr. 206 ophæves bekendtgørelsen nr. 182.

Ændringer er indskrevet i punkt 1 og 1.1..

Revideret 19. februar 2021

I punkt 1.1 er der indsat nye afsnit, som præciserer reglerne for hhv. danske og udenlandske statsborgere med bopæl i grænselandet.

1. Bekendtgørelse nr. 206 om indrejseregler til Danmark

Sundhedsministeriet har den 13. februar 2021 udstedt bekendtgørelse nr. 206 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af COVID-19, se her Retsinformation.

Bekendtgørelsen indeholder regler, der ligger sig tæt op af de hidtidige anbefalinger. Som noget nyt er overtrædelser strafsanktioneret med bødestraf. 

Personer, der rejser til Danmark efter at have opholdt sig i udlandet, omfattes i perioden fra 17. februar og foreløbigt til og med 28. februar 2021 af krav om dels at lade sig teste for COVID-19 i forbindelse med indrejsen, og dels at gå direkte i isolation i 10 dage efter indrejsen. Man skal også gå i isolation selvom testen taget i forbindelse med indrejse er negativ.

Der er mulighed for at afkorte isolationen ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.

Udlændinge, der ikke har fast bopæl eller opholdstilladelse i Danmark, skal fortsat have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark, jf. dog nedenfor om grænselandet.

Der gælder en række undtagelser fra kravene om test og isolation, ligesom der er forskel på, om man ankommer til Danmark med fly eller over en lande- eller søgrænse.

Der findes yderligere information og oversigtsmateriale på coronasmitte.dk; Krav om test og 10 dages isolation ved indrejse i Danmark (coronasmitte.dk)

1. 1 Hvad gælder for arbejdstagere i grænselandet?

Ny tekst d. 19. februar 2021. 

Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

Danske statsborgere med bopæl i det svenske eller tyske grænseland

I forhold til indrejserestriktionerne - her er Justitsministeriet ressortansvarlig og har oplyst følgende: Dansk statsborgere, som har bopæl i det svenske eller tyske grænseland, og som indrejser i Danmark kan ikke blive nægtet indrejse i Danmark (og skal således ikke vise en negativ COVID-19-test for at få lov til at rejse ind i Danmark).

I forhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om test og isolation gælder følgende:

Danske statsborgere, som indrejser i Danmark, er som udgangspunkt omfattet af kravet om at få foretaget en antigen- eller PCR-test senest 24 timer efter indrejsetidspunktet og kravet om at gå i isolation efter indrejse i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. De er således ikke undtaget test- og isolationskravet i kraft af deres statsborgerskab.

Danske statsborgere med bopæl i det svenske eller tyske grænseland er dog undtaget fra kravet om at få foretaget en test senest 24 timer efter indrejsetidspunktet under forudsætning af, at de kan fremvise et negativt testresultat, som er foretaget enten ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet højst er 72 timer gammel, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 4. De vil imidlertid også kunne være undtaget testkravet, såfremt de udrejser senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. § 3, stk. 2, nr. 10. 

De kan afbryde isolationen midlertidigt med henblik på at varetage et anerkendelsesværdigt formål, fx udføre arbejde eller levere en tjenesteydelse i Danmark, jf. § 8, stk. 1, nr. 1. Når de ikke varetager det anerkendelsesværdige formål, skal de gå i isolation uden ugrundet ophold, jf. § 8, stk. 3. De må således ikke købe varer i er supermarked, hvis de beslutter at blive i Danmark efter at have varetaget det anerkendelsesværdige formål (fx efter at have udført arbejde i Danmark). De kan afbryde isolationen med henblik på udrejse fra Danmark uden ugrundet ophold, jf. § 6, stk. 1, nr. 6.

 Det indebærer overordnet, at danske statsborgere, som har fast bopæl i det svenske eller tyske grænseland, og som pendler hver dag mellem bopæl og en arbejdsplads i Danmark, ikke skal have foretaget test forud for eller efter indrejse i Danmark eller gå i isolation under forudsætning af, at de udrejser senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, og at de ikke foretager andet end at udføre arbejde i den periode, hvor de opholder sig i Danmark. 

Udlændinge med bopæl i det svenske eller tyske grænseland

I forhold til indrejserestriktionerne - her er Justitsministeriet ressortansvarlig og har oplyst følgende: Udlændinge, som har fast bopæl i det svenske eller tyske grænseland (f.eks. en svensker eller tysker), er omfattet af indrejserestriktionerne og skal således fremvise en negativ test for at kunne blive tilladt indrejse i Danmark. Hvis de pågældende indrejser uden et anerkendelsesværdigt formål, skal testen være foretaget højst 24 timer før indrejsetidspunktet. Hvis de indrejser med et anerkendelsesværdigt formål (f.eks med henblik på at udføre arbejde), skal testen være foretaget højst 72 timer før indrejsetidspunktet. Testen kan være foretaget enten ved antigen- eller PCR-test. Hvis ikke de pågældende udlændinge kan fremvise en negativ test, kan de blive nægtet indrejse i Danmark.

I forhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om test og isolation gælder følgende:

Udlændinge, som indrejser i Danmark, er som udgangspunkt omfattet af kravet om at få foretaget en antigen- eller PCR-test senest 24 timer efter indrejsetidspunktet og kravet om at gå i isolation efter indrejse i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. 

Udlændinge med bopæl i det svenske eller tyske grænseland er undtaget fra kravet om at få foretaget en test senest 24 timer efter indrejsetidspunktet under forudsætning af, at de kan fremvise et negativt testresultat, som er foretaget enten ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet højst er 72 timer gammel, jf. § 3, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 4. De vil imidlertid også kunne være undtaget testkravet, såfremt de udrejser senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. § 3, stk. 2, nr. 10. Det bemærkes dog, at de allerede vil være undtaget testkravet efter § 3, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 4, idet det er en betingelse for at kunne blive tilladt indrejse, at de kan fremvise en negativ test, som højst er 24 eller 72 timer efter indrejserestriktionerne (afhængig af det anerkendelsesværdige formål).

De kan afbryde isolationen midlertidigt med henblik på at varetage et anerkendelsesværdigt formål, fx udføre arbejde eller levere en tjenesteydelse i Danmark, jf. § 8, stk. 1, nr. 1. Når de ikke varetager det anerkendelsesværdige formål, skal de gå i isolation uden ugrundet ophold, jf. § 8, stk. 3. De må således ikke købe varer ind i et supermarked, hvis de beslutter at blive i Danmark efter at have varetaget deres anerkendelsesværdige formål (fx udført arbejde). De kan afbryde isolationen med henblik på udrejse fra Danmark uden ugrundet ophold, jf. § 6, stk. 1, nr. 6.

 Det indebærer overordnet, at udlændinge, som har fast bopæl i det svenske eller tyske grænseland, og som pendler hver dag mellem bopæl og en arbejdsplads i Danmark, skal have foretaget en test, som højst er 72 timer gammel (da der er tale om et anerkendelsesværdigt formål) forud for indrejse for at kunne rejse ind i Danmark, jf. indrejserestriktionerne. Det indebærer samtidig, at de vil være undtaget testkravet efter indrejse i Danmark, jf. § 3, stk. 2, nr. 6. De er ikke omfattet af isolationskravet i det omfang, at de ikke foretager andet end at udføre arbejde i den periode, hvor de opholder sig i Danmark.”

1.1.1 Regler om negativ COVID-19-test for tidligere smittede

Personer, som har været testet positiv for COVID-19, kan testes positiv for COVID-19 i en periode på 12 uger efter, at personen ikke længere antages at være smitsom. Det positive testresultat skyldes inaktivt virus RNA.

Dette kan give rejsende (herunder arbejdstagere), som tidligere er testet positiv for COVID-19, udfordringer i forhold til at kunne leve op til kravet om dokumentation for negativ COVID-19 test.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 206, at personer, der tidligere har været smittet med covid-19, og som kan fremvise dokumentation for et positivt testresultat for covid-19, som er foretaget ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt, ikke er omfattet af krav om negativ test, jf. § 3, stk. 4 og isolation, jf. § 4, stk. 6.

2. Lov om arbejdsgivers pligt til at sikre COVID-19 test af indrejsende arbejdskraft efter indrejse til Danmark

KL har i direktørmail den 2. februar 2021 informeret om et lovforslag om

arbejdsgivers pligt til at sikre COVID-19 test af indrejsende arbejdskraft efter indrejse til Danmark. Lovforslaget er vedtaget, jf. nr. 157 af 2. februar 2021.

Krav om PCR-test og plan for test (at.dk)

Efter lovens § 1, stk. 7, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler om undtagelser bl.a. for personer med bopæl i grænselandet.

Beskæftigelsesministeriet har d. 5. februar 2021 udstedt bekendtgørelse nr. 183 i medfør af § 1, stk. 4, 5 og 7 i lov nr. 157; Retsinformation. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 7. februar 2021.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 183, § 3, nr. 2, at personer, der har fast bopæl i grænselandet på tidspunktet for indrejsen, dvs. Slesvig-Holsten i Tyskland samt Blekinge, Skåne, Hallands og Västra Götalands len i Sverige er undtaget fra krav om test efter indrejsen. Arbejdstagere med fast bopæl i grænseområdet som pendler over grænsen, er således fritaget for de skærpede krav om test efter indrejse. 

Ny tekst tilføjet d. 10. februar 2021

På forespørgsel fra KL har Arbejdstilsynet den 9. februar oplyst, at arbejdsgiver skriftligt skal kunne dokumentere overfor Arbejdstilsynet, at ansatte, der er tilrejsende arbejdskrav, er undtaget fra kravet om covid-19-test (PCR-test) efter indrejse, jf. bekendtgørelse nr. 183, § 5, stk. 1.

Arbejdstilsynet har oplyst, at dokumentationskravet indebærer, at arbejdsgiver skal udarbejde en plan, der indeholder:

• Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren informerer de ansatte om krav til test ifm. indrejse til Danmark

• Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren løbende holder sig orienteret om, hvilke lande, regioner eller områder, der er omfattet af reglerne

• En oversigt over ansatte, der har fast bopæl i grænselandet og indrejser til Danmark for at arbejde

• Og at disse medarbejdere er undtaget for krav om test efter indrejse

Arbejdsgiver skal ikke overfor Arbejdstilsynet dokumentere, at medarbejdere har fået foretaget den test, der kræves i forbindelse med indrejsen til Danmark.

Se information her:

https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/covid-19/forebyg-coronasmitte-i-din-branche/coronasmitte-vandrende-arbejdskraft/krav-om-pcr-test-og-plan-for-test/

Som tidligere oplyst i information 59 og revideret information 59 skærpede Sundhedsstyrelsen den 19. januar 2021 sine anbefalinger for alle nære kontakter. Samtidig blev der indført et ekstra forsigtighedsprincip for nære kontakter til personer, der er smittet med virusvariant, som for eksempel cluster B.1.1.7, om at forblive i 14 dages selvisolation. Dette ekstra forsigtighedsprincip bortfalder nu, men de øvrige skærpede anbefalinger fastholdes for alle nære kontakter. Se Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer for nære kontakter af den 3. februar 2021 her COVID-19 Smitteopsporing af nære kontakter - Sundhedsstyrelsen.

Denne information erstatter information 59 og revideret information 59.

Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer omhandler bl.a.:

• Udvidet definition af nære kontakter (kapitel 2)
• Nye anbefalinger for perioden for selvisolation for alle nære kontakter og de særlige forholdsregler, der er gældende (afsnit 4.3)
• Tilføjelse af nyt afsnit om nære kontakter til personer smittet med en mere smitsom virusvariant (afsnit 4.5)

1. Hvornår er man nær kontakt?

Man er nær kontakt, hvis man har været inden for 2 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist COVID-19. 

Der ændres ikke ved de øvrige kriterier for, hvornår man er nær kontakt. Følgende kriterier for at være nær kontakt gælder fortsat:

• Alle, der bor sammen med en, der har fået påvist COVID-19
• Alle, der har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) eller direkte kontakt til smittefarlige sekreter (fx hoste eller nys) med en, der har fået påvist COVID-19
• Alle, der har været inden for 2 meter med en person, der har fået påvist ny coronavirus, i en af nedenstående situationer, hvor der er øget risiko for smitte:
• Aktiviteter med kraftig udånding som sang, høj tale eller råb
• Aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse
• Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation eller manglende udluftning
• Se nedenfor pkt 3 med uddybning af, hvornår personale i sundheds- og ældresektoren samt visse dele af socialeområdet er nær kontakt

2. Hvor lang tid skal man selvisolere sig som nær kontakt?

Når man identificeres som nær kontakt, skal selvisolation ske hurtigst muligt. Man skal herefter følge et fastlagt testprogram med to PCR-tests på hhv. dag 4 og dag 6 efter seneste kontakt med personen, der er påvist smittet. Ophør af selvisolation kan finde sted efter 2. negative testsvar. Dette er også gældende, hvis man er smittet med en af de mere smitsomme virusvarianter.

Nære kontakter til personer, der er smittet med en mere smitsom virusvariant, som B.1.1.7, bør være særligt opmærksomme på at overholde Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger, som fysisk afstand, god håndhygiejne, hosteetikette, og vise særligt hensyn til personer, der er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, ved ophævelse af selvisolation efter andet nega-tive testsvar, se afsnit 4.5 side 15.

3. Opdaterede retningslinjer for COVID-19 for i sundhedsvæsenet mv.

Som oplyst i direktørmailen d. 25. januar 2021 har Sundhedsstyrelsen d. 22. januar 2021 opdateret deres Retningslinjer for håndtering af COVID-19 - Sundhedsstyrelsen.

Retningslinjerne er blandt andet opdateret med en præcisering af, at man nu kan ophæve sin selvisolation, hvis man har været symptomfri i mere end 48 timer, eller der er gået 10 dage fra symptomdebut, og man har været feberfri i to døgn (side 9).

Derudover er retningslinjerne opdateret således, at nære kontakter i sundheds- og ældresektoren, samt visse dele af socialområdet deficeres ud fra følgende kriterier (side 43-45):

• ”Sundhedspersonale er nær kontakt til en COVID-19-smittet hvis der ikke har været anvendt tilstrækkelige værnemidler og de i øvrigt opfylder kriterier for nær kontakt. Disse omfatter at have haft direkte fysisk kontakt eller ubeskyttet kontakt til smittefarlige sekreter og/eller at have haft kontakt inden for 2 meter i mere end 15 minutter.
• Tilstrækkelige værnemidler er når en sundhedsperson har anvendt foreskrevne værnemidler ved kontakt med en patient. Hvis der er tale om to kollegaer bør begge have anvendt værnemidler i form af kirurgisk maske type II eller heldækkende ansigtsvisir.
• Personale der ikke er nær kontakt, men som har været tæt på en person, der siden viser sig at være smittet med COVID-19, kan screenes med test ud fra et forsigtighedsprincip, men skal ikke gå i selvisolation og kan arbejde ind til testsvar foreligger. Screening kan fx ske på 4. og 6. dag efter eksponering.”

Det vil sige, at medarbejdere der har anvendt tilstrækkelige værnemidler og efter foreskrifterne ikke vil blive betragtet som nær kontakt (side 44-45).

Ovenstående (punkt 3) gælder for alle virusvarianter, og der er således ikke andre anbefalinger i relation til fx B.1.1.7.

Ny rejsevejledning fra Udenrigsministeriet

Med virkning fra den 11. december 2020 træder en ny regional model for rejsevejledninger til EU- og Schengenlandene samt UK i kraft. De regionale rejsevejledninger giver mulighed for at åbne for rejser til regioner med lav smitte i orange lande og lukke for rejser til regioner med høj smitte i ellers gule lande.

Regional model for rejsevejledninger (um.dk)

Regional tilgang for rejsevejledningerne for Europa træder i kraft i dag (um.dk)

Denne information erstatter KL’s information 42, 45, 47 og 57.

1. Hvordan ser udrejsereglerne ud med den nye regionale model?

Den regionaliserede model betyder, at rejser til lavrisikoregioner i karantænelande (bedre kendt som orange lande i rejsevejledningerne) fremover vil være mulige, og tilsvarende at ikke-nødvendige rejser til højrisikoregioner i ellers åbne lande (gule lande i rejsevejledningerne) fremover vil blive frarådet. 

I definitionen af en lavrisikoregion fastholdes de velkendte tærskler fra den nuværende model: I et karantæneland holdes rejsevejledningen for en region åben, hvis smittetallet er under 30 pr. 100.000 pr uge.

Definitionen på en højrisikoregion vil være den, som allerede anvendes i forbindelse med indrejse (dvs. højrisikolande). Definitionen følger de tærskler, der også benyttes i EU-rådshenstillingen – blandt andet et smittetal over 75 pr. 100.000 pr. uge. Hvis der i et åbent land er en højrisikoregion, så vil alle ikke-nødvendige rejser fremover frarådes til denne region. 

2. Skal man som kommunal ansat holde sig hjemme efter hjemkomst fra udlandet?

[Ny tekst indsat d. 15. december 2020]

Fra 11. december 2020 indføres en ny generel sundhedsanbefaling:

”I dag ændres anbefalingen om selvisolation i 14 dage efter hjemkomst fra et orange land eller region. I stedet anbefales selvisolation i 10 dage efter hjemkomst. Isolationen kan brydes ved negativt testsvar foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark. I praksis vil der således fremover blive tale om selvisolation i fem dage fremfor – som nu – i 14 dage. Den nye sundhedsanbefaling gælder både nødvendige og ikke-nødvendige rejser. Sundhedsmyndighederne anbefaler en PCR-test ved hjemkomst fra et land eller region, som Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til.”

Fremover sidestilles private ikke-nødvendige rejser med private nødvendige rejser for så vidt angår anbefaling om selvisolation og test ved hjemkomst fra udlandet. Test kan først foretages fire dage efter hjemkomst.

3. Har en medarbejder krav på løn, når medarbejderen er forhindret i at møde fysisk på arbejde indtil negativt testsvar foreligger efter en nødvendig rejse?

En medarbejder, der har foretaget en nødvendig privat rejse og derfor skal blive hjemme fra arbejde i 10 dage/afvente testsvar efter en sådan udenlandsrejse, har ikke krav på løn i perioden.

Det forhold, at medarbejder i denne situation ikke kan møde på arbejde i den pågældende periode, beror således på private forhold, som er arbejdsgiver uvedkommende.

Hvis arbejdsgiver kan få løst de nødvendige arbejdsopgaver ved at lade medarbejderen arbejde hjemme efter hjemkomst er situationen en anden.

4. Har en medarbejder krav på løn, når medarbejderen er forhindret i at møde fysisk på arbejde i en 10-dages karantæneperiode/isolation ifm. test efter udrejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger?

En medarbejder, der har foretaget en ikke-nødvendig rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger og derfor skal blive hjemme fra arbejde i 10 dage/afvente testsvar efter en sådan udenlandsrejse har ikke krav på løn i perioden.  

Hvis arbejdsgiver kan få løst de nødvendige arbejdsopgaver ved at lade medarbejderen arbejde hjemme efter hjemkomst er situationen en anden.

5. Har arbejdsgiver pligt til at beordre medarbejderen til at blive hjemme fra arbejde, hvis arbejdsgiver får kendskab til at medarbejderen har været udrejst i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger?

Udenrigsministeriets anbefalinger har til formål at forhindre smittespredning. Kommunale arbejdsgivere bør følge Udenrigsministeriets rådgivning, og udgangspunktet er derfor at kommunale medarbejdere ikke må møde fysisk på arbejde i denne situation.

6. Har medarbejder ret til løn under sygdom, hvis pågældende bliver syg/smittet med COVID-19 under en rejse til udlandet?

Nej. Hvis medarbejderen tager på en ferierejse i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil der som udgangspunkt være tale om selvforskyldt sygdom, således at medarbejderen ikke har krav på løn uden sygefraværet.

7. Kan der iværksættes ansættelsesretlige sanktioner, hvis medarbejderen rejser i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledninger?

Medarbejdere skal følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som bliver opdateret løbende.

Udrejse i strid med rejsevejledningerne kan medføre, at medarbejderen mister ret til løn under den efterfølgende hjemsendelse i op til 10 dage/afventning af testsvar, hvis perioden er udenfor medarbejderens ferieperiode.

Det afhænger af en konkret vurdering, om arbejdsgiver kan betragte det efterfølgende fravær som ulovlig udeblivelse, som i yderste konsekvens kan medføre bortvisning.

8. Skal medarbejder i karantæne, hvis pågældende er rejst gennem Sverige for at komme til Bornholm?

Nej. Udenrigsministeriet skriver på deres spørgsmål svar til rejsende, at når man udelukkende rejser gennem Sverige (transit) for at komme til eller fra Bornholm, er man ikke omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning for Sverige, hvori alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frarådes, ligesom man ikke er omfattet af opfordringen til at blive hjemme.

9. Ophold på egen ødegård el.lign.

Man kan fortsat tage ophold på egen ødegård el.lign., selvom øvrige ikke-nødvendige rejser fortsat måtte frarådes til den pågældende region i Norden. Hvis man tager ophold på egen ødegård el.lign. er man heller ikke omfattet af opfordringen til at blive hjemme efter hjemrejse.

10. Har medarbejdere krav på fri med løn til at passe børn, som ikke kan komme i skole, dagtilbud eller institution, fordi barnet skal i karantæne efter at have været i udlandet?

Udgangspunktet er, at medarbejdere skal møde på arbejde, og at eventuelle pasningsproblemer er arbejdsgiver uvedkommende. Medarbejderne må derfor selv sørge for pasning.

I den situation, hvor institutionen afviser at modtage barnet efter udlandsrejse, gælder reglerne om barns første og anden sygedag ikke.

KL opfordrer til, at kommunale arbejdsgivere søger at finde løsninger sammen med medarbejderen og fx aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage, afvikling af ferie eller tjenestefri uden løn.

11. Hvad gælder, hvis et land/en region under medarbejderens rejseophold ændrer sig fra åben (gul) til karantæne (orange)?

Udenrigsministeriet oplyser, at hvis rejsevejledningen ændres fra gul til orange under borgerens (medarbejderens) ferie i et givent land/region, vil opfordringen til at blive hjemme i 10 dage (tidligere) 14 dage) efter hjemkomst ikke være gældende. Borgeren (medarbejderen) opfordres til at lade sig teste.

Borgeren (medarbejderen) bør løbende holde sig opdateret om udviklingen i smittebilledet, der kan variere betydeligt fra region til region. Statens Seruminstitut vil opdatere ugentligt smittetal på regionalt niveau for de fleste EU- og Schengenlande samt UK. Såfremt borgeren (medarbejderen) opholder sig i en region, hvor smitteniveauet stiger markant, opfordres borgeren (medarbejderen) til ved hjemkomst at lade dig teste.

Ændret vejledning ved hjemkomst efter nødvendig privat rejse

Udenrigsministeriet har ændret vejledningen om isolation ved hjemkomst fra en ”nødvendig rejse”. Coronavirus/covid-19 (um.dk)

2. Skal man som kommunal ansat holde sig hjemme efter hjemkomst fra en nødvendig privat rejse i udlandet?

Udenrigsministeriet oplyser følgende: ”Hvis du kommer hjem fra en nødvendig rejse, kan du bestille tid til en COVID-19-test. Du skal bruge dit NemID til at logge ind og bestille tid på www.coronaprover.dk. Testen bør foretages umiddelbart efter hjemkomst til Danmark, men ved korte rejser dog tidligst 4 dage efter udrejsen fra Danmark. Testen foretages af Testcenter Danmark, som har oprettet testcentre over hele landet. Du bør følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for selvisolation indtil, at du har modtaget et negativt testsvar.

For erhvervsrejsende, læs mere i vores rejseråd til erhvervsrejser.”

2. Har en medarbejder krav på løn, når medarbejderen er forhindret i at møde fysisk på arbejde indtil negativt testsvar foreligger efter en nødvendig rejse?

En medarbejder, der har foretaget en nødvendig privat rejse og derfor skal blive hjemme fra arbejde og afvente testsvar efter en sådan udenlandsrejse, har ikke krav på løn i perioden.

Det forhold, at medarbejder i denne situation ikke kan møde på arbejde i den pågældende periode, beror således på private forhold, som er arbejdsgiver uvedkommende.

Hvis arbejdsgiver kan få løst de nødvendige arbejdsopgaver ved at lade medarbejderen arbejde hjemme efter hjemkomst er situationen en anden.

1. Opdaterede retningslinjer vedr. nære kontakter

Sundhedsstyrelsen har den 24. november 2020 opdateret retningslinjerne vedrørende ”Opsporing og håndtering af nære kontakter”. Sundhedsstyrelsen har udvidet kriterierne for at blive defineret som nær kontakt, når man har været tæt på en, der er smittet med ny coronavirus. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at andre kontakter kan få taget en screeningstest i særlige situationer.

Se retningslinjerne her: COVID-19 Smitteopsporing af nære kontakter - Sundhedsstyrelsen

Der henvises i øvrigt til KL’s information 36, 46 og 2. reviderede information 50.

Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinje indeholder følgende tilføjelser:

• Udvidelse af definitionen af nære kontakter, så det omfatter alle, der har opholdt sig inden for 2 meter i mere end 15 minutter med en person, der er påvist smittet med ny coronavirus, i udvalgte situationer.
• Mulighed for at få taget én screeningstest blandt andre kontakter som et smitteforbyggende tiltag i situationer, hvor der er øget risiko for smittespredning. Der gives eksempler i retningslinjen.
• Udvidelse af afsnittet om kontinuerlig eksponering af smitte

 1.1 Hvem er nære kontakter?

Nære kontakter defineres herefter som

• Alle, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus
• Alle, der har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) eller direkte kontakt til smittefarlige sekreter (fx hoste eller nys) med en, der har fået påvist ny coronavirus
• Alle, der har været inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.
• Alle, der har været inden for 2 meter i mere end 15 minutter med en person, der har fået påvist ny coronavirus, i en af nedenstående situationer, hvor der er øget risiko for smitte:
  Aktiviteter med kraftig udånding som sang, høj tale eller råb
  • Aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse
  • Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation eller manglende udluftning.

Man er ikke nær kontakt i de situationer, hvor man har været tæt på eller bor sammen med en, som er identificeret nær kontakt. Det er først, hvis personen testes positiv for COVID-19, at man kan blive defineret som nær kontakt.

Man skal som nær kontakt straks kan gå i selvisolation og følge testprogrammet med to tests på hhv. dag 4 og dag 6 efter kontakt med den smittede.

Hvis man identificeres som nær kontakt, skal selvisolation ske hurtigst muligt og fastholdes indtil første negative testsvar. Medarbejdere kan komme på arbejde efter 1. negative test.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af antigen-hurtigtest som en del af kontaktopsporingen. Disse test er generelt langt mindre følsomme og mere usikre end de PCR-test, som bruges i det danske sundhedsvæsen. Det vurderes bl.a., at de kun giver det korrekte svar i omkring 50 % af tilfældene. Ved at bruge antigen-hurtigtest kan man derfor risikere at tro, at man ikke smittet, selvom det ikke er tilfældet. Disse tests kan derfor ikke anvendes i kommunerne.

Det gælder fortsat, at medarbejder har ret til løn ved selvisolering indtil negativt resultat af 1. test. Arbejdsgiver har ret til sygedagpengerefusion.

Opmærksomheden henledes på, at følgende retningslinjer fortsat er gældende:

Forebyggelse af udbrud ved konstateret smitte med ny coronavirus på plejecentre, botilbud eller lignende institutioner

Håndtering af tilfælde af COVID-19 på plejecentre, botilbud og lignende institutioner er beskrevet i ”Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner”. Det fremgår af vejledningen, at hvis der påvises ny coronavirus hos en beboer eller medarbejder, bør der udføres test af alle beboere og tilknyttede medarbejdere på institutionen (eller efter omstændighederne det pågældende afsnit) for at forebygge udbrud. Test bør udføres hver 7. dag, indtil der ikke længere konstateres nye tilfælde. Testforløbet indebærer ikke i sig selv krav om selvisolation for personalet, mens testsvar afventes. I tilfælde, hvor en medarbejder eller anden borger på institutionen defineres som nær kontakt, bør personen håndteres efter anbefalinger for nære kontakter, som beskrevet i nærværende opdaterede retningslinje om nære kontakter.

Forebyggelse og håndtering af tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser

Ved tilfælde af smitte i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser bør der følges retningslinjer for håndtering af smittetilfælde som beskrevet i

”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser”. Den konkrete håndtering af smittetilfælde i dagtilbud og grundskoler afhænger af hvilke retningslinjer, der følges på undervisningsområdet i forhold til afstand, mens der på ungdoms- og voksenuddannelser, samt ved smittetilfælde hos medarbejdere på alle nævnte områder, bør følges nærværende retningslinje om nære kontakter.

For mere viden om håndtering og forebyggelse af smitte i dagtilbud, skoler og på uddannelsesinstitutioner, herunder ledelsesansvar og hvor der kan søges rådgivning, henvises til ”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser”.

1.2 Hvad gælder, hvis en medarbejder er eksponeret for smitte over en længere periode?

Der vil være nogle nære kontakter, som løbende er blevet eksponeret for smitte, og hvor eksponeringstidspunktet derfor ikke kan fastsættes præcist. Det kan fx være tilfældet, hvor en person er smittet i en husstand, og hvor medarbejder som husstandsmedlem dagligt har haft tæt og fysisk kontakt til den smittede person.

Retningslinjerne angiver testinterval i forhold til om eksponeringen ophører eller ikke ophører:

Hvis eksponeringen ophører, som følge af, at personen der er smittet selvisolerer, anbefales følgende testinterval for de nære kontakter (medarbejderen):

1. Én test hurtigst muligt.
2. Herefter følges det generelle testinterval for nære kontakter, dvs. yderligere to tests på hhv. dag 4 og dag 6 efter ophør af eksponering, med mulighed for ophør af selvisolation ved negativ test på dag 4.

Hvis eksponeringen ikke ophører, og den løbende eksponering fortsætter, fx hvis en medarbejder (forælder) passer og isolerer sig med et smittet barn i sygdomsperioden, anbefales følgende testinterval til den nære kontakt:

1. Én test hurtigst muligt.
2. Endnu en test, når den smittede person har haft 48 timer uden symptomer. Hvis den smittede person er asymptomatisk, anbefales én test 7 dage efter den smittede person blev testet (og ikke 7 dage efter modtaget testsvar).

 Det gælder for begge situationer, at man skal blive i selvisolation efter den første, hurtige test, også selvom den er negativ. Den første test bør tages hurtigst muligt for at opspore og påvise evt. smitte i husstanden fx i tilfældet med en asymptomatisk forælder, der går i selvisolation med sit syge barn 

.De følgende tests er for at sikre, at den første test ikke er taget for tidligt, og at virus derfor endnu ikke kunne påvises.

Det gælder fortsat, at medarbejder har ret løn i de to situationer i perioden, hvor medarbejderen skal opretholde selvisolation. Arbejdsgiver har ret til sygedagpengerefusion.

Hvis en asymptomatisk nær kontakt tidligere har været smittet med ny coronavirus, anbefales det, at den nære kontakt kun testes og iværksætter selvisolation, hvis det er mere end 8 uger siden, den positive test blev foretaget

1.3 Screeningstest

Der kan være særlige situationer, hvor kriterierne for at være nær kontakt ikke er opfyldt, men hvor andre risikofaktorer tilsiger, at det anbefales at foretage en screeningstest for at undgå ikke erkendt smitte.

Det kan fx være situationer, hvor afstandskravet som udgangspunkt er overholdt, men hvor der grundet risikofaktorer som langvarig kontakt i lukkede rum, eller evt. usikkerhed om afstand mv. kan være øget risiko for smittespredning. I disse situationer iværksættes der én screeningstest, som et ekstra tiltag for at undgå ikke erkendt smittespredning.

Det kan fx være i kontorfællesskaber, hvor kollegaer som har siddet ved siden af, eller over for personen, der er smittet, hvor afstandskravet som udgangspunkt er overholdt, men hvor der er andre risikofaktorer som fx usikkerhed om afstandskravet har været overholdt hele tiden. Ved åbne kontorfællesskaber på fx en hel etage, vil det dermed gælde for de nærmeste, der har siddet lige ved siden af eller overfor personen, der er smittet.

Man skal i denne situation ikke selvisolere, man må således gerne både før test, og mens der afventes test-svar, gå på arbejde mv.

2. Skal der udarbejdes en tro- og loveerklæring ved COVID-19 fravær?

Flere kommuner har spurgt, om man skal indhente tro- og loveerklæring ift. COVID-19 fravær. STAR har vejledende oplyst, at det som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt, at lønmodtager ikke har protesteret imod de af arbejdsgiver afgivne oplysninger. Arbejdsgiveren skal derfor ikke indhente en tro- og love-erklæring. Hvis der opstår tvivl ift. bestemte lønmodtagere/arbejdsgivere, har kommunen (som myndighed) mulighed for at anmode lønmodtager om en underskrevet tro- og loveerklæring, hvorimod en lægeerklæring som udgangspunkt ikke skal indhentes.

Lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 mv.

Folketinget har på baggrund af en trepartsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet, DA og FH vedtaget en lov (lov nr. 1641) om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 mv. Loven omfatter såvel arbejdsgivere på det private som det offentlige område. Loven har virkning fra den 20. november 2020 frem til 1. juli 2021.

1. Hvad kan arbejdsgiver pålægge en medarbejder?

Loven giver arbejdsgiver adgang til at pålægge medarbejderen at blive testet for COVID-19, jf. § 1, stk. 1. Se de nærmere betingelser herfor nedenfor.

Arbejdsgiver kan endvidere pålægge medarbejderen at oplyse arbejdsgiver om resultatet af en pålagt test, jf. § 1, stk. 1. Medarbejderen skal på forlangende dokumentere over for arbejdsgiver, om testresultatet er positivt eller negativt. Arbejdsgiver har også krav på at få at vide, hvornår testen er foretaget. Oplysningerne skal tilgå arbejdsgiver hurtigst muligt efter, at resultatet er kommet frem til medarbejderen selv.

Arbejdsgiver kan efter § 1, stk. 2 pålægge medarbejderen hurtigst muligt at give arbejdsgiver oplysninger herom, hvis medarbejderen er testet positiv for COVID-19. Dette gælder for tests, som medarbejderen af egen drift får foretaget.

Dette pålæg efter stk. 2 kan gives ved siden af pålæg efter stk. 1 og vil gælde fremover i ansættelsesforholdet indtil lovens ophævelse.

2. Hvilke tests er omfattet af loven?

• Sundheds- og Ældreministeriet, KL og DR har den 30. juni 2020 indgået ”Aftale om test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen”. Det fremgår af aftalen, at test som led i overvågning er et tilbud til den enkelte medarbejder.
  Tests der gennemføres efter denne aftale, fortsætter som hidtil og vil ikke være omfattet af lovens regler.
• Sundhedsmyndighederne udsender løbende retningslinjer og anbefalinger, hvorefter den kommunale sektor skal gennemføre test af medarbejdere med henblik på at håndtere konkrete udbrud af COVID-19. Det gælder på specifikke sektorområder som fx ældreplejen, det sociale område og dagtilbud/skoler. Men også mere tværgående retningslinjer om fx nære kontakter, der gælder generelt for alle medarbejdere, kan medføre test af medarbejdere.
• Loven vil gælde for gennemførelse af test, når det det er arbejdsgiver, der beder medarbejderen om at blive testet på baggrund af sundhedsmyndigheders og andre myndigheders retningslinjer og anbefalinger.
• Loven indeholder en række betingelser og formelle krav, som skal være opfyldt, for at arbejdsgiver kan pålægge medarbejdere test.

3. Hvornår er det sagligt begrundet at pålægge test?

Lovens krav i § 2, stk. 1 om, at arbejdsgivers pålæg om test af medarbejder skal være sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte, herunder arbejdsmiljøhensyn, anses for at være opfyldt, når arbejdsgiver handler på baggrund af myndighedernes retningslinjer og anbefalinger.  

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at væsentlige driftsmæssige hensyn også kan udgøre et sagligt grundlag for at pålægge medarbejdere test. På det kommunale område kan der være tale om kritiske funktioner som fx ældreplejen, børne- og undervisningssektoren, beredskabet, på området for socialt udsatte og til opretholdelse af den nødvendige forsyningsvirksomhed, herunder fx energi, vand, varme, affaldshåndtering mv. Det er her afgørende, at der sker en hurtig afklaring af medarbejderes tilbagevenden til arbejdet.

Det kan også være sagligt at pålægge gentagne test. Hyppigheden afhænger af den aktuelle smittesituation, arbejdspladsens forhold og karakteren af det pågældende arbejde, idet almindelige principper vedrørende ledelsesretten og myndighedernes anvisninger skal iagttages.

4. Hvad omfatter kravet om skriftlig information?

Arbejdsgiver skal informere de berørte medarbejdere om, at de pålægges test, og arbejdsgivers begrundelse herfor, jf. § 2, stk. 2. Såfremt arbejdsgiver ønsker at kunne anvende ansættelsesretlige sanktioner, hvis medarbejdere ikke efterkommer pålægget, skal dette fremgå af den skriftlige information til medarbejderne, jf. § 5.

Den skriftlige information skal tilgå alle medarbejdere, som pålægges test. Det kan fx ske i form af et opslag på arbejdspladsen, sms, mail, brev, information i frokoststuen mv. De nævnte kommunikationsformer er ikke udtømmende, og det kan være nødvendigt at anvende flere kommunikationsveje for at nå alle. Arbejdsgiver skal sikre, at såvel de medarbejdere, der er fysisk på arbejde på det tidspunkt, hvor man fx konstaterer et smitteudbrud, som de medarbejdere der ikke er, får den nødvendige information om pålæg af gennemførelse af test.

Arbejdsgiver skal angive en begrundelse for pålæg af test. Det kan fx være konstatering af et konkret smitteudbrud på de pågældende medarbejderes arbejdsplads, fx et plejehjem, et dagtilbud eller en skole, og at medarbejderne skal testes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer (x dag – y dag).

Det fremgår af § 2, stk. 2, at informationen i overensstemmelse med evt. overenskomster og aftaler desuden skal tilgå medarbejderne via repræsentanter i samarbejdsudvalg/MED eller arbejdsmiljørepræsentanten.

Det fremgår endvidere, at begrundelseskravet suppleres af øvrig regulering fx drøftelser i samarbejdsudvalg. I henhold til MED-rammeaftalen skal der ske en information og drøftelse i MED i forhold til de overordnede principper for pålæg af test. I MED skal man ikke drøfte personsager, så MED skal ikke informeres om, hvilke medarbejdere, der pålægges test.

5. Hvornår har medarbejder ret til økonomisk kompensation for test?

Det fremgår af lovens § 3, at en pålagt test så vidt muligt skal gennemføres i medarbejderens sædvanlige arbejdstid.

Hvis dette ikke er muligt, skal medarbejderen kompenseres efter gældende overenskomster og aftaler for den tid, der bruges på at blive testet. Arbejdsgiver skal her være opmærksom på, om testen griber ind i eventuel beskyttet frihed el.lign. hos medarbejderen.

I det tilfælde der fx via overenskomster og aftaler er mulighed for at kompensere med afspadsering eller lignende, er loven ikke til hinder herfor.

Medarbejderen skal endvidere have dækket eventuelle rimelige udgifter, der afholdes i forbindelse med pålagt test, fx udgifter til transport. Dette gælder uanset, om test foretages indenfor eller udenfor arbejdstid.

Det bemærkes, at en test som medarbejderen får foretaget af egen drift, ikke er omfattet af retten til kompensation i § 3. Heller ikke selvom arbejdsgiver efter § 1, stk. 2, har givet en medarbejder pålæg om at oplyse, om den pågældende er testet positiv for COVID-19, jf. ovenfor.

6. Kan medarbejderen vælge, at testen skal gennemføres uden for arbejdspladsen?

Det fremgår af lovens § 4, at hvis en pålagt test gennemføres på arbejdspladsen af medarbejdere eller en leder, kan en medarbejder, som ikke ønsker at blive testet af kolleger eller lederen, blive testet uden for arbejdspladsen. ”Uden for arbejdspladsen” vil her også kunne forstås som gennemførelse af test på et andet plejecenter e.l. i kommunen, hvor den person som udfører testen, ikke er den pågældendes daglige kollega eller leder. Det er en forudsætning, at formålet med testen ikke forspildes helt eller delvist.

Formålet med testen kan fx forspildes, hvis der er en væsentlig forsinkelse med foretagelse af testen, når den foretages af andre. Det afhænger af de konkrete omstændigheder og arbejdets karakter, hvornår en forsinkelse er væsentlig. På driftsområder med borgerkontakt eller med krav om forsyningssikkerhed må det antages, at selv en mindre forsinkelse vil være væsentlig, fx på ældreområdet, det sociale område og dagtilbud/skole, renovation, vand, varme mv. Det er her afgørende, at medarbejderen får et hurtigt testresultat, så det ligger klart, hvornår medarbejderen kan komme på arbejde.

Medarbejderen vil kunne kræve kompensation og dækning af udgifter, jf. § 3 i punkt 5 ovenfor. Det påhviler medarbejderen at sikre, at resultatet af testen foretaget uden for arbejdspladsen kan foreligge uden væsentlig forsinkelse, idet formålet med testen ellers vil kunne være forspildt.

7. Kan arbejdsgiver iværksætte sanktioner, hvis medarbejder ikke efterkommer pålæg om test? Kan medarbejdere tilkendes godtgørelse?

Det fremgår af lovens § 5, at arbejdsgiver kan iværksætte ansættelsesretlige sanktioner, hvis medarbejderen ikke efterkommer arbejdsgivers pålæg om test eller oplysning om testresultat og tidspunkt for test. Det er en betingelse, at arbejdsgiver ved pålæg af test skriftligt har oplyst medarbejderen om, at sådanne sanktioner kan tages i anvendelse, hvis pålægget ikke efterkommes.

Bestemmelsen er udtryk for de almindelige ansættelsesretlige principper og arbejdsgivers ret til i medfør af ledelsesretten at fastlægge rammerne for ansættelsesforholdet.

De ansættelsesretlige sanktioner kan fx være påtale, advarsel, hjemsendelse i en periode uden løn eller afskedigelse. De sædvanlige forvaltningsretlige regler samt bestemmelser i MED-rammeaftalen om inddragelse af tillidsrepræsentanter finder anvendelse.

Det fremgår af § 6, at medarbejderen kan tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiver pålægge test uden, at betingelserne i §§ 2 eller 4 er opfyldt, se herom i punkt 3, 4 og 6. En sådan sag vil skulle føres ved de almindelige domstole.

8. Databeskyttelsesreglerne

Arbejdsgiverens mulighed for at kunne kræve, at medarbejdere lader sig teste for COVID-19 og oplyser om resultatet, betyder også, at der sker en behandling af helbredsoplysninger, som udgør følsomme personoplysninger.

Dette kan have en persondataretlig betydning, som skal tages i betragtning.

Hvis arbejdsgiveren som følge af den nye lov pålægger test og registrerer oplysninger om resultaterne på medarbejdernes COVID-19-tests, skal arbejdsgiver være opmærksom på, om oplysningspligten i medfør af databeskyttelsesforordningen er iagttaget på en dækkende måde.

Dette betyder desuden, at arbejdsgiveren skal overveje, om det er relevant at opdatere sin artikel 30-fortegnelse, så det fremgår, at disse typer af oplysninger nu registreres. Se Datatilsynets vejledning om fortegnelseskravet, som er opdateret august 2020.

Det følger endvidere af databeskyttelsesreglerne, at der skal være en saglig begrundelse, før arbejdsgiveren kræver viden om medarbejdernes resultater af COVID-19-tests, hvilket også er et krav i henhold til loven, jf. ovenfor.

Derudover skal arbejdsgiver angive en hjemmel til behandling af personoplysninger (se bemærkningerne til lovforslaget), samt fastsætte slettefrister for oplysningerne om medarbejderes COVID-19-tests. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at arbejdsgiver kun har ret til at opbevare oplysningerne, så længe det er hensigtsmæssigt i forhold til lovens formål.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner udarbejdede i slutningen af maj 2020 ”Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser”. Retningslinjerne er behandlet i KL’s information 39.

Danmark var på dette tidspunkt i en fase, hvor arbejdspladserne langsomt skulle åbne igen efter forårets nedlukning. Siden har mange offentligt ansatte arbejdet hjemmefra af flere omgange i forbindelse med lokale udbrud og lige nu mere generelt. Syv kommuner i Nordjylland har siden den 5. november haft særlige restriktive forholdsregler, der ikke ændres med disse nye generelle retningslinjer.

På denne baggrund har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner revideret retningslinjerne under titlen ”Retningslinjer om ansvarlig indretning af offentlige kontorarbejdspladser mv. i lyset af udbruddet af COVID-19”. Disse retningslinjer erstatter ovenstående retningslinjer fra maj 2020.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL opfordrer generelt til at gå i dialog med medarbejderne og inddrage de lokale repræsentanter i forbindelse med de mange spørgsmål, der opstår, herunder at inddragelse mv. sker efter gældende regler for SU og arbejdsmiljøorganisationen eller MED-rammeaftale.

Det er arbejdsgiver, der vurderer, om fysisk fremmøde på kontorarbejdspladsen konkret vil være hensigtsmæssigt, herunder i hvilket omfang. I denne vurdering kan bl.a. hensyn til medarbejdernes mentale velbefindende indgå.

Særlige opmærksomhedspunkter

• Nødvendigheden af forretningsrejser, kursusaktivitet, konferencer m.v. bør overvejes. Deltagelse på forretningsrejser, kurser, konferencer mv. kan dog ske efter en konkret ledelsesmæssig vurdering. Ved planlægning og afholdelse af kurser og konferencer foretages en konkret vurdering af, hvilke aktiviteter, der kan gennemføres virtuelt, så de fysiske aktiviteter udgør så lille en andel som muligt. Deltagelse på forretningsrejser, kurser, konferencer mv. bør evt. ske virtuelt. Fysisk deltagelse kan alene ske, når retningslinjerne for afholdelse af disse arrangementer kan overholdes, jf. side 3.
• Afsnittet ”Særligt om kontorfunktioner med borgerkontakt”, side 4, er særligt relevant for jobcentre og borgerservice.

Generelt gælder det, at de til enhver tid gældende retningslinjer fra myndighederne vedrørende minimering af smittefare ift. COVID-19, skal iagttages.

Revideret information 53 - Spørgsmål og svar vedr. COVID-19 om møder i kommunalbestyrelse og udvalg (28. okt. 2020)

En række kommuner har spurgt KL om muligheden for at afholde fysiske møder i kommunalbestyrelsen, politiske udvalg samt politiske gruppemøder i lyset af forsamlingsforbuddet på 10 personer, der træder i kraft den 26. oktober 2020.

KL har tidligere spurgt Social- og Indenrigsministeriet om, hvorvidt møder i kommunalbestyrelser, kommunale udvalg og politiske gruppemøder i kommunalt regi er omfattet af forsamlingsforbuddet (som har varieret og som nu pr. 26. oktober 2020 er fastsat til ti personer).

Det nævnte forbud følger af Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1509 af 25. oktober 2020[1] om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 (herefter bekg. 1509). 

På baggrund af de svar, som KL modtog herom har KL udformet følgende spørgsmål/svar:

1. Spørgsmål: Er møder i kommunalbestyrelsen og udvalg samt politiske gruppemøder omfattet af forsamlingsforbuddet, hvor der er forbud mod, at flere end 10 personer til stede?

 Svar:

Nej. Kommunalbestyrelsen og udvalgene samt politiske gruppemøder er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen nr. 1509, hvorefter forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed ikke er omfattet af (bl.a.) forsamlingsforbuddet på flere end 10 personer. Det betyder også, at der ikke af bestemmelsen følger et maksimum for antal politikere, embedsmænd og tilhørere til stede ved et møde.

2. Skal kommunen tage særlige forholdsregler (indretning af lokaler mv.) af hensyn til offentligheden, hvis møder afvikles fysisk? 

Svar:

§ 9 i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1509 skal overholdes. Det betyder, at kommunen – af hensyn til offentligheden – skal sikre, at følgende krav overholdes, når der er tale om åbne møder i kommunalbestyrelsen (om lukkede møder, se pkt. 4 nedenfor):

1) Der må maksimalt tillades adgang for 1 borger pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. I lokaler, hvor  deltagere i det væsentlige sidder ned (hvilket formentlig gælder for de fleste møder i kommunalbestyrelsen, KL’s bemærkning), må der dog tillades adgang for 1 borger pr. 2 m2 gulvareal. Gulvarealet opgøres væg til væg uanset inventar m.v.

2) Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt at holde afstand til hinanden.

3) Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Det relevante og aktuelle informationsmateriale kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

4) Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. 

5)  Der skal være vand og sæbe eller håndsprit (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for deltagere.

3. Spørgsmål: Hvis der ønskes afholdt fysiske møder i kommunalbestyrelsen og kravene til indretning af lokaler mv. (bekg. 1509, § 9) ikke kan overholdes (eller det er uforholdsmæssigt vanskeligt), hvilke muligheder er der da? 

Svar:

Social- og Indenrigsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 954 af 24. juni  2020[2] med senere ændringer (forlængelse) om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirus-sygdom (COVID-19) (herefter bekg. 954). KL har fået ændringsbekendtgørelse i høring, som indebærer, at beslutning om afholdelse af video-eller telefonmøde i kommunalbestyrelsen og udvalg fremover skal kunne træffes af hhv. borgmesteren og udvalgsformanden. Ændringen ventes at træde i kraft snarest.

Hvis kravene i forsamlingsforbudsbekendtgørelsens § 9 ikke kan overholdes (eller det er uforholdsmæssigt vanskeligt), er der følgende muligheder, når ovennævnte ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse 954 er trådt i kraft: 

Borgmesteren kan vælge at lukke mødet for offentligheden eller at flytte mødet til et andet lokale eller en anden adresse. Det kan også besluttes, at begrænse antallet af tilhørere. Dette følger af bekg. 954 § 3.

Er der truffet beslutning om, at offentligheden ikke tillades adgang til et

kommunalbestyrelsesmøde eller om at gennemføre mødet ved video- eller telefonmøde, skal der ske offentlig video eller lydtransmission fra mødet, eller video- eller lydoptagelse af mødet skal offentliggøres snarest efter mødet (bekg. § 4). 

Når ovennævnte ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 954 er trådt i kraft, vil borgmesteren endvidere kunne beslutte, at et kommunalbestyrelsesmøde gennemføres ved video- eller telefonmøde. Borgmesteren vil endvidere (som det mindre i det mere) kunne beslutte, at nogle medlemmer kan deltage i et i øvrigt fysisk møde via telefon- eller videoforbindelse.

Er der truffet beslutning om at gennemføre mødet ved video- eller telefonmøde, skal der ske offentlig video- eller lydtransmission fra mødet, eller video- eller lydoptagelse af mødet skal offentliggøres snarest efter mødet (bekg. § 4).

4. Hvilke forholdsregler kan træffes i forhold til mødedeltagerne på lukkede møder i kommunalbestyrelsen samt udvalgsmøder?

Svar:

§ 9 i bekg. 1509 gælder ikke for møder, hvortil offentligheden ikke har adgang (lukkede møder i kommunalbestyrelsen samt udvalgsmøder). 

Sundhedsmyndighedernes almindelige anbefalinger om eksempelvis afstand af hensyn til forebyggelse af smitte med covid-19 bør imidlertid overholdes også for så vidt angår disse møder.

Hvis dette ikke er muligt, vil de grundlæggende betingelser for at anvende bekendtgørelse 954, jf. bekendtgørelsens § 2, være opfyldt, og borgmesteren kan træffe beslutning om at flytte mødet til et andet lokale eller en anden adresse end den, der fremgår af mødeplanen (bekendtgørelsens § 6). Tilsvarende gælder for udvalgsformanden.

Når ovennævnte ændringsbekendtgørelse er trådt i kraft, vil hhv. borgmesteren og udvalgsformanden endvidere kunne beslutte, at mødet skal afholdes som video- eller telefonmøde.

Borgmesteren og udvalgsformanden vil endvidere (som det mindre i det mere) kunne beslutte, at nogle medlemmer kan deltage i et i øvrigt fysisk møde via telefon- eller videoforbindelse.

[1] Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1509

[2] Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/954

1. Lovforslag om barselsdagpenge

Som oplyst i direktørmailen den 15. og 23. september 2020, har regeringen, FH og DA den 10. september 2020 indgået en aftale, der giver ansatte, der er forældre til hjemsendte børn, mulighed for midlertidigt at modtage barselsdagpenge.

Beskæftigelsesministeriet har nu offentliggjort et lovforslag (nr. L214 af 22. september 2020) til udmøntning af denne trepartsaftale. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for, at den ansatte bliver omfattet af retten til barselsdagpenge. Ordningen vil gælde fra lovens ikrafttræden og frem til 31. december 2020.

Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside.

Lovforslaget etablerer en dagpengeret i følgende to situationer:

• Forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen, jf. barselslovens § 26 a.
• Forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af den årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution, jf. barselslovens § 26 b.

Den vedtagne lov om ændring af barselsdagpenge (L1427 af 29.09.2020) kan findes på Retsinformations hjemmeside.

1.1 Forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen, jf. barselslovens § 26 a.

1.1.1 Hvornår vil barselslovens § 26 a kunne finde anvendelse for en kommunal medarbejder?

Barselslovens § 26 a beskriver den situation, som fremgår af KL’s ”2. revideret information 50” punkt 3.

En medarbejder, der får tjenestefri uden løn, fordi pågældende ikke kan arbejde hjemmefra, ikke har omsorgsdage eller afspadsering og ikke afvikler ferie, vil – hvis denne i øvrigt opfylder betingelserne som beskrevet nedenfor – kunne ansøge om barselsdagpenge efter § 26 a.

Barselslovens § 26 a vil ligeledes finde anvendelse i den situation, hvor en medarbejder er hjemme hos et barn, som ikke er nær kontakt, men skal testes som led i screeningsprogrammet, jf. KL’s ”2. revideret information 50” punkt 4. Nedenstående betingelser skal naturligvis også her været opfyldt for, at medarbejderen opnår dagpengeret efter § 26 a.

1.1.2 Hvem har ret til barselsdagpenge i forbindelse med børns hjemsendelse fra dagtilbud/skole efter barselslovens § 26 a?

Medarbejdere, der er forældre til et barn under 14 år, jf. § 26 a, stk. 1.

1.1.3 Hvilke betingelser skal være opfyldt for at få ret til barselsdagpenge?

For at få ret til barselsdagpenge, er det er en betingelse, at forælderen som medarbejder (herefter benævnt forælderen) ikke har mulighed for at arbejde hjemme, ikke har omsorgsdage eller afspadsering, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag, jf. § 26 a, stk. 2.

Hvis forældrene deler bopæl, skal begge forældre opfylde disse betingelser.

Forælderen skal endvidere opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Arbejdsgiveren skal udstede en erklæring om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Denne dokumentation skal forælderen fremlægge overfor Udbetaling Danmark, § 26 a, stk. 4.

Da det er en betingelse, at der ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren under fraværet, vil der ikke kunne være ret til refusion til arbejdsgiveren.

Forælderen kan kontakte dagtilbuddet/skolen/institutionen mv. og anmode dem om at udfylde en blanket som opfylder kravet til dokumentation for, at dagtilbuddet, skolen eller institutionen mv., som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde har sendt barnet hjem. Det kan fx være i form af et brev, en udskrift fra fx skolens hjemmeside kombineret med en udskrift fra Aula o.l. Alternativt kan forælderen anmodet skolen/institutionen/kommunen om at udfylde en blanket med de nødvendige oplysninger.

Arbejdsgiver anmelder fraværet til Udbetaling Danmark via Nemrefusion.  

1.1.4 Hvor længe har forælder ret til barselsdagpenge?

Forældre har ret til barselsdagpenge for fravær efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 dage pr. barn.

1.2 Forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af den årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution, jf. barselslovens § 26 b.

Det fremgår af den nu vedtagne lov om ændring af barselsdagpenge (L 1427 af 29.09.2020) § 26 b, stk. 1, 2. punktum, at en forælder, der har ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, ikke ret til dagpenge efter denne lov om barselsdagpenge.

Lov om ændring af barselsdagpenge § 26 b finder herefter ikke anvendelse ved fravær for kommunale medarbejdere, der som forælder er selvisoleret med eget barn, der er testet positiv for COVID-19.

Der henvises til KL’s ”2. revideret information 50” punkt 1, som således (fortsat) er gældende for kommunale medarbejdere.

2. Fra hvilket tidspunkt skal gravide i 3. trimester fraværsmeldes?

Sundhedsstyrelsen har i pjecen ”Gode råd til dig, der er i øget risiko” af 15. september 2020 bl.a. præciseret retningslinjerne for gravide i 3. trimester:

”Hvis du er gravid og ansat i sundheds-, social- og ældresektor eller i dagtilbud 0-6 år, og hvis du har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, skal du omplaceres til andre arbejdsopgaver, hvor du ikke har tæt kontakt med andre fra fulde 28 graviditetsuger (28+0) og resten af graviditeten. Hvis omplacering eller hjemmearbejde ikke er muligt skal du fraværsmeldes.”

Pjecen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Forlængelse af sygedagpengeretten

Regeringen og et flertal i Folketinget blev den 26. august 2020 enige om ”Aftale om forlængelse af ordning for lønmodtagere i øget risiko ved smitte med covid-19 og pårørende til personer i øget risiko”, som forlænger den midlertidige ret til sygedagpenge fra første fraværsdag for personer i øget risiko og pårørende i øget risiko, som ikke har mulighed for at varetage deres arbejde.

Aftalepartierne er enige om, at sygedagpengeretten forlænges frem til 31. december 2020, uanset om personen rammer revurderingstidspunktet, hvor vedkommende efter de almindelige regler ville kunne overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det fremgår ligeledes af aftalen, at det lovforslag, som skal udmønte aftalen, skal hastebehandles i Folketinget.

Lovforslaget blev fremsat mandag den 31. august 2020. I lovforslaget er der lagt op til, at loven har virkning fra den 1. september, hvorfor der vil være adgang til uafbrudt sygedagpengerefusion for arbejdsgiveren.

Forlængelse af aftalen om ret til fuld løn

KL og Forhandlingsfællesskabet indgik den 26. juni 2020 aftale om løn under fravær efter sygedagpengelovens kapitel 21a. Aftalen udløb den 31.8.2020. KL informerede om aftalen i KLs ”Information 48 – Spørgsmål og svar om COVID-19”.

KL og FF er den 1. september 2020 blevet enige om, at forlænge aftalen frem til 31. december 2020, så medarbejdere, der er i øget risiko eller har pårørende, der er i øget risiko, og som konkret ikke har mulighed for at varetage deres normale arbejde, fortsat er sikret fuld løn.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer om personer i øget risiko samt KL’s anbefalinger om håndteringen heraf fremgår af en række af KL’s Informationsskrivelser, bl.a. nr. 15, 22, 24, 26, 28, 32, 38, 43, 44 og 48.

Ferieafvikling for medarbejdere i øget risiko og medarbejdere, der har pårørende i øget risiko, og som er overgået til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens § 58b-e

Medarbejderen afvikler under fraværet aftalt ferie. Der er således ikke tale om en feriehindring. Se mere herom i info 48.

Udviklingen i omfanget af målgruppen

Såfremt kommunerne i perioden frem til 31. december 2020 oplever en væsentlig stigning i antal henvendelser fra medarbejdere, som anmoder om at blive fritaget for deres arbejdsforpligtelse i henhold til sygedagpengelovens § 58b og § 58c, vil KL gerne orienteres herom.

Der er et lavt smitteniveau i Danmark. I lyset heraf er KL og Forhandlingsfællesskabet enige om, at det fortsat skal være en fælles målsætning for kommuner og faglige organisationer, at medarbejdere i øget risiko i videst muligt omfang kan komme i arbejde. Alle muligheder bør afsøges, herunder andre arbejdsopgaver, evt. af midlertidig karakter, som kan muliggøre, at medarbejderne, med respekt for deres personlige situation, kan komme tilbage til arbejde i kommunen. KL og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at god dialog er afgørende for et succesfuldt forløb.

Kommunen forestår fornøden instruktion og stiller nødvendige værnemidler til rådighed til den konkrete opgavevaretagelse.

KL har fået en række henvendelser om, hvordan arbejdsgiver skal forholde sig til medarbejdere, der har børn, som sendes hjem fra dagtilbud/skole på grund af mistanke om eller konstaterede smittetilfælde med COVID-19.

Denne information behandler altså ikke medarbejderens egne sygdomsforhold. Der henvises herom til Information 46.

Sundhedsstyrelsen har den 25. august 2020 udsendt en opdateret vejledning: Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i vejledningen, at smitteopsporing – afhængig af situationen - kan ske efter retningslinjer om nære kontakter til den smittede og/eller et screeningsprogram, hvor kredsen af personer, der hjemsendes med henblik på at blive testet, udvides.

Denne information behandler de ansættelsesretlige konsekvenser, hjemsendelser af børn har for kommunale medarbejdere, der er forældre til disse børn.

Sundhedsstyrelsens definition af nære kontakter er:

• Personer, som bor sammen med en smittet person
• Personer, der har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person
• Personer med ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person) f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)
• Personer, der har haft tæt ”ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (F.eks. samtale med personen)
• Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskreven måder.

Der er endvidere en række betingelser ift. tid og karakteren af den kontakt, man har haft med den smittede, der skal være opfyldt for at blive betragtet som nær kontakt, jf. ovenstående vejledning side 15.

Hvis en medarbejder (forælder) selv er nær kontakt til en smittet, er Sundhedsstyrelsens retningslinje, at medarbejderen skal selvisolere sig. Konsekvenserne heraf er beskrevet i Information 46.

Hvis det derimod er medarbejderens barn, der er nær kontakt til en smittet (fx et andet barn), bliver medarbejderen ikke som følge heraf nær kontakt.

1. Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn bliver testet positiv for COVID-19?

Et barn, der testes positiv, skal selvisolere sig hjemme.

For større børn/unge kan det være muligt at selvisolere sig uden, at det er nødvendigt, at en forælder selvisolerer sig sammen med barnet.

Man regnes også for at være smittet, hvis man testes positiv for COVID-19, selvom man ikke har symptomer. Den smittede uden symptomer skal blive hjemme i 7 dage, efter testen er taget og antages herefter for at være smittefri. Hvis den smittede undervejs, i de 7 dage, udvikler symptomer på COVID-19, skal den pågældende blive hjemme indtil 48 timer efter, symptomerne er ophørt.

Når medarbejderen (forælder) er selvisoleret sammen med eget barn, er forælderen nær kontakt til en smittet (barnet). 

Sundhedsstyrelsen anfører i pjece opdateret den 18. september 2020 ”Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv med ny coronavirus”, side 6, 7 følgende om gennemførelse af test af nær kontakt:

”1. test:

Book tid til første test tidligst 4 dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede. Hvis du løbende har nær kontakt med en smittet, f.eks. fordi I bor sammen og personen ikke har mulighed for at isolere sig, eksempelvis et barn, skal du booke tid til første test hurtigst muligt efter, at personen er smittefri, dvs. 48 timer efter at personens symptomer er forsvundet eller 7 dage efter personens test blev taget, hvis personen ikke har symptomer.

2. test: 

Book tid til anden test 2 dage efter den første test. Hvis der er gået mere end 6 dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede, skal du ikke have to tests og behøver kun at booke tid til første test.

Hvis der er gået mere end 14 dage, siden du var i nær kontakt med den smittede, skal du ikke testes. ”

Hvis medarbejderens (forælder) første test er negativ, og medarbejderen (forælder) ikke har nogen symptomer på COVID-19, behøver mearbejderen ikke længere blive hjemme. Hvis medarbejderen (forælder) skal have taget 2 tests, er det vigtigt, at den 2. test foretages, også selvom den første test er negativ for at være sikker på, at medarbejderen (forælder) ikke er smittet, se pjecen side 8.

Medarbejderen har ret til løn indtil negativt resultat af 1. test, hvorefter medarbejderen kan komme på arbejde – også selv om medarbejderen skal have taget test nr. 2.

Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1, jf. Information 46.

KL henviser endvidere til Sundhedsstyrelsens pjece.

2. Har en medarbejder ret til løn, hvis (eget) barn bliver sendt hjem fra dagtilbud/skole, fordi barnet har symptomer, der giver mistanke om, at barnet er smittet med COVID-19?

Et barn, der får symptomer på COVID-19, skal hurtigst muligt hjem i selvisolation. Isolation i hjemmet bør opretholdes indtil 48 timer efter, at symptomer er ophørt.

En medarbejder (forælder), der bliver hjemme hos børn, som ikke kan være alene under selvisolering, er omfattet af reglerne om løn efter reglerne om barns 1. og 2. sygedag. 

Såfremt barnets sygdom strækker sig længere end to sygedage, opfordrer KL til, at arbejdsgiver søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

Det er først, når barnet er testet positiv med COVID-19, at medarbejderen (forælder) bliver omfattet af retningslinjerne om nære kontakter. Efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan medarbejderen møde på arbejde, så længe barnet ikke er konstateret smittet med COVID-19. Sundhedsstyrelsen har bekræftet dette den 1. september 2020.

3. Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn bliver sendt hjem fra dagtilbud/skole, fordi barnet er nær kontakt til et andet barn, som er konstateret smittet med COVID-19?

Medarbejderen (forælder) er ikke nær kontakt i denne situation. Eget barn er ikke sygt/konstateret smittet. Medarbejderen kan møde på arbejde. Sundhedsstyrelsen har bekræftet dette den 1. september.

KL opfordrer til, at arbejdsgiver efter behov søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

4. Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn ikke er nær kontakt, men skal testes som led i screeningsprogrammet?

Børn, der testes som en del af screeningen, og som er uden symptomer på COVID-19, skal blive hjemme, jf. side 10 i Sundhedsstyrelsens vejledning. De må først møde i dagtilbud/skole, hvis det første testsvar er negativt.

Man kan vælge ikke at teste børn under 12 år uden symptomer, da det kan opleves ubehageligt for dem. Hvis forældre vælger ikke at få deres børn testet, skal børnene holdes hjemme i 7 dage efter hjemsendelse. Hvis barnet udvikler symptomer i denne periode, holdes de hjemme, til de har haft to dage uden symptomer. Børn, der testes, kan komme i skole/dagtilbud igen, når der foreligger ét negativt prøvesvar.[1]

En medarbejder (forælder) der er hjemme hos barn, der venter på test/testsvar i denne situation, har ikke ret til fravær med løn, da barnet ikke er sygt, og medarbejder ikke er defineret som nær kontakt.

KL opfordrer til, at arbejdsgiver efter behov søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden.

[1] Se Sundhedsstyrelsens vejledning: Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, side 18.

KL har fået en række henvendelser om, hvordan arbejdsgiver skal forholde sig til medarbejdere, der har børn, som sendes hjem fra dagtilbud/skole på grund af mistanke om eller konstaterede smittetilfælde med COVID-19.

Denne information behandler altså ikke medarbejderens egne sygdomsforhold. Der henvises herom til Information 46.

Sundhedsstyrelsen har den 25. august 2020 udsendt en opdateret vejledning; ”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser".

Sundhedsstyrelsen anbefaler i vejledningen, at smitteopsporing – afhængig af situationen - kan ske efter retningslinjer om nære kontakter til den smittede og/eller et screeningsprogram, hvor kredsen af personer, der hjemsendes med henblik på at blive testet, udvides.

Denne information behandler de ansættelsesretlige konsekvenser, hjemsendelser af børn har for kommunale medarbejdere, der er forældre til disse børn.

Sundhedsstyrelsens definition af nære kontakter er:

• Personer, som bor sammen med en smittet person
• Personer, der har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person
• Personer med ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person) f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)
• Personer, der har haft tæt ”ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (F.eks. samtale med personen)
• Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskreven måder.

Der er endvidere en række betingelser ift. tid og karakteren af den kontakt, man har haft med den smittede, der skal være opfyldt for at blive betragtet som nær kontakt, jf. ovenstående vejledning side 15.

Hvis en medarbejder (forælder) selv er nær kontakt til en smittet, er Sundhedsstyrelsens retningslinje, at medarbejderen skal selvisolere sig. Konsekvenserne heraf er beskrevet i Information 46.

Hvis det derimod er medarbejderens barn, der er nær kontakt til en smittet (fx et andet barn), bliver medarbejderen ikke som følge heraf nær kontakt.

1. Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn bliver testet positiv for COVID-19?

Et barn, der testes positiv, skal selvisolere sig hjemme.

For større børn/unge kan det være muligt at selvisolere sig uden, at det er nødvendigt, at en forælder selvisolerer sig sammen med barnet.

Man regnes også for at være smittet, hvis man testes positiv for COVID-19, selvom man ikke har symptomer. Den smittede uden symptomer skal blive hjemme i 7 dage, efter testen er taget og antages herefter for at være smittefri. Hvis den smittede undervejs, i de 7 dage, udvikler symptomer på COVID-19, skal den pågældende blive hjemme indtil 48 timer efter, symptomerne er ophørt.

Når medarbejderen (forælder) er selvisoleret sammen med eget barn er forælderen er nær kontakt til en smittet (barnet). Medarbejderen har i denne situation ret til løn indtil negativt resultat af 1. test. Test gennemføres efter ophør af barnets selvisolation. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 2, jf. Information 46.

2. Har en medarbejder ret til løn, hvis (eget) barn bliver sendt hjem fra dagtilbud/skole, fordi barnet har symptomer, der giver mistanke om, at barnet er smittet med COVID-19?

Et barn, der får symptomer på COVID-19, skal hurtigst muligt hjem i selvisolation. Isolation i hjemmet bør opretholdes indtil 48 timer efter, at symptomer er ophørt.

En medarbejder (forælder), der bliver hjemme hos børn, som ikke kan være alene under selvisolering, er omfattet af reglerne om løn efter reglerne om barns 1. og 2. sygedag. 

Såfremt barnets sygdom strækker sig længere end to sygedage, opfordrer KL til, at arbejdsgiver søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

Det er først, når barnet er testet positiv med COVID-19, at medarbejderen (forælder) bliver omfattet af retningslinjerne om nære kontakter. Efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan medarbejderen møde på arbejde, så længe barnet ikke er konstateret smittet med COVID-19.

3. Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn bliver sendt hjem fra dagtilbud/skole, fordi barnet er nær kontakt til et andet barn, som er konstateret smittet med COVID-19?

*KL har modtaget en del henvendelser om dette punkt. Vi er i øjeblikket i dialog med sundhedsmyndighederne mhp. at afklare nærmere. Vi vender tilbage hurtigst muligt.*

Medarbejderen (forælder) er ikke nær kontakt i denne situation. Eget barn er ikke sygt/konstateret smittet. Medarbejderen kan møde på arbejde.

KL opfordrer til, at arbejdsgiver efter behov søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

4. Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn ikke er nær kontakt, men skal testes som led i screeningsprogrammet?

Børn, der testes som en del af screeningen, og som er uden symptomer på COVID-19, skal blive hjemme, jf. side 10 i Sundhedsstyrelsens vejledning. De må først møde i dagtilbud/skole, hvis det første testsvar er negativt.

Man kan vælge ikke at teste børn under 12 år uden symptomer, da det kan opleves ubehageligt for dem. Hvis forældre vælger ikke at få deres børn testet, skal børnene holdes hjemme i 7 dage efter hjemsendelse. Hvis barnet udvikler symptomer i denne periode, holdes de hjemme, til de har haft to dage uden symptomer. Børn, der testes, kan komme i skole/dagtilbud igen, når der foreligger ét negativt prøvesvar.[1]

En medarbejder (forælder) der er hjemme hos barn, der venter på test/testsvar i denne situation, har ikke ret til fravær med løn, da barnet ikke er sygt, og medarbejder ikke er defineret som nær kontakt.

KL opfordrer til, at arbejdsgiver efter behov søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

[1] Se Sundhedsstyrelsens vejledning: Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, side 18.

KL har fået en række henvendelser om arbejdsgivers forpligtelser i forhold til ansatte og brug af mundbind.

1. Skal arbejdsgiver stille mundbind til rådighed for medarbejdere, der skal benytte dette i tjenesten?

Der er forskellige situationer, hvor sundhedsmyndighederne stiller krav om brug af mundbind; https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Krav-om-mundbind-i-den-kollektive-trafik-og-saerlige-anbefalinger-til-personer-i-oeget-risiko.

Medarbejdere skal bruge mundbind i en række forskellige situationer, fx ved brug af offentlig transport og taxa til møder i arbejdstiden, i funktioner som chauffør for borgere og i plejesektoren.

Om situationer hvor der er krav om mundbind, har Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

”Mundbind/visir, der skal bæres af ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus i arbejdstiden, er personlige værnemidler.

Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder også i forhold til risikoen for udsættelse for coronavirus. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes retningslinjerne for brug af mundbind/visir de steder, hvor der er indført krav om, at der skal bæres mundbind/visir, og hvor de ansatte i arbejdstiden kan blive udsat for risiko for smitte med coronavirus som fx ved transport i offentlige transportmidler.

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren afholde udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler, som de ansatte skal bruge i forbindelse med arbejdet. Det gælder også i forhold til mundbind/visir, der skal bæres af de ansatte for at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for coronavirus.”

Medarbejderes brug af mundbind uden for tjenesten, fx ved transport til og fra arbejde er arbejdsgiver uvedkommende.

2. Skal arbejdsgiver stille mundbind til rådighed, hvis der ikke er et krav om at bruge mundbind?

Om situationer hvor der ikke er krav om mundbind, har Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

”Ved arbejde, hvor der ikke er påbudt brug af mundbind fra sundhedsmyndighederne skal arbejdsgiveren efter arbejdsmiljølovgivningen foretage en risikovurdering, hvis arbejdet medfører risiko for udsættelse for smittefarlige mikroorganismer som COVID-19 og på baggrund af den foretage de evt. nødvendige foranstaltninger for at beskytte medarbejderne. Her skal STOP-princippet følges. Det vil sige, at arbejdsgiveren, hvis det er muligt, først skal sikre de ansatte ved organisatoriske eller tekniske løsninger f.eks. ved at holde den nødvendige afstand. Er det ikke muligt, kan personlige værnemidler som et mundbind tages i brug. Et mundbind kan ikke erstatte de generelle smitteforebyggende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om at holde afstand og sikre tilstrækkelig hygiejne. Det er fortsat afgørende at tage hensyn til afstandskravet i planlægning og koordinering af arbejdet.” 

Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at stille mundbind til rådighed for medarbejdere, der generelt er bekymret. Arbejdsgiver bør tage en dialog med de pågældende medarbejdere med henblik på at finde løsninger i den konkrete situation.

Der kan være situationer, hvor fx medarbejdere, der selv er i øget risiko eller har pårørende i øget risiko ønsker at bære mundbind på arbejdspladsen, fx medarbejdere beskæftiget i dagtilbud, hvor man er tæt på børn. Såfremt der ikke kan iværksættes tiltag, så sundhedsmyndighedernes krav om afstand mv. overholdes, kan arbejdsgiver efter en konkret vurdering stille mundbind til rådighed.    

Hvis medarbejdere ønsker at bære mundbind på arbejdspladsen, som medarbejderen selv betaler for, anbefaler KL, at arbejdsgiver tager en dialog med medarbejderen herom. Hvis arbejdsgiver vurderer, at det er uhensigtsmæssigt driftsmæssigt, at medarbejderen i den konkret situation/funktion bærer mundbind, vil arbejdsgiver i henhold til ledelsesretten kunne meddele medarbejderen, at denne ikke kan bære mundbind på arbejdspladsen.

KL har den 15. juni 2020 modtaget en forhandlingsbegæring fra Forhandlingsfællesskabet om tilvejebringelse af ret til fuld løn for medarbejdere i øget risiko og medarbejdere, der har pårørende i øget risiko, og som er omfattet af ret til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens § 58b og § 58c.

Det har været og er fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også i arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, samt at personer i øget risiko som udgangspunkt ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker.

Det betyder, at medarbejdere, der er i øget risiko eller har pårørende der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, som udgangspunkt har pligt til at møde på arbejde på sædvanlig vis.

Medarbejdere i øget risiko skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko. Det er arbejdsgivers ansvar at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det betyder, at de fx ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller som har COVID-19. I sådanne tilfælde kan medarbejderne fx flyttes til andre opgaver, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer om personer i øget risiko samt KL’s anbefalinger om håndteringen heraf fremgår af en række af KL’s Informationsskrivelser, bl.a. nr. 15, 22, 24, 26, 28 og senest 32 og 38.

Kollektiv aftale om ret til fuld løn

KL har den 26. juni 2020 – efter mandat fra Kommunernes Lønningsnævn – indgået en kollektiv aftale med Forhandlingsfællesskabet, som giver ret til fuld løn for medarbejdere i øget risiko og medarbejdere, der har pårørende i øget risiko, og som er omfattet af ret til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens § 58b og § 58c. 

Aftalen har virkning fra 20. maj 2020 til 31. august 2020. 

Kommuner, der har stoppet lønnen for juni måned for disse medarbejdere, skal derfor efterregulere dette og kan få sygedagpengerefusion for juni måned.

KL har i Information 43 og 44 oplyst om den arbejdsgivermæssige håndtering af medarbejdere i øget risiko og medarbejdere, der har pårørende i øget risiko, og som omfattes af sygedagpengelovens § 58b-e. Dette er stadig gældende med undtagelse af Information 43, punkt 1.2 om, at medarbejdere ikke har ret til løn under fravær. Der er som ovenfor nævnt nu med den kollektive aftale ret til fuld løn under fraværet. 

Muligheder for omplacering

KL oplyste i Information 40 om, at KL og Forhandlingsfællesskabet den 27. maj 2020 har indgået en aftale om ”Genåbning af kommunerne og udløb af fælleserklæringen om håndteringen af Corona-virus”. Aftalen er gældende fra 1. juni 2020 til 31. august 2020.

KL henleder opmærksomheden på, at kommunerne med aftalen har mulighed for at indgå lokal aftale med den faglige organisation om gensidig fleksibilitet. Fleksibiliteten kan være både i forhold til tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst/fagområder. Udgangspunktet er, at medarbejderen bevarer sine sædvanlige lønvilkår.

Aftalen giver således øget mulighed for at tilbyde medarbejdere i øget risiko en fastholdelse til arbejdspladsen under hensyn til medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering. 

Ferieafvikling for medarbejdere i øget risiko og medarbejdere, der har pårørende i øget risiko, og som er overgået til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens § 58b-e

KL har fået henvendelser om vilkår for ferieafvikling i sammenhæng med overgang til sygedagpengerefusion i henhold til sygedagpengelovens § 58b-e. 

Medarbejderen afvikler under fraværet aftalt ferie. Der er således ikke tale om en feriehindring. 

I det omfang medarbejderen har optjent ret til ferie med løn, har pågældende også krav på løn under ferien. Det samme gælder for 6. ferieuge, hvis medarbejderen har optjent ret hertil og ønsker at afholde den. 

Medarbejdere, der ikke har optjent ret til ferie med løn kan eventuelt afholde ferie med feriekort, såfremt de har et sådant fra en tidligere beskæftigelse. 

Dette betyder, at medarbejderen i perioder med afholdelse af ferie med løn/feriekort ikke er på sygedagpenge og arbejdsgiver får derfor ikke sygedagpengerefusion i ferieperioden.

Udviklingen i omfanget af målgruppen

Såfremt kommunerne i perioden frem til 31. august 2020 oplever en væsentlig stigning i antal henvendelser fra medarbejdere, som anmoder om at blive fritaget for deres arbejdsforpligtelse i henhold til sygedagpengelovens § 58b og § 58c, vil KL gerne orienteres herom. 

Der er et lavt smitteniveau i Danmark. I lyset af dette, er der ved indgåelsen af den kollektive aftale om ret til fuld løn er en fælles forståelse mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om, at det skal være en fælles målsætning – for kommuner og faglige organisationer – at medarbejdere i øget risiko i videst muligt omfang kommer tilbage på arbejde.

Nedenfor redegøres for status og processen fremadrettet i forhold til kommunernes indkøb af værnemidler. Konkret skal det fremhæves, at:

• KVIk har etableret en lager- og bestillingsløsning

• Kommunerne ikke længere automatisk får leveret værnemidler, men fremadrettet skal bestille værnemidler efter behov hos KVIk

• KVIk vil fortsætte med at indkøbe handsker, overfladedesinfektion og plastforklæder uden ærmer med henblik på at sikre fortsat forsyning af værnemidler i kommunerne

• Kommunerne fra 23. juni og frem til den 25. august én gang ugentligt skal indberette lokale beholdninger og forventet forbrug af værnemidler til Lægemiddelstyrelsen. Indberetningen skal ske hver tirsdag.

Kommunalt Værnemiddel Indkøb (KVIk) blev etableret ved Corona-krisens start med henblik på hurtigt at imødekomme den akutte mangel på værnemidler i kommunerne som følge af COVID-19, og de store udfordringer der opstod i forhold til at skaffe værnemidler gennem de traditionelle indkøbskanaler. Formålet med KVIk var i fællesskab at sikre værnemidler til opgaveløsningen i kommunerne og bidrage til opbygningen af et epidemi-lager. Aarhus Kommune har stået i spidsen for KVIk i samarbejde med kommuner i de fire andre regioner: Odense, Aalborg, Roskilde og København.

Fremtidigt indkøb og forsyning af værnemidler gennem KVIk

Leverandørerne af værnemidler melder fortsat, at det er vanskeligt at imødekomme efterspørgslen efter udvalgte værnemidler, herunder særligt værnemidler der produceres uden for Danmark. Med henblik på at undgå mangel på de værnemidler, hvor kommunerne har et løbende, højt forbrug og samtidig ikke har store mængder værnemidler på lager, er det besluttet, at KVIk fortsætter med at indkøbe handsker, overfladedesinfektion og plastforklæder uden ærmer.

KL følger løbende udviklingen i kommunernes lagerstatus og forbrug af værnemidler samt situationen på markedet for værnemidler med henblik på at kunne foretage nødvendige foranstaltninger for at undgå en mangelsituation.

KVIk har etableret en lager- og bestillingsløsning i samarbejde med Lyreco. Det betyder, at kommunerne fra den 29. juni 2020 ikke længere automatisk vil modtage værnemidler fra KVIk som hidtil, men vil skulle bestille de værnemidler, der løbende er behov for i den enkelte kommune via bestillingsløsningen. Kommunerne behøver således ikke længere sætte udvalgte produkter i bero. Fremadrettet vil Lyreco levere værnemidler til den enkelte kommune én gang om ugen på baggrund af de bestillinger, den enkelte kommune har foretaget via KVIks lager.

KVIk står på nuværende tidspunkt til at få værnemidler hjem løbende for omkring 1 mia. kr. frem imod uge ca. 40. For langt de fleste værnemidler gælder, at kommunerne har værnemidler til mere end året ud, når der ses på antallet af produkter, der er på lager på tværs af kommunerne og de produkter, der i ugerne frem vil blive leveret til KVIk. For disse produktgrupper gælder, at den enkelte kommune fremadrettet, løbende kan trække på KVIks lager svarende til de aftalte fordelingsnøgler (ældre og befolkning) udjævnet for kommunernes decentrale forbrug op til økonomiaftalen. Hver kommune kan således via bestillingsløsningen trække på kommunens andel af KVIks lager på disse produkter, i takt med at produkterne leveres til KVIk, og der opstår behov lokalt. Kommunerne kan omkostningsfrit få opbevaret produkter på KVIks lager, som kommunen ikke har behov for, når produkterne leveres til KVIk.

For produktet handsker gælder, at kommunernes nuværende lagerbeholdning sammen med de leverancer, der kommer hjem til KVIk, ikke i alle kommuner kan dække forbruget året ud, hvis forbruget af handsker fortsætter som forbruget så ud medio juni. Det er altafgørende at sikre, at der ikke er mangel på udvalgte værnemidler i nogle kommuner, da det kan betyde, at institutioner må lukkes igen. Derfor er det besluttet at håndtere distribution af handsker håndholdt med henblik på at sikre forsyning, der hvor der er et reelt behov for dem. Det betyder, at den enkelte kommune ikke automatisk får en trækningsretning på en vis andel af leverancerne af handsker. Kommunerne kan bestille handsker via KVIks bestillingsløsning, men der vil i forbindelse med accepten af den konkrete ordre på handsker blive taget højde for, om kommunen, der bestiller, har en vis lagerbeholdning. KL vil foretage denne vurdering for at sikre, at der leveres handsker til de kommuner, der mangler handsker for at kunne opretholde den daglige drift. I forlængelse heraf opfordres kommunerne til kun at bestille produkter fra KVIk, når der er et behov, så det undgås, at der opbygges unødigt store lagre i nogle kommuner, mens der er mangel på produkter i andre kommuner.

Tabel Fremadrettet fordeling af værnemidler

Den enkelte kommune vil af det værnemiddelsoverblik som KL løbende sender ud kunne se, hvor mange produkter kommunen samlet set kan trække fra KVIks lager pr. produktgruppe, undtagen for produktet handsker. Opgørelsen er således i antal produkter og ikke opgjort i kr. Samtidig vil det af overblikket fremgå, hvornår produkterne forventes leveret. Der er fortsat stor usikkerhed forbundet med hjemtransporten af værnemidler, hvorfor der kan ske ændringer i forhold til forventet leveringstidspunkt.

Proces ved akut mangel på værnemidler hen over sommeren

Det er afgørende, at kommunerne ved behov for konkrete værnemidler udnytter deres trækningsret på de forudbetalte varer, der er tilgængelige via KVIk, førend der foretages supplerende indkøb.

Oplever den enkelte kommune, at kommunen ikke kan få dækket sit forbrug af værnemidler gennem kommunens andel af KVIk-lageret, kan kommunen forsøge at foretage supplerende indkøb af værnemidler via andre indkøbskanaler, herunder fx gennem SKI’s indkøbsaftaler. Derudover kan kommunen som hidtil rette henvendelse til regionen med henblik på at modtage de nødvendige værnemidler fra regionen jf. den eksisterende model.

Indberetning af lokale beholdninger og forventet forbrug af værnemidler til Lægemiddelstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen udsendte den 24. og 27. marts 2020 påbud til

kommunerne om at foretage indberetning af oplysninger om størrelsen af

lagre og forventet forbrug af værnemidler og desinfektionsmidler to gange ugentligt. Dette påbud er blevet forlænget til den 25. august, og Lægemiddelstyrelsen nedsætter samtidig frekvensen af indberetninger til én gang ugentligt fra den 23. juni. Indberetningen skal ske fast hver tirsdag inden kl. 12.

Hvis der er et behov for, at kommunerne hen over sommer benytter en sommerferie vikar for den dataansvarlige, er det vigtigt, at I husker at sende navn og e-mailadresse til både Lægemiddelstyrelsen og KVIk.

Kommunernes økonomi ifm. med merudgift til håndtering af COVID-19, herunder værnemidler

Med indgåelsen af økonomiaftalen for 2021 har KL og regeringen indgået aftale om kompensation for kommunernes merudgifter til håndtering af COVID-19, herunder udgifter til værnemidler.

Samlet set havde KVIk ved indgåelsen af økonomiaftalen lagt ordre på værnemidler for 1,2 mia. kr. frem imod uge ca. 40. Det er aftalt, at KVIk kompenseres direkte for det samlede indkøb af værnemidler, og at KVIk herefter krediterer den enkelte kommune for det beløb, kommunen er blevet faktureret for produkter fra KVIk.

Efter indgåelsen af økonomiaftalen har den enkelte kommune således kunne modtage værnemidler fra KVIk omkostningsfrit svarende til den enkelte kommunes fordelingsnøgle (ældre og befolkning).

Endelig havde kommunerne ved økonomiaftalens indgåelse ved siden af KVIk samlet set foretaget køb af værnemidler for ca. 0,1 mia. kr. Kompensationen for det supplerende indkøb af værnemidler udmøntes efter indbyggertal.

Regeringen og KL er enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes COVID-19 udgifter i 2020.

Ny styrelse til håndtering af fremtidige epidemier

Regeringen har meldt ud, at der oprettes en ny styrelse under Justitsministeriet, der fremadrettet skal sikre forsyning, logistik og kritisk infrastruktur under fremtidige kriser. Det er endnu uklart, hvornår den nye styrelse vil være i drift, og der er ikke meldt ud, hvilke opgaver den nye styrelse konkret skal varetage, herunder om styrelsen overtager KVIks lager af værnemidler og kommunernes fremadrettede adgang til at trække på lageret, i tilfælde af at styrelsen overtager lageret. Vi vil melde ud, når vi kender mere til arbejdsopgaver mv. i regi af den nye styrelse.

KL har i Information 42 og 45 vejledt om en række ansættelsesretlige problemstillinger i forbindelse med rejser i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Disse er stadig gældende.

Regeringen indfører med virkning fra den 27. juni en ny model for åbning af grænserne og lempelse af rejsevejledningerne for lande i EU- og Schengenområdet samt UK. Modellen fastsætter nogle objektive kriterier om bl.a. et lavt antal smittede, der fremover vil være afgørende for, hvilke af landene der åbnes op for. Der er endvidere en særlig nordisk mekanisme.

Udenrigsministeriet har den 18. juni 2020 ændret rejsevejledningerne. KL anbefaler, at kommunerne løbende orienterer sig om Udenrigsministeriets rejsevejledninger, da disse kan ændre sig over de kommende uger/måneder.

1. Hvad gælder for medarbejdere, der har rejst i ”åbne lande”?

Med virkning fra den 27. juni 2020 lempes rejsevejledningerne for åbne lande, der ikke har betydelige indrejserestriktioner over for danske rejsende (gul). Det gælder EU- og Schengenområdet samt UK. Listen over åbne lande og karantænelande oplyses den 25. juni 2020.

Selv om et nordisk land ikke er åben på grund af for højt smittetal indføres en særlig nordisk mekanisme, hvor der åbnes op for rejser til regioner, såfremt de opfylder kriterier om bl.a. et lavt antal smittede. Det kan fx være relevant for Sverige. Den nordiske mekanisme gælder også for grænselandet (Tyskland).

Opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst ophæves efter rejser i ”åbne” lande og nordiske åbne regioner. Medarbejdere kan derfor gå på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.

Rejsevejledningen vil efter den 27. juni ikke længere fraråde ophold på egen ødegård el.lign., selvom øvrige ikke-nødvendige rejser fortsat måtte frarådes til den pågældende region i Norden. Hvis man tager ophold på egen ødegård el.lign. er man heller ikke omfattet af opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemrejse.

2. Hvad gælder for medarbejdere, der har rejst i ”karantæne lande”?

Ikke nødvendige rejser frarådes (orange). Det gælder pt. Sverige (med undtagelse af evt. regionale områder og ophold på egen ødegård el.lign.), Portugal og tredjelande.

Opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst opretholdes.

Medarbejdere, der har rejst i disse lande, har ikke ret til løn i karantæneperioden, jf. Information 42 og 45.

3. Hvad gælder, hvis et land under medarbejderens rejseophold ændrer sig fra åben (gul) til karantæne (orange)?

Udenrigsministeriet oplyser, at hvis rejsevejledningen ændres fra gul til orange under borgerens (medarbejderens) ferie i et givent land, vil opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst ikke være gældende. Borgeren (medarbejderen) opfordres til at lade sig teste.

Borgeren (medarbejderen) bør løbende holde sig opdateret om udviklingen i smittebilledet, der kan variere betydeligt fra region til region. Statens Seruminstitut vil opdatere ugentligt smittetal på regionalt niveau for de fleste EU- og Schengenlande samt UK. Såfremt borgeren (medarbejderen) opholder sig i en region, hvor smitteniveauet stiger markant, opfordres borgeren (medarbejderen) til ved hjemkomst at lade dig teste.

1. Test for smitte med covid-19

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en samlet teststrategi den 12. maj 2020, hvilket KL samme dag har informeret kommunerne om.

Dette rejser en række spørgsmål om medarbejdernes retsstilling mht. fravær og løn.

1.1 Har medarbejder, der er syg med covid-19 ret til fravær med løn?

Ja. Medarbejdere har uden tvivl ret til fuld løn under sygdom. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

1.2 Har medarbejder, der er testet positiv med covid-19 uden symptomer ret til fravær med løn?

Ja. Det anbefales, at medarbejder ikke møder på arbejdspladsen grundet smitterisiko. Medarbejdere sygemeldes med løn. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

1.3 Test og kommunale medarbejdere

Kommunale medarbejdere kan som alle andre borgere i Danmark blive testet for COVID-19 i enten sundhedssporet eller samfundssporet.

Udgangspunktet er, ligesom med andre lægebesøg mv., at en test sker uden for arbejdstid. Såfremt testen ikke kan foretages uden for arbejdstid, er beslutningen om tjenestefrihed mv. op til den enkelte kommune.

Særligt vedr. test af borgere og medarbejdere på institutioner med smittetilfælde

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at test her kan foretages af plejehjemslæge, af regional udkørende funktion eller ved direkte fremmøde i regional COVID-19 klinik. Alternativt kan institutionens eget personale eller andet kommunalt sundhedspersonale foretage test afhængig af kompetencer efter aftale mellem regionen og kommunen.

I de tilfælde, hvor der testes på baggrund af en ”nær kontakt” foretages testen i regi af TestCenter Danmark – enten ved direkte fremmøde eller ved udkørende funktion. Egen læge henviser til test i TestCenter Danmark.

Såfremt test gennemføres på arbejdspladsen, vil dette være at betragte som arbejdstid for de medarbejdere, der er på arbejde på testtidspunktet. For øvrige medarbejdere gennemføres test som udgangspunkt uden for arbejdstid, jf. ovenfor. 

1.4 Har medarbejdere ret til transportgodtgørelse ifm. test?

Hvis test udføres på arbejdspladsen er spørgsmålet om transportgodtgørelse ikke aktuelt.

Da udgangspunktet i andre tilfælde er, at test gennemføres uden for arbejdstid, skal der som udgangspunkt ikke udbetales transportgodtgørelse.

2. Selvisolation – ”nære kontakter” i Sundhedsstyrelsens retningslinjer om smitteopsporing

Sundhedsmyndighederne har den 14. maj 2020 samt 3. juni 2020 offentliggjort retningslinjer for smitteopsporing af covid-19 hos nære kontakter. I retningslinjerne er det anført, hvem der er ”nær kontakt”.  Det fremgår bl.a., at også sundhedspersonale og andre der har deltaget i plejen af en patient med covid-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder behandles som ”nær kontakt”.

Medarbejdere der ikke er ”nær kontakt” skal ikke selvisolere sig og skal derfor møde på arbejde.

KL har informeret om disse retningslinjer i Information 36. Sundhedsstyrelsen har den 3. juni 2020 udarbejdet supplerende materiale med eksempler på, hvornår sundhedspersonale i kommuner og regioner er at anse som ”nære kontakter”.

Retningslinjerne rejser en række spørgsmål om medarbejdernes retsstilling mht. fravær og løn ved selvisolation.

2.1 Har medarbejder, der er nær kontakt til en smittet ret til løn ved selvisolering indtil negativt resultat af 1.  test?

Ja. Medarbejder - som er ”nær kontakt” til en smittet - sendes hjem med løn, da der er risiko for at smitte borgere eller kolleger. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedapengelvoens § § 53b, stk. 1.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

2.2 Hvis positivt testresultat og medarbejder har symptomer på covid-19, tilrådes selvisolation i 48 timer efter symptomophør

Medarbejder sygemeldes med løn. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

2.3 Hvis positivt testresultat og medarbejder er uden symptomer på covid-19, skal medarbejder selvisolere sig i indtil 7 dage efter testen blev foretaget

Medarbejder sygemeldes med løn. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

Arbejdsgiver har en tungtvejende interesse i, at medarbejdere testes og selvisolerer sig i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, da de har ”nær kontakt” til borgere eller kolleger.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

Opmærksomheden henledes på, at sygedagpengelovens § 53b ophæves pr. 1. januar 2021.

KL har modtaget en række henvendelser vedrørende medarbejderes mulige ferierejser til udlandet i sommerferien. KL har i Information 42 oplyst om vilkår vedrørende karantæne i forhold til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

KL anbefaler at kommunerne orienterer medarbejderne om, hvilke retningslinjer der gælder for private rejser til udlandet denne sommer.

1. Har medarbejder ret til løn under sygdom, hvis pågældende bliver syg/smittet med COVID-19 under en rejse til udlandet?

Nej. Hvis medarbejderen tager på en ferierejse i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil der som udgangspunkt være tale om selvforskyldt sygdom, således at medarbejderen ikke har krav på løn uden sygefraværet.

2. Kan der iværksættes ansættelsesretlige sanktioner, hvis medarbejderen rejser i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledninger?

Medarbejdere skal følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som bliver opdateret løbende.

Udrejse i strid med rejsevejledningerne kan medføre, at medarbejderen mister ret til løn under den efterfølgende hjemsendelse i op til 14 dage, hvis 14-dages perioden er udenfor medarbejderens ferieperiode.

Det afhænger af en konkret vurdering, om arbejdsgiver kan betragte det efterfølgende fravær som ulovlig udeblivelse, som i yderste konsekvens kan medføre bortvisning.

3. Skal medarbejder i karantæne, hvis pågældende er rejst gennem Sverige for at komme til Norge eller Bornholm?

Nej. Udenrigsministeriet skriver på deres spørgsmål svar til rejsende, at når man udelukkende rejser gennem Sverige for at komme til eller fra Norge, er man ikke omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning for Sverige, hvori alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frarådes, ligesom man ikke er omfattet af opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter en privat rejse i udlandet.

Dette gælder også, hvis man kører gennem Sverige for at komme til Bornholm.

4. Har medarbejdere krav på fri med løn til at passe børn, som ikke kan komme i skole, dagtilbud eller institution, fordi barnet skal i karantæne efter at have været i udlandet?

Udgangspunktet er, at medarbejdere skal møde på arbejde, og at eventuelle pasningsproblemer er arbejdsgiver uvedkommende. Medarbejderne må derfor selv sørge for pasning.

I den situation, hvor institutionen afviser at modtage barnet efter udlandsrejse, gælder reglerne om barns første og anden sygedag ikke.

KL opfordrer til, at kommunale arbejdsgivere søger at finde løsninger sammen med medarbejderen og fx aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage, afvikling af ferie eller tjenestefri uden løn.

KL har fået flere henvendelser i forlængelse af Information 43 om medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko.

Foranlediget af den nye sygedagpengelovs § 58b-e og lovbemærkningerne her, er det nu klart, at retstilstanden er sådan, at hverken funktionærlovens § 5 eller de kommunale kollektive overenskomster gør medarbejdere omfattet af sygedagpengelovens § 58b-e berettiget til løn under fraværet.  Kommunen kan som arbejdsgiver derfor ikke udbetale løn. 

1. Hvordan kan arbejdsgiver inddrage medarbejder ifm. overgang til sygedagpenge ved udmøntning af sygedagpengelovens § 58b-e?

a) For medarbejdere, der fremadrettet kontakter arbejdsgiver for at få en arbejdsgivererklæring om at blive fritaget for arbejde, fordi medarbejderen er i øget risiko eller har pårørende i øget risiko, vil det være naturligt, at arbejdsgiver informerer medarbejderen om, at denne vil være omfattet af sygedagpengelovens § 58b-e, som giver ret til sygedagpenge, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Ligesom det kan oplyses, at kommunen ikke har mulighed for at udbetale løn i fraværsperioden.

Det gælder også medarbejdere, der i dag går på arbejde, men som i den kommende periode får konstateret en lidelse som gør, at de er i øget risiko eller har en pårørende der er i øget risiko.

b) Hvis der i dag bliver udbetalt løn til hjemsendte medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko, anbefaler KL som led i god personalepolitik, at arbejdsgiver meddeler medarbejderen, at denne fra juni måned vil skulle overgå til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 58b-e på baggrund af medarbejderens lægeerklæring og arbejdsgivererklæringen. Arbejdsgiver bør vejlede medarbejderen om, at medarbejderen skal søge sin bopælskommune om sygedagpenge.

Hvis medarbejderen i den forbindelse udtrykker ønske om at vende tilbage til arbejdspladsen – f.eks. fordi udbredelsen af smitte i samfundet generelt er markant formindsket - vil der være mulighed for at indgå i dialog om dette.

2. Har gravide i graviditetsuge 28 (28+0) beskæftiget på dagtilbud, social, sundhed- og ældreområdet ret til løn, selvom det ikke er muligt at beskæftige denne gruppe af gravide hjemme?

 Ja. Denne gruppe af gravide er omfattet af barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og ikke af sygedagpengelovens § 58b.

KL undersøger i øjeblikket reglerne for øvrige gravide medarbejdere.

1. Sygedagpenge for personer i øget risiko

Folketinget har den 20. maj 2020 vedtaget lov om ændring af lov om sygedagpenge (nr. 657) (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med Covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19).

Loven gælder fra den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

1.1 Hvilke medarbejdere er omfattet af ordningen?

Medarbejdere i ansættelse, der er i øget risiko for smitte ved covid-19 samt medarbejdere i ansættelse, der er pårørende til personer i øget risiko for smitte ved covid-19. Den pårørende (medarbejderen) skal dele husstand med en person, der er i øget risiko, og have en familiemæssig tilknytning til personen, herunder som samlever.

Ordningen bygger på Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko og anbefalinger for personer i øget risiko. KL har informeret herom i ”2. reviderede Information 32 om personer i øget risiko” samt ”Information 38”.

Det er den enkeltes læge, der skal vurdere, om medarbejderen/den pårørende er i øget risiko.

1.2 Har medarbejdere i øget risiko, eller medarbejdere som er pårørende til person i øget risiko, ret til løn ved fravær som følge heraf?

Nej. En medarbejder i øget risiko eller som er pårørende til person i øget risiko er ikke syg og har derfor ikke ret til fravær med løn.

Det fremgår af bemærkningerne til sygedagpengelovens § 58b-e, at reglerne ikke har til hensigt at ændre på gældende ansættelsesret i forhold til ret til fravær og ret til løn under dette fravær. Medarbejdere, som ikke er syge, men som er i særlig risiko for at blive syge, hvis de bliver smittet med covid-19, eller har pårørende i den særlige risikogruppe, vil ifølge lovforslagets forarbejder fortsat kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis de udebliver fra arbejde, og der ikke er indgået eller indgås en aftale med arbejdsgiver om, at de uden ansættelsesretlige konsekvenser kan undlade at møde ind. Der vil efter lovforslagets bemærkninger heller ikke være ret til løn under fraværet, medmindre der aftalemæssigt er tilvejebragt en ret hertil.

1.3 Har medarbejderen ret til sygedagpenge?

Ja, medarbejderen har ret til sygedagpenge, når betingelserne i sygedagpengelovens § 58b-d er opfyldt: 

• Medarbejder og arbejdsgiver går i dialog om mulighederne for at indrette arbejdspladsen betryggende, herunder omplacering og hjemmearbejde.
• Kan arbejdsgiver og medarbejder ikke umiddelbart finde en løsning, skal medarbejderens læge give en vurdering af, om medarbejderen er i øget risiko ved smitte med covid-19. Er medarbejder pårørende til en person i øget risiko, er det denne persons læge, der skal dokumentere, at personen er i øget risiko.
• Medarbejder og arbejdsgiver går i dialog om mulighederne for, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
  
  Det er KL’s opfattelse, at arbejdsgiver kan anmode om en mulighedserklæring mht. vurdering af mulige tiltag i forhold til medarbejderens fortsatte fremmøde på arbejde.
  
  Hvis det ikke er muligt at tilpasse arbejdet, omplacere eller arbejde hjemme, skal arbejdsgiver lave en erklæring herom, samt erklære, at medarbejderen fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
  
  Erklæringen danner sammen med den lægelige dokumentation om, at medarbejderen er i øget risiko eller er pårørende til en person i øget risiko, grundlag for medarbejderens ret til sygedagpenge.

1.4 Er det en feriehindring, når en medarbejder i øget risiko/pårørende i øget risiko er hjemme fra arbejde og får sygedagpenge efter de nye regler?

Nej. STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har oplyst, at en lønmodtager, som er hjemme fra arbejde, fordi det er vurderingen, at lønmodtageren tilhører en særlig risikogruppe ved smitte med covid-19, ikke er syg i ferielovens forstand. Forholdet er heller ikke omfattet af bekendtgørelsens andre feriehindringer.

Det er samtidig styrelsens vurdering, at der ikke er tale om et særligt forhold efter ferielovens § 38, da den omstændighed, at en lønmodtager ikke kan være på arbejdspladsen eller arbejde hjemmefra, ikke ændrer på, at lønmodtageren fortsat kan holde ferie. Allerede planlagt ferie bortfalder derfor ikke.

På samme måde er det forhold, at man ikke kan udnytte en allerede bestilt rejse til udlandet i øjeblikket heller ikke en hindring for at holde ferie.

Er medarbejderen syg, gælder de sædvanlige regler om sygdom og ferie.

1. Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til en medarbejder, der rejser over grænsen i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger?

Hvordan er udrejsereglerne nu?

Udenrigsministeriet skriver på deres hjemmeside under spørgsmål - svar følgende:

”Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser frem til 31. August.

Det gælder for alle lande på nær Island, Norge og Tyskland, som Udenrigsministeriet fra d. 15. juni åbner op for rejse til. Udenrigsministeriet opfordrer dog til, at man kun rejser til områder, som ikke er tætbefolkede. Det vil sige, at man skal undgå byområder med over 750.000 indbyggere. Derudover skal man være opmærksom på sin personlige sikkerhed og holde sig opdateret på rejsevejledningen i landet.

Hvis du er på rejse eller trods Udenrigsministeriets anbefalinger planlægger at rejse, bør du være opmærksom på, at man i andre lande med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med coronavirus/COVID-19. Restriktionerne kan være tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, lukning af grænseovergange eller andet.”

Se i øvrigt faktaark vedrørende grænser:

https://www.regeringen.dk/media/9545/faktaark-graenser.pdf

2. Skal man som kommunalt ansat holde sig hjemme efter hjemkomst fra udlandet?

Udenrigsministeriet skriver på deres spørgsmål – svar følgende:

”Kommer du hjem fra privat rejse i udlandet opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Den kraftige opfordring gælder både danskere og udlændinge, der indrejser i Danmark.

De pågældende bør under hjemtransport overholde de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum, herunder i den kollektive trafik, og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til befolkningen vedr. symptomer på COVID-19.

Efter hjemkomst bør man nøje følge Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning i samfundet.

Hvis man rejser til områder i Tyskland, Norge og Island uden for byer med et indbyggertal på under 750.000 i de omfattede lande, og i øvrigt overholder Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med COVID-19, så behøver man dog ikke at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst.

Læs også Sundhedsstyrelsens råd og søg mere information på www.coronasmitte.dk. 

Medarbejdere i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, som arbejdsgiveren vurderer varetager kritiske funktioner, kan tage kontakt til deres arbejdsgiver med henblik på aftale om vilkår for tilbagevenden til arbejde samt en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende kan starte på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.”

Særreglerne om Tyskland, Norge og Island gælder som det fremgår fra den 15. juni.

3. Har en medarbejder krav på løn, når medarbejderen er forhindret i at møde fysisk på arbejde i en 14-dages karantæneperiode efter udrejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger?

En medarbejder, der har foretaget en ikke-nødvendig rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger og derfor skal blive hjemme fra arbejde i 14 dage efter en sådan udenlandsrejse har ikke krav på løn i perioden.  

Hvis arbejdsgiver kan få løst de nødvendige arbejdsopgaver ved at lade medarbejderen arbejde hjemme i 14-dages-perioden efter hjemkomst er situationen en anden.

3.1 Har arbejdsgiver pligt til at beordre medarbejderen til at blive hjemme fra arbejde, hvis arbejdsgiver får kendskab til at medarbejderen har været udrejst i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger?

Udenrigsministeriets anbefalinger har til formål at forhindre smittespredning. Kommunale arbejdsgivere bør følge Udenrigsministeriets rådgivning, og udgangspunktet er derfor at kommunale medarbejdere ikke må møde fysisk på arbejde i denne situation.

Som Udenrigsministeriet har anført jf. pkt. 1.2. kan medarbejdere i

sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, som arbejdsgiveren vurderer varetager kritiske funktioner, tage kontakt til deres arbejdsgiver med henblik på aftale om vilkår for tilbagevenden til arbejde samt en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende kan starte på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.

KL har kontaktet myndighederne for at få uddybet dette.

Forlængelse af TR-hverv, hvor organisationerne ikke har haft mulighed for at afholde nyvalg

FF og KL har aftalt at forlænge perioden, hvor man kan se bort fra udløbet af en tillidsrepræsentants valgperiode.

I Information 27 oplyste KL, at Forhandlingsfællesskabet og KL var enige om, at organisationer, som har været forhindret i at foretage nyvalg af tillidsrepræsentanter pga. COVID-19, kan se bort fra en evt. valgperiodes ophør frem til 31. maj 2020. Det har altså betydet, at selvom en tillidsrepræsentant har været anmeldt for en bestemt periode og valgperioden er udløbet, så har den hidtil valgte tillidsrepræsentant fortsat kunne fungere i hvervet og fastholde sit funktionstillæg samt sin opsigelsesbeskyttelse frem til 31. maj 2020.

KL og Forhandlingsfællesskabet har i dag aftalt, at organisationer, som har været forhindret i at foretage nyvalg, har frem til og med 14. juni 2020 til at gennemføre nyvalg i overensstemmelse med MED-rammeaftalens § 10. Dette gælder kun for tillidsrepræsentanter, hvis valgperiode er udløbet og forlænget i overensstemmelse med FF og KL’s aftale.

Ny aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet

Den 31. maj udløber fælleserklæringen, som KL og Forhandlingsfællesskabet indgik den 20. marts 2020. I den anledning har parterne indgået en ny aftale ”Genåbning af kommunerne og udløb af fælleserklæringen om håndteringen af Corona-virus”, der skal understøtte kommunernes fortsatte behov for lokal fleksibilitet i forbindelse med genåbningen af Danmark.

Der er følgende centrale elementer i aftalen:

1. De medarbejdere, der ved fælleserklæringens udløb den 31. maj allerede er anvist til at varetage andre opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, kan uændret fortsætte med dette til og med den 14. juni 2020.
2. Har kommunen derudover fortsat behov for øget fleksibilitet i genåbningsperioden, kan de lokale parter aftale, at:
   1. videreføre allerede indgåede lokalaftaler og/ eller
   2. indgå nye aftaler om gensidig fleksibilitet. Fleksibiliteten kan stadig være både i forhold til tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst/fagområder.
3. Lokale aftaler skal leve op til følgende:
   1. Den lokale aftale skal indeholde en ophørsdato. Denne kan senest være den 31. august 2020.
   2. Den lokale aftale skal indgås med den organisation, som de pågældende medarbejdere tilhører, samt den forhandlingsberettigede organisation på det område, hvor pågældende medarbejder i den midlertidige periode varetager opgaver.
   3. Den lokale aftale tager udgangspunkt i, at medarbejdere fortsætter med deres sædvanlige løn og får udbetalt eventuelle ulempetillæg og mer- og overarbejde i henhold til den ansattes sædvanlige overenskomst og aftaler. Det er således ikke hensigten, at indgåelse af nye lokale aftaler skal give anledning til en lokal løndiskussion.
4. Såfremt der kommer en evt. ”anden bølge” af COVID-19 senere i 2020 eller derefter er der enighed om, at KL og FF optager drøftelser om håndteringen heraf i lyset af de positive erfaringer, der har været med fælleserklæringen af 20. marts 2020.

KL og Forhandlingsfællesskabets aftale kan blandet andet give anledning til følgende spørgsmål/svar.

Hvornår træder aftalen i kraft?

Aftalen træder i kraft den 1. juni 2020.

Hvad gælder for medarbejdere, der efter fælleserklæringen er anvist til andre tidspunkter, lokaliteter eller overenskomst/fagområder den 31. maj 2020?

De medarbejdere, der den 31. maj 2020 er anvist til at varetage opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og overenskomst- /fagområder, kan fortsætte til og med den 14. juni 2020. Dette vil være på samme vilkår som nu.

Arbejdsgiver har ikke mulighed for at anvise andre medarbejdere efter den 31. maj 2020 uden en lokalaftale herom.  

Hvad har arbejdsgiver af muligheder for yderligere fleksibilitet efter den 1. juni 2020?

Er der fortsat behov for yderligere fleksibilitet efter den 1. juni 2020, har de lokale parter mulighed for at aftale en videreførelse af allerede indgåede aftaler eller indgå nye lokale aftaler.

Hvad kan der indgås lokale aftaler om?

De lokale parter har hjemmel til at indgå lokale aftaler om, at medarbejdere kan varetage opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder.

Hvem skal arbejdsgiver indgå de lokale aftaler med?

De lokale aftaler skal indgås med organisationen, som de pågældende medarbejdere tilhører, samt den forhandlingsberettigede organisation på det område, hvor de pågældende medarbejdere i den midlertidige periode varetager opgaver.

Er der krav om frivillighed?

Der er fortsat ikke et krav om frivillighed i forhold til de medarbejdere, der allerede er anvist efter fælleserklæringen ved dennes udløb den 31. maj. Disse medarbejdere kan uændret forblive anvist til og med den 14. juni 2020.

I forhold til alle andre medarbejdere, som måtte blive omfattet af lokalaftaler, er der nu en forudsætning om frivillighed hos den enkelte. 

Hvilke vilkår gælder for de medarbejdere, der omfattes af videreførte og nye lokale aftaler om gensidig fleksibilitet?

KL og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at lokale aftaler tager udgangspunkt i, at medarbejdere, der varetager opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, fortsætter med deres sædvanlige løn og får udbetalt eventuelle ulempetillæg og mer- og overarbejde i henhold til den ansattes sædvanlige overenskomst og aftaler. Der kan naturligvis lokalt aftales andre løsninger, f.eks. hvis en anden honorering vurderes mere rimelig, men der er ikke et krav herom.

Hvornår ophører lokalaftalerne?

De lokale aftaler skal indeholde en ophørsdato. Medmindre der lokalt er aftalt andet ophører de lokale aftaler den 31. august 2020. 

Fælleserklæringen mellem KL og Forhandlingsfællesskabet fra den 20. marts (om håndtering af corona-virus) udløber den 31. maj.

Parterne er enige om, at de medarbejdere, der ved fælleserklæringens udløb – med afsæt i fæl-leserklæringen – er anvist til at varetage opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller over-enskomst-/fagområder, uændret kan fortsætte med dette senest til og med den 14. juni 2020.

For at kommunerne derudover kan håndtere genåbningen og de deraf afledte lokale behov for prioritering af medarbejderressourcer, der måtte opstå i forbindelse med COVID-19, kan de lokale parter aftale at videreføre allerede indgåede aftaler samt indgå nye lokale aftaler om gen-sidig fleksibilitet, såsom varetagelse af opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller over-enskomst-/fagområder.

De lokale aftaler og de individuelle ordninger i tilknytning hertil skal indeholde en ophørsdato, som de lokale parter fastsætter, dog senest 31. august 2020. De lokale aftaler skal omfatte både den organisation, som de pågældende medarbejdere tilhører, og organisationen på det område, hvor de pågældende medarbejdere i den midlertidige periode varetager opgaver.

Indgåelse af nye lokale aftaler tager udgangspunkt i, at medarbejdere, der varetager opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, fortsætter med deres sæd-vanlige løn og får udbetalt eventuelle ulempetillæg og mer- og overarbejde i henhold til den ansattes sædvanlige overenskomst og aftaler.

Parterne er desuden enige om, at frivillighed er afgørende for et succesfuldt forløb, når med-arbejdere skal varetage opgaver uden for det normale arbejdsområde, og at arbejdsgiver har ansvar for den nødvendige oplæring. Det forudsættes derfor, at den enkelte medarbejders del-tagelse i en given ordning under en videreført eller ny lokalaftale er frivillig.

KL og Forhandlingsfællesskabet konstaterer i øvrigt, at parternes fælleserklæring fra d. 20. marts 2020 har været vigtig og afgørende for, at kommunerne har kunnet håndtere den helt ekstraordinære situation med COVID-19. Der er enighed om, at parterne i tilfælde af en even-tuel ”anden bølge” af COVID-19 eller lignende omstændigheder vil optage drøftelser om hånd-teringen heraf.

Regeringen og Folketingets partier har indgået en politisk aftale af 20. maj 2020 om yderligere genåbning i fase 2. Af aftalen fremgår, at den fysiske tilstedeværelse i den offentlige sektor med undtagelse af Region Sjælland og Region Hovedstaden kan genoptages.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner har som led i udmøntningen af den politiske aftale for de statslige, regionale og kommunale kontorarbejdspladser, der geografisk befinder sig i de tre regioner udarbejdet fælles retningslinjer for ansvarlig genåbning. 

De fælles retningslinjer omfatter også Jobcentre og Borgerservice.

De fælles retningslinjer tager afsæt i det informationsmateriale, der er udarbejdet fra Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet med henblik på at sikre, at risikoen for smittespredningen minimeres.

Arbejdspladsen skal indrettes forsvarligt og først derefter kan der arbejdes med en fysisk tilbagevenden til arbejdspladsen for alle eller nogle af de ansatte.

Det er arbejdsgiveren der vurderer, om tilbagevenden til den fysiske kontorarbejdsplads konkret vil være hensigtsmæssig.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL opfordrer generelt til at gå i dialog med medarbejderne og inddrage de lokale repræsentanter i forbindelse med de mange spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med genåbningen, herunder at inddragelsen mv. sker efter gældende regler for SU og arbejdsmiljøorganisationen eller MED-rammeaftale.

KL skal henlede opmærksomheden på retningslinjernes afsnit nederst på side 3 ”Særligt om kontorfunktioner med borgerkontakt”, der er særligt relevante for Jobcentre og Borgerservice.

KL henleder endvidere opmærksomheden på, at det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 630 af 17. maj 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 658 af 21. maj 2020, at der er krav om 4 m2 gulvareal pr. besøgende i lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

For den fysiske tilstedeværelse på de kommunale kontorarbejdspladser, der geografisk befinder sig i region Hovedstaden og region Sjælland henvises til Information 34. 

COVID-19 har alvorlige konsekvenser for danskernes hverdagsliv og for danske arbejdspladser.
Regeringen har taget mange og vidtgående initiativer for at afbøde konsekvenserne af udbruddet. Danskerne, herunder de offentligt ansatte, har fulgt myndighedernes anvisninger, og initiativerne viser effekt.

Forudsætningen for genåbningen af Danmark er dog, at danskerne fortsat efterlever sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at undgå smittespredning. Her har de offentligt ansatte og de offentlige arbejdsgivere et stort ansvar for, at der på de offentlige arbejdspladser er taget initiativer til at sikre den nødvendige hensyntagen til, at smittespredningen skal minimeres, og at behovet for god afstand mellem mennesker og fortsat skærpet fokus på hygiejne respekteres.

Af den politiske aftale af 20. maj 2020 mellem regeringen og Folketingets partier om yderligere
genåbning i fase 2 fremgår det, at den fysiske tilstedeværelse kan genoptages i den offentlige sektor, bortset fra i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det betyder, at medarbejdere, hvis statslige, regionale eller kommunale kontorarbejdsplads geografisk befinder sig i region Nordjylland, region Midtjylland eller region Syddanmark, kan møde fysisk på arbejde fra den 27. maj 2020.

Det er den enkelte arbejdsgiver, der konkret vurderer, i hvilket omfang tilbagevenden til den fysiske kontorarbejdsplads er hensigtsmæssig.

Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet har udarbejdet informationsmateriale for at sikre, at
risikoen for smittespredning minimeres. Der skal tages afsæt i Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets anbefalinger med henblik på at sikre en forsvarlig indretning af arbejdspladserne. Først herefter kan der arbejdes med en fysisk tilbagevenden til arbejdspladsen for alle eller nogle af de ansatte, jf. nedenfor.

Mange offentligt ansatte har arbejdet hjemme eller været hjemsendt siden midt i marts 2020. Nogle steder har de teknologiske muligheder betydet, at arbejdet har kunne varetages hjemmefra uden større produktivitetstab. I disse tilfælde kan hjemmearbejde stadig opretholdes efter arbejdsgivers vurdering. I andre tilfælde har hjemsendelsen trods de teknologiske muligheder haft negativ betydning for værdiskabelsen og produktiviteten i den offentlige sektor. Det er arbejdsgiver, der vurderer, om tilbagevenden til den fysiske kontorarbejdsplads konkret vil være hensigtsmæssig.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL opfordrer generelt til at
gå i dialog med medarbejderne og inddrage de lokale repræsentanter i forbindelse med de
mange spørgsmål, der opstår i forbindelse med genåbningen, herunder at inddragelse mv.
sker efter gældende regler for SU og arbejdsmiljøorganisationen eller MED-rammeaftale.

Retningslinjerne er vejledende i forhold til, hvordan arbejdspladserne kan indrettes ansvarligt under COVID-19-situationen, og ændrer ikke på arbejdsgivers forpligtelser, som de er beskrevet i gældende lovgivning.

De konkrete retningslinjer

Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Arbejdstilsynets vejledende informationsmateriale ligger til grund for retningslinjerne for ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser. Ændringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smittespredning i forbindelse med COVID-19 og Arbejdstilsynets informationsmateriale vil kunne indebære ændringer i retningslinjerne nedenfor.

• Sundhedsstyrelsen har endvidere udarbejdet anbefalinger til personer, der er i øget risiko. Det fremgår af disse, at personer der efter en lægelig vurdering er i øget risiko, som udgangspunkt godt kan møde på arbejde. Det anbefales dog, at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området. 

Tilrettelæggelse af arbejdet ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger

• Arbejdsgiver tilstræber, at en del af de ansatte fortsætter med hjemmearbejde en tid endnu.
• Arbejdet tilrettelægges, så der kan sikres afstand mellem medarbejderne efter de til enhver tid gældende anbefalinger om afstand fra Sundhedsstyrelsen, fx ved at sprede medarbejderne over flere lokaler, arbejde i skiftehold mv. Der bør som minimum være 1 meters afstand mellem medarbejderne. Der bør dog som udgangspunkt minimum være 2 meters afstand mellem medarbejdere i situationer, hvor der er øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn. Det gælder fx aktiviteter med fysisk anstrengelse og ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning m.v. fx kælderlokaler, skakter m.v.
• Arbejdet tilrettelægges, så det er muligt at have forskudte mødetider, så ikke for mange ansatte er på arbejde på samme tid, og så ikke for mange ansatte skal bruge offentlig transport til og fra arbejde samtidig. Arbejdstiden skal tilrettelægges inden for rammerne af relevant lovgivning, kollektive overenskomster m.v.
• Fysiske eksterne møder søges begrænset. Der gøres brug af digitale mødeløsninger. Der kan med fordel holdes digitale møder også internt, når der afholdes møder med kolleger, man ikke normalt omgås med.
• Nødvendigheden af forretningsrejser, kursusaktivitet m.v. overvejes nøje. Deltagelse på forretningsrejser, kurser, konferencer mv. bør i videst muligt omfang ske virtuelt.
• Arbejdsgiverne opfordres til inddragelse af medarbejderne i planlægningen af de konkrete tiltag. Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen inddrage medarbejdere i planlægningen af konkrete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation, skal det ske med inddragelse af denne. Arbejdsgiver skal være opmærksom på, at samarbejdsudvalg, medarbejderudvalg mv. skal inddrages i planlægningen af konkrete tiltag, efter de sædvanlige regler herfor.

Indretning af arbejdspladsen

• Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand, fx ved brug af markering på gulve, adskillelse med fysiske barrierer mv.
• Arbejdsgiver anbefales at fastlægge retningslinjer for ophold i storrum, brug af kantine, brug af mødelokaler, receptionsområder, adgangsveje fx på trapper/i elevatorer, deltagelse i fysiske møder m.v.
• Identifikation og evt. markering af fælles kontaktpunkter, fx dørhåndtag og trykknapper.
  Kantiner indrettes hensigtsmæssigt, herunder sikring af tilstrækkelig afstand mellem
  borde i spiseafdeling og afstandsmarkering ved betalingsstationer. Indretningen skal tage højde for, at der ikke opstår kødannelse. Der kan fx lukkes for siddende spisning i kantiner ved større arbejdspladser eller ved kontorfællesskaber mellem flere arbejdspladser, hvor flere afdelinger eller arbejdspladser kan mødes på tværs.
• Ved buffetservering skal der være særlig fokus på kontaktflader, herunder om der med fordel kan anvendes personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering eller lade kantinepersonale stå for servering.

Særligt om kontorfunktioner med borgerkontakt

• Medarbejdere, der har borgerkontakt, vasker hænder grundigt før og efter hvert møde med en borger, foruden på øvrige almene håndvasketidspunkter. Borgere bør så vidt muligt ligeledes vaske hænder eller bruge alkoholbaseret håndsprit, inden de betjenes.
• Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for borgere.
• Lokaler, der benyttes ved borgerkontakt, skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for borgere og de ansatte at holde afstand til hinanden. Det bør overvejes, hvordan kødannelse kan minimeres, herunder om fysisk fremmøde alene kan ske efter indkaldelse eller tidsbestilling. Hvor det er relevant, benyttes ruminddelinger, afstandstape eller andre afstandsmarkeringer.
• Ved ventefaciliteter mv. skal der være minimum én meters afstand mellem siddepladser. Fælles kontaktflader bør minimeres, fx ved at læsestof, legetøj og drikkevarer fra fælleskander fjernes.
• Nødvendigheden af fysiske møder bør overvejes, herunder om hjemmebesøg kan omlægges til digitale møder eller afholdes på arbejdspladsen. Ved afholdelse af fysiske møder bør der ikke deltage flere, end formålet tilsiger. Såfremt den konkrete sag gør, at det er nødvendigt fysisk at mødes med borgeren i borgerens hjem, iværksættes de nødvendige smittereducerende tiltag.

Adfærd og hygiejne

• Alle medarbejdere bør oplyses om og overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
• Arbejdsgiver anbefales at fastlægge retningslinjer for håndtering af krav om afstand mv. ifm. sociale aktiviteter på arbejdspladsen.
• Alle medarbejdere oplyses om korrekt håndhygiejne (håndvask/håndsprit) og øvrig relevant hygiejne.
• Der bør være vand og sæbe eller håndsprit (70-85% alkohol) tilgængeligt for alle ansatte.
• Medarbejdere, der har ekstern kontakt, vasker hænder grundigt før og efter hvert møde, foruden på øvrige almene håndvasketidspunkter. Øvrige mødedeltagere bør så vidt muligt ligeledes vaske hænder eller bruge alkoholbaseret håndsprit, forud for mødet.
• Arbejdsgiver bør sikre grundig rengøring og desinfektion af fælles kontaktpunkter (efter konkret vurdering), herunder med særligt fokus på toilet, vask, håndtag, gelændre, bordoverflader mv., som hyppigt berøres af mange.
• På arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke har faste arbejdsstationer, bør arbejdsgiver sikre grundig rengøring af den enkelte arbejdsstation, når en medarbejder forlader arbejdsstationen, og en anden medarbejder skal overtage denne. Dette gælder også, hvor der deles arbejdsredskaber, fx bil.
• På arbejdspladser med mange medarbejdere er det vigtigt, at arbejdsgiver ikke blot orienterer medarbejderne om forholdsregler ifm. selve arbejdsfunktionen, men også ift. adfærd ifm. pausesituationer, så man undgår at være tæt ved eksempelvis kaffemaskinen og andre pausesteder.

Håndtering af sygdom og symptomer

• Ansatte møder ikke på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19. På hver arbejdsplads bør arbejdsgiver sikre, at der foreligger en instruks for håndtering af personer med symptomer på COVID-19, herunder håndtering af rengøring af en syg medarbejders arbejdsstation umiddelbart efter identifikation af sygdom.
• Ansatte, hvis familie har symptomer eller er smittede, anbefales at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for nære kontakter.
• Ansatte må efter et sygdomsforløb først møde på arbejde igen 48 timer efter symptomer er ophørt.
• I det omfang, der er tilgængelig testkapacitet, følges Sundhedsstyrelsens retningslinjer om COVID-19 test mhp. hurtig raskmelding.

Informationsindsats

• Der opsættes informationsmateriale om COVID-19 smittefare, herunder forventninger til de ansatte fsva. hygiejne, afstand mv.

For spørgsmål om den faktiske udmøntning af ovenstående retningslinjer henvises til ressortministeriet, KL eller Danske Regioner afhængig af spørgsmålets karakter.

Ovenstående tiltag realiseres fra den 27. maj 2020.

1. Skal sygedagpenge tilbagebetales, hvis de er modtaget efter sygedagpengelovens § 53b, stk. 1, men en test viser, at medarbejderen ikke er syg af COVID - 19, selv om man oprindelig havde en formodning for det?

Nej.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skriver i deres Spørgsmål – Svar på deres hjemmeside om retten til sygedagpengene efter § 53b, stk 1., at det

”….efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, (er) et krav, at sygefraværet skyldes covid-19. Hvis der er en realistisk formodning om, at der er tale om covid-19, anses betingelsen for at være opfyldt.

Der kan således efter § 53 b, stk. 1, udbetales refusion for en periode, hvor der er/var en realistisk formodning om, at den ansattes sygefravær skyldes covid-19.

Da det ved test er konstateret, at den ansatte ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning for, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion.”

2. Reviderede retningslinjer omkring personer i øget risiko

Sundhedsstyrelsen har den 19. maj revideret deres anbefalinger til personer i øget risiko.

Anbefalingerne er opdateret i forhold til versionen fra den 12. maj 2020 vedr.:

- Præcisering af, at personer i øget risiko kan få behov for at drøfte med deres egen læge eller behandlende læge på sygehus, om de er i øget risiko. Lægen bistår i så fald med en konkret og individuel vurdering af den enkelte person og dennes samlede situation i forhold til om den enkelte har en sygdom eller tilstand, der er forbundet med en øget risiko.

- Præcisering af, at personer i øget risiko, kan have behov for særlige foranstaltninger på deres arbejdsplads eventuelt fastslået af egen læge eller af behandlende læge på sygehus efter en konkret individuel vurdering. Der skal sikres mulighed for 2 meters afstand fra medarbejderen i øget risiko til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende eller anvendelse af barrierer. Ligeledes skal længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt kontakter undgås. Medarbejderen i øget risiko skal i dialog med arbejdsgiveren om den enkeltes arbejdsforhold.  

- Præcisering af hvis arbejdsgiver og medarbejder i øget risiko ikke vurderer, at det er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for medarbejderen i øget risiko, kan fraværsmelding komme på tale. I dialogen skal indgå den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige ar-bejdsopgave/-funktion.

- Præcisering af, at arbejdsgiver skal omplacere den gravide medarbejder fra graviditets-uge 28 til andet ikke-borgernært arbejde - ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn. Dette gælder for gravide i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings- pleje eller omsorgsopgaver. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer ol. og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

1. Aftale om udmøntning af reserve til den særlige risikogruppe

Sundhedsstyrelsen udsendte den 4. maj 2020 nye anbefalinger vedr. personer i øget risiko.  Sundhedsstyrelsen anførte, at baggrunden for den nye vejledning var at styrelsens brede definition af risikogrupper, havde medført at mange mennesker havde opfattet sig selv som i øget risiko, uden at de var styrelsens egentlige målgruppe.

Regeringen har i forhold til denne af sundhedsstyrelsens præciserede målgruppe afsat 200 mio. kr.

Den 15. maj 2020 blev regeringen sammen med en række øvrige partier enige om at give sådanne ansatte en midlertidig ret til sygedagpenge og arbejdsgivere en midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag til de to forskellige grupper af medarbejdere. Se aftalen på Beskæftigelses Ministeriets hjemmeside.

Aftalen kræver lovgivning før den bliver en del af gældende ret.

Ordningen skal ifølge aftalen gælde til og med udgangen af august 2020.

Vi vender tiltage, når lovgivningen er på plads.

2. Fælleserklæringen – BEMÆRK HISTORISK

Flere kommuner har henvendt sig til KL for at høre, om KL forventer, at fælleserklæringen bliver forlænget. KL er i dialog med Forhandlingsfællesskabet herom, herunder også hvad der kan træde i stedet, såfremt der ikke kan opnås enighed om en automatisk forlængelse. Der kan ikke endnu siges noget om det forventede resultatet af disse drøftelser.

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en samlet teststrategi der dækker det kommende kvartal af genåbningen. KL har informeret om teststrategien den 12. maj 2020.

Nu har Sundhedsstyrelsen den 14. maj 2020 offentliggjort nye retningslinjer for smitteopsporing af COVID-19 hos nære kontakter. Se retningslinjen her

Formålet med retningslinjerne er at beskrive rammerne for smitteopsporing af nære kontakter, herunder test og isolation.

Den nye retningslinje beskriver, hvem der defineres som nære kontakter, hvornår man skal selvisolere, hvor og hvornår de nære kontakter skal testes samt hvilken information, de skal have.

Retningslinjerne om test og selvisolation omfatter alle borgere i Danmark. Der vil derfor også være kommunale medarbejdere, der skal testes og selvisoleres, fordi de er nære kontakter til en COVID-19 smittet.

For den enkelte borger, der er testet positiv, har Sundhedsstyrelsen udgivet Til dig der er testet positiv

1. Nære kontakter

Hvem er nære kontakter?

De nære kontakter er:

• En person, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus,
• En person, der har haft direkte fysisk kontakt (fx berøring) med en, der har fået påvist ny coronavirus
• En person med ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra en person, der har fået påvist ny coronavirus
• En person, der har haft tæt ”ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.
• Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.

Sundhedsstyrelsen understreger i den forbindelse, at:

”Nære kontakter vil typisk være personer, der bor sammen med en med påvist ny coronavirus. Derudover kan det være enkelte tætte kollegaer på arbejdspladsen og evt. venner og familie, som den med påvist ny coronavirus, har været tæt sammen med.

Hvis man har fulgt Sundhedsstyrelsens generelle råd om fysisk afstand, hosteetikette og hygiejne, vil det være meget få personer, som man har været nær kontakt med.

Nære kontakter vil være dem, man bor sammen med, og dagligt deler soveværelse, sofa, kram osv. med. Det vil være de få kolleger og venner, hvor man ikke har haft mulighed for at overholde rådene om at holde afstand. Det kan fx være en situation, hvor man har været nødt til at stå meget tæt på en kollega i længere tid. Det kan også være en situation, hvor man har rykket sig lidt for tæt sammen om et middagsbord med venner. Det kan også være i situationen, hvor man har håndteret en borger, der senere viser sig at have COVID-19, og ikke har anvendt de foreskrevne værnemidler.

De kolleger man arbejder sammen med, på en afdeling på et sygehus, på et plejehjem, eller på et kontor, og som man ikke har været meget tæt på (under 1 meter) i en sammenhængende periode på mere end 15 minutter, er ikke en nær kontakt.”

Nære kontakter skal normalt testes to gange. Den nære kontakt booker selv tid til test via hjemmesiden www.coronaprover.dk.

2. Isolation

2.1 Hvornår skal en medarbejder, der er nær kontakt til en COVID-19 smittet, selvisoleres? (Se vejledningen side 11,12 og 15)

Hvis medarbejderen er en nær kontakt til én, der er smittet, skal medarbejderen normalt testes 2 gange. Det vil altså jf. også ovenfor typisk være fordi medarbejderen bor sammen med en der har fået påvist COVID-19. Se tidsinterval på side 12 i retningslinjer for smitteopsporing af COVID-19 hos nære kontakter.   

2.1.1. En medarbejder, der er nær kontakt, skal selvisolere sig fra medarbejderen får kendskab til, at han/hun er en nær kontakt til en smittet og indtil han/hun har fået negativt svar på 1. test.  (Se vejledningen side 15).

2.1.2. Hvis medarbejderen har et positivt testresultat og der er sygdomssymptomer på COVID-19, tilrådes selvisolation i 48 timer efter symptomophør.

2.1.3. Hvis medarbejderen har et positivt testresultat, men der ikke er sygdomssymptomer på COVID-19, skal medarbejderen selvisolere sig indtil 7 dage efter testen blev foretaget.

Test af nære kontakter er tidligere behandlet i Information 31, der erstattes af nærværende information.

2.2. Har medarbejderen mulighed for at blive testet i arbejdstiden?

Udgangspunktet er, ligesom med andre lægebesøg mv., at en test bør ske uden for arbejdstid. Såfremt testen ikke kan foretages uden for arbejdstid, er beslutningen om tjenestefrihed mv. op til den enkelte kommune.

Udgifter til transport i forbindelse med test er arbejdsgiver uvedkommende.

3. Ansatte på plejecentre, botilbud mv.

Gælder der noget særligt for ansatte på plejecentre, botilbud mv.?

Ja, der gælder noget særligt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en særskilt vejledning  - se Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner.

Hvis der som led i smitteopsporingen identificeres smittetilfælde på institutioner, såsom plejecenter eller bosted mv. skal alle ansatte, der har været på arbejde de seneste 48 timer inden borgerens symptomdebut testes.

Test gentages efter 7 dage for at sikre, at der ikke længere er smitte med en ny coronavirus på institutionen.

Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder skal behandles som nære kontakter. 

Det betyder, at medarbejdere der har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder, jf. pkt 2.1., skal selvisolere sig fra tidspunktet, hvor man får kendskab til at man er en nær kontakt og indtil man er testet negativ ved første test.

Hvis medarbejderen har et positivt testresultat, og der er sygdomssymptomer på COVID-19, tilrådes selvisolation i 48 timer efter symptomophør.

Hvis man har et positivt testresultat, og der ikke er sygdomssymptomer på COVID-19, skal medarbejderen selvisolere sig indtil 7 dage efter testen blev foretaget.

En række kommuner har spurgt KL om muligheden for at afholde fysiske møder i kommunalbestyrelsen, politiske udvalg samt politiske gruppemøder i lyset af forsamlingsforbuddet.

KL har på den baggrund spurgt Social- og Indenrigsministeriet om, hvorvidt møder i kommunalbestyrelser, kommunale udvalg og politiske gruppemøder i kommunalt regi er omfattet af det som følge af covid-19-pandemien indførte forbud imod, at mere end 10 personer er til stede.

Det nævnte forbud følger af Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 445 af 19. april 2020 som ændret ved bekendtgørelse nr. 593 af 10. maj 2020 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 (herefter bekg. 445).

Social- og Indenrigsministeriet har – efter høring af Sundheds- og Ældreministeriet – svaret KL ved brev af 11. maj 2020. Brevet (incl. Sundheds- og Ældreministeriets brev af 1. maj 2020) vedlægges.

Social- og Indenrigsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 254 af 22. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirus-sygdom (COVID-19) (herefter bekg. 254).

1. Spørgsmål: Er møder i kommunalbestyrelsen og udvalg samt politiske gruppemøder omfattet af forsamlingsforbuddet, hvor der er forbud mod, at flere end 10 personer til stede?

Svar:

Nej. Kommunalbestyrelsen og udvalgene samt politiske gruppemøder er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen nr. 445, hvorefter forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed ikke er omfattet af (bl.a.) forsamlingsforbuddet på flere end 10 personer. Det betyder også, at der ikke af bestemmelsen følger et maksimum for antal politikere, embedsmænd og tilhørere til stede ved et møde.

2. Skal kommunen tage særlige forholdsregler (indretning af lokaler mv.) af hensyn til offentligheden, hvis møder afvikles fysisk?

Svar:

§ 8 i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 445 skal overholdes. Det betyder, at kommunen – af hensyn til offentligheden – skal sikre, at følgende krav overholdes, når der er tale om åbne møder i kommunalbestyrelsen (om lukkede møder, se pkt. 4 nedenfor):

1. Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Er gulvarealet under 4 m2, kan der uanset 1. pkt. tillades adgang for 1 person. Gulvarealet i 1. pkt. opgøres væg til væg uanset inventar m.v.
2. Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt at holde afstand til hinanden.
3. Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Det relevante og aktuelle informationsmateriale kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
4. Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
5. Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for tilhørere.

3. Spørgsmål: Hvis der ønskes afholdt fysiske møder i kommunalbestyrelsen og kravene til indretning af lokaler mv. (bekg. 445, § 8) ikke kan overholdes (eller det er uforholdsmæssigt vanskeligt), hvilke muligheder er der da?

Svar:

Hvis kravene ikke kan overholdes (eller det er uforholdsmæssigt vanskeligt), er der følgende muligheder:

Borgmesteren kan vælge at lukke mødet for offentligheden eller at flytte mødet til et andet lokale eller en anden adresse. Det kan også besluttes, at begrænse antallet af tilhørere. Dette følger af bekg. 254.

Er der truffet beslutning om, at offentligheden ikke tillades adgang til et kommunalbestyrelsesmøde eller om at gennemføre mødet ved video- eller telefonmøde, skal der så vidt muligt ske offentlig video eller lydtransmission fra mødet, eller video- eller lydoptagelse af mødet skal så vidt muligt offentliggøres snarest efter mødet (bekg. § 4).

Af ministeriets brev fremgår endvidere, at det ligeledes f.eks. kan bestemmes, at der skal være en vis afstand mellem medlemmerne. Det kan også bestemmes, at nogle medlemmer kan deltage i et i øvrigt fysisk møde via telefon- eller videoforbindelse. Denne beslutning kan træffes af borgmesteren i medfør af § 7, stk. 1 i bekg. 254

4. Hvilke forholdsregler kan træffes i forhold til mødedeltagerne på lukkede møder i kommunalbestyrelsen samt udvalgsmøder?

Svar:

§ 8 i bekg. 445 gælder ikke for møder, hvortil offentligheden ikke har adgang (lukkede møder i kommunalbestyrelsen samt udvalgsmøder).

Sundhedsmyndighedernes almindelige anbefalinger om eksempelvis afstand af hensyn til forebyggelse af smitte med covid-19 bør imidlertid overholdes også for så vidt angår disse møder.

Hvis dette ikke er muligt, vil de grundlæggende betingelser for at anvende bekendtgørelse 254, jf. bekendtgørelsens § 2, være opfyldt, og borgmesteren kan træffe beslutning om at flytte mødet til et andet lokale eller en anden adresse end den, der fremgår af mødeplanen, eller om, at mødet skal afholdes som video- eller telefonmøde, jf. § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 254 af 22. marts 2020. Tilsvarende gælder for udvalgsformanden for så vidt angår et møde i et kommunalt udvalg.

1. Hvad gælder i forhold til fysisk tilstedeværelse på kommunale arbejdspladser?

KL har, på baggrund af ”Aftale om anden fase af en kontrolleret genåbning”, modtaget en række henvendelser angående, hvilke funktioner der kan udføres ved fysisk fremmøde.

1.1 Biblioteker og skoler

Det fremgår af ”Aftale om anden fase af en kontrolleret genåbning”, at partierne bag aftalen har udvalgt en række specifikke områder og funktioner, herunder nogle kommunale opgaver, som er omfattet af fase 2 af genåbningen (fx undervisning af 6.-10. klasse og udlån og aflevering på biblioteker).

For så vidt angår bibliotekerne bemærkes det, at Kulturministeriet har oplyst, at der kommer en ændring af bekendtgørelse nr. 445 af 19. april 2020 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 593 af 10. maj 2020), som skal hjemle offentlig adgang til bibliotekernes fysiske lokaler den 18. maj 2020. Kulturministeriet vil endvidere udsende retningslinjer for genåbning af bibliotekerne.

Dette medfører naturligvis, at der kommer til at være flere funktioner, hvor kommunerne igen skal have personale fysisk tilstede.

1.2 Administrative medarbejdere mv.

For så vidt angår de resterende hjemsendte kommunale medarbejdere (især på rådhuse og øvrige kontorarbejdspladser), er der ikke en detaljeret centraliseret plan for genåbning.

Hjemsendelsen af de offentligt ansatte er sket på baggrund af Statsministerens pressemøde den 11. marts 2020, hvor Statsministeren udtalte, at ”alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem (…)”.

KL har tidligere udsendt information 12 og 13, hvoraf det fremgår, at det er en konkret arbejdsgivervurdering for den enkelte kommune, hvilke funktioner der er nødvendige at varetage, og som kræver fysisk fremmøde.
Som det også fremgår af information 12 og 13, kan denne vurdering ændre sig over tid, idet der kan være funktioner, som udvikler sig til at være nødvendige.

Af ”Aftale om plan for genåbning af Danmark” fremgår det, at hvis stigningen i smittede og indlagte ikke er større end ventet ud fra en helhedsbetragtning, og Sundhedsstyrelsens matematiske modeller bekræfter, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at påbegynde fase 3 (8. juni), vil der blive gennemført en række yderligere initiativer. Blandt andet vil der blive åbnet op for den del af den offentlige sektor, der er udsat for ”sagspukler”.

Herudover fremgår det af aftalen, at der kan blive åbnet op for en øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser fra den 8. juni, men dette afhænger af, om udviklingen i smittetryk er mere gunstig end ventet.

Det er således væsentligt for kommunale arbejdsgivere at have disse hensyn for øje, når man overvejer, hvilke funktioner der kan varetages hjemmefra, og hvilke der er nødvendige at udføre ved at kommunale medarbejdere møder fysisk på arbejde fra kommunens lokaliteter.

1. Hvornår skal smitte med COVID-19 anmeldes som arbejdsskade?

KL har været i kontakt med Arbejdstilsynet og kan på den baggrund oplyse følgende:

I Arbejdstilsynets vejledning, ”Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19”, beskrives de tre kriterier for, at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde sygdomstilfælde med COVID-19 som en arbejdsskade (ulykke):

1. " en medarbejder er blevet syg med COVID-19,
2. der er mistanke om, at medarbejderen kan være blevet smittet i forbindelse med en konkret hændelse eller kortvarig udsættelse for smitte i forbindelse med arbejdet, samt
3. et af følgende kriterier er opfyldt:
   1. medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven (fx behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén m.v.) eller
   2. medarbejderen har været sygemeldt (helt eller delvist) i mere end 5
      uger.”

Arbejdsgiveren har kun pligt til at anmelde, hvis alle tre kriterier er opfyldt. Det fremgår af vejledningen, at en mistanke om sygdommen ikke er tilstrækkeligt til, at kriteriet om at sygdommen er konstateret (dokumenteret eller sandsynliggjort), vil være opfyldt.

Medarbejderens mulige krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, jf. punkt 3.a., kan være vanskeligt at vurdere for arbejdsgiveren. At medarbejderen har genoptaget arbejdet efter kortere fravær, taler i retning af, at der ikke vil være noget krav. Det samme gør det forhold, at medarbejderen får løn under sygdom. Er fraværet af længere varighed, taler det i retning af, at der kan være krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Afgørelsen af dette spørgsmål ligger under alle omstændigheder hos arbejdsskademyndighederne (AES som første instans og Ankestyrelsen som ankeinstans). Er der tale om længerevarende fravær på 5 uger eller mere, er der pligt til at anmelde forholdet som arbejdsulykke, når punkterne 1. og 2. i øvrigt er opfyldt.

Det er vigtigt at foretage de få og relativt enkle vurderinger, der ligger i de gældende anmeldelsesregler, som de beskrives i Arbejdstilsynets vejledning og på AES hjemmeside, så det kun er de relevante tilfælde, der anmeldes.

Revideret 6. maj 2020 og revideret igen den 12. maj 2020.

Sundhedsstyrelsen har i dag udsendt opdaterede anbefalinger vedr. personer i risikogrupper: Se Sundhedsstyrelsens vejledning af 4. maj 2020, Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at denne vejledning erstatter Håndtering af
COVID-19: Medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper.

Sundhedsstyrelsen har anført, at baggrunden for den nye vejledning er, at styrelsens brede definition af risikogrupperne har medført, at mange mennesker har opfattet sig selv som i øget risiko og derfor fulgt anbefalingerne, uden de har været styrelsens egentlige målgruppe.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger baserer sig på en grundig lægefaglig gennemgang af hver enkelt sygdom og tilstand, hvor der kan være en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Vejledningen indeholder detaljerede retningslinjer til brug for de praktiserende lægers vurdering af, hvornår en person er i øget risiko for at blive syg af COVID-19.

Vejledningen indeholder endvidere en række anbefalinger til, hvordan medarbejdere i øget risiko skal forholde sig. Nedenfor har vi trukket de væsentligste pointer ud i spørgsmål/svar om COVID-19.

Vejledningen indeholder følgende nye forhold og formuleringer:

• Ny oplistning og uddybning af hvilke tilstande og sygdomme, der kan indebære øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19
• Nyt begreb: ”personer i øget risiko” (tidligere var det risikogrupper og særlig risiko)
• Det er op til en lægefaglig vurdering, om en medarbejder kan være fysisk til stede på arbejdspladsen (tidligere var det op til en dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder)
• I vurderingen skal bl.a. indgå mulighederne for at holde afstand og hygiejne (tidligere muligheden for arbejde uden fysisk kontakt)
• Medarbejdere, der deler husstand med personer i øget risiko, kan normalt fortsat komme på arbejde, bortset fra, at de ikke må arbejde direkte med COVID-smittede

1. Hvilke tilstande og sygdomme kan medføre øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb?

Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne om, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Der er udarbejdet en liste, som kan ses i Sundhedsstyrelsens vejledning af 4. maj 2020 på side 3-5.

Listen indeholder både nye tilstande og sygdomme og kvalificerer endvidere flere af de sygdomme og tilstande, som Sundhedsstyrelsen tidligere har betegnet som risikogrupper. Listen erstatter Sundhedsstyrelsens tidligere udmeldinger om, hvilke tilstande og sygdomme der medfører øget risiko ved COVID-19 (de såkaldte risikogrupper).

Da den nye vejledning indeholder nye tilstande og sygdomme og i øvrigt er mere detaljeret kan der være medarbejdere, hvis lægefaglige vurdering skal genovervejes.

Følgende tilstande og sygdomme udgør efter de nye retningslinjer en øget risiko:

• Personer over 70 år og særlig personer over 80 år
• Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme
• Personer med svær overvægt med BMI over 35
• Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom
• En række kroniske sygdomme:
  
  • Svær hjertekarsygdom
  • Svær lungesygdom
  • Lungekræft
  • Kronisk nyresygdom
  • Kronisk leversygdom
  • Dårligt reguleret diabetes
  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande
  • Fremskreden demenssygdom
• Nedsat immunforsvar pga. sygdomme, immunhæmmende behandling eller transplantation
• Gravide

Mere detaljeret information om sygdommene findes i Sundhedsstyrelsens udgivelse af 4. maj 2020 Personer med øget risiko ved COVID-19, Fagligt rundlag. Se navnlig bilag 3.

2. Sundhedsstyrelsen anvender nye begreber i vejledningen. Hvordan skal de forstås?

Sundhedsstyrelsen opererer nu med ”personer i øget risiko”. Begrebet dækker alle sygdomme og tilstande, som indebærer en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Begrebet ”øget risiko” bruges, når der er en betydeligt øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.

Tidligere anvendte Sundhedsstyrelsen begreberne risikogrupper og særlig risiko. KL’s Information 27, punkt 2 er således nu erstattet af denne Information 32.

3. Hvem skal vurdere, om en medarbejder er i øget risiko?

Det er op til en lægefaglig vurdering, om en medarbejder konkret er i øget risiko. Sundhedsstyrelsen har i den nye vejledning side 7, 3. afsnit fremhævet, at selvom en person har en sygdom eller tilstand, som anses at kunne medføre øget risiko, så beror det på en konkret og individuel lægefaglig vurdering, om en given patient skønnes at være ude af stand til at møde på arbejde.

Det fremgår desuden af vejledningen, at der i den konkrete og individuelle vurdering inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave.

Det fremgår desuden af vejledningen, at der i den konkrete og individuelle vurdering inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave.

Ifølge de tidligere retningslinjer var det op til arbejdsgiver og medarbejder at foretage en vurdering af, om det var sundhedsmæssigt forsvarligt, at medarbejderen fortsatte sin vanlige funktion. I vurderingen for medarbejdere skulle bl.a. indgå, hvilke muligheder der var for omplacering til arbejdsforhold uden fysisk kontakt med andre, samt medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.

4. Kan medarbejdere, som er i øget risiko, være fysisk til stede på arbejdspladsen?

Ja, det er udgangspunktet. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering side 6, de to sidste afsnit, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra. Det gælder også, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker.

Medarbejdere i øget risiko skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko. Det betyder, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller som har COVID-19. I sådanne tilfælde skal medarbejderne flyttes til andre opgaver, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Se under punkt 7 om medarbejdere, som ikke skal møde fysisk på arbejdspladsen.

5. Gælder der særlige forholdsregler for medarbejdere i øget risiko?

Sundhedsstyrelsen anbefaler i vejledningen på side 6, at alle herunder personer i øget risiko følger de normale forholdsregler for infektioner. Medarbejdere i øget risiko kan foretage sig det samme, som de kunne før COVID-19 epidemien. De kan altså tage på arbejde og passe børnebørn, når de følger Sundhedsstyrelsens forholdsregler.

Overordnet skal man:

• Forebygge kontaktsmitte ved at sørge for ekstra god hygiejne fx ved at være særlig opmærksom på håndhygiejne
• Forebygge dråbesmitte ved at holde afstand og fx også bede andre om at gøre det, og begrænse situationer hvor man udsættes for smitte ved fx at undgå samvær med personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19

Derudover har Sundhedsstyrelsen på side 7-8 yderligere anbefalinger for, hvordan man som medarbejder forholder sig, når man er i øget risiko.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

• Ekstra god hygiejne. Fx skal man bruge egne redskaber fx telefon, tablet, drikkedunk, rengøre dem ofte og ikke dele dem med andre.
• Begrænse mulig udsættelse for smitte, fx være opmærksom på ikke at omgås med personer, der har symptomer, der kunne være COVID-19.

Derudover kan man ud fra et forsigtighedsprincip benytte eventuelle barrierer for dråbespredning som fx mundbind, hvis man har ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed eller korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag.

Her tænkes fx på social- og sundhedshjælperen, som assisterer en ældre borger med mund-hygiejne eller hårpleje. Se mere information om barrierer i Sundhedsstyrelsens vejledning af 18. april 2020 vedr. Anbefalinger vedr. forebyggelse af smitte med COVID-19 ved tæt kontakt mellem asymptomatiske personer i arbejdsmæssig sammenhæng.

Der henvises i øvrigt til side 6-8 i Sundhedsstyrelsens vejledning.

6. Vil der være medarbejdere, som er i øget risiko, der ikke skal komme fysisk på arbejde?

Ja. Der vil ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning side 7, 3. afsnit være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge ikke bør møde fysisk på arbejdspladsen.

Generelt gælder det, at medarbejdere, som før epidemien fulgte særlige forholdsregler efter råd fra deres læge, fortsat skal følge de råd, se vejledningen side 5, 3. sidste afsnit. Disse medarbejdere vil kunne anvises arbejde, hvor der sikres afstand og hygiejne eller alternativt opgaver, som løses hjemmefra. Ved tvivl om, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan anvises, kan medarbejderens læge inddrages.

7. Gælder der noget særligt for gravide?

Sundhedsstyrelsen har den 12. maj 2020 revideret sidste afsnit på side 7 i vejledningen af 4. maj 2020, Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til
personer i øget risiko. Det skyldes, at de har modtaget spørgsmål til forståelsen af teksten.

Det fremgår nu af den reviderede vejledning, at gravide i uge 28+0, som arbejder i sundheds-, ældre, og socialsektoren samt medarbejdere i
dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings-, pleje eller omsorgsopgaver skal ud fra et udvidet forsigtighedsprincip – arbejde hjemmefra uden udgående funktioner fra hjemmet. Såfremt hjemmearbejde ikke er muligt, skal den gravide fraværsmeldes.

8. Hvad er fremgangsmåden, hvis en medarbejder er i tvivl, om vedkommende er i øget risiko, og om han/hun skal komme på arbejde?

Udgangspunktet er, at medarbejdere i øget risiko godt kan komme på arbejde.

Vi har i KL’s Information 27, punkt 3 beskrevet, hvordan arbejdsgiver kan forholde sig til medarbejdere i risikogrupper (nu kaldet ”i øget risiko”), herunder at mulighedserklæringer kan være en vej frem.

KL’s Information 27 blev sendt ud ifm. genåbningen af skoler og dagtilbud og retter sig derfor specifikt mod ansatte i skoler og dagtilbud. Principperne i vejledningen i Information 27, punkt 3 kan også anvendes på andre områder. Begrebet ”særlig risiko” i KL’s Information 27, punkt 3 skal nu i stedet være ”øget risiko”, som er det nye begreb Sundhedsstyrelsen anvender.

9. Medarbejdere, som deler husstand med en person i øget risiko

9.1 Skal medarbejdere, som deler husstand med en person i øget risiko gå på arbejde?

Ja, som udgangspunkt. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan medarbejdere, som deler husstand med en person, der er i øget risiko, i udgangspunktet godt gå på arbejde, se Sundhedsstyrelsens vejledning side 8-9. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Sundhedsstyrelsen har den 12. maj 2020 revideret sidste afsnit på side 8 i den reviderede vejledning af 6. maj 2020, Håndtering af COVID-19:

Anbefalinger til personer i øget risiko. Det skyldes, at de har oplevet, at det kunne misforstås, hvilke personer i hvilke sektorer der var tale om. 
Det fremgår af den reviderede vejledning, at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at medarbejdere, ansat i sundheds- social- eller ældresektoren, som bor sammen med en person i øget risiko, ikke skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. Såfremt arbejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan sikres på betryggende vis, fx ved at undgå pleje-, omsorgs- eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal medarbejderen flyttes til anden opgave eller funktion.

Det er vores vurdering, at revisionen af vejledningen ikke indholdsmæssigt adskiller sig fra den oprindelige vejledning, men at præciseringen gør vejledningen nemmere at læse.

9.2 Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til en medarbejder, som mener, at han/hun ikke skal komme på arbejde, fordi medarbejderen deler husstand med en person i øget risiko?

Hvis en medarbejder mener, at udgangspunktet om, at vedkommende skal komme på arbejde, bør fraviges, må medarbejderen tage kontakt til den læge, som behandler personen i øget risiko, som medarbejderen deler husstand med.

I den situation, hvor en medarbejder efter en lægefaglig vurdering ikke må komme fysisk på sin arbejdsplads, kan arbejdsgiver via en mulighedserklæring gå i dialog med den pårørendes læge om, hvilke opgaver medarbejderen så kan varetage og hvorhenne.

Hvis medarbejderen ikke må komme på nogen arbejdspladser i kommunen, uanset hvilke opgaver der kan tilbydes, kan arbejdsgiver undersøge, om medarbejderen meningsfuldt kan løse opgaver hjemmefra.

9.3 Hvad gælder for dagplejere og deres husstandsmedlemmer i øget risiko?

Bemærk, at der i Information 26, punkt 1.2 er vejledning om dagplejere og husstandsmedlemmer i risikogruppe (nu øget risiko), som fortsat gælder.

10. Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til udgifterne forbundet med at medarbejdere i øget risiko ikke kan komme på arbejde?

Det vides endnu ikke, om der på baggrund af en politisk aftale indgået mellem Folketingets partier, vil komme en særlig refusionsordning for lønudgifter til medarbejdere i øget risiko, der efter en lægefaglig vurdering ikke kan møde fysisk på arbejde.

Det vides heller ikke, om ordningen i givet fald også vil omfatte de få medarbejdere, der pga. husstandsmedlemmer i øget risiko efter en lægefaglig vurdering, ikke kan møde fysisk på arbejde.

KL har sammen med Forhandlingsfællesskabet rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren og anmodet om at blive inddraget i udformningen af ordningen.

I KL’s Information 31, punkt 2 er de gældende refusionsregler omtalt.

Dette forståelsespapir beskriver udskrivelse og varetagelse af behandlingsansvar for COVID-19-patienter i den nuværende situation, hvor der ikke er så stort kapacitetspres på sygehusene, at der generelt er behov for at skride til ekstraordinære udskrivelser af patienter såvel med som uden COVID-19, før de er færdigbehandlede fra sygehus.

Forståelsen vedrører patienter, der udskrives til kommunale akutpladser, særlige COVIDafsnit, plejehjem og botilbud, som har været indlagt og hvor der er risiko for smittespredning til andre sårbare grupper.

KL og Danske Regioner er enige om at følgende gør sig gældende i forhold til udskrivning af færdigbehandlede COVID-patienter:

• Sygehuset beholder behandlingsansvaret for patienter, som er påvist COVID-19- smittede, indtil de har været symptomfri i 48 timer.
• Sygehusets behandlingsansvar kan varetages enten ved, at patienterne først udskrives, når de har været symptomfri i 48 timer eller ved, at sygehuset varetager et eventuelt behov for lægeligt tilsyn med patienten i 48 timer efter, at patienten er symptomfri.

I det omfang, at der i øvrigt er eller bliver indgået aftaler om nærværende emne, mellem regioner og kommunerne i regionen, er disse gældende, uanset dette forståelsespapir.

Ovenstående gælder fra dags dato og i udgangspunktet 6 måneder frem, men kan dog ophøre tidligere, hvis udviklingen i epidemien og antallet af indlagte COVID-19-patienter kræver det.

1. Medarbejdere, som deler husstand med personer, der er smittet med COVID-19

1.1 Skal en medarbejder, der deler husstand med en COVID-19 smittet gå på arbejde?

KL har spurgt Sundhedsstyrelsen om en medarbejder, som bor sammen med en person, som er konstateret smittet med COVID-19, kan gå på arbejde.

Sundhedsstyrelsen har svaret følgende:

”Hvis personen, der er smittet, kan sikre selv-isolation, hvor vedkommende holder afstand til andre medlemmer af husstanden, der er fokus på rengøring mv., sådan som det er beskrevet i retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet, så kan medarbejderen godt gå på arbejde, men skal være opmærksom på evt. symptomer og på at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand, håndhygiejne mv.”

1.2 Hvordan tages der stilling til, om det er muligt at opretholde selvisolation i en husstand?

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at dette skal afklares i samtalen med egen læge, når den syge i husstanden får besked om testresultatet.

På arbejdsgivers opfordring, må medarbejderen herefter forelægge arbejdergiver denne afklaring.

1.3 Hvordan forholder arbejdsgiver sig til medarbejdere, som ikke kan sikre, at et sygt husstandsmedlem selvisolerer sig?

Sundhedsstyrelsen har svaret: ”Hvis personen med COVID-19 ikke kan selvisolere, skal det andet medlem af husstanden ikke gå på arbejde.”

Da medarbejderen er hjemme fra arbejde efter sundhedsmyndighedernes anvisninger, har medarbejderen krav på løn.

Hvis en medarbejder har et sygt husstandsmedlem, som ikke kan selvisolere sig, kan der tilbydes test til medarbejderen. I forbindelse med kontrolleret genåbning af samfundet tilbydes test til personer, der har haft nær kontakt til en person med COVID-19 fra to dage før personens symptomdebut og indtil 48 timer efter symptomophør.

Test tilbydes således også til medarbejdere, som i deres husstand har personer med COVID-19. Test bør gennemføres på 4., 6. og 8. dagen fra medarbejderen har haft nær kontakt med den smittede. Arbejdsgiver kan opfordre medarbejderen til at tage disse test med henblik på at sikre sig, at vedkommende ikke er smittet.

KL er i gang med at afklare hos Sundhedsstyrelsen, hvornår i testforløbet man kan komme på arbejde igen. Vi vender tilbage med svar hurtigst muligt.

2. Refusion

Der er tre relevante refusionsmuligheder i forbindelse med COVID-19.

Dels er der den nye regel i sygedagpengelovens § 53b, der bl.a. bruges når en medarbejder er syg af COVID-19 (se pkt. 2.1.), refusion i forbindelse med gravide (se pkt. 2.2.) og den helt sædvanlige mulighed for refusion, når en medarbejder er syg af andre årsager end COVID-19 (se pkt. 2.3). Der er ikke refusionsregler for fravær i andre situationer.

2.1. Hvornår gælder den nye regel i sygedagpengelovens § 53b, der giver ret til refusion fra første fraværsdag?

Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Den nye § 53b, stk. 1 i sygedagpengeloven giver ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, hvis en medarbejder er uarbejdsdygtig på baggrund af COVID-19.

Der er alene ret til sygedagpenge fra første fraværsdag efter sygedagpengelovens § 53b, stk. 1, hvis medarbejderens uarbejdsdygtighed skyldes medarbejderens egen sygdom med COVID-19, og medarbejderen i øvrigt opfylder lovens betingelser.

Der udløses derfor ikke sygedagpenge fra første sygefraværsdag for en medarbejders fravær, som ikke skyldes egen sygdom pga. COVID-19.

Dvs. medarbejdere, som undtagelsesvist er fraværende, fordi de tilhører en risikogruppe eller som i helt særlige tilfælde ikke er fysisk på arbejde, fordi de bor sammen med en person i en risikogruppe, er ikke omfattet af den nye regel.

Det er endvidere muligt at få refusion efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, i tilfælde, hvor medarbejderen ikke er bekræftet syg med COVID-19. Det drejer sig om tilfælde, hvor medarbejderen har en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med COVID-19. I denne situation regnes sygefraværet for at opfylde kravet om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom.

Gravide, der er smittet med COVID-19, er også omfattet af denne bestemmelse, hvorefter der er ret til refusion fra første sygedag.

Det er en forudsætning, at sygedagpengelovens øvrige betingelser for refusion er opfyldt.

Bestemmelsen i § 53b, stk. 2 giver også ret til sygedagpenge fra første dag og har været anvendt i forbindelse med karantæne. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at karantæne p.t. ikke anvendes. Men loven gælder resten af 2020, og vil dermed gælde, når/hvis karantæne igen bliver anvendt.

Se i øvrigt Vejledning om udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af COVID-19, hvor reglerne beskrives nærmere.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings spørgsmål - svar kan ses her.

2.2 Hvornår er der ret til refusion ved graviditetsbetinget fravær?

2.2.1 Hvad gælder for gravide i graviditetsuge 28 (28+0) beskæftiget på
dagtilbud, social-, sundhed- og ældreområdet?

I forlængelse af information 22, 24, 26, hvor vi har informeret om gravide i graviditetsuge 28 (28+0) beskæftiget på dagtilbud, social-, sundhed- og ældreområdet, har vi spurgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvilke regler fraværet er omfattet af, og dermed hvilke refusionsmuligheder der er for arbejdsgiver, såfremt det ikke er muligt at beskæftige denne gruppe af gravide hjemme.

Det fremgår af Styrelsens svar til KL, at medarbejdere, som er gravide i graviditets uge 28 (28+0) og tilhører den nævnte gruppe, har ret til fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 (førtidig barselsorlov).

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet til denne gruppe af gravide, er i denne situation berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som medarbejderen ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn under fraværet. Der søges refusion som i sædvanlige barselssituationer og indenfor de sædvanlige frister.

Arbejdsgiver vil i denne situation kunne opnå ret til refusion fra første fraværsdag.

2.2.2. Hvad gælder for andre gravide?

For øvrige gravide (det vil sige gravide beskæftiget på dagtilbud, social-, sundhed- og ældreområdet som endnu ikke er i graviditetsuge 28 (28+0) og gravide på øvrige områder uanset graviditetsuge) gælder, at de tilhører en risikogruppe og derfor skal håndteres i overensstemmelse med beskrivelsen i KL’s Information 27. Efter en konkret og individuel lægelig vurdering kan det i få tilfælde være, at en gravid medarbejder ikke kan møde fysisk på arbejde.
Hvis medarbejderens funktioner ikke kan løses hjemmefra, kan der være få tilfælde, hvor medarbejderen må hjemsendes med løn.

Sådant fravær der skyldes, at det ikke er muligt at beskæftige den pågældende medarbejder, skal håndteres som øvrige medarbejdere, der hjemsendes med løn. Der er derfor ikke tale om graviditetsbetinget fravær.

2.2.3. Hvad gælder hvis graviditeten har et sygeligt forløb?

Hvis en medarbejders graviditet efter en lægefaglig vurdering konkret har et sygeligt forløb, der ikke vedrører COVID-19, gælder de almindelige regler om graviditetsbetinget fravær.

2.3. Øvrig sygdom

De almindelige regler om refusion i forbindelse med sygefravær fx i forbindelse med kræft, rygoperationer mv. gælder fortsat.

Det afgøres som altid konkret, om der er tale om sygdom eller ej i forhold til den enkelte medarbejder.

3. Hvilken betydning har den nye vejledning fra Arbejdstilsynet om COVID-19 og arbejdsskader?

Arbejdstilsynet har i samarbejde med AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og Ankestyrelsen udsendt en vejledning om vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19. Vejledningen beskriver de nærmere betingelser for, hvornår sygdom med COVID 19 kan anerkendes som en arbejdsskade efter lov om arbejdsskadesikring. Vejledningen er primært en hjælp til sagsbehandlere i AES og Ankestyrelsen ved behandling af arbejdsskadesager.

KL er i færd med at afklare, hvilken betydning vejledningen vil have for kommunerne,
herunder i forhold til pligten til at anmelde (mulige) arbejdsskader.

Find og læs vejledningen på Retsinformations hjemmeside.

1. Hvad gør arbejdsgiver, når medarbejdere pga. kapacitetsudfordringer i kommunerne ikke kan aflevere børn i daginstitution og skole?

KL er opmærksom på, at der i enkelte kommuner er kapacitetsproblemer i dagtilbud og skole som følge af Sundhedsstyrelsens retningslinjer om hygiejne og afstand.

Det er medarbejderens eget ansvar at skaffe pasning til sine børn. Det er ikke et arbejdsgiveranliggende.

KL opfordrer dog til lokal dialog om medarbejderes eventuelle pasningsproblemer og til, at der findes løsninger for medarbejdere, som - uden held - har afsøgt alle muligheder for alternativ pasning. Medarbejderne kan f.eks. gives mulighed for at afvikle ferie, afspadsering eller omsorgsdage. Fordi situationen er ekstraordinær, vil KL opfordre til at man – hvis der ikke er andre muligheder – også overvejer at tilbyde medarbejderen tjenestefrihed uden løn.

2. Er der noget særligt, som arbejdsgiver skal være opmærksom på i forbindelse med de reviderede retningslinjer af 21. april 2020 om håndteringen af COVID-19 fra sundhedsstyrelsen?

Se retningslinjer for håndtering af Covid-19 på sundhedsstyrelsens hjemmeside

Ja. Personalelederen for personale i sundhedsvæsnet, ældreplejen og i indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, der i deres arbejde har haft nær kontakt (se retningslinjer s. 21 ”nære kontakter”) med patienter med bekræftet COVID-19, har en særlig skærpet forpligtelse til at sikre, at medarbejderen har øget opmærksomhed på mulige symptomer på COVID-19. Det gælder bl.a. feber, hoste, åndenød, muskel/ledsmerter, træthed og hovedpine, men også lette forkølelsessymptomer, til og med 14. dagen efter kontakt.

Arbejdsgiver har nu mulighed for administrativt at henvise medarbejdere med lette symptomer på COVID-19 til en COVID-19-vurderingsenhed til en diagnostisk test. 

I information 20 udsendt den 3. april 2020 er flere spørgsmål om kommunernes kontakter med private leverandør besvaret.

Social- og Indenrigsministeriet har efter henvendelse fra KL og efter aftale med Finansministeriet sendt et brev til kommunerne, hvori ministeriet beskriver nogle af de muligheder og begrænsninger, som kommunerne har for at udvise fleksibilitet i forbindelse med kontrakthåndtering i lyset af covid-19.

Flere kommuner og Dansk Person Transport har forud for ministeriets brev rejst supplerende spørgsmål om kommunernes mulighed for nu at indgå tillægskontrakter med leverandørerne.

KL har derfor rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen om spørgsmålene.

Regeringen har endvidere indgået en politisk aftale om en ny hjælpepakke med 8 tiltag, som skal holde hånden under frivillige organisationer på
socialområdet. Aftalen giver blandt andet mulighed for fortsat betaling til socialøkonomiske virksomheder og muligheder for at hæve taksterne ved
merudgifter som følge af covid-19 for sociale tilbud efter serviceloven.

Social- og Indenrigsministeriets brev og spørgsmålene og svar er gengivet nedenfor.

1. Social- og Indenrigsministeriets brev til kommunerne af d.d. om fleksibilitet i forhold til gældende kontrakter

I brevet er følgende anført: ”Der opfordres til, at der på det kommunale og regionale område inden for rammerne af økonomisk forsvarlig forvaltning
udvises fleksibilitet over for leverandører i den foreliggende situation. Dette kan fx ske ved, at det aftales med leverandøren at udskyde leverancer eller ved at tilpasse leverancerne – fx rengøringsydelser – til den foreliggende situation. Der opfordres således til ikke at opsige eller annullere flere leverancer end nødvendigt, selv om der i den foreliggende situation ikke sker levering, så længe leverandøren er i stand til at opfylde kontrakten.
Denne opfordring svarer til den opfordring, der er givet på det statslige område.

I overensstemmelse med princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning kan der i overvejelserne om opsigelse af kontrakter eller afbestilling fx indgå hensyn til, hvor længe institutionen forventer ikke at have behov for ydelser sammenholdt med opsigelsesvarsel eller afbestillingsfrist, aftaleperiodens længde og omkostningerne ved evt. at skulle indgå en ny aftale, herunder at gennemføre et udbud.

Fleksibilitet vil blandt andet skulle bero på leverandørens adfærd. Hvis leverandører således afskediger medarbejdere, som er relevante for
kontraktens opfyldelse, bør det overvejes at opsige kontrakten og afbestille leverancer i det omfang, som kontrakten muliggør.

Hertil kan der være situationer, hvor offentlige institutioner efter omstændighederne har pligt til at opsige kontrakter eller udnytte adgang i
kontrakten til ikke at betale i en periode i den udstrækning, at levering ikke vil kunne finde sted på et senere tidspunkt eller ikke vil være relevant på et senere tidspunkt.

Principperne, der er gengivet vejledning nr. 9174 af 1. april 2020, vil således fortsat være gældende.

Kommuner og regioner har adgang og efter omstændighederne pligt til at opsige kontrakter i den udstrækning, at levering ikke vil kunne finde sted på et senere tidspunkt eller ikke vil være relevant på et senere tidspunkt.”

2. Spørgsmål og svar i relation til muligheden for at indgå tillægskontrakter

a. Spørgsmål: Har kommunerne mulighed for at indgå tillægskontrakt for at sikre forsyningssikkerhed, når der med kort varsel er brug for
kørsel igen (fx ved at leverandøren står stand by) i forbindelse med persontransport?

Social- og Indenrigsministeriets og Økonomistyrelsens svar: ”Det er vores umiddelbare vurdering, at der godt vil kunne laves en konstruktion, hvor man udbyder en kontrakt, hvor kontraktens genstand er, at leverandøren står ”stand by” i en periode og herefter er klar til at levere kørsel med meget kort varsel. I så fald vil den leverede ydelse være en tilrådighedsstillelse begrundet i hensynet til at fastholde et nødvendigt beredskab.

Det kan således i nogle tilfælde være en hensigtsmæssig konstruktion, men kommunerne vil i de enkelte tilfælde skulle vurdere, om prisen for at
sikre forsyningssikkerheden med en sådan tillægskontrakt står mål med kommunens behov og alternativerne.”

KL har supplerende anmodet Social- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen oplyse, hvorvidt det er i overensstemmelse med den
kommunalretlige grundsætning om pligt til økonomisk forsvarlig forvaltning, hvis der indgås en tillægskontrakt om at en leverandør står ”stand by”.

Social- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsens supplerende svar: ” det kan i nogle tilfælde være en hensigtsmæssig konstruktion, som indebærer skyldige økonomiske hensyn, at aftale en tillægskontrakt med leverandøren om ”standby”. Kommunerne vil dog skulle foretage en konkret vurdering af dette forhold. Vurderingen vil umiddelbart skulle tage højde for, om prisen for at sikre forsyningssikkerheden med en sådan tillægskontrakt står mål med kommunens behov og alternativerne i øvrigt.”

b. spørgsmål: Vil en tillægsaftale være i overensstemmelse med udbudslovgivningen?

Økonomistyrelsens svar: Det vil naturligvis være i overensstemmelse med udbudsreglerne at fastholde den gældende kontrakt, og fx betale for ikke gennemførte kørsler i henhold til, hvad der er beskrevet i kontrakten.

Såfremt der ændres i det kontraktuelle forhold, så vil man i henhold til udbudsloven skulle vurdere, om der sker en ændring af kontrakten. Såfremt
der er tale om en ændring af grundlæggende elementer, vil tillægsaftalen skulle udbydes i ny konkurrence.

Om dette vil medføre en konkret udbudsproces vil afhænge af, om kontraktens værdi vil overskride tærskelværdien på ca. 1,6 mio.

Ud fra de oplysninger som vi indtil videre har fået, er det vores vurdering, at en tillægsaftale vil være en ændring af grundlæggende elementer, jf.
udbudslovens § 178. Dels fordi det vil ændre på kontraktens økonomiske balance til vognmandens fordel på en måde, som den oprindelige kontrakt ikke gav mulighed for, og dels fordi at ændringen medfører en udvidelse af kontraktens anvendelsesområde. Det vil dog altid afhænge af den konkrete kontrakt og af hvad der oprindeligt er udbudt.

En ændring er dog ikke grundlæggende, hvis værdien er under både de 1,6 mio. kr. og under 10 % af værdien af den oprindelige kontrakt, så dette kan naturligvis undersøges.

KL har supplerende stillet Økonomistyrelsen en række spørgsmål, som fremgår nedenfor:

c. Gælder svarene uanset, om den oprindelige kontrakt har været i offentligt udbud eller ej?

Økonomistyrelsens supplerende svar De udbudsretlige svar er primært rettet mod udbudte kontrakter, mens de øvrige svar omkring overvejelser i forhold til skyldige økonomiske hensyn gælder uanset om indkøbet har en værdi over eller under tærskelværdien.

d. Hvis den oprindelige kontrakt er indgået efter offentligt udbud indebærer svaret vel i realiteten at det kun er tillægskontrakter på
under 1,6 mio. kr. og under 10% af den oprindelige kontrakt, der kan lade sig gøre at indgå her og nu med den oprindelige leverandør? Hvilken periode skal de 1,6 mio. kr. og de 10% af den oprindelige kontrakt opgøres ud fra? Der kan være tale om løbende kontrakter, hvor den konkrete betaling afhænger af det konkrete antal leverede kørsler.

Økonomistyrelsens svar: Hvis man ønsker at indgå en ny aftale med den nuværende leverandør / ændre den indgåede aftale, så kan man uden nærmere udbudsretlig vurdering konstatere, at ændringen udbudsretligt set er mulig at lave, hvis den holder sig under både 1,6 mio. kr. og under 10 % af den oprindelige kontrakt. Er man over disse værdier, skal man foretage vurderingen i forhold til udbudsloven bestemmelser om ændringer af kontrakter. En sådan vurdering vil altid være konkret begrundet, og derfor kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget mere generelt herom. I forhold til hvordan værdien opgøres, så fremgår det af udbudsloven, at der skal sammenholdes med ”værdien af den oprindelige kontrakt.” Man må således se på hvad man i forbindelse med udbudsprocessen har fastslået som værende kontraktens maksimale værdi, ligesom det formentlig i kontrakten er beskrevet, hvor meget der efterfølgende maksimalt kan trækkes på kontrakten – altså hvor mange kørsler, der maksimalt kan foretages. De er disse værdier, som man skal forholde sig til i forbindelse med vurderingen.

e. Spørgsmålene er stillet i relation til kontrakter om persontransporter. Kan svarene også anvendes i forhold til andre typer ydelser?

Økonomistyrelsens svar: De udbudsretlige aspekter kan anvendes ift. andre typer af ydelser. Bemærk dog, at der kan gælde forskellige tærskelværdier alt afhængigt af om der er tale om varer/tjenesteydelser, bygge- og anlægsarbejder og andre sociale tjenesteydelser. Find tærskelværdierne på Konkurrence og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. 

3. Politisk aftale om en ny hjælpepakke, som skal holde hånden under frivillige organisationer på socialområdet

a. Kommunerne kan fortsat betale for socialøkonomiske virksomheder, der driver tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104

Aftaleteksten Parterne noterer sig, at socialøkonomiske virksomheder, som kommer i økonomiske problemer pga. COVID-19, har mulighed for at søge kompensation fra EM’s kompensationsordninger for løn og faste omkostninger. Parterne er enige om at præcisere over for kommunerne, at
hvis en kommune ønsker at blive ved med at betale til et tilbud, fordi den vil sikre tilbuddets overlevelse på sigt af hensyn til fx kommunens forsyningsforpligtelse efter serviceloven, giver de gældende regler mulighed for det.

b. Mulighed for at hæve takster ved COVID-19-relaterede merudgifter

Aftaleteksten Partierne er enige om at præcisere over for de sociale tilbud, at der inden for gældende regler er mulighed for at øge taksterne for sociale tilbud efter serviceloven som følge af COVID-19 relaterede ekstraudgifter. Hvis tilbuddene ikke kan afholde deres COVID-relaterede ekstraudgifter inden for deres almindelige driftsbudget, kan de således hæve deres takster, også selv om det er midt i året, så de får dækket deres merudgifter af kommunerne.

1. Opdatering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud og skoler og fritidsordninger

KL har i information 24, 26 og 27 informeret om Sundhedsstyrelsens retningslinjer for gradvis kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler og fritidsordninger.

Sundhedsstyrelsen har nu opdateret Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud og Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af skoler og fritidsordninger. Nedenfor følger en gennemgang af ændringerne i vejledningerne.

1.1. Medarbejdere i særlig risikogruppe

I begge vejledninger fremgår at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ledelsen, hvis medarbejderen har behov herfor, tager en dialog med den enkelte medarbejder med henblik på at lave en konkret og individuel vurdering for medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe.

Det fremgår af vejledningerne, at der i denne konkrete og individuelle vurdering for medarbejdere bl.a. skal inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold uden fysisk kontakt med andre, samt medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det vil være ganske få ansatte i risikogruppen, som ikke skal møde på arbejde. For eksempel vil velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde i et dagtilbud. Sundhedsstyrelsen tilkendegiver, at de vil få udarbejdet en liste med sygdomme, behandlinger og tilstande, hvor det i udgangspunktet vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at møde på arbejde.

Når Sundhedsstyrelsen udsender denne liste, informerer KL om dette.

Det fremgår også af Sundhedsstyrelsens vejledninger, at eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen skal løses lokalt. De konkrete forhold på arbejdspladsen, herunder muligheden for at opretholde god håndhygiejne og afstand til andre, skal vurderes i dialog mellem personen i risikogruppen og lederen i dagtilbuddet.

Se i øvrigt information 27 pkt. 3 om medarbejdere i risikogrupper og eventuel brug af mulighedserklæringer.

1.2 Medarbejdere med husstandsmedlemmer, der er i særlig risikogruppe og i særlig risiko

Det fremgår af begge vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, at såfremt medarbejdere bor i husstand med en person, der er i særlig risiko, kan man efter en konkret og individuel vurdering som udgangspunkt godt komme på arbejde. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapibehandling, kan dog betyde, at der skal tages særlige hensyn. Er medarbejderen i tvivl, kan medarbejderen kontakte den behandlende læge.

I forhold til dagplejere og private pasningsordninger i hjemmet fremgår det af Sundhedsstyrelsens vejledning for dagtilbud, at der skal være særligt fokus på at følge de skærpede retningslinjer og personen skal så vidt mulig opholde sig i andre rum end børnene, og som minimum med to meters afstand. Yderligere opfordres der til særligt fokus på rengøring af kontaktpunker før børnene kommer og umiddelbart lige efter de er hentet igen. Er man i tvivl, kan man kontakte den behandlende læge og lave en konkret og individuel vurdering i hjemmet.

Der henvises i øvrigt til Information 26, pkt. 1.2 fra den 11. april, hvor der er yderligere oplysninger om situationen for dagplejere.

KL henleder desuden opmærksomheden på, at der er mulighed for at medarbejdere i dagtilbud, skoler og fritidsordninger kan blive testet for COVID-19 idet det af Sundhedsstyrelsens Information til medarbejdere på skoler og fritidsordninger og Information til medarbejdere i dagtilbud fremgår følgende:

”Du kan blive testet hvis du oplever milde symptomer, som f.eks. hoste eller let feber, hvis du bor sammen med personer, der er i særlig risiko over for smitte med ny coronavirus, hvis du ikke har mulighed for at følge myndighedernes råd om at holde afstand og undgå fysisk kontakt med andre, eller hvis du har haft tæt kontakt med en person, der er smittet. Det er din praktiserende læge, der foretager en vurdering af, om du skal testes.at der kan være afstand og undgå fysisk kontakt med andre, eller hvis du har haft tæt kontakt med en person, der er smittet.

1.3 Medarbejdere med husstandsmedlemmer med påvist COVID 19 smitte

Af Sundhedsstyrelsens vejledninger fremgår det, at personer med påvist COVID-19 i så høj grad som muligt skal isolere sig i hjemmet væk fra andre i husstanden og ikke have fysisk kontakt med personer i hjemmet.

Endvidere fremgår det, at ansatte, der bor i husstand med en person, der er påvist med COVID-19, skal være særligt opmærksomme på at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd, herunder at personen med COVID-19 er isoleret fra andre i husstanden, samt være særlig opmærksom på symptomer på sygdom og blive hjemme, hvis man får symptomer.

I forhold til dagplejere og private pasningsordninger i eget hjem, med en person i husstanden der er påvist med COVID-19 og opholder sig hjemme, må dagplejeren ikke passe børn i hjemmet.

2. Har medarbejdere krav på fri med løn til at passe børn, som er syge med COVID-19 og som ikke må komme i institution?

Overenskomstens regler om barns 1. og 2. sygedag gælder fortsat. Pasning af syge børn er medarbejderens ansvar.

Skulle der opstå situationer, hvor barnets sygdom strækker sig længere end to sygedage, opfordrer KL til, at arbejdsgiver søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

3. Vedrørende fælleserklæringen – BEMÆRK HISTORISK

KL og Forhandlingsfællesskabet blev den 20. marts 2020 enige om en fælleserklæring i forbindelse med COVID-19. Med fælleserklæringen kan medarbejdere blive anvist at skulle varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end de normalt udfører deres daglige arbejde. Aftalen er gældende indtil den 31. maj 2020.

I forbindelse med genåbningen af dagtilbud og skolerne har KL modtaget nye spørgsmål til fælleserklæringen, herunder hvilke forpligtelser der består ift. drøftelse og dialog med de lokale repræsentanter af de faglige organisationer.

KL skal på den baggrund præcisere, at der så vidt muligt, og det vil sige, hvis det praktisk og tidsmæssigt kan nås, skal finde en drøftelse sted lokalt, såfremt arbejdsgiver anviser medarbejdere til at varetage andre opgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter. KL understreger vigtigheden af, at medarbejderne i videst muligt omfang tages med på råd og inddrages så tidligt som muligt i forbindelse med ændringer i arbejdsopgaverne mv. KL henleder endvidere opmærksomheden på, at ansatte, der anvises til andre opgaver, skal have den nødvendige oplæring og instruktion, ligesom at arbejdsgiver skal også tage hensyn til den ansattes faglighed, i forhold til den opgave, der skal udføres.

4. Arbejdstilsynets forlængelse af perioden af force majeure-situationen

Arbejdstilsynet har den 15. marts 2020 forlænget perioden, hvor hviletidsreglerne kan fraviges, da der foreligger en force majeure-situation. Force majeure-perioden er en midlertidig foranstaltning, der gælder frem til og med 10. maj 2020. Yderligere information findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Hermed de sidste dages spørgsmål og svar vedrørende COVID-19.

1. Vi har fået en lægeerklæring, som har et indhold, det er svært at vurdere betydningen af. Hvad skal vi gøre?

KL har fået henvendelser fra flere kommuner, der i øjeblikket modtager lægeerklæringer, som er svære at vurdere betydningen af.

Dansk Selskab for Almen Medicin har vejledt de praktiserende læger om, at de ifm. COVID-19 epidemien i en erklæring kan forholde sig til, om en medarbejder konkret tilhører en risikogruppe. Lægen kan på baggrund af en konstatering om, at medarbejderen tilhører en risikogruppe, anbefale, at medarbejderen ikke varetager jobfunktioner, hvor Sundhedsstyrelsens råd til risikogrupper ikke kan overholdes. Se informationen her

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har overfor deres medlemmer oplyst, at Sundhedsstyrelsen fastholder, at ansatte generelt godt kan møde op i dagtilbud, skole og skolefritidsordning, selv om de tilhører en af risikogrupperne i forhold til COVID-19. Endvidere, at der vil være nogle få i risikogrupperne, som ikke bør gå på arbejde eller i skole/dagtilbud.

Der er eksempler på, at lægeerklæringer er vanskelige at forstå, fx fordi erklæringen både forholder sig til, om medarbejderen tilhører en risikogruppe og indeholder anbefalinger om, at medarbejderen sendes hjem under hele COVID-19 epidemien. Sådanne lægeerklæringer harmonerer ikke med Sundhedsmyndighedernes vejledninger og arbejdsgiver kan derfor gå i dialog med den praktiserende læge om, hvordan erklæringen skal forstås.

Oplever man i en kommune, at der er mange lægeerklæringer, som er svære at forstå, eller som ikke harmonerer med Sundhedsmyndighedernes vejledninger, kan Det Kommunale Lægelaug kontaktes.

2. Er der forskel på at være i ”risikogruppe” og være i ”risiko” som medarbejder efter Sundhedsstyrelsens definitioner?

Ja. En medarbejder kan godt være i risikogruppe, uden konkret at være i særlig risiko for at blive alvorlig syg.

Risikogruppen er en generel beskrivelse af en række personer med særlige helbredsmæssige forhold. Fx er du i risikogruppe, når du er over 65 år, men det betyder ikke, at alle over 65 er i særlig risiko for at blive alvorlig syge af COVID-19. 

Se Sundhedsstyrelsens beskrivelse af risikogruppe og risiko på deres hjemmeside.

Udgangspunktet efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer er derfor, at medarbejdere der er i risikogrupper godt kan møde fysisk på arbejde. Se KL information 26, der omhandler Sundhedsstyrelsens retningslinjer herom.

3. Hvordan håndterer en arbejdsgiver medarbejdere ansat i dagtilbud og skoler, som tilhører en risikogruppe?

Man kan forestille sig følgende situationer:

1. Hvis en medarbejder er bekymret for at møde på arbejde på grund af en lidelse, skal medarbejderen kontakte sin leder. Det kan fx også være, at medarbejder er i tvivl om, hvorvidt hun er i risikogruppe. Arbejdsgiver kan bede om lægelig dokumentation for, at en medarbejder tilhører en risikogruppe.
   Det er udgangspunktet, at medarbejderen skal gå på arbejde, selv om vedkommende er i risikogruppe, hvilket arbejdsgiveren skal oplyse medarbejderen om. 
2. Hvis medarbejderen er i tvivl om, hvilke opgaver medarbejderen kan udføre henset til, at medarbejderen tilhører en risikogruppe, må medarbejderen tage kontakt til egen læge herom. Der er ikke her tale om, at arbejdsgiver anmoder om en lægeerklæring. Hvis lægen vurderer, at medarbejderen ikke er i særlig risiko, skal medarbejderen møde fysisk på arbejde.
   I det tilfælde, hvor lægen konstaterer, at medarbejderen er i særlig risiko, og lægen på den baggrund tilkendegiver, at vedkommende ikke er i stand til at udføre sine sædvanlige opgaver, anbefales det, at arbejdsgiveren i dialog med medarbejderen finder løsninger i forhold til, hvilke muligheder der er for omplacering fx uden direkte fysisk kontakt med andre.
   Hvis dialogen afføder et behov for yderligere sundhedsfaglig vurdering, kan arbejdsgiver rekvirere en mulighedserklæring.
3. Medarbejdere, der ikke kan udføre sine sædvanlige opgaver, kan anvises andre kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, jf. fælleserklæringen.
   Der er som altid - efter behov - adgang til at få yderligere dokumentation fra medarbejderens egen læge i forhold til, hvilke funktioner/foranstaltninger der skal til for, at medarbejderen kan møde fysisk på arbejde. Det er en lægelig vurdering. Arbejdsgiveren betaler for mulighedserklæringen. 
4. Hvis arbejdsgiver ikke med respekt af en mulighedserklæring kan finde funktioner, hvor medarbejder kan være fysisk på arbejde, og medarbejderen ikke kan arbejde hjemmefra, sendes medarbejderen hjem med løn.

4. Suspension af tillidsrepræsentanters valgperioder

Forhandlingsfællesskabet og KL er enige om, at der i den ekstraordinære situation under COVID-19 epidemien, hvor organisationerne kan være forhindret i at foretage nyvalg af tillidsrepræsentanter, kan ses bort fra valgperiodens ophør. Det betyder, at selvom en tillidsrepræsentant er anmeldt for en bestemt periode, dvs. at organisationen i anmeldelsen har angivet en stopdato, vil den hidtil valgte tillidsrepræsentant fortsat fungere i hvervet og fastholde sit funktionstillæg samt sin opsigelsesbeskyttelse, selvom valgperioden er udløbet, hvis organisationen ikke har kunnet foretage nyvalg på grund af COVID-19. Dette er gældende indtil den 31. maj 2020, hvorefter parterne vurderer, om der er behov for forlængelse.

KL har tilkendegivet over for Forhandlingsfællesskabet, at kommunerne kan stille som forudsætning, at tillidsrepræsentanten eller dennes organisation giver underretning til arbejdsgiver om, at der ikke foretages nyvalg, og at tillidsrepræsentanterne derfor fortsætter i hvervet.

5. Må man nævne navne på elever/medarbejdere, der er smittede med COVID-19?

Sundhedsstyrelsen har i ”Vejledning for gradvis kontrolleret genåbning af dagtilbud” (Version 3, 10. april 2020) samt ”Vejledning for gradvis kontrolleret genåbning af skoler og fritidsordninger” (Version 3, 10. april 2020) anført, at hvis en elev eller en medarbejder får symptomer på sygdom, mens de er i institution/skole, skal de hurtigst muligt tage hjem og blive der, indtil 48 timer efter de har haft sidste symptomer.

Hvis en person, der har været i institution/skole, konstateres smittet med COVID-19, skal den pågældende institution/skole informeres om det, med henblik på at de personer, den pågældende har været i nær kontakt med, informeres. Sundhedsstyrelsen anfører, at dette kan gøres ved et fælles opslag på et forældreintranet/Aula eller lign.

Nære kontakter skal efterfølgende være særligt opmærksomme på sygdomstegn og i endnu højere grad følge de generelle råd om god hygiejne, men de må som udgangspunkt gerne møde op i institutionen/skolen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ledelsen samtidig gør de berørte børn/elever, forældre og lærere, der har været en nær kontakt til den smittede opmærksom på Sundhedsstyrelsens materiale til nære kontakter.

På forespørgsel fra KL har Styrelsen for Patientsikkerhed oplyst, at oplysning om at et barn eller en medarbejder er smittet med COVID-19 er en helbredsoplysning. Der er ikke hjemmel i epidemiloven til at videregive helbredsoplysninger på navngivne personer. Reglerne om tavshedspligt gælder derfor også i denne situation. Det betyder, at navne på børn/medarbejdere, der er smittede med COVID-19, ikke må oplyses til uvedkommende. Det må konkret vurderes, hvem der er uvedkommende.

I forlængelse af statsministerens meddelelse den 6. april 2020 om genåbning af dagtilbud og skoler for 0.-5. klasse, har der i pressen været nogen uklarhed om retningslinjerne for medarbejdere i særlige risikogrupper samt hvor medarbejdere bor i husstand med personer i særlig risikogruppe. Sundhedsstyrelsen har den 10. april 2020 opdateret retningslinjerne.

Angivelsen af, hvilke forhold, der gør, at medarbejdere er i særlig risikogruppe (ældre end 65 år, visse sygdomme mv) er uændret.

Sundhedsstyrelsen har som noget nyt i pkt. 2.5. anført, at personer, der selv er symptomfri kan smitte andre 48 timer inden symptomer. Hyppig håndvask, rengøring og afstand fremhæves som bedste metoder til at undgå smitte.

Denne information er samtidig en opdatering af KL’s information 24, punkt 1b).

1. Retningslinjer for særlig risikogrupper ifm. genåbning af dagtilbud

1.1 Hvad gælder for medarbejdere i særlig risikogruppe i dagtilbud?

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 (28+0) have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at øvrige medarbejdere ikke behøver at blive omplaceret eller at arbejde hjemmefra. Det skyldes, at smitterisikoen ikke vurderes at være større i dagtilbud end den er i det omgivende samfund.

Medarbejdere, der er i tvivl om de er i særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefales af Sundhedsstyrelsen at tale med egen læge.

I de særlige tilfælde, hvor der pga. særlige forhold kan være behov for omplacering eller hjemmearbejde, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ledelsen i dagtilbuddet tager en dialog med den enkelte medarbejder med henblik på at lave en konkret og individuel vurdering for medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe.

I vurderingen kan der lægges vægt på, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den pågældende medarbejder fortsat varetager sin vanlige funktion. I vurderingen for medarbejdere skal bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold uden fysisk kontakt med andre, samt medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen skal løses lokalt.

1.2 Hvad gælder for medarbejdere, der bor i husstand med en person, der er i særlig risikogruppe?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at medarbejdere, der bor i husstand med en person, der er i særlig risikogruppe, som udgangspunkt godt komme på arbejde. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapibehandling for husstandsmedlemmet, kan betyde, at udgangspunktet fraviges fordi der skal tages særlige hensyn.

I dagplejer, hvor der i husstanden bor en person, der er i særlig risikogruppe, skal der være særligt fokus på at følge de skærpede retningslinjer, og personen skal så vidt mulig opholde sig i andre rum end børnene, og som minimum med to meters afstand.

På forespørgsel fra KL har Sundhedsstyrelsen oplyst, at der anbefales et frit gulvareal på 6 m2 pr barn i dagplejen. Dette er en fordobling af de normale anbefalinger iht. Bygningsreglementet, BR 18. Der kan være dagplejehjem, der derfor ikke kan åbne eller modtage færre børn end dagplejeren er godkendt til.

Yderligere opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at der er særligt fokus på rengøring af kontaktpunker før børnene kommer og umiddelbart lige efter, de er hentet igen.

Foranlediget af KL’s drøftelse med flere kommuner henleder KL opmærksomheden på, at dagplejen har nogle særlige rammer, da det foregår i medarbejderens eget hjem. Derfor er der også behov for særskilt opmærksomhed. Planlægning af genåbning af det enkelte dagplejehjem vil i høj grad afhænge af de helt konkrete forhold, herunder om dagplejen foregår i en lejlighed med begrænset plads, om der er mulighed for at afgrænse den del af boligen, der bruges til dagpleje mv.

Kommunernes dialog med den enkelte dagplejer, der bor i husstand med personer i særlig risikogruppe, er derfor afgørende. KL har været i kontakt med flere kommuner og har indtryk af, at der lokalt findes holdbare pragmatiske løsninger ud fra en vurdering af de helt konkrete forhold og i tæt dialog med dagplejeren. Det kan fx være løsninger, hvor dagplejeren i en periode ikke har dagplejebørnene i eget hjem, men rykker over i et lokale i dagplejens legestue, i et egnet lokale i en lukket kulturinstitution el.lign. Det kan også være løsninger, hvor dagplejehjemmet kan opdeles, sådan at husstandens personer i særlig risikogruppe ikke kommer i kontakt med børnene i dagplejen. KL opfordrer til, at der er dialog med dagplejerne og deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling om løsningen.

KL anbefaler ligesom Børne- og Undervisningsministeriet, at kommunen tager den tid det tager i forhold til at genåbne på en tryg og forsvarlig måde, og derfor også udviser naturligt og vanligt hensyn til medarbejdere, der måtte være utrygge.

I dagplejer, hvor der i husstanden er en person med påvist COVID-19, og denne opholder sig hjemme, skal dagplejeren ikke passe børn i hjemmet.

2. Retningslinjer om særlig risikogrupper ifm. genåbning af skoler (0.-5. klasse) mv.

2.1 Hvad gælder for medarbejdere i særlig risikogruppe i skoler mv.?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at medarbejdere ikke behøver ikke at blive omplaceret eller at arbejde hjemmefra. Det skyldes, at smitterisikoen ikke vurderes at være større i skoler end den er i den omgivende samfund.

Medarbejdere, der er i tvivl om de er i  særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefales af Sundhedsstyrelsen at tale med egen læge.

I de særlige tilfælde, hvor der pga. særlige forhold kan være behov for omplacering eller hjemmearbejde, anbefales ledelsen på den enkelte skole at tage en dialog med den enkelte medarbejder med henblik på at lave en konkret og individuel vurdering for medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe.

I vurderingen kan der lægges vægt på, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den pågældende medarbejder fortsat varetager sin vanlige funktion. I vurderingen for medarbejdere skal bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold uden fysisk kontakt med andre, samt medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen skal løses lokalt.

2.2 Hvad gælder for medarbejdere, der bor i husstand med en person, der er i særlig risikogruppe?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at hvis medarbejderen bor i husstand med en person, der er i særlig risikogruppe, kan man som udgangspunkt godt komme på arbejde. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapi-behandling for husstandsmedlemmet, kan betyde, at udgangspunktet skal fraviges fordi der skal tages særlige hensyn.

Det anbefales, at ledelsen på den pågældende skole iværksætter fortsat onlineundervisning af elever, der ikke kan komme i skole. Hjemsendt personale kan arbejde hjemmefra.

Hermed dagens spørgsmål og svar vedrørende COVID-19.

1. Kan kommunen skaffe mere rengøringskapacitet til genåbningen af skoler og dagtilbud?

Flere kommuner har henvendt sig til KL med spørgsmål om, hvordan de sikrer bemanding til at efterkomme de nye retningslinjer om behov for hyppigere rengøring i forbindelse med genåbningen af skole og dagtilbud. Delvis genåbning af skole og dagtilbud er ubetrådt og nyt land for
arbejdsgiver og medarbejdere, og KL opfordrer derfor generelt til dialog mellem ledere og medarbejder i denne situation med genåbningen af skoler og dagtilbud.

Sundhedsmyndighederne har i deres vejledninger om genåbning af skole og dagtilbud beskrevet konkrete tiltag i forhold til rengøring, der skal hjælpe til at forebygge smittespredningen. Den praktiske organisering og håndtering af disse tiltag drøftes og besluttes bedst lokalt.

Der er fortsat kommunale arbejdspladser, som også efter genåbningen af skoler og dagtilbud vil være lukkede. Medarbejdere, der under normale omstændigheder ville gøre rent på disse arbejdspladser eller på andre institutioner i kommunen, vil kunne blive anvist til at gøre rent på skole og dagtilbud for at understøtte sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Som
KL også skrev i Information 6, punkt 2.1, kan arbejdsgiver pålægge rengøringspersonale mer- og overarbejde i overensstemmelse med overenskomstens regler herom. Arbejdsgiver kan herudover anvise rengøringspersonalet til at arbejde på andre tidspunkter, jf. fælleserklæringen. KL understreger, at dette fortsat så vidt muligt skal drøftes lokalt, og opfordrer til, at den ansatte inddrages så tidligt som muligt.

Skulle der opstå i en situation, hvor antallet af allerede ansat rengøringspersonale ikke er tilstrækkeligt til at efterkomme kravene om rengøring, kan kommunen, jf. fælleserklæringen, ligeledes anvise medarbejdere fra andre fag- og overenskomstområder til at gøre rent på skoler og dagtilbud. KL henleder opmærksomheden på, at ansatte, der får andre opgaver, skal have den nødvendige oplæring og instruktion, således at hensyn til borgere og ansatte sikres bedst muligt. Ved anvisning til opgaver indenfor anden overenskomst/fagområde, skal arbejdsgiver også tage hensyn til den ansattes faglighed, i forhold til den opgave, der skal udføres.

Endelig kan der også være mulighed for at tilkøbe sig yderligere rengøringsydelser hos nye eller allerede eksisterende leverandører.

Den 10. april har Sundheds- og Ældreministeriet bekendtgjort, at regeringen har afsat ekstra midler til rengøring, som skal fastsættes i dialog med KL. Beløbet skal understøtte rengøring og hygiejneløft i dagtilbud, skoler, plejehjem og sociale dag- og døgntilbud. Eventuelle merudgifter vil indgå i KL’s samlede opgørelse af Corona-relaterede udgifter.

Statsministeren har på pressemøde den 6. april 2020 meddelt, at der kan ske en gradvis genåbning af visse funktioner i Danmark med virkning fra den 15. april 2020.

1. Hvad gælder for forskellige kommunale medarbejdergrupper efter statsministerens udmelding om den gradvise genåbning den 6. april 2020?

a) For medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren og området for socialt udsatte

Disse medarbejdergrupper skal arbejde som hidtil. Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 2. april 2020 for særlige risikogrupper er uændrede for medarbejdere i disse sektorer.

Det følger således af Sundhedsstyrelsens anbefaling, at alle medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe, ikke pr. automatik sygemeldes og hjemsendes under epidemien. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder foretages en konkret og individuel vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den pågældende medarbejder fortsat varetager sin vanlige funktion, ellers skal medarbejderen omplaceres til en anden opgave, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Gravide medarbejdere i 3. trimester (28. graviditetsuge) skal ud fra et forsigtighedsprincip fortsat arbejde hjemmefra, så risikoen for smitte i sidste trimester mindskes.

Medarbejdere i særlige risikogrupper skal fortsat ikke håndtere patienter eller borgere med mistanke om eller påvist COVID-19 smitte, og disse medarbejdere skal således fortsat omplaceres til andre opgaver, hvis de i deres vanlige arbejde ellers ville komme i kontakt med oplagt smitterisiko.

Læs yderligere i KL’s information 22, punk 1.

b) For medarbejdere i dagtilbud og grundskoler

Den delvise genåbning betyder, at der er nogle medarbejdergrupper, der nu skal møde fysisk på arbejde fra den 15. april 2020/det tidspunkt, hvor kommunens skole og dagtilbud er klar til at modtage børnene. Det gælder for medarbejdere i dagtilbud, dvs. kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, puljeordninger, privatinstitutioner, kommunal og privat
dagpleje, obligatoriske tilbud og private pasningsordninger. Hertil kommer medarbejdere i grundskoler, dvs. folkeskoler, fri- og privatskoler, specialskoler, interne skoler, ungdomsskolens heltidsundervisning samt SFO, fritidshjem og klub.

Elevgrupper, der er omfattet af genåbning, er 0.-5. klasse, elever i specialtilbud, specialklasser, ungdomsskolens heltidsundervisning, mv. på alle klassetrin, SFO, fritidshjem og klub (for børn til og med 5. klasse).

Sundhedsstyrelsen anbefaler ledelsen på institutionen/skolen, i dialog med den enkelte medarbejder eller forældre, at lave en konkret og individuel vurdering for børn og medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe.

I vurderingen kan der lægges vægt på, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den pågældende medarbejder fortsat varetager sin vanlige funktion, eller om barnet skal komme på dagtilbuddet/skolen. I vurderingen for medarbejdere skal bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold uden fysisk kontakt med andre, samt medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen skal løses lokalt.

Bor man i husstand med en person, der er i særlig risiko, kan man som udgangspunkt godt komme på arbejde eller i daginstitution/skole.

KL vil anmode Sundhedsstyrelsen om at angive, hvilke sundhedsfaglige forhold der gør, at man fraviger udgangspunktet om, at medarbejderen med risikopersoner i sin husstand skal komme på arbejde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at ledelsen på den pågældende skole iværksætter fortsat onlineundervisning af elever, der ikke kan komme i skole. Hjemsendt personale kan arbejde hjemmefra.

Der henvises til Sundhedsstyrelsens ”Vejledning for gradvis, kontrolleret
genåbning af dagtilbud”

samt ”Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af skoler og
fritidsordninger”

c) For medarbejdere, hvis opgaver foregår udendørs og ikke indebærer nævneværdig menneskelig kontakt

For disse medarbejdergrupper er retningslinjerne uændrede.

Medarbejderne skal således forsat arbejde som normalt, se nærmere herom i Information 13, punkt 4.

d) Medarbejdere, der ikke møder fysisk på arbejde

Medarbejdere, som arbejdsgiver vurderer, kan arbejde hjemmefra for at begrænse smittespredning, skal fortsat arbejde hjemme.

Medarbejdere, som henset til deres stilling og arbejdsopgaver ikke kan arbejde hjemme, men er hjemsendt med løn, skal fortsat undlade at komme på arbejdspladsen. Medarbejderne skal til enhver tid stå rådighed for arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren har brug for vedkommendes arbejdskraft.

2. Hvis en i husstanden er påvist med COVID-19

Sundhedsstyrelsen tilkendegiver i dagens retningslinjer for genåbning af skoler og dagtilbud, jf. ovenfor, at hvis man bor i husstand med en person med påvist COVID-19, må man gerne komme på arbejde. Der opfordres dog til, at man i sådanne tilfælde er særligt opmærksom på at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd samt være særligt opmærksom
på symptomer på sygdom og bliver hjemme, hvis man får symptomer. Personer, der forlader husstanden, skal vaske hænder lige inden hjemmet forlades.

3. Hvad gælder om medindflydelse og medinddragelse i forbindelse
med genåbningen?

En række kommuner har spurgt om reglerne for medindflydelse og medinddragelse i MED-rammeaftalen i forbindelse med genåbningen.

KL opfordrer generelt til at gå i dialog med medarbejderne og inddrage de lokale fagforeningsrepræsentanter i forbindelse med de mange spørgsmål, der opstår i forbindelse med genåbningen.

Derudover skal KL pege på, at der efter MED-rammeaftalen følger en forpligtelse til information og drøftelse ift. de beslutninger, der skal træffes i den enkelte kommune, som har konsekvenser for medarbejdernes arbejdsforhold, personaleforhold, samarbejdsforhold og arbejdsmiljøforhold. Der vil formentlig med genåbningen være behov for at træffe beslutninger, som berører et eller af flere af disse forhold, og der kan derfor være behov for at indkalde til ekstraordinære møder i MED med meget kort varsel.

Sager behandles i det MED-udvalg, der afspejler det ledelsesniveau, hvor beslutningen skal træffes, eller hvor der indstilles til politisk beslutning. Det rette niveau defineres således ud fra, hvem der træffer beslutning, ikke ud fra hvem der bliver berørt af den.

KL er opmærksom på, at der efter statsministerens udmelding om genåbning allerede i næste uge, skal træffes en række beslutninger på meget kort tid, men vil opfordre til, at kommunerne får informeret og drøftet genåbning i rette MED-udvalg inden beslutning træffes, og såfremt det viser sig umuligt orientere næstformanden i det pågældende udvalg, således at møde kan afholdes hurtigst muligt herefter og aller helst inden genåbningen iværksættes.

KL har med Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet indgået Aftale om rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt til Covid-19 beredskab (herefter Rammeaftalen om udlån), som giver mulighed for, at medarbejdere i kommuner kan udlånes til en regional arbejdsgiver og omvendt. Aftalen understøtter, at medarbejdere – såfremt der er enighed
herom – ved udlån går ind i driften hos en arbejdsgiver i en anden sektor med henblik på at understøtte en konkret efterspørgsel under Coronaepidemien. Aftalen beror således på frivillighed for alle tre parter, såvel medarbejder som arbejdsgivere.

1. Fra hvornår gælder Rammeaftalen om udlån?

Aftalen er godkendt af parterne den 3. april 2020 og træder i kraft den 6. april 2020.

2. Fra hvornår ophører Rammeaftalen om udlån?

Aftalen ophører den 31. maj 2020, medmindre andet aftales.

Udlånsaftaler, der er indgået til og med 31. maj 2020, følger vilkårene i Rammeaftalen om udlån, indtil en af parterne bringer udlånet til ophør, hvilket kan ske med dags varsel.

3. Kan medarbejdere udlånes både fra regionen til kommunen og omvendt?

Ja. Aftalen omfatter både udlån af medarbejdere fra region til kommune og fra udlån fra kommune til region.

4. Hvem afholder udgifterne for den udlånte medarbejder?

KL og Danske Regioner har aftalt, at den lånende arbejdsgiver afholder den fulde udgift forbundet med udlånet, herunder lønudgifter og udgifter i forbindelse med medarbejderens fravær fx pga. sygdom eller karantæne pga. mistanke om COVID-19. Der er lavet aftale mellem Danske Regioner og KL herom.

5. Er der krav om skriftlighed?

Ja. Der skal laves skriftlig aftale med den enkelte medarbejder om udlånet.

Derudover skal den lånende og udlånende arbejdsgiver afklare med hinanden, på hvilke nærmere vilkår udlånsaftalen indgås. Se også punkt 4 og 12.

Endelig skal den lånende arbejdsgiver meddele den udlånte medarbejder en række relevante informationer, se nærmere herom i Rammeaftale om udlån.

6. Kan man pålægge en medarbejder at blive udlånt?

Nej. Aftalen om udlån baseres på frivillighed for alle lokale parter – medarbejderen, den udlånende arbejdsgiver og den lånende arbejdsgiver. Udlånet kan således kun ske, såfremt kommunen eller regionen ønsker henholdsvis at låne og udlåne medarbejderen, og medarbejderen selv ønsker at blive udlånt.

7. Hvilke medarbejdere omfattes af Rammeaftalen om udlån?

Aftalen omfatter alene de medarbejdergrupper, hvis overenskomst eller arbejdstidsaftale dækker døgntjeneste. Det gælder fx social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialpædagoger m.fl.

Elever og studerende i lønnet praktik er ikke omfattet af Rammeaftalen om udlån.

8. Kan en medarbejder udlånes delvist, på et bestemt timetal, der ikke svarer til medarbejderen sædvanlige beskæftigelsesgrad?

Ja. Sker delvist udlån af en medarbejder, koordineres den praktiske tilrettelæggelse af tjenesten mellem den udlånende og lånende arbejdsgiver samt medarbejderen.

9. Hvad er medarbejderens vilkår under udlånet?

Den udlånte medarbejder er i udlånsperioden fortsat ansat i sin eksisterende stilling hos den udlånende arbejdsgiver.

Medarbejderen vil i udlånsperioden være omfattet af sin sædvanlige overenskomst og dermed have de samme kendte løn- og ansættelsesvilkår, overenskomstindplacering, rettigheder og pligter som hidtil. Se dog punkt 10 i forhold til selvtilrettelæggende sygeplejersker,  ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Medarbejderen er under udlånet underlagt den lånende arbejdsgivers daglige ledelse og instruktionsbeføjelse.

10. Gælder der særlige regler for ansatte på selvtilrettelæggerregler på
Sundhedskartellets overenskomst (70.01)?

Ja. KL, Dansk Sygeplejeråd og Akademikerne (ift. ergoterapeuter og fysioterapeuter) er enige om, at medarbejdere, som i deres kommunale ansættelse er omfattet af § 12C i overenskomst 70.01, og som i forbindelse med COVID-19 udlånes til en regional arbejdsgiver, under udlånet følger arbejdstidsaftalen for de kommunale døgnområder i sin helhed.

Ovenstående gælder alene udlån i medfør af aftalen. Parterne er enige om, at ovenstående konkrete løsning ikke kan danne grundlag for drøftelser mellem de lokale parter på det kommunale område, og i øvrigt ikke har relevans for forståelsen af parternes overenskomst.

KL understreger, at der med dette også menes enhver diskussion om de ovenfor nævnte selvtilrettelæggeres vilkår under COVID-19 i henhold til fælleserklæringen indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

Måtte der mod forventning opstå lokale uenigheder om ovenstående, må I kontakte KL.

11. Hvordan bringes en lokal aftale om udlån til ophør?

Medarbejder, udlånende og lånende arbejdsgiver kan bringe en udlånsaftale til ophør med én dags varsel. Der skal ikke gives begrundelse eller foretages en partshøring.

12. Hvilken arbejdsgiver har ansvaret i forbindelse med ansvarspådragende adfærd og arbejdsskader?

KL og Danske Regioner har aftalt, at den lånende arbejdsgiver friholder den udlånende arbejdsgiver for alle krav, som måtte opstå i forhold til både den udlånte medarbejder og tredjemand som følge af udlånet.

Endvidere har den lånende arbejdsgiver det fulde ansvar, herunder økonomisk, for den lånte medarbejderens eventuelle ansvarspådragende adfærd, herunder patientskader under udlånet.

Herudover har den lånende arbejdsgiver det fulde ansvar, herunder økonomisk, for eventuelle arbejdsskader, som medarbejderen måtte pådrage sig under udlånet.

Disse vilkår bør fremgå af udlånsaftalen mellem lånende og udlånende arbejdsgiver.

1. Hvordan håndteres medarbejdere, der er i risikogrupper ift. COVID-19?

Sundhedsstyrelsen har den 2. april 2020 udsendt opdaterede retningslinjer om medarbejdere i risikogrupper, som arbejder i sundheds-, social- og ældresektoren, og som i udførelsen af deres arbejdsopgaver ikke har mulighed for at opretholde Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at holde afstand og undgå mange tætte kontakter.

Den opdaterede retningslinje udvider målgruppen af arbejdsgivere, så det understreges, at der også skal tages særligt hensyn til medarbejdere på socialområdet, der tilhører en risikogruppe, og som i deres arbejde har mange og tætte kontakter.

Desuden skærpes anbefalingen, så det fremgår tydeligt, at medarbejdere i særlige risikogrupper ikke skal håndtere patienter eller borgere med mistanke om eller påvist COVID-19 smitte, og at medarbejdere, der tilhører en risikogruppe, derfor skal omplaceres til andre opgaver, hvis de i deres vanlige arbejde ellers ville komme i kontakt med oplagt smitterisiko.

Sundhedsstyrelsen anbefaler forsat ikke, at alle medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe, pr. automatik sygemeldes og hjemsendes under epidemien. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i dialog mellem arbejdsgiver og den enkelte medarbejder foretages en konkret og individuel vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den pågældende medarbejder fortsat varetager sin vanlige funktion, ellers skal medarbejderen omplaceres til en anden opgave, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Personer, der tilhører de særligt sårbare grupper fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinje på deres hjemmeside. 

Gravide i tredje trimester hjemsendes

Sundhedsstyrelsen anbefaler, for at være på den sikre side, at ingen gravide har kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller har fået bekræftet smitte med COVID-19.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip og af hensyn til det ufødte barn anbefaler Sundhedsstyrelsen endvidere, at gravide i 3. trimester (28. graviditetsuge) arbejder hjemmefra, så risikoen for smitte i sidste trimester mindskes.

Medarbejdere blandt denne gruppe (gravid i 3. trimester), som henset til deres stilling og arbejdsopgaver ikke kan arbejde hjemmefra, skal ifølge Sundhedsstyrelsen sygemeldes.

2. Kan arbejdsgiver kræve, at en sygemeldt lønmodtager tager en test?

KL har anmodet Beskæftigelsesministeriet om at oplyse, om en arbejdsgiver kan kræve, at en sygemeldt lønmodtager tager en test. Beskæftigelsesministeriet har svaret:

”En arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke pålægge en lønmodtager at blive undersøgt for smitte med eller udbrud af covid-19. Arbejdsgiver må kun anmode om undersøgelse (test), hvis forholdene ved det pågældende arbejde særligt taler herfor. Det gælder således ikke generelt i forhold til covid-19. Dette følger af lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (helbredsoplysningsloven) § 2, stk. 2.”

3. Kan arbejdsgiver bede om svar, hvis en lønmodtager får udarbejdet en test og bliver testet positiv?

KL har anmodet Beskæftigelsesministeriet om at oplyse, om en arbejdsgiver kan kræve, at en sygemeldt lønmodtager tager en test. Beskæftigelsesministeriet har svaret: 

”… Udgangspunktet er [red: således], at en arbejdsgiver ikke må spørge en lønmodtager, om den pågældende har fået covid-19, jf. [red: helbredsoplysningslovens] § 2, stk. 1. Tilsvarende har lønmodtageren ikke en oplysningspligt, hvis den pågældende er syg med covid-19 eller har mistanke om det. Det er samtidig vurderingen, at der aktuelt foreligger en særlig situation, hvorfor der kan være konkrete tilfælde fx i forhold til ansatte på hospitaler, plejehjem og lignende, som har en meget tæt kontakt med borgere, hvor det må påkræves, at arbejdsgiveren har brug for at vide, om den pågældende lønmodtager er smittet med covid-19, da der kan være en stor smitterisiko forbundet hermed, der i værste fald kan være livsfarlig. Det skal imidlertid understreges, at dette ikke gælder generelt i forhold til covid-19, men må i alle tilfælde bero på en konkret vurdering og ud fra de konkrete omstændigheder.

Helbredsoplysningsloven er dog ikke til hinder for, at en lønmodtager af egen drift giver sin arbejdsgiver helbredsoplysninger, hvilket må anses for at være mest hensigtsmæssigt, fordi der er tale om en smitsom sygdom, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser.”

1. Hvilken procedure kan arbejdsgiver anvende for at få testet medarbejdere med henblik på raskmelding?

I information 15 (pkt. 1) samt Direktørmail d. 31. marts 2020 har KL tidligere oplyst om arbejdsgivers mulighed for at få testet medarbejdere med henblik på raskmelding.

Sundhedsstyrelsen har den 1. april 2020 revideret retningslinjen til sundhedsvæsenet vedrørende test for COVID-19. Det bliver nu lettere at henvise ansatte i sundheds- og ældresektoren, ansatte, der arbejder med socialt udsatte samt ansatte der varetager helt særlige nøglefunktioner med milde symptomer til test, så det kan blive afklaret, om de udgør en smitterisiko, eller om de kan komme tilbage på arbejde.

Der henvises til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 

Med de nye retningslinjer er der indført en lempeligere procedure i forhold til anmodning om test af medarbejdere. Arbejdsgiver skal således ikke længere anvende blanketter ved henvisning til test.

Henvisning af medarbejdere med milde symptomer til test kan ske på følgende måder:

Medarbejdere der varetager helt særlige nøglefunktioner

Medarbejderens egen læge kan efter telefonisk visitation henvise patienter med milde symptomer på COVID-19 direkte til en diagnostisk test på regional COVID-19-klinik, hvis egen læge på baggrund af sin telefoniske vurdering finder, at symptomerne er forenelige med COVID-19, og at patientens tilstand ikke giver behov for yderligere klinisk vurdering af patienten. Ved vurdering af henvisning til test kan læge tage udgangspunkt i bl.a. følgende kriterier.

• Hvis patienten varetager helt særlige nøglefunktioner i samfundet, som bekræftet af personaleleder eller dennes overordnede, herunder at medarbejderen i den aktuelle situation ikke kan erstattes af andre, og at det er aftalt med medarbejderen, at denne umiddelbart møder på arbejde ved negativ COVID-19 test.

Medarbejdere på sundheds- og ældreområdet

Medarbejdere på sundheds- og ældreområdet, samt i indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, som forventes umiddelbart at genoptage funktioner, hvor der er tæt kontakt med patienter eller borgere, kan af nærmeste personaleleder, eller dennes overordnede, henvises uden om egen læge og direkte til test for COVID-19 i en regional COVID-19-klinik.

Hvis testen er negativ for COVID-19 (SARS-CoV-2), kan medarbejderen vende tilbage til arbejde. Hvis testen er positiv for COVID-19 skal den ansatte fortsætte i selvisolation indtil 48 timer efter symptomophør.

Henvisning inden for sundhedsvæsen, ældrepleje og indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet kan ske ved brug af samtykkeerklæring for medarbejder og personaleleder, via telefonisk kontakt, eller pr. mail.

Det er KL’s vurdering, at en samtykkeerklæring bør indeholde en tilkendegivelse fra arbejdsgiver om, at den pågældende medarbejder arbejder inden for sundheds- og ældreområdet eller med indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, og at arbejdsgiver anmoder medarbejderen om at blive testet. Medarbejderen samtykker til testen. Proceduren kan foregå pr. mail, som vil kunne fremvises til den regionale COVID-19-klinik.

Medarbejderen tager efterfølgende kontakt til en regional COVID-19-vurderingsenhed mhp. tid til diagnostisk test. Svaret på testen tilgår efterfølgende medarbejderen.

Det er vigtigt, at medarbejderen er informeret om, at der alene henvises til test mhp. COVID-19-status, og der ikke foretages klinisk undersøgelse, hvorfor det skal understreges over for medarbejderen, at hvis denne føler sig syg skal egen læge kontaktes mhp. en klinisk vurdering.

Der henvises til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

2. Aftale om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. covid-19 – BEMÆRK HISTORISK

2.1 Uddybning af information 19 vedrørende lærerne

KL udsendte den 1. april vejledning om håndtering af aftale om frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. COVID-19 situationen i sammenhæng med kommunernes forpligtelser til at levere nødundervisning. KL skal i den forbindelse understrege, at dette indebærer, at det er kommunen og skoleledelsens beslutning, hvordan opgaverne fordeles og i hvilket omfang aftalens muligheder for ferieafvikling mv. skal bringes i anvendelse. Men det kan ikke besluttes generelt; det følger af aftalen at det skal vurderes konkret og efter dialog med den enkelte lærer, hvor man blandt andet tager hensyn til udførelsen af nødundervisning. Det følger ikke af aftalen, at alt ferie mv. skal holdes, hvis der er opgaver, der fortsat skal løses.

2.2 Er der en frist for, hvornår frihed i uge 16 skal varsles?

Der kan maksimalt varsles 2 sammenhængende dages frihed i uge 16. Dagene skal varsles i så god tid som muligt og senest ved aftalens udløb den 13. april.

2.3 Tæller tidligere varslet afspadsering og ferie og dage fra 6. ferieuge, der afholdes i aftaleperioden 28. marts til 13. april med i de op til 5 dages frihed?

Afspadsering og ferie og dage fra 6. ferieuge afviklet i aftaleperioden fra den 28. marts til 13. april tæller med i de op til 5 dages frihed, uanset om arbejdsgiver har varslet friheden med forkortet varsel i henhold til aftalen eller efter overenskomstens normale varsel.

2.4 Kan en allerede indgået aftale om udbetaling eller overførsel af ferie og dage fra 6. ferieuge til kommende ferieår ændres?

Feriedage og dage fra 6. ferieuge kan varsles til afvikling i aftaleperioden, selv om disse er aftalt udbetalt eller aftalt overført til det kommende ferieår.

2.5 Kan arbejdsgiver pålægge en medarbejder ferie, der ikke har optjent ret til betalt ferie?

Der kan kun afvikles optjent betalt ferie. Det gælder ferie betalt af nuværende arbejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver. Dvs. fx nyuddannede uden ret til betalt ferie kan ikke pålægges at afvikle ferie, men vil dog kunne pålægges at afvikle evt. afspadsering.

3. Kan ferie, der ikke er mulighed for at afholde pga. COVID 19-situationen udskydes til næste ferieår? – BEMÆRK HISTORISK

Som det er nævnt i Aftale om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. COVID-19 situationen, anerkender parterne, at der også er en stor gruppe ansatte i kommunerne som i de kommende uger udfører kritiske og nødvendige funktioner under helt særlige vilkår, og som kan have vanskeligt ved i det hele taget at holde den ferie, som de ellers ville have holdt. Der er i dag vedtaget en lov om udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19. Loven giver hjemmel til at udskyde ikke afholdt ferie såfremt væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med COVID-19.

Arbejdsgiver skal dække et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen af ferien.

I information 17 den 27. marts 2020 fremsendte KL spørgsmål/svar vedrørende kommunens muligheder og pligter i forbindelse med, at en privat leverandør ikke kan levere, eller kommunen ikke kan modtage en ydelse fra en
privat leverandør.

Folketinget har den 31. marts 2020 vedtaget lov nr. 325 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19. Loven er trådt i kraft 1. april 2020.

Loven giver ministeren hjemmel til at udstede regler om bl.a. kommunernes adgang til, at:

• Forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 mio. kr.

• Undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører, hvis misligholdelse kan henføres til covid-19.

Social- og Indenrigsministeriet har udarbejdet en bekendtgørelse (nr. 327) og en vejledning (nr. 9174), der er trådt i kraft den 1. april 2020. Nedenfor er spørgsmål og svar i information 17 udbygget med uddrag af de svar, som er kommet i forbindelse med Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9174. Kommunerne opfodres til at læse hele vejledningen.

1. Er der tale om force majeure for kommunerne?

Økonomistyrelsens svar: En generel betingelse for, at en aftalepart kan påberåbe sig force majeure er, at parten er forhindret i at opfylde sine
forpligtelser i henhold til den indgåede aftale. Den enkelte kontrakt regulerer ofte, hvordan force majeure skal håndteres.

Der vurderes generelt ikke at foreligge en situation, hvor staten kan påberåbe sig force majeure. Statens forpligtelse er ved de fleste indkøb
hovedsageligt at betale for varer og tjenesteydelser. Dette er staten ikke forhindret i som følge af beslutningen om, at medarbejdere i staten skal
arbejde hjemmefra. Dette vurderes også at gælde det offentlige i øvrigt.

KL’s vurdering: Der er ikke forskel på statens forpligtigelser som aftager af en ydelse og kommunernes forpligtigelser. Det er derfor KL´s vurdering, at kommunerne som udgangspunkt heller ikke kan påberåbe sig force majeure. Kommunerne skal imidlertid være opmærksomme på, at der kan være kontrakter, som indeholder bestemmelser om force majeure, som vil være gældende i det konkrete kontraktforhold, og som kan adskille sig fra udgangspunktet.

2. Hvad gør vi, hvis leverandøren ikke kan levere en vare eller Ydelse til tiden?

Økonomistyrelsens svar: Regeringen har meldt ud, at den ønsker at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den ekstraordinære situation, der foreligger på grund af coronavirus.

Konkret betyder det, at statslige institutioner opfordres til at udvise fleksibilitet, hvis leverandøren fx leverer forsinket som følge af coronavirus.

KL´s vurdering: KL kan tilslutte sig, at der forsøges at udvise fleksibilitet, hvis en leverandør er forsinket som følge af coronavirus.

3. Skal vi betale en leverandør, selvom vi ikke kan modtage varen/ydelsen eller ikke under omstændighederne har behov for
ydelsen?

Økonomistyrelsens svar: Det er Økonomistyrelsens vurdering, at den aktuelle situation generelt ikke forhindrer det offentlige i at opfylde sine forpligtelser i henhold til indgåede indkøbsaftaler, hvilket almindeligvis alene er en betalingsforpligtelse.

Det offentlige er derfor som udgangspunkt forpligtet til at opfylde sine forpligtelser, selv om det offentlige meddeler en leverandør, at en aftalt leverance ikkeskal finde sted, eller anmoder om at den udskydes til et senere tidspunkt. Udskydelse af leveringstidspunktet på det offentliges
foranledning indebærer ikke i sig selv, at det offentlige ikke skal betale.

De statslige institutioner opfordres til at gå i dialog med leverandørerne om mulighederne for justeret levering i den aktuelle situation og at være
opmærksomme på, at der kan være områder med få varer og stor efterspørgsel, hvor der kan være problemer med levering. I disse situationer
opfordres der til kun bestille de nødvendige varer og ikke hamstres.

KL´s vurdering: KL anbefaler, at kommuner i en situation, hvor kommunen ikke kan modtage eller har behov for en aftalt ydelse, går i dialog med
leverandøren, hvis varen eller ydelsen med mening kan modtages af kommunen på et senere tidspunkt. F.eks. med henblik på at aftale et senere
leveringstidspunkt. Den konkrete frist for, at kommunen kan ændre leveringsmængde eller tidspunkt, vil almindeligvis afhænge af den enkelte
kontrakt eller aftale.

Hvis varen eller ydelsen ikke med mening kan modtages af kommunen på et senere tidspunkt, er situationen en anden. I nogle situationer vil kommunen her fortsat have udgifter til varen eller ydelsen, hvis der i kontrakten ikke er mulighed for at justere i leveringsmængde.

En kommune vil i en normalsituation være forpligtet til at mindske et økonomisk tab i en sådan situation, og derfor gøre brug af
bestemmelser i kontrakten om afbestilling eller senere levering af ydelsen.

Det vil som udgangspunkt kræve hjemmel, hvis kommunerne skal fravige ovenstående.

Folketinget har den 31.marts 2020 vedtaget lovforslag lov nr. 325. Social- og Indenrigsministeriet har den 1. april 2020 udstedt bekendtgørelse nr. 327 af 1. april 2020 med tilhørende vejledning nr. 9174.

SIM’s svar i vejledningen (pkt. 3.5.): Kommunen kan kun betale en leverandør, hvis kommunen kontraktretlig er forpligtet hertil. Hvis kommunen ikke er kontraktretligt forpligtet til at betale, kan kommunenikke betale.

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune er forpligtet til at betale for en ydelse, som kommunen på grund af covid-19-situationen ikke får leveret
(f.eks. fordi kommunen ikke har behov for ydelsen), beror på en fortolkning af den konkrete kontrakt og almindelige aftaleretlige regler. Problemstillingen er således ikke reguleret af loven eller bekendtgørelsen.

Da der er tale om et privatretligt spørgsmål om, hvad kommunen kontraktretligt er forpligtet til, må eventuelle uoverensstemmelser afgøres mellem kommunen på den ene side og leverandøren på den anden side.

4. Er ydelser og opgaver, som kommunerne leverer omfattet af lov nr. 325 mv, f.eks. kommunernes erhvervsmæssige udlejning af fast ejendom?

KL’s vurdering: Lov 325 med tilhørende bekendtgørelse omhandler kun den situation, hvor kommunen/regioner indkøber en ydelse fra en leverandør.

Dvs. ikke tilfælde, hvor det er kommunen/regionen, der er leverandør af en ydelse – fx som udlejer.

5. Hvem skal betale eventuelle ekstra udgifter som følge af ændrede leveringer?

Økonomistyrelsens svar: Regeringen og alle Folketingets partier har meldt ud, at de ønsker at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den ekstraordinære situation, der foreligger på grund af coronavirus.

Der er en forventning om, at leverandørerne i videst muligt omfang vil forsøge at begrænse eventuelle tab som følge af ændringerne af de
indgåede aftaler. Om offentlige institutioner er forpligtet til at friholde leverandørerne for eventuelle ekstraudgifter må bero på en konkret
vurdering.

KL’s vurdering: KL finder, at ovenstående svar fra Økonomistyrelsen også er dækkende for den vurdering, kommunerne skal fortage i forhold til, når leverandøren har ekstraudgifter.

6. Mulighederne for forudbetaling af ydelser

Statens muligheder for at forudbetale: De statslige institutioner bliver opfordret til at benytte muligheden for at forudbetale leverandørerne. Det
bliver muligt for institutionerne at forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 million kroner.

Folketinget har den 31.marts 2020 vedtaget lov nr. 325. Social- og Indenrigsministeriet har den 1. april 2020 udstedt bekendtgørelse nr. 327 af 1.
april 2020 med tilhørende vejledning (nr. 9174).

Af bekendtgørelsen fremgår, at den enkelte kommune har mulighed for, men ikke pligt til at bruge adgangen til at forudbetale.

SIM i vejledningen (pkt. 4.1) Det er en betingelse for beslutning om forudbetaling, at denne er hensigtsmæssig. Heri ligger, at kommunen i sin beslutning om forudbetaling kan og skal iagttage grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning i tilknytning til de mere fleksible rammer, som bekendtgørelsen giver.

Det betyder for det første, at det er legitimt, at kommunen konkret vurderer, at det kan være for risikabelt at forudbetale – f.eks. hvis det konkret vurderes, at der er en væsentlig risiko for, at leverandøren ikke er i stand til at levere.

Det betyder for det andet, at kommunen ikke kan forudbetale, hvis det er åbenbart, enten at ydelsen ikke kan leveres, eller at der ikke er behov for
ydelsen – medmindre kommunen efter aftalen er forpligtet til at betale. Kommunen kan som tidligere anført kun betale en leverandør, hvis kommunen/regionen kontraktretlig er forpligtet hertil. Hvis kommunen ikke er kontraktretligt forpligtet til at betale, kan kommunen/regionen ikke forudbetale.

Hvorvidt kommunen har en betalingsforpligtelse eller mulighed for afbestilling af en leverance, som kommunen ved, at kommunen på grund af covid-19-situationen ikke får leveret eller forventer ikke at få brug for, vil bero på en fortolkning af kontrakten og almindelige aftaleretlige regler, jf. afsnit 3.5 ovenfor. Dette spørgsmål er ikke reguleret af bekendtgørelsen.

Det er en betingelse for, at der kan ske forudbetaling efter § 1, at leverancen har en værdi på højst 1 mio. kr. ekskl. moms. Beløbsgrænsen vedrører enkeltleverancer. Der vil således efter omstændighederne kunne forudbetales for flere leverancer, der udspringer af samme kontrakt, selv om den samlede værdi af leverancerne overstiger 1 mio. kr. Der er endvidere hjemmel i § 1 til forudbetaling i forbindelse med rammeaftaler, hvis enkeltleverancerne er på under 1 mio. kr.

7. Undladelse af at gøre brug af misligholdelsesbeføjelser, herunder opkrævning af bod, hvis en leverandør misligholder

Finansministeriet har udarbejdet aktstykke, som giver statens institutioner mulighed for at udvise fleksibilitet i brugen af misligholdelsesbestemmelser. Det betyder, at statens institutioner kan administrere misligholdelsesbestemmelser i indgåede kontrakter under hensyn til den foreliggende ekstraordinære situation. Dette vil indebære, at statens institutioner vil kunne undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis leverandørens misligholdelse kan henføres til COVID-19-situationen.

Dette vil fx indebære, at statsinstitutioner vil kunne undlade at opkræve bod i henhold til gældende kontraktbestemmelser om forsinkelse.

Folketinget har den 31.marts 2020 vedtaget lov nr. 325. Social- og Indenrigsministeriet har den 1. april 2020 udstedt bekendtgørelse nr. 327 af 1.
april 2020 med tilhørende vejledning nr. 9174.

SIM i vejledningen (pkt. 5). Det er efter bestemmelsen en betingelse, at misligholdelsen kan henføres til covid-19-situationen. Det er op til kommunen at foretage den konkrete vurdering af, om betingelsen er opfyldt. Hvorvidt dette er tilfældet, vil bero på et skøn over de konkrete omstændigheder, og der tilkommer kommunen et bredt spillerum i vurderingen heraf.

Kommunen kan med henblik på at vurdere, om betingelsen er opfyldt, f.eks. anmode leverandøren om at redegøre for, om og hvorfor misligholdelsen er begrundet i covid-19-situationen. Det er herefter op til kommunen at vurdere, om kommunen finder, at leverandøren har givet en tilstrækkelig forklaring herpå. Der kræves ikke indhentelse af særlige erklæringer på tro og love eller fra tredjemand om begrundelsen for misligholdelse fra leverandøren.

Det er imidlertid en betingelse, at det er hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen.

Vurderingen af hensigtsmæssigheden af at anvende bestemmelsen vil afhænge af den konkrete misligholdelse og den konkrete misligholdelsesbeføjelse. Er leveringen forsinket, og kan forsinkelsen henføres til covid-19, vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at undlade at kræve bod. Det er ikke hensigten, at der kan lægges vægt på leverandørens økonomiske situation ved anvendelse af § 3 om undladelse af at anvende misligholdelsesbeføjelser i form af opkrævning af bod.

Ønsker kommunen i tilfælde af væsentlig forsinkelse at hæve kontrakten, kan kommunen med hjemmel i § 3 undlade at gøre dette, medmindre det er åbenbart, at levering ikke vil finde sted. Er leveringen mangelfuld, og kan manglen henføres til covid-19, kan kommunen med hjemmel i § 3 undlade at hæve kontrakten, forudsat at det stadig er muligt for leverandøren på et senere tidspunkt at leve op til leveringsforpligtelsen.

En beslutning om, at der ikke skal gøres misligholdelsesbeføjelser gældende, fordi misligholdelsen kan henføres til covid-19, betyder som nævnt
ikke, at kontraktens øvrige bestemmelser ikke er gældende. Det betyder f.eks., at leverandørens leveringsforpligtelse består, såfremt dette giver mening. Det giver f.eks. ikke mening at undlade at ophæve kontrakten, hvis det er åbenbart, at levering slet ikke vil (kunne) finde sted, eller fordi kommunen/regionen ikke har brug for ydelsen på et senere tidspunkt end den rettidige levering. Det er således en forudsætning for anvendelse af § 3 til at undlade at ophæve en kontrakt, at det må antages, at levering, der ikke kan ske på grund af covid-19-situationen, finder sted, når dette bliver muligt, herunder når covid-19-situationen er ophørt. Derimod vil det være lovligt at undlade at opkræve bod, selv om det står klart, at levering ikke vil kunne finde sted, heller ikke på et senere tidspunkt.

Beslutninger i henhold til bestemmelsen om at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende skal være truffet senest den 31. oktober 2020.

8. Hvilke kriterier skal/kan indgå i kommunernes vurdering af, om de ønsker at anvende mulighederne for forudbetaling og/eller
undlade af at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende?

SIM i vejledningen (pkt. 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3).: 

Leverandører til kommuner har ikke retskrav på, at kommunen forudbetaler efter §1, eller på, at kommunen undlader at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende efter § 3.

Det er således på til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt mulighederne skal anvendes.

En kommune har i den forbindelse mulighed for at fastlægge nogle generelle kriterier, f.eks. økonomiske kriterier ud fra udsigten til levering af den bestilte ydelse, som betyder, at kommunen/regionen på baggrund af de konkrete omstændigheder kan beslutte, at der ikke skal ske forudbetaling m.v.

3.2.2 Grundsætningen om saglighed og lighed

Det forudsættes, at den enkelte kommune administrerer reglerne i bekendtgørelsen i overensstemmelse med grundsætningen om saglighed og lighed i forvaltningen. Heri ligger bl.a., at den enkelte kommune ikke uden sagligt grundlag kan give enkelte leverandører fortrinsret frem for andre leverandører, der måtte være omfattet af den nuværende covid-19-situation. Den enkelte kommune vil således have pligt til at behandle virksomhederne ens, hvis de konkrete omstændigheder er ens.

Det vil i den forbindelse være sagligt at afvise anmodninger om forudbetaling og undladelse af at anvende misligholdelsesbeføjelser, hvis kommunen har begrundet mistanke om forsøg på misbrug af situationen.

Det må endvidere antages at være sagligt, at kommunen i sine overvejelser om anvendelse af bekendtgørelsens § 1 lægger vægt på, om en leverandør må antages at være økonomisk modstandsdygtig. Dette hensyn kan efter de konkrete omstændigheder såvel tale for som tale imod anvendelse af § 1 om forudbetaling. Det er ikke hensigten, at der kan lægges vægt på leverandørens økonomiske situation ved anvendelse af § 3 om undladelse af at anvende misligholdelsesbeføjelser i form af opkrævning af bod.

3.2.3 Risiko for økonomisk tab

Kommuners anvendelse af § 1 og § 3 i bekendtgørelsen indebærer en risiko for, at, at der – f.eks. på grund af leverandørens konkurs – ikke sker levering af de ydelser, der er betalt for, og betalingen derfor er helt eller delvist tabt. Desuden vil kommuner gå glip af bod i det tilfælde, hvor der træffes beslutning om ikke at opkræve bod i forbindelse med leverandørers misligholdelse som følge af covid-19.

Det ligger imidlertid i ordningen, at det er lovligt, at kommuner ved anvendelse af bekendtgørelsen påtager sig en sådan risiko, når betingelserne for
anvendelse af § 1 og § 3 i øvrigt er opfyldt.

9. Har det betydning, at kommunen har haft leverancen i udbud

SIM i vejledningen (pkt. 3.4): Udbudsloven finder uændret anvendelse. Dette gælder bl.a. reglerne om ændring af indgåede kontrakter, jf. udbudslovens §§ 178-184. Det skal derfor vurderes, om forudbetaling og fleksibel administration af misligholdelsesbestemmelser indebærer ændring af grundlæggende elementer i kontrakten og derfor ikke kan gennemføres uden gennemførelse af en ny udbudsprocedure.

For så vidt angår forudbetaling bemærkes, at den omstændighed, at der foretages beløbsmæssigt begrænsede forudbetalinger i en kortere periode, i
langt de fleste tilfælde ikke vil kunne betragtes som en ændring af et grundlæggende element i kontrakten. Det samme gælder undladelse af at gøre
misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde, hvor det ikke fremgår af kontrakten, at disse misligholdelsesbeføjelser skal gøres gældende. Er der tale
om misligholdelsesbeføjelser, der i kontrakten er formuleret som ufravigelige, bør der i langt de fleste tilfælde foretages en konkret vurdering af
spørgsmålet. Fremrykning af betaling vurderes ikke at udgøre en ændring af indgåede kontrakter, idet myndigheden eller institutionen blot undlader at udnytte en aftalt betalingsfrist.

10. Er selvejende institutioner, § 60 fællesskaber og kommunale
selskaber omfattet af lov nr. 325 mv.?

SIM i vejledningen (pkt. 3.1) Selvejende institutioners mulighed for at anvende bekendtgørelsen i forhold til deres leverandører er ikke direkte omfattet af reglerne. Den enkelte kommune eller region må beslutte, om det er hensigtsmæssigt, at selvejende institutioner i forhold til deres leverandører har adgang til de beføjelser, der er hjemlet i bekendtgørelsen, og dernæst om det er muligt at forpligte en selvejende institution – f.eks. på grundlag af driftsoverenskomsten – til at bruge reglerne efter samme retningslinjer, som kommunen/regionen beslutter at udmønte reglerne ud fra.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse for kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Kommunale og regionale selskaber er ikke omfattet af reglerne.

11. Stilles der dokumentationskrav til kommunen, hvis den gør brug af mulighederne for forudbetaling og undladelse af, at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende?

SIM i vejledningen (pkt. 3.2.4). Bekendtgørelsen stiller ikke særlige dokumentationskrav om, at kommuner skal kunne påvise, at betingelserne for anvendelse af § 1 eller § 3 er overholdt, herunder dokumentere, at misligholdelse er begrundet i covid-19-situationen, jf. § 3, jf. nærmere herom i afsnit 5. nedenfor.

Kommuner skal altid handle i overensstemmelse med grundsætningen om saglighed og lighed i forvaltningen, jf. ovenfor. For at undgå, at der kan rejses spørgsmål herom, kan kommunen overveje, hvordan kommunen generelt eller konkret kan imødegå sådanne spørgsmål. Kommunen kan vælge at fastsætte generelle forskrifter og krav om dokumentation, men der gælder ikke nærmere regler herom.

Der henvises endvidere til det nedenfor anførte under afsnit 3.2.5 om formkrav.

3.2.5 Formkrav

Der gælder ikke formkrav i forhold til den aftale, som kommuner indgår med leverandører med hjemmel i § 1 og § 3, dvs. der ikke skal udarbejdes egentlige allonger eller helt nyt aftaledokument el.lign. Det er op til kommunen at vurdere, hvad der er nødvendigt for at undgå tvivl om, hvad der er aftalt/stillet i udsigt.

1. Gælder aftalen om frihed i forbindelse med COVID-19 også for lærere?

KL har modtaget en række henvendelser om, hvordan aftalen om frihed i forbindelse med COVID-19 skal forstås på lærerområdet.

Lærere er omfattet af aftalen på lige fod med alle andre kommunalt ansatte. Hensigten med aftalen er, at frihed op til 5 dage kan holdes, hvis der ikke er tilstrækkeligt med opgaver, der skal løses, men ikke at frihed op til 5 dage ubetinget skal afholdes. Frihed gives i hele dage, og det er forudsat, at den ansatte holder fri.

Det er skoleledelsen, der vurderer, hvordan aftalen kan udmøntes på skolen. Skoleledelsen skal derfor konkret i dialog med den enkelte lærer beslutte, om læreren har opgaver, der skal løses, eller om der er mulighed for, at læreren kan holde fri.

Mange lærere har opgaver ift. nødundervisning, som skal fortsætte for at opfylde kommunens undervisningsforpligtelse overfor eleverne. Nødundervisningen tilrettelægges i forhold til den enkelte elevs behov og tilrettelægges derfor typisk af den eller de lærere, der kender eleverne. Dette udelukker imidlertid ikke, at man kan organisere nødundervisningen på en måde, hvor den for den enkelte lærer gennemføres på færre dage, der således giver mulighed for afvikling af frihed på andre dage, ligesom der kan være lærere hvor nødundervisningen naturligt falder på færre dage.

Frihed kan afvikles fra den 30. marts og til og med uge 16. En del kommuner har planlagt med arbejdsfri dage (0-dage) de tre dage før påske. Disse udligner allerede præsteret arbejdstid og er dermed ikke opsparet frihed. Planlagte arbejdsfri dage kan således holdes ved siden af de op til 5 dage, der kan afvikles frihed for i medfør af aftale om frihed i forbindelse med COVID-19.  mv.

KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har udarbejdet vedlagte brev til folkeskolerne om nødundervisning mv. i relation til COVID-19.

2. Lokale udfordringer er løst

KL specificerede i information 12, at det er den enkelte kommune, der vurderer, hvilke funktioner der skal varetages under de givne omstændigheder under henvisning til, at der lokalt var opstået udfordringer med lokale afdelinger af 3F og FOA omkring varetagelse af kritiske funktioner. På baggrund af seneste uges henvendelser fra kommunerne, er det KL’s opfattelse, at disse lokale udfordringer er blevet løst.

1. Hvad gælder for afvikling af personalesamtaler under COVID-19?

Forhandlingsfællesskabet har henvendt sig til KL, fordi der lokalt har været ønsker om at udsætte personalesamtaler i den periode, hvor statsministeren har henstillet, at alle offentlige ansatte, som ikke varetager kritiske funktioner mv. skal hjemsendes og så vidt muligt arbejde hjemmefra.

Det er op til en lokal vurdering hos den enkelte arbejdsgiver, om det vil give mening at udsætte en personalesamtale eller om formålet vil forspildes, hvis samtalen udsættes.

KL opfordrer til, at samtaler, der er uopsættelige, afvikles.

Det bemærkes, at samtaler kan afvikles både fysisk, pr. telefon og digitalt.

Hvis arbejdsgiver konkret vurderer, at en personalesamtale kan afholdes på et senere tidspunkt, har KL og Forhandlingsfællesskabet opnået enighed om, at en eventuel udsættelse af en personalesamtale begrundet i COVID-19 epidemien ikke giver adgang til at gøre passivitetsindsigelser gældende under en eventuel efterfølgende retlig prøvelse af sagerne.

Som følge af covid-19 kan der opstå udfordringer i samarbejdet mellem kommunerne og deres leverandører i forhold til fx levering af varer og ydelser mv.

Økonomistyrelsen har offentliggjort en række anbefalinger vedrørende håndtering af kontrakter med private leverandører til statens institutioner iforlængelse af præsentationen af Regeringens hjælpepakke. Spørgsmålene/svarene nedenfor beskriver Økonomistyrelsens anbefalinger. Derudover fremgår KL´s anbefalinger og vurderinger til kommunerne.

Det offentlige er derfor som udgangspunkt forpligtet til at opfylde sine forpligtelser, selv om det offentlige meddeler en leverandør, at en aftalt leverance ikke skal finde sted, eller anmoder om at den udskydes til et senere tidspunkt. Udskydelse af leveringstidspunktet på det offentliges foranledning indebærer ikke i sig selv, at det offentlige ikke skal betale.

De statslige institutioner opfordres til at gå i dialog med leverandørerne om mulighederne for justeret levering i den aktuelle situation og at være opmærksomme på, at der kan være områder med få varer og stor efterspørgsel, hvor der kan være problemer med levering. I disse situationer
opfordres der til kun bestille de nødvendige varer og ikke hamstres.

KL´s vurdering: KL anbefaler, at kommuner i en situation, hvor kommunen ikke kan modtage eller har behov for en aftalt ydelse, går i dialog med leverandøren, hvis varen eller ydelsen med mening kan modtages af kommunen på et senere tidspunkt. F.eks. med henblik på at aftale et senere leveringstidspunkt. Den konkrete frist for, at kommunen kan ændre leveringsmængde eller tidspunkt, vil almindeligvis afhænge af den enkelte kontrakt eller aftale.

Hvis varen eller ydelsen ikke med mening kan modtages af kommunen på et senere tidspunkt, er situationen en anden. I nogle situationer vil kommunen her fortsat have udgifter til varen eller ydelsen, hvis der i kontrakten ikke er mulighed for at justere i leveringsmængde. Der kunne f.eks. være tale om kørsel af skoleelever.

Udgangspunktet (uden corona) for en situation, hvor kommunen som køber af en ydelse ikke længere skal bruge/kan modtage ydelsen, er kontraktens bestemmelser, og om kontraktens bestemmelser giver mulighed for at udskyde levering/afbestille.

En kommune vil i en normalsituation være forpligtet til at mindske et økonomisk tab i en sådan situation, og derfor gøre brug af sådanne bestemmelser i kontrakten.

Det vil som udgangspunkt kræve hjemmel, hvis kommunerne skal fravige ovenstående. KL er i dialog med Social- og Indenrigsministeriet om spørgsmålet og vil vende tilbage herom.

4. Hvem skal betale eventuelle ekstra udgifter som følge af ændrede leveringer?

Økonomistyrelsens svar: Regeringen og alle Folketingets partier har meldt ud, at de ønsker at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den ekstraordinære situation, der foreligger på grund af coronavirus.

Der er en forventning om, at leverandørerne i videst muligt omfang vil forsøge at begrænse eventuelle tab som følge af ændringerne af de indgåede aftaler. Om offentlige institutioner er forpligtet til at friholde leverandørerne for eventuelle ekstraudgifter må bero på en konkret
vurdering.

KL´s vurdering: KL finder, at ovenstående svar fra Økonomistyrelsen også er dækkende for den vurdering, kommunerne skal fortage i forhold til, når leverandøren har ekstraudgifter.

5. Mulighederne for forudbetaling af ydelser

Statens muligheder for at forudbetale: De statslige institutioner bliver opfordret til at benytte muligheden for at forudbetale leverandørerne. Det bliver muligt for institutionerne at forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 million kroner.

KL afventer Folketingets behandling af lovforslag L 153, der den 26.3.2020 er fremsat af social- og indenrigsministeren, der vil give svar på, i hvilket omfang kommunerne kan eller skal følge statens opfordring.

6. Undladelse af at gøre brug af misligholdelsesbestemmelser, herunder opkrævning af bod, hvis en leverandør misligholder

Finansministeriet har udarbejdet aktstykke, som giver statens institutioner mulighed for at udvise fleksibilitet i om misligholdelsesbestemmelser. 

Det betyder, at statens institutioner kan administrere misligholdelsesbestemmelser i indgåede kontrakter under hensyn til den foreliggende ekstraordinære situation. Dette vil indebære, at statens institutioner vil kunne undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis leverandørens misligholdelse kan henføres til COVID-19-situationen. Dette vil fx indebære, at statsinstitutioner vil kunne undlade at opkræve bod i henhold til gældende kontraktbestemmelser om forsinkelse.

KL afventer Folketingets behandling af lovforslag L 153, der den 26. marts 2020 er fremsat af social- og Indenrigsministeren, der vil give svar på, i hvilket omfang kommunerne kan eller skal følge statens opfordring.

Information 16 - spørgsmål og svar COVID-19

Rigtig mange kommunalt ansatte møder stadig ind på arbejde, mere eller
mindre som de plejer, men under vanskelige omstændigheder. Det gælder
bl.a. på ældre- og sundhedsområdet og det sociale område og områder, der løser nødvendige opgaver i tilknytning til de kritiske funktioner.

Dertil kommer, at en stor del af de resterende kommunalt ansatte siden d.
13. marts 2020 har løst en række opgaver hjemmefra. En del af de medarbejdere har allerede eller vil komme til at opleve, at der blive brug for dem på andre områder end det område, hvor de normalt arbejder. Det kan fx være husassistenten i en lukket daginstitution, som bliver flyttet til at løse køkkenopgaver på et plejehjem eller en pædagog fra samme institution, som flyttes til opgaver på en socialpædagogisk døgninstitution.

For en del af de kommunalt ansatte gælder, at der ikke eller kun i begrænset omfang er mulighed for at anvise dem arbejdsopgaver, som kan løses hjemmefra. Desuden vil den forlængede hjemsendelsesperiode betyde, at der kan være behov for, at den lokale ledelse konkret tager stilling til, om det fortsat er relevant at bede den enkelte medarbejder løse opgaver hjemmefra.

Det er som hidtil arbejdsgiver, der vurderer hvilke opgaver der kan og skal
løses under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Med aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. Covid-19 er parterne på KL’s område enige om, at ansatte skal afvikle op til 5 dages frihed, hvis de i perioden 28. marts – 13. april 2020 efter ledelsens beslutning ikke anvises arbejdsopgaver i hele eller dele af perioden.

Aftalen giver rammen for, at arbejdsgiver vurderer hvilke medarbejdere, der skal afvikle frihed nu, og dermed står klar uden at skulle afvikle ferie mv. når hverdagen bliver mere normal igen.

A. Formål og baggrund

• Formålet med aftalen er at bidrage til, at kommunen står bedre rustet
  i forhold til håndtering af opgaveefterslæb, når der vendes tilbage
  til normalsituationen.
• Aftalen sikrer som noget nyt kommunerne mulighed for at pålægge ansatte at afvikle frihed ved brug af dage fra 6. ferieuge.

B. Hvem er omfattet af aftalen?

• Aftalen omfatter alle ansatte i KL’s forhandlingsområde, herunder
  ansatte i selvejende institutioner med hvilken kommunen har indgået driftsoverenskomst og i virksomheder, der har bemyndiget KL til
  med bindende virkning at indgå overenskomster mv.
• Det er arbejdsgiver, der anviser, om medarbejderen i perioden skal
  udføre arbejdsopgaver eller om medarbejderen skal afvikle frihed.
  Arbejdsgiver bør tage konkret stilling hertil, så der i forhold til medarbejdere,
  der ikke møder fysisk på arbejde, ikke opstår tvivl om, hvorvidt
  de skal afvikle frihed eller ej.
• Arbejdsgiver kan løbende i perioden fra 28. marts-13. april 2020 vurdere
  og træffe beslutning om, at den enkelte medarbejder skal afvikle
  frihed eller at medarbejderen skal løse konkrete arbejdsopgaver.
  
  

  C. Hvem beslutter og hvilken frihed?

• Aftalen betyder, at ansatte i aftaleperioden efter arbejdsgivers beslutning
  skal afvikle op til 5 dages frihed.
• Der kan til afvikling af denne frihed anvendes feriedage, dage fra 6.
  ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Det er arbejdsgiver, der efter
  dialog med den ansatte beslutter, hvilken type frihed, der skal afvikles.
  Efter ønske fra medarbejderen kan arbejdsgiver tiltræde, at der
  anvendes omsorgsdage eller seniordage.
•  Feriedage, dage fra 6. ferieuge eller afspadsering mv., der allerede
  er afviklet i perioden fra 13.-27. marts 2020 medregnes ved opgørelsen
  af de op til 5 dages frihed.
• Arbejdsgiver beslutter efter dialog med den ansatte, hvornår friheden
  skal afvikles. De op til 5 dages frihed kan placeres i perioden
  28. marts-13. april 2020, men parterne er enige om at opfordre til, at
  det lokalt overvejes, om man kan placere 3 dage op til påske den 6.-
  8. april og 2 sammenhængende dage efter påske i uge 16.
• Er der planlagt ferie i perioden fra den 14. april til den 30. april 2020,
  kan denne fremrykkes til afvikling inden den 13. april. Bemærk dog,
  at arbejdsgiver skal erstatte et eventuelt økonomisk tab, som medarbejderen
  måtte lide som følge af fremrykningen. 
  
  

  D. Med hvilket varsel kan medarbejderen pålægges at afvikle frihed?

• Afvikling af frihed kan varsles med 1 dags varsel.
• Parterne opfordrer dog til, at afvikling af frihed udmeldes til den ansatte
  så tidligt som muligt.
• Ved fremrykning af ferie, jf. ovenfor, er varslet ligeledes 1 dag.
• Friheden skal afvikles i hele dage, og den ansatte skal ikke udføre
  arbejde på disse dage

1. Kan arbejdsgiver få testet medarbejdere med henblik på raskmelding?

Nærmeste personaleleder, eller dennes overordnede, kan efter Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer henvise en medarbejder til vurdering og test i en regional COVID-19-vurderingsenhed med henblik på hurtig raskmelding. Lever den ansatte op til følgende kriterier, kan vedkommende henvises til test:

• Har lette luftvejssymptomer, som ved negativ test for COVID-19 umiddelbart vil kunne genoptage arbejde.
• Varetager en kritisk funktion i sundhedsvæsenet, ældreplejen, indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, eller i andre helt særlige nøglefunktioner i samfundet.
• Personaleleder eller dennes stedfortræder skal bekræfte, at medarbejderen i den aktuelle situation ikke kan erstattes af andre, og at det er aftalt med medarbejderen at denne umiddelbart møder på arbejde ved negativ COVID-19 test.

Henvisningen indenfor sundhedsvæsen, ældrepleje og indsatser for socialt udsatte sker ved brug af en blanket, som myndighederne er ved at udarbejde. KL udsender denne blanket, så snart den er KL i hænde. Rigspolitiet udarbejder ligeledes en blanket til anvendelse for ansatte i andre særlige nøglefunktioner i samfundet.

Er testen negativ, kan den ansatte vende tilbage på arbejde så snart testresultatet foreligger.

Er testen positiv, skal den ansatte fortsætte i selvinitieret selvisolation indtil 48 timer efter symptomfrihed, og skal holde afstand til øvrige medlemmer i husstanden.

KL gør opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen i sine nye retningslinjer lægger op til, at følgende prioriterede rækkefølge anvendes til testning af personer med mistanke om COVID-19:

1. Allerede indlagte patienter eller patienter, der indlægges.
2. Udbrudshåndtering på plejecentre, bosteder, lukkede institutioner og andre rammer, hvor det kan være svært at sikre isolation, afstand og hygiejne m.v.
3. Særligt sårbare individer, herunder personer i særlige risikogrupper.
4. Medarbejdere i kritiske funktioner, der ikke umiddelbart kan erstattes, med henblik på raskmelding.

2. Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til ansatte, der tilhører særlige risikogrupper, herunder gravide, i sundheds- og ældresektoren?

Sundhedsstyrelsen udsendte den 13. marts et notat om arbejdsgivers håndtering af COVID-19 overfor ansatte i sundheds- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper. Notatet er omtalt i Information 8, punkt 4.

Sundhedsstyrelsen er blevet gjort opmærksom på lokale og regionale forskelle på, hvordan arbejdsgivere efterlever styrelsens anbefalinger. Det har givet anledning til, at styrelsen har genfremsendt anbefalingerne den 24. marts 2020.

Skrivelsen fra Sundhedsstyrelsen er vedhæftet i Direktørmailen af 26. marts 2020.

3. Foreligger der en force majeure-situation i arbejdsmiljølovens forstand, så hviletidsreglerne kan fraviges?

Arbejdstilsynet har den 26. marts 2020 forlænget perioden, hvor hviletidsreglerne kan fraviges, da der foreligger en force majeure-situation. Force majeure-perioden gælder derfor foreløbigt frem til og med 13. april 2020. Yderligere information herom findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

I det omfang kommunen vælger at fravige hviletidsreglerne, skal der gives kompenserende hvileperioder. I kan også læse mere herom på Arbejdstilsynets hjemmeside.

4. Kan COVID-19 være en arbejdsskade?

KL har drøftet spørgsmålet med Arbejdstilsynet. De anbefaler, at man følger den vejledning, der er givet på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) hjemmeside, som findes her: https://www.aes.dk/da/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2020/4_marts_coronavirus.aspx

Smitte med COVID-19 er som udgangspunkt ikke en arbejdsskade. Smitte med COVID-19 vil dog i nogle tilfælde efter en konkret vurdering kunne anerkendes som arbejdsskade – enten en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Vejledningen til arbejdsgivere er, at man kun skal anmelde det, at en medarbejder er smittet med COVID-19, som en arbejdsskade, hvis:

• Diagnosen COVID-19 (corona) er stillet
• Der er sandsynlighed for, at medarbejderen er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde
• Der er udsigt til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, eller hvis medarbejderen er sygemeldt mere end 5 uger
• Der skal ikke ske anmeldelse alene på grund af smitterisiko eller karantæne på virksomheden.

1. Forpligter fælleserklæringen arbejdsgiver til at indgå lokale aftaler med de faglige organisationer?

KL opfordrer generelt til lokal dialog med organisationerne og medarbejderne.
Fælleserklæringen stiller krav om, at det så vidt muligt drøftes lokalt,
såfremt arbejdsgiver anviser medarbejdere til at varetage andre opgaver, på
andre tidspunkter og lokaliteter. Desuden understreger KL vigtigheden af, at
medarbejderne i videst muligt omfang tages med på råd og inddrages så tidligt som muligt i forbindelse med ændringer i arbejdsopgaverne m.v.

Fælleserklæringen stiller ikke krav om, at arbejdsgiver indgår lokale aftaler
med de faglige organisationer, dette er en mulighed. Desuden indeholder
fælleserklæringen ikke et krav om frivillighed hos den enkelte medarbejder,
førend arbejdsgiver kan anvise til andre opgaver, tidspunkter og lokaliteter.

Anvisningen af ansatte fra et overenskomst-/fagområde til et andet, sker
med afsæt i den ansattes eksisterende overenskomst og aftale. Dette betyder, at den ansatte fortsætter med sin sædvanlige løn og får udbetalt eventuelle ulempetillæg og betaling for mer- og overarbejde i henhold til den ansattes gældende overenskomst og aftaler. Der kan naturligvis lokalt aftales andre løsninger, f.eks. hvis en anden honorering vurderes mere rimelig, men der er ikke et krav herom.

2. Suspenderer fælleserklæringen varslingsreglerne i KL’s overenskomster og aftaler?

Varslingsreglerne i KL’s overenskomster og aftaler, herunder varslingsreglerne i aftalerne om arbejdstid på det kommunale døgnområde, gælder fortsat. Fælleserklæringen sætter ikke disse varslingsregler ud af kraft. Arbejdsgiverne må derfor forvente en mindre forøgelse af udgifterne i den forbindelse, der må betragtes som en kriseomkostning i den situation, vi er i nu.

De individuelle varslingsregler i forbindelse med væsentlige vilkårsændringer har fælleserklæringen omvendt sat ud af kraft i perioden.

1. Kan arbejdsgiver generelt for alle faggrupper afvise afholdelse af barns 1. og 2. sygedag?

Hvorvidt der skal gives adgang til frihed på barns 1. og/eller 2. sygedag afhænger af en konkret vurdering af den driftsmæssige situation sammenholdt med barnets alder og sygdommens karakter i hvert enkelt tilfælde.

Under de ekstraordinære omstændigheder, som COVID-19 medfører, kan det dog ikke udelukkes, at der kan være konkrete arbejdspladser, hvor ledelsen under hensyn til udviklingen af COVID-19 er nødsaget til for en periode at afvise frihed ifm. barns 1. og 2. sygedag. Ledelsen vil være forpligtet til løbende at tage bestik af den driftsmæssige situation på arbejdspladsen.

2. Kan medarbejdere blive væk fra arbejdet pga. bekymring for at blive smittet med COVID-19?

Medarbejdere må ikke undlade at tage på arbejde, fordi de er bekymret for at blive smittet med COVID-19.

Hvis bekymringen skyldes, at man tilhører en risikogruppe, hvor man er særligt udsat for at blive alvorligt syg, hvis man smittes med COVID-19, bør medarbejderen gøre sin arbejdsgiver opmærksom herpå.

Arbejdsgiver skal følge Sundhedsstyrelsens anbefaling, som er, at medarbejdere i sundheds-og  ældresektoren som er i risikogrupper undgår oplagt risiko for smitte, dvs. ikke håndterer patienter, der er mistænkt for eller smittet med COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at arbejdsgiver og den enkelte ansatte sammen vurderer, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at vedkommende fortsætter med sin vanlige funktion eller, om der kan findes andre løsninger, fx i form af tildeling af andre opgaver uden oplagt smitterisiko. Efter KL’s opfattelse kan samme fremgangsmåde med fordel anvendes i omsorgssektoren, fx på botilbud, hvis der er beboere, der er syge med COVID-19.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at medarbejdere i risikogruppen pr. automatik sendes hjem eller sygemeldes.

3. Kan frister for forhandling af afskedssager og indbringelse for afskedsnævn suspenderes?

KL har været i dialog med Forhandlingsfællesskabet om håndteringen af afskedssager og har i den forbindelse skrevet følgende til Forhandlingsfællesskabet:

”KL har bemanding, som kan håndtere indkomne afskedsnævnsbegæringer og anmodninger om forhandling inden for de frister, som gælder i vores overenskomster og aftaler. KL er af den opfattelse, at forhandlinger skal afvikles inden for de frister, som er nævnt i vores overenskomster og aftaler.

Hvis omstændighederne ikke tillader fysisk tilstedeværelse, kan forhandlingen foregå på skriftligt grundlag, pr. telefon eller digitalt. KL vil henset til de særlige omstændigheder, som COVID-19 medfører, acceptere eventuel lokal enighed om suspension af frister for forhandling i konkrete afskedssager.

KL er indstillet på, at eventuelle overskridelser af frister for indbringelse af sager for afskedigelsesnævn, ikke skal have præklusiv virkning, hvis forsinkelsen skyldes, at den faglige organisation har været optaget af opgaver ifm. håndteringen af COVID-19.”

Flere kommuner har fået henvendelser fra faglige organisationer om generelle suspensionsaftaler og fravigelse af forældelsesreglerne. KL finder ikke grundlag for at indgå generelle aftaler om suspension af frister i overenskomster og aftaler og ej heller for at fravige forældelsesreglerne.

4. Er det kun kritiske funktioner, kommunerne må bede sine medarbejdere om at løse?

KL skrev i information 12, at ikke mindst i lyset af, at statsministeren den 23. marts 2020 har forlænget den periode, hvor den offentlige sektor kører på lavere blus til og med den 13. april 2020, må arbejdsgiveren vurdere, hvilke tiltag dette giver anledning til.

Henset til at der er tale om en længere periode kan der således opstå en situation, hvor det er hensigtsmæssigt at løse andre nødvendige opgaver.  Det beror på en arbejdsgivervurdering, hvilke opgaver der konkret kan være tale om.

KL kan supplerende oplyse, at Statsministeriet på ministeriets hjemmeside som eksempler tilkendegiver, at offentligt ansatte, hvis opgaver foregår udendørs og ikke indebærer nævneværdig menneskelig kontakt, kan arbejde som normalt. Dette kan således indgå i arbejdsgiveren vurdering af, hvilke opgaver kommunen beder sine ansatte om at løse. Det gælder stadig, at organiseringen af arbejdet skal respektere sundhedsmyndighedernes retningslinjer om at holde afstand osv.

Statsministeriet tilkendegivelse kan findes her:

https://www.regeringen.dk/nyheder/pressemoede-i-spejlsalen-om-covid-19/

KL er i dialog med myndigheder m.fl. om betydningen heraf for bl.a. genbrugspladser. KL vender tilbage med mere information herom.

1. Er det kun kritiske funktioner kommunerne må bede sine medarbejdere om ar løse?

FOA og 3F har overfor en række kommuner udtalt, at de medarbejdere, der skal gå på arbejde i kommunerne alene, er dem, der løser ”kritiske funktioner”. Medarbejdere der fx løser rengøringsopgaver på skoler eller passer grønne områder kan derfor ifølge organisationerne ikke kaldes på arbejde som følge af statsministerens hjemsendelse af den offentlige sektor med virkning fra den 16. marts 2020.

KL skal understrege, at det er den enkelte kommunale arbejdsgiver, der vurderer, hvilke funktioner der skal varetages under de givne omstændigheder. Ikke mindst i lyset af, at statsministeren d.d. har forlænget den periode, hvor den offentlige sektor kører på lavere blus til og med den 13.april 2020, må arbejdsgiveren vurdere, hvilke tiltag dette giver anledning til. Det forhold at der er tale om en længere periode kan således medføre, at der opstår hensyn, hvor andre nødvendige opgaver nu også skal løses. Der kan fx være opgaver som hovedrengøring af skoler og pasning af grønne områder. Dette skal naturligvis organiseres således, at kommunerne respekterer de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne har meldt ud om at holde afstand osv.

Såfremt de faglige organisationer ikke respekterer dette, er kommunerne velkommen til at kontakte KL.

2. Skal kommunerne forlænge uddannelsesaftalen for de elever, der har fået udskudt afsluttende prøve?

Ja. Det er vigtigt, at elevernes uddannelsesaftale ikke løber ud, selvom den afsluttende prøve er blevet udskudt. For elever, hvis uddannelsesaftale udløber i uge 13 eller 14, vil det i første omgang være tilstrækkeligt at forlænge aftalen med op til en uge, idet det forudsættes, at skolerne søger at få afviklet de afsluttende prøver hurtigst muligt.

2.1 Er der mulighed for forlængelse af praktikuddannelsen?

Hvis elev og arbejdsgiver indgår aftale om en ændring i elevens skole/praktikplan med henblik på, at eleven som del af sin praktik indgår i kommunens beredskab, er der mulighed for at forlænge praktiktiden i op til to mdr. Forlængelsen skal være begrundet i, at eleven indgår i kritiske samfundsfunktioner. Forlængelsen vil indebære en forlængelse af elevens samlede uddannelsestid.

2.2 Hvad gælder for elever, der har fået deres opstart på hovedforløbet udskudt?

Elever kan starte på hoveforløbet uden at have aflagt grundforløbsprøven. De elever, der har fået udskudt deres opstart på hovedforløbet forudsættes derfor at starte hurtigst muligt.

Se yderligere: Eud-nødbekendtgørelsen (nr. 255 af 21. marts 2020) der findes på retsinformation:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=213541, samt spørgsmål/svar til bekendtgørelsen på www.uvm.dk.

1. Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig, hvis en medarbejder ikke kan møde på arbejde efter ferie som følge af fx udrejseforbud, flyveforbud, mv.?

Hvis hjemrejse forhindres som følge af flyselskabets aflyste flyafgange, vil der være tale om lovligt forfald, men medarbejderen vil ikke have ret til løn under fraværet.

2. Kan arbejdsgiver stadig indhente en straffe-/børneattest under COVID-19 krisen?

Politiet har oplyst, at anmodninger om udstedelse af straffe- og børneattester til det offentlige er højt prioriteret, og anmodninger om attester vil fortsat blive behandlet under COVID-19 krisen. Aktuelt bliver anmodningerne behandlet indenfor få timer.

Offentlige myndigheder kan kontakte Politiets Administrative Center (PAC), Kriminalregisteret på direkte telefon 2933 2284 eller på mail mvjyl-pac-kr@politi.dk, hvis der måtte være konkrete spørgsmål.

Hermed dagens spørgsmål og svar vedrørende COVID-19.

Myndighederne har opdateret retningslinjerne i forhold til blandt andet hjemvendte medarbejdere og medarbejdere i risikogrupper i og uden for ældre-, sundheds- og i området for socialt udsatte. Derfor er der i punkt 1-5 opdaterede samlede retningslinjer.

1. Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til medarbejdere uden for ældre-, sundhedssektoren og området for socialt udsatte, som kommer hjem fra rejser i udlandet?

Sundhedsstyrelsen har opdateret deres retningslinjer. Det fremgår heraf, at alle danskere, der kommer hjem fra udlandet, opfordres til at opholde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst.

2. Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til medarbejdere, som arbejder i ældre-, sundheds- og området for socialt udsatte, og som kommer hjem fra rejser i udlandet?

Medarbejdere, der er beskæftiget i ældre-- og sundhedssektoren eller området for socialt udsatte, skal kontakte deres arbejdsgiver ved hjemkomst for at aftale nærmere om tilbagevenden til arbejdet.

Arbejdsgiver skal foretage en konkret vurdering af, hvornår den enkelte medarbejder kan påbegynde arbejde efter hjemkomst. Arbejdsgiver kan efter en konkret vurdering beslutte, at medarbejderen skal komme på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.

3. Hvornår skal medarbejdere vende tilbage på arbejde efter sygdom?

Medarbejdere, som har symptomer på COVID-19, skal blive hjemme indtil 48 timer efter symptomophør.

Symptomer på COVID-19 er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

4. Medarbejdere i risikogrupper

Sundhedsstyrelsen har opdateret sin vejledning i forhold til, hvem der er i særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom, herunder tilføjet. Det drejer sig bl.a. om ældre over 65 år samt en række personer med kroniske sygdomme. De opdaterede vejledninger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside punkt 1 under særlige risikogrupper. Dette spørgsmål er tidligere behandlet i Information 8 punkt 4.

5. Hvad gælder for medarbejdere, som har været i nær kontakt med en bekræftet COVID-19 smittet?

Bemærk, at Sundhedsstyrelsen den 18. marts 2020 har opdateret deres retningslinjer for, hvordan arbejdsgiver og medarbejder i ældre-, sundheds- og omsorgssektoren skal forholde sig, hvis en medarbejder har været i nær kontakt med en bekræftet COVID-19 smittet. Dette spørgsmål er tidligere behandlet i Information 8 punkt 3.

De nye retningslinjer er udvidet til at angå både medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren og nu også medarbejdere i indsatser for socialt udsatte.

Retningslinjerne betyder, at medarbejdere uden symptomer eller banale symptomer, som ikke er forenelige med COVID-19 skal gå på arbejde som normalt. Medarbejdere med lette luftvejssymptomer må ikke gå på arbejde. Se mere på side 9 i Sundhedsstyrelsens retningslinjer håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet

6. Må en medarbejder, der er hjemsendt, og som ikke har opgaver, der kan løses hjemmefra, stille sig til rådighed for ulønnede opgaver i samfundet?

Medarbejdere, der er hjemsendt og som ikke har arbejdsopgaver, som kan løses hjemmefra, skal fortsat stå til rådighed for kommunen. KL opfordrer til, at arbejdsgiver og medarbejder har dialog om mulighederne i den konkrete situation.

7. Hvilke regler gælder for afvikling af flekstimer, er det de samme regler, som der gælder for afspadsering?

De to begreber ”afspadsering” og ”flekstid” vedrører to forskellige forhold. Regler om afvikling af afspadsering gælder derfor som udgangspunkt ikke i forhold til flekstimer.

Flere overenskomster på det administrative område åbner mulighed for, at der lokalt kan etableres ordninger om flekstid, men overenskomsterne indeholder ikke specifikke regler om de nærmere rammer og vilkår i sådanne ordninger.

Flekstid er normaltimer, der optjenes og afvikles efter nærmere lokalt fastsatte retningslinjer eller efter en lokalt indgået aftale i den enkelte kommune. Reglerne rummer typisk en gensidig fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Hvis der lokalt er behov for, at der optjenes eller afvikles flekstid på en anden måde end den normale praksis, må det som udgangspunkt ske efter lokal dialog.

Hermed dagens spørgsmål og svar vedr. COVID-19.

 1. Hvordan skal medarbejdere, som kommer hjem fra risikoområder forholde sig ved hjemkomst?

KL skrev i Information 8 af 16. marts 2020, hvordan arbejdsgivere skal forholde sig til medarbejdere, som er i nær kontakt med COVID-19 smittede og medarbejdere, som tilhører særlige risikogrupper.

KL’s udmelding baserede sig på Sundhedsstyrelsens udmeldinger af 12., 15 og 16. marts 2020.

Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres rejsevejledninger. Det fremgår heraf, at ministeriet opfordrer borgere, som kommer hjem fra risikoområder (røde og orange områder), til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Udenrigsministeriet har dags dato tilføjet, at personale i ældre- og sundhedssektoren skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som var dem, som KL refererede i Information 8 i går.

Myndighedernes udmeldinger har den konsekvens, at medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren, som er i nær kontakt med personer, som er syge med COVID-19, skal gå på arbejde, indtil de evt. mærker symptomer på COVID-19. Modsat opfodrer myndighederne medarbejdere, som kommer hjem fra et risikoområde/rødt eller orange område, til at være hjemme i 14 dage, uanset om de mærker symptomer på COVID-19 eller ej.

KL er opmærksom på, at myndighedernes udmeldinger kan skabe usikkerhed og KL har bedt myndighederne forholde sig hertil. Vi vender tilbage til spørgsmålet, så snart vi har et svar.

2. Kan man inddrage planlagt ferie og i givet fald med hvilket varsel?

Når ferien først er fastlagt, kan den som udgangspunkt ikke ændres, medmindre det aftales. I helt særlige undtagelsestilfælde har arbejdsgiver mulighed for at ændre planlagt ferie, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

• Der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn
• Den opståede situation er upåregnelig for arbejdsgiveren
• Det skal være nødvendigt at ændre ferien for netop denne medarbejder

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at bestemmelsen kan finde anvendelse i denne særlige situation med COVID-19, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. 

Det betyder, at der skal være tale om en konkret vurdering i forhold til den enkelte kommunes drift og behovet for den konkrete lønmodtager. Et eksempel kunne være inddragelse af ferie for sundhedspersonale, som er nødvendige for at løse opgaver i forbindelse med COVID-19.

Medarbejderen har ret til at få erstattet et eventuelt tab som følge af inddragelse af ferien.

3. Kan arbejdsgiver fastholde, at planlagt ferie for medarbejdere, som er omfattet af regeringens tiltag af 11. marts 2020, skal afvikles? 

Mange kommunale medarbejdere arbejder hjemmefra i det omfang arbejdet tillader det.

Beskæftigelsesministeriet har derfor vurderet, at der ikke er tale om en feriehindring i denne situation. Det betyder, at planlagt ferie som udgangspunkt afvikles, se dog punkt 2 om mulighed for inddragelse af allerede fastlagt ferie.

Information 8 - Spørgsmål og svar om COVID-19

Hermed dagens spørgsmål og svar vedrørende COVID-19.

1. Hvad gælder i forhold til afspadsering?

Afspadsering kan varsles til afholdelse i overensstemmelse med overenskomsternes regler herfor. KL opfordrer til, at afspadsering sker i dialog med den enkelte medarbejder, og under hensyntagen til, at man når epidemien er ovre, hurtigt kan komme op på fuld kapacitet igen.

2. Hvad betyder ændringen af sygedagpengereglerne for kommunerne som arbejdsgiver?

Beskæftigelsesministeren har fremsendt et forslag om ændring af lov om sygedagpenge, der har til formål at afværge store økonomiske konsekvenser for arbejdsgivere som følge af udbruddet af COVID-19. Ændringsforslaget udvider kommunerne som arbejdsgiveres adgang til sygedagpengerefusion.

Under normale omstændigheder gælder en såkaldt arbejdsgiverperiode på 30 dage. Det vil sige, at for medarbejdere, der ikke har ret til løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiver sygedagpenge, og for medarbejdere, der har ret til løn under sygdom, har arbejdsgiver ret til sygedagpengerefusion efter 30 dages sygefravær.

Udvidelsen af reglerne om sygedagpengerefusion kommer til at betyde, at kommunen som arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag i to situationer, forudsat at de sædvanlige betingelser for sygedagpengerefusion i loven er opfyldt:

1. Kommunen som arbejdsgiver har adgang til refusion, hvis medarbejderens sygefravær skyldes COVID-19.

2. Kommunen som arbejdsgiver har adgang til refusion, hvis medarbejderen ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19.

I forhold til situation 2 fremgår det af bemærkningerne til ændringsforslaget, at de situationer, hvor medarbejdere har været sat i karantæne af sundhedsmyndighederne på grund af smitterisiko, skal sidestilles med, at medarbejderen har været uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I disse situationer har arbejdsgiver adgang til sygedagpengerefusion fra første sygefraværsdag.

Det er et fåtal af medarbejderne, der kan fremvise dokumentation fra egen læge eller sundhedsmyndigheder om, at sygefraværet skyldes COVID-19. Den sygemeldte medarbejder må derfor på tro og love overfor arbejdsgiver erklære, at personen har en realistisk formodning for, at der er/var tale om COVID-19.

Medarbejdere, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, vil ikke være berettiget til sygedagpenge, og kommunen som arbejdsgiver vil derfor heller ikke være berettiget til refusion. Det samme gælder i de tilfælde, hvor fraværet fra arbejdspladsen skyldes, at medarbejderen tilhørte en af de grupper, Sundhedsstyrelsen tidligere anbefalede at opholde sig i hjemmet på baggrund af hjemkomst fra rejse i et særligt risikoområde.

Lovændringerne indføres med tilbagevirkende kraft fra og med den 27. februar 2020 og gælder frem til den 1. januar 2021.

3. Hvordan skal medarbejdere, som er i nær kontakt til COVID-19 smittede forholde sig?

Sundhedsstyrelsen har den 15. marts 2020 udsendt en præcisering til styrelsens tidligere udmelding af 12. marts 2020. Præciseringen omhandler

nære kontakter.

Udmeldingen indeholder en afgrænsning af, hvem der er nære kontakter. Det er fx personer fra samme husstand og personer, som i et lukket miljø har opholdt sig inden for 2 meter i mere end 15 minutter med anden person.

Nære kontakter, som ikke er ansat i sundheds- og ældresektoren

For alle medarbejdere, som er i nær kontakt med personer, som er  bekræftede COVID-19-tilfælde, gælder, at de skal tage på arbejde, så længe de ikke selv udviser symptomer på COVID-19.

Medarbejdere, som er i nær kontakt med en COVID-19 smittet, skal i 14 dage udvise skærpet opmærksomhed på symptomer, der kan være tegn på COVID-19.

Hvis medarbejderen selv udviser symptomer, skal vedkommende ikke møde på arbejde eller straks gå hjem fra arbejde, hvis symptomerne først viser sig i løbet af arbejdsdagen. Medarbejderen skal derefter opholde sig i eget hjem og undgå kontakt til andre.

Medarbejderen skal vende tilbage til arbejdspladsen, når vedkommende er symptomfri.

Særlige forholdsregler for personale, som er ansat i sundheds- og ældresektoren.

Medarbejderne skal gå på arbejde, selvom de er i nær kontakt med en COVID-19 smittet. Der gælder skærpede forholdsregler for medarbejdere i sundheds- ogældresektoren. De består i, at medarbejderne allerede ved mistanke om symptomer – også ved lette symptomer, ikke må møde på arbejde.

Medarbejderne skal endvidere først vende tilbage til arbejdet efter 48 timers symptomfrihed.

Arbejdsgivers forpligtelser

Arbejdsgiver har en skærpet pligt til at informere ansatte om de nævnte forholdsregler. Arbejdsgiver skal endvidere sende personale hjem, såfremt de udviser symptomer, der kan give mistanke om COVID-19.

Se Sundhedsstyrelsens udmelding af 12. marts 2020 og præcisering af 15. marts 2020, der kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

4. Medarbejdere i risikogrupper – herunder gravide

Sundhedsstyrelsen har den 16. marts 2020 udsendt anbefalinger til ansatte, der tilhører en særlig risikogruppe.

Det fremgår heraf, at følgende personer tilhører de særligt sårbare grupper:

•  Gravide
•  Personer med kronisk sygdom

o Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)

o Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)

o Personer med nedsat immunforsvar

o Personer med diabetes

o Personer med kræft

Derudover er ældre (især over 80 år) og børn med kroniske sygdomme også særligt sårbare.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at medarbejdere i disse kategorier undgår oplagt risiko for smitte, dvs. ikke håndterer patienter, der er mistænkt for eller smittet med COVID-19.

Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at arbejdsgiver og den enkelte ansatte sammen vurderer, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at vedkommende fortsætter med sin vanlige funktion eller, om der kan findes andre løsninger, fx i form af tildeling af andre opgaver uden oplagt smitterisiko.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at medarbejdere i risikogruppen pr. automatik sendes hjem eller sygemeldes.

Mere information findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

5. Hvordan skal medarbejdere, som er i nær kontakt til personer i risikogruppe forholde sig?

Sundhedsstyrelsen har ingen anbefalinger i forhold til medarbejdere, som er i nær kontakt med personer, der er i risikogruppe. Disse medarbejdere skal derfor gå på arbejde.

I det omfang, der er tale om medarbejdere, der arbejder hjemme, fordi kommunen har vurderet, at opgaverne kan løses hjemmefra, er der ikke aktuelle problemstillinger.

Medarbejdere, der fortsat skal møde fysisk på arbejde, men som ikke ønsker at møde på arbejde, fx fordi de har pårørende, der er i risikogruppe eller som er smittet med COVID-19, har ikke i almindelighed ret til fravær med løn. Arbejdsgiver og medarbejder kan derfor aftale, at eventuelt fravær sker ved afvikling af ferie eller afspadsering eller tjenestefrihed uden løn.

Hermed dagens spørgsmål og svar vedrørende COVID-19.

1. Generelle ansættelsesretlige spørgsmål

1.1 Kan vi planlægge med arbejdsfridage for lærerne de næste 14 dage?

I de næste 14 dage følger lærerne deres sædvanlige arbejdstid, hvor de bl.a. skal levere nødundervisning til eleverne. I forhold til lærernes undervisningstillæg medregnes periodens undervisningstimer konkret, jf. det udvidede undervisningsbegreb. Dette sker i forbindelse med opgørelsen af pålagte undervisningstimer i forbindelse med skoleårets afslutning. Løntilsagnet for planlagt undervisning er uændret.

1.2 Kan arbejdsgiver aflyse tilkaldevikarers vagter/skema, hvis alle andre medarbejdere på institution er sendt hjem og arbejde? Og med hvilket varsel skal vi så aflyse vagterne?

Spørgsmålet vil være reguleret i enkelte overenskomster.

For timelønnet personale omfattet af Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder gælder, at vagter kan aflyses med 4 timers varsel. Såfremt varslet ikke overholdes, har medarbejderen ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

I det omfang der ikke er fastsat regler for det pågældende overenskomstområde, kan timelønnede/tilkaldevikarer opsiges med dags varsel fra tiltrædelsesdagen.

1.3 Særlig om elever og studerende 

KL afventer på nuværende tidspunkt svar fra Undervisningsministeriet på, hvorledes elever, der aktuelt er i en skoleperiode på en erhvervsuddannelse, kan anvendes i vagtdækningen i den aktuelle situation. Vi vil vende tilbage herom, så snart der er svar fra ministeriet.

For de elever der aktuelt er i praktik gælder, at de kan indgå i vagtplanlægningen under hensyn til, hvor de er i deres uddannelsesforløb. Vejlednings- og andre undervisningsaktiviteter i praktiktikken afvikles under hensyn til driften. For elever, som efter planen skal starte praktik i uge 12, bør det enkelte praktiksted tage bestik af situationen og være i dialog med skolen herom.

I forhold til studerende på uddannelser rettet mod sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut har KL været i dialog med Professionshøjskolerne. De studerende er siden torsdag blevet orienteret om, at det er det enkelte praktiksted, der afgør om de skal møde ind i praktik/klinik. De studerende, der ikke har været i dialog med deres praktiksted, har af professionshøjskolerne fået besked at blive hjemme, indtil de hører nærmere fra praktik/klinikstedet.

Af hensyn til at situationen på sigt kan betyde, at der bliver behov for at kalde studerende ind til vagtdækning, har KL udarbejdet en kort informationsskrivelsen til elever og studerende. Denne informationsskrivelse er vedlagt som bilag sidst i dette informationsbrev. KL er i tæt kontakt med uddannelsesinstitutionerne om de aktuelle forhold, herunder om kommunikationen til elever og studerende.

1.4 Suspenderes prøvetiden for eleverne? Og bliver den dermed forlænget i den anden ende?

KL er i dialog med det relevante ressortministerium, og vender derfor tilbage med et svar hurtigst muligt.

Til elever og studerende på relevante erhvervs- og professionsuddannelser

Danmark står i disse dage i en helt ekstraordinær situation. Der betyder, at det er helt afgørende, at vi står sammen om at løfte de opgaver, der venter. Som elev eller studerende anses du for at være en vigtig del af beredskabet på social- og sundhedsområdet. Arbejdspladserne kan derfor i den kommende tid få brug for dine kompetencer.

Alle social- og sundhedsfaglige arbejdspladser er på nuværende tidspunkt optaget af at forberede sig på at håndtere den aktuelle situation. Er du på vej i praktik, vil du blive kontaktet af dit praktik/kliniksted, hvis du skal møde i praktik.

Det er den enkelte kommune, der lægger retningslinjerne for praktik/klinik, herunder afklare, hvem der indkaldes. Du skal være forberedt på, at behovet i den enkelte kommune kan ændre sig løbende.

Du vil i din praktik/klinik opleve, at hverdagen bliver anderledes. Der vil ikke være de samme ressourcer til vejledning på praktik-/klinikstedet, som sædvanligt. Undervisning og vejledning kan blive suspenderet i en periode. Vi opfordrer til, at I på praktik-/klinikstedet aftaler, hvem du fagligt kan gå til ved behov.

Er du aktuelt i en skoleperiode og modtager hjemmeundervisning fra skolen kan der afhængigt af situationens udvikling blive behov for at indkalde dig til vagtdækning på praktik-/klinikstedet. Dette er dog fortsat under afklaring, og du vil høre nærmere fra din skole, såfremt det bliver aktuelt.  

Som elev og studerende skal du naturligvis tage samme forholdsregler som kommunernes personale og ikke møde, hvis de har symptomer på sygdom.

Statsministeren har på pressemøde den 11. marts 2020 KL. 20.30 meddelt, at alle offentligt ansatte i størst muligt omfang skal arbejde hjemmefra i de kommende to uger. Tiltaget gælder for alle medarbejdere i den offentlige sektor fra fredag den 13. marts 2020 og for medarbejdere på skole og dagtilbudsområdet fra mandag den 16. marts 2020. Regeringen ønsker med det nye tiltag at beskytte de borgere, som er i særlig risiko for hospitalsindlæggelse, hvis de smittes med COVID-19.

Samtidig er sundhedsmyndighederne overgået fra en indsats, som har til formål at inddæmme COVID-19 til nu at mindske belastning på sundhedssystemet og samfundet som helhed.

I forlængelse heraf opfordrer KL til, at alle kommunalt ansatte fortsætter den gode og ansvarlige adfærd og følger sundhedsmyndighedernes udmeldinger om forebyggelse af smitte. Se yderligere på www.coronasmitte.dk

Det nye tiltag rejser en række spørgsmål om, hvordan kommunerne håndterer situationen. Nedenfor besvares en række spørgsmål, som indtil nu er stillet til KL. Vi informerer løbende i takt med at vi modtager informationer fra myndighederne. Enkelte af temaerne er behandlet i KL’s tidligere fremsendte informationsbreve 1-5 og er gengivet i den nye kontekst for fuldstændighedens skyld. Enkelte spørgsmål kan vi fortsat ikke besvare. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

1. Generelle ansættelsesretlige spørgsmål

1.1 Hvad gælder ift. medarbejdere, som er i karantæne eller sendt hjem efter Sundhedsstyrelsens påbud eller anbefalinger?

Hjemsendelse og karantæne for medarbejdere, der allerede er hjemsendt og sat i karantæne, forløber uændret. Medarbejdere, som er hjemsendt, skal således blive hjemme fra arbejde indtil udløbet af hjemsendelsesperioden, eller indtil arbejdsgiver måtte give kontramelding.

Fsva. karantæne skal medarbejdere fortsat henholde sig til Sundhedsstyrelsens påbud.

Opmærksomheden henledes på, at det af Finansministeriets hjemmeside fremgår, at arbejdsgiver kan modtage refusion fra medarbejderens første sygedag, når medarbejderen er syg med COVID-19 eller sat i karantæne af sundhedsmyndighederne.

1.2 Hvad er konsekvensen af regeringens udmelding om, at medarbejdere skal arbejde hjemmefra de næste 14 dage?

De kommunale arbejdsgivere står foran en stor opgave, som består i at kortlægge, hvilke funktioner der kan løses af medarbejdere hjemmefra i en 14 dages periode, og hvilke funktioner der er så vitale, at medarbejdere skal møde fysisk på arbejde.

KL har d.d. udsendt en oversigt over de funktioner, som kan være vitale i kommunerne. Oversigten er tænkt som inspiration til, at man i den enkelte kommune kan vurdere, om der indenfor de institutions- og opgavetyper, som er markeret med rødt på oversigten, kan være opgaver, der er så vitale, at medarbejdere ikke kan sendes hjem for at arbejde hjemmefra. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om en konkret institution eller funktion skal opretholdes.

Det må forventes, at forskellige ressortministerier i de kommende dage vil bidrage til at præcisere, hvilke områder der betragtes som vitale.

1.3 Hvad gælder for medarbejdere, der arbejder hjemmefra?

Medarbejdere, der arbejder hjemmefra, får løn. Medarbejderne skal på sædvanlig vis følge ledelsens instruktioner. Medarbejdere skal stå til rådighed i arbejdstiden uanset at de arbejder hjemmefra. Medarbejdere skal til enhver tid være klar til at møde på arbejde, såfremt der skulle blive behov for deres arbejdskraft på arbejdspladsen.

1.4 Hvad gælder for medarbejdere, som ikke skal møde fysisk på arbejde, men ikke kan arbejde hjemmefra?

Medarbejdere, som henset til deres stilling og arbejdsopgaver ikke kan arbejde hjemmefra, skal undlade at komme på arbejdspladsen. Medarbejderen skal til enhver tid stå til rådighed for arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren har brug for vedkommendes arbejdskraft.

Medarbejderen får løn under hjemsendelsen.

1.5 Får medarbejdere, som er syge med COVID-19, løn under fraværet?

Ja.

1.6 Kan arbejdsgiver kræve dokumentation for, at medarbejder er syg?

Ja. Arbejdsgiver kan i overensstemmelse med de sædvanlige regler bede om dokumentation for medarbejderens sygdom. Arbejdsgiver kan også bede om dokumentation for, at en medarbejder tilhører en særlig risikogruppe, for hvem der skal tages særlige hensyn under COVID-19. Se mere om borgere i særlige risiko på coronasmitte.dk

1.7 Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig, hvis man er bekymret for, at en medarbejder er på arbejde, uanset at vedkommende er syg med COVID-19?

Ifølge Sundhedsstyrelsens udmelding på deres hjemmeside, skal medarbejdere, der har hoste, let feber eller forkølelse undlade at møde på arbejde. Medarbejderen skal i stedet kontakte deres arbejdsgiver pr. telefon eller mail i overensstemmelse med kommunens retningslinjer om sygemelding. 

Arbejdsgiver skal ift. medarbejdere, som kommer syge på job, forholde sig som man i øvrigt ville gøre i en normalsituation.

Arbejdsgiver kan efter en konkret vurdering sende medarbejderen hjem for at blive rask.

1.8 Har medarbejdere krav på fri med løn til at passe børn, som ikke kan komme i skole, dagtilbud eller institution, fordi den er lukket?

Udgangspunktet er, at medarbejdere skal møde på arbejde, og at eventuelle pasningsproblemer er arbejdsgiver uvedkommende. Medarbejderne må derfor selv sørge for pasning.

Medarbejdere, der har vitale opgaver og derfor skal møde fysisk på arbejde, vil være omfattet af nødpasningsordning.

I den situation, hvor barnet ikke kan komme i institution, fordi den er lukket som følge af regeringens udmelding 11. marts 2020, gælder reglerne om barns første og anden sygedag ikke.

KL opfordrer til, at kommunale arbejdsgivere søger at finde løsninger sammen med medarbejderen og fx aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage, afvikling af ferie eller tjenestefri uden løn.

1.9 Har medarbejderen krav på fri med løn til at passe børn, som er syge med COVID-19?

Reglerne om barns 1. og 2. sygedag gælder. Pasning af syge børn er medarbejderens ansvar. KL opfordrer dog til, at kommunale arbejdsgivere søger at finde løsninger sammen med medarbejderen og fx aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

1.10 Har arbejdsgiver nogle handlemuligheder over for medarbejdere, som ikke efterlever sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger?

KL har en klar forventning om, at alle i Danmark, herunder kommunale medarbejdere udviser ansvarlighed og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger i bestræbelserne på at undgå yderligere spredning af COVID-19. Kommunen opfordres til at tilkendegive samme forventning til de konkrete medarbejdere.

Arbejdsgiver har ikke konkrete håndhævelsesmidler, som kan tages i anvendelse. Dog kan det ikke udelukkes, at groft uforsvarlig adfærd fra en COVID-19-smittet medarbejders side efter omstændighederne kan få ansættelsesretlige konsekvenser ud fra en decorumbetragtning.

2. Generelle betragtninger i forhold til overenskomster og aftaler

KL’s overenskomster og aftaler gælder fortsat under COVID-19 epidemien.

KL opfordrer kommunerne til at tale med medarbejdere og tillidsrepræsentanter om, hvordan alle i fællesskab udviser forståelse for den særlige situation og finder de gode løsninger indenfor overenskomsternes rammer. Der er tale om en særlig situation. Alle opfordres til at anvende deres faglighed, være fleksible og hjælpe hinanden så godt som muligt.

2.1 Hvordan kan arbejdsgiver skaffe mere arbejdskraft?

Fuldtidsansatte kan pålægges overarbejde og deltidsansatte kan pålægges mer- og overarbejde i overensstemmelse med overenskomsten. Der kan indkaldes fx timelønnede, vikarer og studerende på arbejde, ligesom man kan indkalde eksterne vikarer.

2.2 Kan arbejdsgiver pålægge medarbejdere fra et fagområde til at udføre opgaver indenfor et andet fagområde?

Medarbejderen kan løse de opgaver, der kan rummes indenfor det overenskomstområde, hvor medarbejderen er ansat.

2.3 Kan arbejdsgiver flytte medarbejdere fra et arbejdssted/distrikt til et andet sted/distrikt? 

Medarbejdere, som er ansat med kommunen som ansættelsesområde, vil kunne anvises opgaver indenfor hele kommunen. Det forsættes, at opgavevaretagelsen kan rummes indenfor overenskomstens dækningsområde.

2.4 Kan arbejdsgiver flytte medarbejdernes arbejdstid?

Med respekt af gældende hviletidsregler kan arbejdsgiver omlægge arbejdstiden, så vagtplanerne hænger sammen. Hvis overenskomstens varslingsregler ikke kan overholdes, betales overenskomstfastsatte gebyrer.

2.5 Kan arbejdsgiver planlægge med 12-timers vagter?

Det kan man, når overenskomsten giver mulighed for det. Alternativt anvendes overenskomstens regler om mer- og overarbejde. Der er som hidtil også mulighed for at indgå lokale aftaler om arbejdstid.

Det anbefales, at man på den enkelte arbejdsplads drøfter tilrettelæggelsen af arbejdstid.  

2.6 Skal arbejdsgiver overholde varslingsbestemmelserne?

Ja, overenskomstens regler om varsling gælder fortsat. Der er dog mulighed for at indgå lokale aftaler om arbejdstid.

2.7 Kan arbejdsgiver inddrage seniordage?

Hvis det bliver nødvendigt at inddrage seniordage, anbefaler KL, at lederen og medarbejderen drøfter, hvornår seniordagene i stedet skal afholdes.

2.8 Kan arbejdsgiver pålægge medarbejderen at afvikle afspadsering?

KL vender hurtigst muligt tilbage med svar på dette spørgsmål.

2.9 Hvilke vilkår gælder for de pensionerede personer, som tilbyder kommunernes deres arbejdskraft?

Social- og sundhedspersonale omfattes af den relevante overenskomst. Hvis beskæftigelsen varer højst en måned, er der tale om en timelønsansættelse efter overenskomsten.

2.10 Må elever arbejde hjemmefra?

Elever i praktik, der hjemsendes, skal som udgangspunkt arbejde hjemmefra i det omfang det er muligt. Arbejdsgiver kan bede eleverne løse opgaver, som ligger indenfor uddannelsesformålet.

2.11 Kan vi fortsat bruge frivillige på plejehjem mv?

Sundhedsstyrelsens anvisninger om pårørende og andres færden på plejehjem og lignende gælder også for frivillige.

3. Ferie

3.1 Er det en feriehindring, hvis man ikke selv er syg, men er sat i karantæne eller hjemsendt efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne?

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det udgør en feriehindring, når medarbejdere i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger, bliver sat i karantæne eller sendt hjem i en 14 dages periode fra arbejde af deres arbejdsgiver

Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan pålægge medarbejderen at holde ferie under karantænen/hjemsendelsen.

Det kan forholde sig anderledes for de medarbejdere, som bliver bedt om at arbejde hjemmefra på baggrund af regeringens udmelding af 11. marts 2020. Se punkt 3.2.

3.2 Kan arbejdsgiver fastholde, at planlagt ferie for medarbejdere, som er omfattet af regeringens tiltag af 11. marts 2020, skal afvikles?

KL er ved at undersøge dette hos de relevante myndigheder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

3.3 Kan man inddrage planlagt ferie og i givet fald med hvilket varsel?

Når ferien først er fastlagt, kan den som udgangspunkt ikke ændres, medmindre det aftales. I helt særlige undtagelsestilfælde har arbejdsgiver mulighed for at ændre planlagt ferie, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

• Der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn
• Den opståede situation er upåregnelig for arbejdsgiveren
• Det skal være nødvendigt at ændre ferien for netop denne medarbejder

KL er i kontakt med Beskæftigelsesministeriet om den nærmere fortolkning og vender tilbage med svar hurtigst muligt.

4. Rejser

4.1 Kan medarbejdere tage på rejser, hvis de ikke skal møde på arbejde i overensstemmelse med regeringens seneste tiltag, og heller ikke kan arbejde hjemmefra?

Udgangspunktet er, at medarbejdere, i det omfang det er muligt, skal arbejde hjemmefra. Medarbejdere, som ikke kan arbejde hjemmefra, skal stå til rådighed for arbejdsgiver og være klar til - til enhver tid - at møde fysisk på arbejdspladsen, såfremt der er behov for medarbejderens arbejdskraft.

4.2 Tjenesterejser

KL fraråder, at kommunerne sender medarbejdere på tjenesterejser. 

4.3 Private rejser til risikoområder

Regeringens seneste tiltag er det næste nødvendige skridt i strategien mod COVID-19. KL har derfor en klar forventning om, at alle i Danmark, herunder kommunale medarbejdere udviser ansvarlighed og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger i bestræbelserne på at bekæmpe COVID-19. Kommunen opfordres til at tilkendegive samme forventning til de konkrete medarbejdere.

Af hensyn til ikke at sprede smitten skal medarbejderne derfor fortsat følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger og Sundhedsstyrelsens særlige information om COVID-19, som bliver opdateret løbende. Se www.um.dk og www.coronasmitte.dk. 

Udrejse i strid med rejsevejledningerne kan efter en konkret vurdering medføre, at medarbejderen mister ret til løn, hvis denne bliver syg med COVID-19 og sygdommen kan henføres til rejsen.

Arbejdsgiver kan efter omstændighederne betragte det eventuelle efterfølgende sygefravær som ulovlig udeblivelse, som i yderste konsekvens kan medføre bortvisning.

5. Øvrige forhold

5.1 Grundlovsceremonierne

Sundhedsstyrelsen har frarådet håndtryk og statsministeren har i forlængelse heraf på pressemøde d. 6. marts 2020 opfordret kommunerne til indtil videre at udsætte grundlovsceremonierne. Udlændinge- og Integrationsministeriet har skrevet et brev til kommunerne om dette.

5.2 Kan man lukke kommunalbestyrelsesmøder for offentligheden?

Det følger af lov om kommunernes styrelse § 10, at kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Man kan begrænse antallet af deltagere under hensyn til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand mellem personer og følge hygiejnereglerne.

5.3 Kan kommunalbestyrelsesmøder aflyses på baggrund af udmeldingerne fra regeringen.

KL er i dialog med Social- og Indenrigsministeriet om spørgsmålet. Ministeriet har oplyst, at de forventer at kunne give svar snarest.    

Information 5 - Spørgsmål og svar om COVID-19

Ændrede retningslinjer/udmeldinger

Opmærksomheden henledes på, at den i KL’s Information 2 anførte henvisning til sundhedsmyndighedernes udmelding om konferencer og store arrangementer i Danmark er blevet ændret, jf. statsministerens anbefaling af 6. marts 2020 om aflysning af større konferencer/arrangementer på over 1000 deltagere.

Udenrigsministeriet har d. 8. marts ændret deres rejsevejledning, så en lang række af de lande i Europa og verden, hvor mange danskere rejser til, nu er markeret som ”gule”, og hvor man derfor skal være ekstra forsigtig som rejsende. Myndighederne fraråder fortsat rejser til dele af Kina (Hubei) og dele af Italien og alle ikke-nødvendige rejser til Kina, dele af Sydkorea og Iran. Det bemærkes i den forbindelse, at de regioner i Italien, som myndighederne fraråder rejser til er udvidet.

1. Ansættelsesretlige spørgsmål og svar

1.1. Hvad sker der, hvis en medarbejder ikke overholder retningslinjerne for karantæne/hjemsendelse?

KL har en klar forventning om, at alle i Danmark, herunder kommunale medarbejdere udviser ansvarlighed og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger i bestræbelserne på at inddæmme smitte med COVID-19. Kommunen opfordres til at tilkendegive samme forventning til de konkrete medarbejdere.

I forlængelse heraf er det KL’s opfattelse, at kommunerne bør indskærpe overfor medarbejdere, der er i karantæne/hjemsendt med løn skal overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom, dvs. at man ikke har kontakt med andre. Kommunen bør endvidere oplyse medarbejderne om, at det efter omstændighederne kan få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderne ikke overholder retningslinjerne.

1.2. Hvordan forholder vi os til medarbejdere, der har været i transit i særligt risikoområder?

Sundhedsstyrelsen skriver, at der ikke er særlige forholdsregler, man skal tage, hvis man kun har opholdt sig i lufthavnen, heller ikke hvis det er i et særligt risikoområde, jf. 

https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsommesygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar

Hvis medarbejderen har opholdt sig i et risikoområde i mindre end 12 timer, fx ved gennemrejse, vurderes der at være meget lille risiko for smitte, og man skal ikke tage særlige forholdsregler med mindre, der er særlig grund til at tro, at man skulle være smittet (fx tæt kontakt med en person med symptomer). 

2. Øvrige forhold

2.1 Hvad gør man, når forældre ikke respekterer hjemsendelse af børn?

Hvad kan kommunen gøre i forhold til en forælder, som er hjemkommet fra et højrisikoområde (fx Italien) og ikke vil følge kommunens anbefaling om, at dennes børn ikke kommer i skole.

Kommunen har ikke konkrete håndhævelsesmidler, som kan tages i anvendelse i denne situation.

KL er i dialog med sundhedsmyndighederne med henblik på muligheden for en mere konkret udmelding vedrørende dette.

3. Jobcentre

3.1. Hvad gælder hvis ledige mod bedre vidende tager til et risikoområde under planlagt ferie?

KL er i kontakt med de relevante myndigheder og afventer svar, som videreformidles så snart, vi modtager noget.

3.2. KL er blevet spurgt, om der er sudarbejdet nogle vejledninger målrettet håndtering af jobcenterområdet.

KL har rettet henvendelse til de rette myndigheder og afventer svar, som formidles, så snart vi har modtaget noget.

Ansættelsesretlige spørgsmål og svar vedr. COVID-19

KL har modtaget en række spørgsmål, som er afledt af Sundhedsstyrelsens fortsatte inddæmningsstrategi.

1. Oplysninger om medarbejdere der er smittet med COVID-19, i karantæne eller hjemsendt

 1.1 Må man spørge om en medarbejder har COVID-19?

Udgangspunktet er, at arbejdsgiver ikke må spørge om årsagen til medarbejderens sygefravær. Men medarbejdere har pligt til at oplyse arbejdsgiver, hvis de er syge med coronavirus, eller hvis de har mistanke om det, fordi det er en smitsom sygdom, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser.

1.2 Er det berettiget, at arbejdsgiver registrerer og videregiver oplysninger om COVID-19

Datatilsynet har den 5. marts 2020 bl.a. udtalt,

”…at en arbejdsgiver inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne i vidt omfang kan registrere og videregive oplysninger, der ikke er så konkrete og specifikke, at de kan anses for helbredsoplysninger, når situationen nødvendiggør det. Det kunne f.eks. være:

• at en ansat er hjemvendt fra et såkaldt ”risikoområde”
• at en ansat er i hjemmekarantæne (uden nærmere at angive årsagen)
• at en ansat er syg (uden nærmere at angive årsagen)

Efter omstændighederne vil det også være berettiget, at arbejdsgiveren registrerer og videregiver oplysninger, der må anses for helbredsoplysninger, f.eks. at en medarbejder er smittet med ny coronavirus. Hensynet her kan fx være, at ledelsen og kollegaer kan træffe de nødvendige forholdsregler. 

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at registreringen eller videregivelsen skal være saglig, ligesom de oplysninger, der registreres og videregives, skal begrænses til det nødvendige. Arbejdsgiveren bør derfor overveje:

• om der er en god grund til at registrere eller videregive de pågældende oplysninger
• om det er nødvendigt at specificere oplysningerne, herunder om formålet kan opnås ved at ”fortælle mindre”
• om det er nødvendigt at nævne navne – f.eks. navnet på den person der er smittet og/eller i hjemmekarantæne”

2. Må man nævne navne på elever, der sendes i hjemmekarantæne?

Hvis et barn bliver sat i karantæne, foreslår Styrelsen for Patientsikkerhed, at ledelsen på institutionen sender følgende information til forældrene i daginstitution/skole mv.: ”Vi er blevet oplyst om, at et barn på skolen/daginstitutionen er sat i karantæne, fordi det har været udsat for smitte med COVID-19. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der ikke er nogen risiko for de øvrige børn i skolen/daginstitutionen. Børn i karantæne har ikke været syge og har derfor ikke kunnet smitte videre.”

Det er KL’s opfattelse, at ovenstående også vil gælde i en situation, hvor barnet er hjemsendt på grund af rejse i risikoområde.

KL henleder opmærksomheden på, at reglerne om tavshedspligt også gælder her. Det betyder, at navne på smittede, karantæneramte eller hjemsendte elever ikke må oplyses til uvedkommende.

3. Hvad gælder for medarbejdere, som uforvarende har været i direkte kontakt med familiemedlemmer, som har rejst i risikoområder?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger af den 4. marts 2020 kl. 16.54:

”Hvis du har familiemedlemmer, som ikke har rejst med til risikoområderne, så anbefaler vi, at du efter hjemkomst holder dig fysisk adskilt fra dem i 2 uger. Hvis du har været i direkte kontakt med dine familiemedlemmer efter hjemkomst, anbefaler vi, at de pågældende familiemedlemmer også bliver hjemme i to uger.”

KL opfordrer til, at medarbejdere følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, som bringes dels på Sundhedsstyrelsens særlige informationsside om COVID-19 og i de danske medier. Anbefalingerne bliver løbende opdateret, og det er medarbejderens ansvar at holde sig opdateret.

KL har i ”Information 1” af 3. marts 2020 meddelt, at udrejse i strid med rejsevejledningerne medfører, at medarbejderen mister ret til løn under den efterfølgende hjemsendelse i op til 14 dage.

Det er KL’s opfattelse, at medarbejdere, som uforvarende er i direkte kontakt med familiemedlemmer, som har rejst i risikoområder, før Sundhedsstyrelsen opdaterede deres anbefalinger den 4. marts 2020 skal hjemsendes med løn.

4. Hvad gælder for medarbejdere, som efter den 4. marts 2020 mod bedre vidende har direkte kontakt med familiemedlemmer, som har rejst i risikoområder?

Medarbejdere har som udgangspunkt ikke krav på løn under den efterfølgende 2 ugers hjemsendelsesperiode, hvis de mod bedre vidende - efter opdateringen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger den 4. marts 2020 - har direkte kontakt med hjemvendte familiemedlemmer, som har rejst i risikoområder.

Det vil spille ind på vurderingen, om medarbejderen har haft mulighed for at orientere sig om sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Det kan ikke udelukkes, at arbejdsgiver efter omstændighederne kan vælge at betragte det efterfølgende fravær som ulovlig udeblivelse, som i yderste konsekvens kan medføre bortvisning. Vurderingen vil bl.a. afhænge af grovheden af tilsidesættelsen af myndighedernes anbefalinger

5. Hvad stiller arbejdsgiver op med medarbejdere, som ikke efterlever sundhedsmyndighedernes retningslinjer?

Hvad gælder, hvis medarbejdere ifm. hjemsendelse ikke overholder de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne er kommet med, fx foretager private ærinder i byen eller inviterer gæster hjem.

KL har en klar forventning om, at alle i Danmark, herunder kommunale medarbejdere udviser ansvarlighed og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger i bestræbelserne på at inddæmme smitte med COVID-19. Kommunen opfordres til at tilkendegive samme forventning til de konkrete medarbejdere.

Arbejdsgiver har ikke konkrete håndhævelsesmidler, som kan tages i anvendelse.

Information 3 om COVID-19

Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt nye informationer om forhold omkring COVID-19.

Sundhedsstyrelsen har d. 4. marts opdateret deres anbefalinger vedr. familie til personer, der har rejst i risikoområder.

Sundhedsstyrelsen anbefaling lyder nu som følger: Hvis du har familiemedlemmer, som ikke har rejst med til risikoområderne, så anbefaler vi, at du efter hjemkomst holder dig fysisk adskilt fra dem i 2 uger. Hvis du har været i direkte kontakt med dine familiemedlemmer efter hjemkomst, anbefaler vi, at de pågældende familiemedlemmer også bliver hjemme i to uger.

Dette gælder for alle danskere, som er hjemkommet efter 2. marts 2020 og for personale i sundheds- og plejesektoren efter 18. februar 2020.

Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om Corona.

Styrelsen for Patientsikkerhed har d. 5. marts oplyst følgende til KL:

Hvornår kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed en kommune i forbindelse med COVID-19?

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fortager smitteopsporing og beslutter, hvem der er tætte kontakter til den smittede, og som derfor skal sættes i hjemmekarantæne. Dette arbejde sker med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinje.

Såfremt en borger testes positiv for COVID-19, orienteres Styrelsen for Patientsikkerhed telefonisk af det sygehus, som patienten tilhører. Styrelsen har døgnåbne telefoner og modtager anmeldelsen telefonisk, så snart det positive svar foreligger. Herefter starter opgaven med at afdække den smittedes færden fra to døgn før symptomdebut og til personen er blevet isoleret alene i eget hjem. På baggrund af dette vurderes, hvem der er tætte kontakter til patienten, og som dermed skal sættes i hjemmekarantæne. Styrelsen kontakter de konkrete personer direkte og laver aftale om, hvordan karantænen skal foregå.

Har patienten, der er testet positiv for COVID-19, en tæt relation til en kommunal institution fx er elev på en skole, går i børnehave eller har kommunen som arbejdsplads, vil de pågældende kommunale institutioner blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på forholdsregler og eventuel smitteopsporing i institutionen/arbejdspladsen. Styrelsen kontakter kun de pågældende kommunale institutioner, hvis det er relevant. Fx vil kommunen ikke blive kontaktet, hvis en COVID-19-smittet skoleelev ikke har været i daginstitutionen eller på skolen i den periode, hvor vedkommende har kunnet smitte.

Hvis et barn bliver sat i karantæne, så vil vi opfordre forældrene til at fortælle det til daginstitutionen/skolen. Et barn i karantæne er ikke sygt, men der risiko for, at det kan blive det. Ledelsen kan sende følgende information til forældrene i daginstitutionen/skolen: Vi er blevet oplyst om, at et barn på skolen/daginstitutionen er sat i karantæne, fordi det har været udsat for smitte med COVID-19. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der ikke er nogen risiko for de øvrige børn i skolen/daginstitutionen. Børn i karantæne har ikke været syge og har derfor ikke kunnet smitte videre. 

Alle kommuner skal være opmærksomme på at reglerne om tavshedspligt også her er gældende. Det betyder at navne på smittede og karantæneramte medarbejdere ikke må oplyses.

Kommunen er velkomne til at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på

Hovednumre

Tilsyn og Rådgivning Øst: 72 22 74 50

Tilsyn og Rådgivning Nord: 72 22 79 70

Tilsyn og Rådgivning Syd: 72 22 79 50

Beredskabsvagt

ØST for Storebælt: 70 22 02 68

VEST for Storebælt: 70 22 02 69

Sundhedsfaglige og ansættelsesretlige spørgsmål og svar om COVID-19

KL har i information 1 af 3. marts 2020 oplyst om Sundhedsstyrelsens styrkede indsats vedrørende COVID-19 for at inddæmme smitterisiko.

Udbredelsen af COVID-19 (coronavirus) har givet anledning til en del henvendelser til KL. KL har samlet svarene på ofte stillede spørgsmål fra kommuner som arbejdsgivere. Nogle af svarene vil afhænge af en konkret vurdering i forhold til den enkelte situation.

Listen med spørgsmål/svar vil løbende blive suppleret under hensyn til udviklingen af COVID-19 i Danmark. KL anbefaler generelt, at kommunerne følger med i sundhedsmyndighedernes udmeldinger og følger disse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De danske sundhedsmyndigheder har – i modsætning til nogle andres landes myndigheder – ikke anbefalinger om, at offentlige arbejdspladser og institutioner, skoler mv lukker, selv om der er enkelte medarbejdere eller brugere, der er smittet eller er under mistanke for at være smittet med COVID-19. Informationen af 28. februar 2020 fra Sundhedsstyrelsen er vedhæftet.

Sundhedsmyndighederne har endvidere i en information fra 27. februar 2020 oplyst, at konferencer og store arrangementer i Danmark kan afholdes som planlagt.

1. Har en medarbejder ret til løn, hvis vedkommende er smittet med COVID-19

En medarbejder, der er syg med COVID-19, har som ved anden egen sygdom ret til at blive hjemme med løn (eller evt. sygedagpenge).

2. Har en medarbejder ret til løn, hvis vedkommende er under mistanke for at være smittet og er sat i karantæne af sundhedsmyndighederne

En medarbejder, der er under mistanke for at være smittet med COVID-19, og som efter vurdering af sundhedsmyndighederne er sat i karantæne skal kontakte sin arbejdsgiver herom. 

Såfremt den pågældende ikke er syg, er det KL’s opfattelse, at arbejdsgiveren bør pålægge medarbejderen at arbejde hjemme, såfremt dette er muligt under hensyn til stillingen, arbejdsopgaver, og at de nødvendige arbejdsredskaber er til rådighed for medarbejderen. De almindelige regler for arbejdsgiverens ledelsesret og tilrettelæggelse af arbejdet vil her finde anvendelse.

Der skal udbetales sædvanlig løn. For medarbejdere, hvor det ikke vil være muligt at arbejde hjemme, vil der ligeledes skulle betales sædvanlig løn.

3. Har en medarbejder ret til løn, hvis medarbejderen er pårørende/har haft nær kontakt til en person, som er smittet/under mistanke for at være smittet med COVID-19?

En medarbejder, som er pårørende/har haft nær kontakt til en person, som er under mistanke for at være smittet/er smittet med COVID-19, og hvor der efter aftale med sundhedsmyndighederne etableres frivillig karantæne (fx hjemmekarantæne) skal kontakte sin arbejdsgiver herom. Udtrykket 'frivillig' karantæne betyder, at medarbejderne naturligvis ikke kan møde fysisk på arbejde, hvis sundhedsmyndigheder har sagt, de skal blive hjemme.

Såfremt den pågældende ikke er syg, er det KL’s opfattelse, at arbejdsgiveren bør pålægge medarbejderen at arbejde hjemme, såfremt dette er muligt under hensyn til stillingen, arbejdsopgaver, og at de nødvendige arbejdsredskaber er til rådighed for medarbejderen. De almindelige regler for arbejdsgiverens ledelsesret og tilrettelæggelse af arbejdet vil her finde anvendelse. Der skal udbetales sædvanlig løn.

For medarbejdere, hvor det ikke vil være muligt at arbejde hjemme, vil der ligeledes skulle betales sædvanlig løn.

4. Kan arbejdsgiver sende medarbejdere hjem pga. bekymring for smittefare

KL opfordrer kommunerne til som minimum at følge Sundhedsstyrelsens udmeldinger om karantæne og anbefalinger vedrørende hjemsendelse af medarbejdere/medarbejdergrupper Det er i øvrigt vigtigt at man som arbejdsgiver overvejer, om der er tungtvejende hensyn der gør, at man bør udvise forsigtighed, udover det, vejledningerne siger.

Hvis det vurderes at der konkret er anledning til at hjemsende en medarbejder, er medarbejderen berettiget til løn og skal arbejde hjemmefra i det omfang, det er muligt under hensyn til stillingen, arbejdsopgaver, og at de nødvendige arbejdsredskaber er til rådighed for medarbejderen. De almindelige regler for arbejdsgiverens ledelsesret og tilrettelæggelse af arbejdet vil her finde anvendelse.

5. Kan arbejdsgiver pålægge medarbejderen at afvikle afspadsering?

KL vender hurtigst muligt tilbage med svar på dette spørgsmål.

6. Gælder der særlige forhold for medarbejdere i sundhedsog ældresektoren og medarbejdere, der efter 2. marts 2020 er kommet hjem fra et risikoområde?

Der henvises til KL’s information 1.

7. Hvordan skal en karantænesat medarbejders fravær registreres?

KL har været i kontakt med de relevante myndigheder og står fortsat uden konkret svar. Det vil være op til den enkelte kommune at vælge, om fraværet skal registreres som sygdom, tjenestefrihed med løn eller arbejdstid.

8. Er det en feriehindring, hvis man er syg med COVID-19?

Det er en feriehindring i ferieaftalens forstand, hvis en medarbejder ikke kan holde ferie på grund af egen sygdom. Feriehindringen skal være opstået inden ferien påbegyndes. Sygdom opstået under ferien, behandles efter reglerne i ferieaftalens § 19 om erstatningsferie.

Feriehindringen skal vedrøre medarbejderen selv og ikke fx medarbejderens børn eller ægtefælle.

9. Er det en feriehindring, hvis man ikke selv er syg, men er sat i karantæne eller hjemsendt efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det udgør en feriehindring, når medarbejdere i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger bliver sat i karantæne eller hjemsendt fra arbejde.

Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan pålægge medarbejderen at holde ferie under karantænen/hjemsendelsen.

 10. Er det en feriehindring, at man ikke kan/ønsker at rejse til et planlagt feriemål?

Det er ikke en feriehindring, at man ikke kan gennemføre en planlagt rejse, fx fordi landet har indrejserestriktioner eller Udenrigsministeriet har frarådet rejser til området/landet.

Arbejdsgiver dækker ikke eventuelle økonomiske tab, som medarbejderen måtte have ved at aflyse en planlagt rejse.

11. Kan arbejdsgiver pålægges eventuelle opholdsudgifter til pårørende til medarbejdere, som er smittet med COVID-19 eller sat i karantæne pga. mistanke om smitte?

KL er ved at undersøge dette hos de relevante myndigheder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Øvrige forhold:

Af Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse 3.marts 2020 fremgår det:

”Arbejdsgiveren, som kan være sygehuse, plejecentre, læge- og sundhedshuse m.v., skal samtidig sørge for, at de omfattede medarbejdere er informeret om forholdsregler efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som bl.a. omfatter daglig temperaturmåling og selvisolation, hvis man får feber, hoste eller andre symptomer på COVID-19. Medarbejdere, der udvikler tegn på sygdom, vil følge de almindelige retningslinjer for håndtering af mistanke om COVID-19.

Efter en konkret vurdering kan arbejdsgivere på sundheds- og ældreområdet på karantænedagens 7. dag gennemføre en sundhedsfaglig samtale med medarbejderen med en vurdering af symptomer og evt. foretage en svælgpodning for COVID-19, hvis det vurderes relevant. Hvis medarbejderen er uden symptomer og har negativ svælgpodning, kan det - ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering – aftales, at medarbejderen kommer tilbage på arbejde”.

KL har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at kommunerne ikke har mulighed for at foretage svælgpodning mv (afsnit markeret med gult). Det er derfor aftalt, at Sundhedsstyrelsen kommer med nye retningslinjer herfor. KL videreformidler, så snart vi modtager de nye retningslinjer.

Vedrørende suspension af de stikprøvebaserede planlagte tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet at suspendere de stikprøvebaserede, planlagte tilsyn. Det sker, fordi sundhedspersonale ikke må komme på arbejde, hvis de har været på besøg i et eller flere af de områder, hvor der er stor risiko for at blive smittet med corona-virus. Det kan betyde, at det enkelte behandlingssted kan blive udfordret i forhold til personaleressourcer. Det gælder foreløbig de tilsynsbesøg, som skulle gennemføres i marts måned. Styrelsen ringer ud til de behandlingssteder, det drejer sig om.

Skulle behandlingsstedet ønske det planlagte tilsyn gennemført, gør styrelsen det. Ellers får man et brev med besked om, at tilsynet er aflyst. Hvorvidt der bliver tale om en varsling senere på året for de pågældende behandlingssteder, er endnu ikke besluttet. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører fortsat tilsynsbesøg på baggrund af bekymringshenvendelser og tilsynsbesøg som opfølgning på påbud.

Hvor kan du henvende dig, hvis du har spørgsmål?

KL opfordrer til, at man følger med på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der er opdateret information om COVID-19.

Ansættelsesretlige spørgsmål kan rettes til Inge Fløe Buhl eller Anne Færge Bork i Jura og EU på ifb@kl.dk eller 3370 3219 og afb@kl.dk eller tlf. 3370 3778.

Information vedr. COVID-19 (Coronavirus) vedrørende dagtilbud og skoler

Sundhedsstyrelsen har den 3. marts besluttet at styrke den forebyggende indsats for at inddæmme smitterisikoen for COVID-19 (Coronavirus). Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at alle borgere, der siden 2. marts er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, til at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten.

Som tidligere udmeldt kan situationen udvikle sig yderligere, og vurderingen af, hvilke foranstaltninger der er relevante, vil således også kunne ændre sig over de kommende dage og uger. Det er derfor vigtigt, at man løbende holder sig orienteret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

KL’s anbefaling er, at kommunerne implementerer Sundhedsstyrelsens vejledning om, at alle borgere der er hjemkommet fra risikoområde efter 2. marts holdes hjemme. Det gælder således både ansatte og brugere af kommunal service.

KL har i løbet af formiddagen den 4, marts fået en rækkes spørgsmål, der retter sig mod dagtilbud og skoler. De er samlet nedenfor:

Gælder anbefalingerne også børn og unge?

Ja. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle borgere (dvs. også børn og unge), der siden 2. marts 2020 er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder til at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. Det betyder, at denne anbefaling også går på børn og unge i dagtilbud og skoler og siden 2. marts er kommet hjem fra ferie eller lignende i de pågældende områder.

Kan kommunen (daginstitution eller skole) nægte at tage sig af et barn, der er kommet hjem fra ferie i et risikoområde efter den 2. marts?

Et barn, som er hjemkommet fra et risikoområde efter 2. marts anbefales at blive hjemme. Det skal man som daginstitution eller skole videreformidle til forældrene, ligesom man ville gøre, hvis barnet var sygt og blev ringet hjem.

Skal kommunen stille nødberedskab (pasning) til rådighed for børnene?

Det må afhænge af en konkret vurdering. I langt de fleste tilfælde, vil forældrene jo også have været med på ferie eller lignende i de pågældende områder og er derfor også omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefaling om at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten.

Henvendelsen

KL har den 12. marts 2020 telefonisk anmodet Social- og Indenrigsministeriet om en skriftlig tilkendegivelse om, hvorvidt kommunalbestyrelsesmøder med henvisning til risikoen for smitte med coronavirus og de tiltag, som regeringen har iværksat i den anledning, skal eller kan aflyses eller alternativt afholdes f.eks. som videomøder. En kommune har stillet tilsvarende spørgsmål for så vidt angår udvalgsmøder samt spurgt, om udvalgssager kan afgøres på skriftligt grundlag.

Reglerne

Efter § 8, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes som regel mindst en gang om måneden. Tid og sted for mødet offentliggøres.

Mødeplanen er bindende, men kan altid ændres, hvis der er enighed herom i kommunalbestyrelsen, der også i enighed kan aflyse et møde. Herudover kan et kommunalbestyrelsesmøde aflyses, hvis et flertal i kommunalbestyrelsen finder det nødvendigt. Borgmesteren kan kun på egen hånd aflyse et møde, hvis der slet ingen sager er til behandling, eller hvis der er tungtvejende grunde til at aflyse. Som sådanne tungtvejende grunde er i litteraturen nævnt vejr- eller trafikforhold, som gør det umuligt for flere af medlemmerne at komme frem til mødet. De vilkår, der gælder for at flytte et møde, er de samme som gælder for at aflyse et møde. Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 80.

Efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse er kommunalbestyrelsens møder offentlige. Dørene kan kun lukkes, hvis der under behandlingen af en sag vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger. Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 100 f. Bestemmelsen i lovens § 10 er til hinder for, at kommunalbestyrelsesmøder afholdes som telefonmøder, idet offentligheden herved vil blive afskåret fra at overvære forhandlingerne.

For udvalg gælder tilsvarende regler om vedtagelsen af en som udgangspunkt bindende mødeplan, som det der er beskrevet ovenfor vedrørende kommunalbestyrelsen, jf. § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Da udvalgsmøder er lukkede, kan de afholdes som telefonmøder. Med mindre det er i strid med udvalgets forretningsorden eller mødeplan, vil udvalgets formand kunne træffe bestemmelse om at afholde et møde som telefonmøde. Hvis afholdelse af telefonmøde er i strid med udvalgets forretningsorden eller mødeplan, kræver afholdelse af et telefonmøde enighed i udvalget.

Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. På denne baggrund må det lægges til grund, at adgangen til at afgøre udvalgssager ved cirkulation eller pr. e-mail el. lign. er begrænset både således, at alle medlemmerne skal være enige herom, hvis en sag skal
afgøres på denne måde, og således at denne afgørelsesmåde kun kan anvendes for ”enkelte sager”.

Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 205.

Kravet om indførelse af kommunalbestyrelsens og udvalgs beslutninger i en beslutningsprotokol og underskrift heraf, jf. § 13, stk. 1, og § 20, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, kan opfyldes ved anvendelse af en elektronisk protokol og
elektronisk signatur og kræver ikke, at medlemmerne er samlet, jf. Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 113 og 208.

Det følger af henholdsvis § 31, stk. 1, og § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at borgmesteren henholdsvis udvalgets formand på kommunalbestyrelsens henholdsvis udvalgets vegne kan afgøre sager, der ikke tåler opsættelse. 

Se i øvrigt KL’s og det tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriums vejledning med titlen ”Det politiske arbejde i kommunalbestyrelse og udvalg”, 2017, kapitel 1.

Vejledningen findes her: https://www.kl.dk/media/10955/det-politiske-arbejde-ikommunalbesty-
relse-og-udvalg.pdf.

Der henvises også til Rapport fra Arbejdsgruppen om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår, 2009, s. 32 ff.
Rapporten findes her: https://sim.dk/media/15142/rapport-fra-arbejdsgruppen-omkommunalpolitikernes-
rolle-og-arbejdsvilkaar.pdf.

Den nuværende situation

Regeringen har i den nuværende situation taget en række initiativer for at mindske risikoen for smitte med Coronavirus. Disse omfatter bl.a. anbefalinger vedrørende forsamlinger af personer og fysisk afstand mellem personer. Regeringen ventes med
virkning fra starten af uge 12 at indføre forbud mod at samle flere end 100 personer indendørs.

Den 11. marts 2020 har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vedrørende afholdelse af møder anbefalet statslige myndigheder, at man nøje overvejer nødvendigheden af fysiske møder. Der er opfordret til, at møder afholdes som video- eller telefonmøder, når det er muligt og giver mening. Hvis det vurderes nødvendigt at afholde et fysisk møde, bør der som minimum være god plads mellem deltagerne, god udluftning og så få deltagere som muligt.

Overvejelser

Reglerne om planlægning, afholdelse og eventuel aflysning eller flytning af kommunalbestyrelses- eller udvalgsmøder er ikke ændret som følge af den nuværende situation, hvor der er særligt fokus på at forebygge spredning af coronavirus. Kommunerne skal overholde disse regler også i den nuværende situation.

Det er imidlertid Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunernes muligheder for at overholde retningslinjer, der svarer til de anbefalinger, der gælder for statslige myndigheders afholdelse af møder, i den nuværende situation må inddrages ved fortolkningen af de regler, der gælder for planlægning og afholdelse af møder i kommunalbestyrelse og udvalg.

Det er også Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det forhold, at kommunalbestyrelsen som lokalt forvaltningsorgan varetager væsentlige opgaver, der er af stor betydning for borgerne, bør tillægges væsentlig betydning ved fortolkningenaf reglerne om planlægning, afholdelse og eventuel aflysning eller flytning af kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder. For så vidt angår kommunalbestyrelsesmøder må det endvidere indgå i fortolkningen, at disse møder efter loven er offentlige, og at dette kun kan fraviges for så vidt angår dagsordenspunkter, hvor der må forventes at komme fortrolige oplysninger frem.

Vurdering

Det bemærkes, at Social- og Indenrigsministeriets vurdering er baseret på de den 13. marts 2020 foreliggende omstændigheder, herunder de tiltag som regeringen på dette tidspunkt har iværksat for at mindste risikoen for smitte med coronavirus.

Kommunalbestyrelsesmøder

Henset til kommunalbestyrelsens funktion og opgaver vil et kommunalbestyrelsesmøde efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse være et
nødvendigt møde, der inden for tilsvarende rammer som de anbefalinger, der er givet statslige myndigheder, vil kunne afholdes som et fysisk møde med god plads mellem de deltagende medlemmer, god udluftning og så få deltagere som muligt. Der vil således f.eks. kunne fastsættes retningslinjer om, at medlemmer placeres på en anden måde i byrådssalen end sædvanligt, så der bliver større fysisk afstand imellem dem.

Social- og Indenrigsministeriet lægger herved ud over det anførte om kommunalbestyrelsens funktion og opgaver navnlig vægt på, at
kommunalbestyrelsens mødeplan af hensyn til mindretal i kommunalbestyrelsen er bindende, at kommunalbestyrelsen er det kompetente organ, der skal træffe beslutningerne, at beslutningerne netop skal træffes af dette kollegiale organ i et møde, hvor medlemmerne under overværelse af offentligheden har mulighed for at udveksle synspunkter, og at det er muligt at afholde møderne under overholdelse af de
anbefalinger, som er givet til statslige myndigheder om afholdelsen af nødvendige fysiske møder.

Social- og Indenrigsministeriet finder ikke, at det forhold, at borgmesteren efter loven kan træffe beslutninger, der ikke kan udsættes, kan ændre denne vurdering af møderne som nødvendige møder.

Under hensyn til den foreliggende helt særlige situation, hvor det generelt anbefales, at personer ikke samler sig i større forsamlinger, og at møder har så få deltagere som muligt, er det endvidere Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsesmøder, der efter loven er offentlige, vil kunne afholdes som fysiske møder således, at offentlighedens adgang til møderne alene etableres ved
elektronisk video- og/eller lydtransmission fra mødet. En beslutning herom vil efter ministeriets opfattelse kunne træffes af borgmesteren som øverste leder af forvaltningen.

Hvis kommunen ikke har mulighed for at video- eller lydtransmittere fra kommunalbestyrelsesmødet, må den give offentligheden adgang til mødet, i det omfang de nævnte anbefalinger om god plads mellem deltagerne, god udluftning og få deltagere vil kunne overholdes. Kommunen vil således kunne fastsætte retningslinjer om, at kun nogle af tilhørerpladserne benyttes, og at der skal være en vis afstand mellem tilhørerne. Dette vil kunne betyde, at der lukkes væsentligt færre deltagere ind, end normalt, og det må senest fra begyndelsen af uge 12 under alle omstændigheder påses, at der ikke er mere end i alt 100 personer forsamlet under mødet. Dette tal omfatter alle de tilstedeværende i lokalet, herunder medlemmerne af kommunalbestyrelsen.

Hvis det er teknisk muligt for kommunen at etablere en offentlig video- og/eller lydtransmission af et video- eller telefonmøde, er § 10, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse i den foreliggende helt særlige situation endvidere ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsesmødet afholdes som et video- eller telefonmøde, der også transmitteres offentligt. Dette forudsætter, at den offentlige transmission kan ske på en sådan måde, at tilhørerne får en reel mulighed for ad denne vej at følge mødet, herunder at følge med i, hvilket medlem der har ordet, og hvad vedkommende siger.

Afholdelse af kommunalbestyrelsesmødet som et video- eller telefonmøde kræver dog, i det omfang der er tale om en fravigelse af kommunalbestyrelsens mødeplan, enighed i kommunalbestyrelsen. Afholdelse af kommunalbestyrelsesmødet som et video- eller
telefonmøde forudsætter endvidere, at alle medlemmer har det nødvendige udstyr og de fornødne forudsætninger for at deltage på denne måde, og at der kan anvendes en elektronisk beslutningsprotokol.

Om aflysning eller flytning af kommunalbestyrelsesmøder

For så vidt angår borgmesterens mulighed for på egen hånd at aflyse et møde i kommunalbestyrelsen skal Social- og Indenrigsministeriet bemærke, at dette – med mindre der slet inden sager er til behandling – kræver tungtvejende grunde.

Som det fremgår ovenfor, er de p.t. foreliggende ganske særlige forhold vedrørende coronavirus, herunder de af regeringen p.t. iværksatte foranstaltninger og anbefalinger, ikke i sig selv sådanne tungtvejende grunde. Social- og Indenrigsministeriet lægger herved vægt på, at kommunalbestyrelsesmøder er nødvendige møder, der inden for tilsvarende rammer som de anbefalinger, der er givet
statslige myndigheder, vil kunne afholdes som fysiske møder med god plads mellem de deltagende medlemmer, god udluftning og så få deltagere som muligt, samt på, at offentlighedens adgang efter loven også kan sikres gennemført under overholdelse af de nævnte anbefalinger.

På den baggrund er det også Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at de af regeringen p.t. iværksatte foranstaltninger og anbefalinger ikke i sig selv gør det nødvendigt at aflyse kommunalbestyrelsesmøder. Kommunalbestyrelsens flertal kan
således ikke med henvisning til disse foranstaltninger og anbefalinger aflyse et møde, fordi det er nødvendigt.

Kommunalbestyrelsen kan altid, når der er enighed herom, aflyse et møde. Dette kræver ingen begrundelse. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det – i hvert fald under de foreliggende ganske særlige omstændigheder – ikke er nødvendigt, at denne enighed konstateres i et møde i kommunalbestyrelsen. Den vil eksempelvis kunne konstateres ved elektronisk eller telefonisk kontakt fra borgmesteren (forvaltningen) til hvert enkelt medlem.

Udvalgsmøder

Også udvalgsmøder er henset til kommunernes funktion nødvendige møder, der inden for tilsvarende rammer som de anbefalinger, der er givet statslige myndigheder, vil kunne afholdes som fysiske møder med god plads mellem de deltagende medlemmer, god udluftning og så få deltagere som muligt. Der vil således f.eks. kunne fastsættes retningslinjer om, at medlemmer placeres på en anden måde i mødelokalet end
sædvanligt, så der bliver større fysisk afstand imellem dem.

Om muligheden for aflysning eller flytning af udvalgsmøder gælder således, at dette alene kan ske, når der er enighed herom i udvalget, jf. ovenfor vedrørende kommunalbestyrelsesmøder.

Da udvalgsmøder er lukkede møder, vil udvalgsmøder kunne afholdes som telefon eller videomøder, med mindre noget andet er fastsat i udvalgets forretningsorden eller mødeplan. Hvis medlemmerne er enige om på denne måde at fravige forretningsordenen eller mødeplanen, vil mødet dog alligevel kunne afholdes som telefon- eller videomøde.

Afholdelse af møderne som telefon- eller videomøder forudsætter endvidere, at alle medlemmer har det det nødvendige udstyr og de fornødne forudsætninger for at deltage på denne måde, og at der kan anvendes en elektronisk beslutningsprotokol.

Hvis alle medlemmer af et udvalg er enige herom, kan ”enkelte sager” også afgøres af udvalget på skriftligt grundlag, herunder f.eks. pr. e-mail. Det forhold, at det kun er enkelte sager, der ved enighed kan afgøres på denne måde, giver det enige udvalg en vis margin for at beslutte, hvornår en sag kan afgøres på skriftligt grundlag, men er til hinder for, at væsentlige dele af udvalgets arbejde foregår på denne måde. Efter Social og
Indenrigsministeriets opfattelse indebærer de p.t. foreliggende ganske særlige forhold vedrørende coronavirus ikke, at udvalgsarbejdet generelt kan foregå på skriftligt grundlag.

Vedrørende § 69 i lov om kommunernes styrelse

I tilknytning til ovennævnte skal Social- og Indenrigsministeriet bemærke, at § 69 i lov om kommunernes styrelse om nødstyre efter sin ordlyd finder anvendelse, hvor det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde. Ved krise forstås efter lovens forarbejder ”truende udsigt til krig”, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 4262, og 4290. Bestemmelsens anvendelse forudsætter således, at det er
umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde på grund af krig eller truende udsigt til krig. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse i den nuværende situation.