Politik Kommunalvalg

Vigtig viden om kommunalvalget

På denne side har vi samlet forskellig viden om kommunalvalget. Hvis du savner information om valget i din kommune, så besøge din kommunes hjemmeside. Kommunalvalget er 98 forskellige valg som afholdes af og i kommunerne.

Du kan finde mere information om, hvordan du stemmer på Indenrigs- og boligministeriets hjemmeside. Hvordan stemmer jeg? (im.dk)

 

Vigtige datoer ved kommunalvalget

  • 5. oktober - 12. november: Du kan brevstemme i enhver kommune i denne periode. Sidste frist for at brevstemme er den 12. november.
  • 19. oktober - 4. november: Ansøgning om at brevstemme i hjemmet kan afleveres til kommunen. Sidste frist for at søge er den 4. november kl. 18.
  • 19. oktober - 8. november: Vælgere med handicap eller nedsat førlighed kan søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen. Sidste frist for at søge er den 8. november kl. 12.
  • 11. november: På denne dato skal du have modtaget dit valgkort.
    Hvis du ikke har modtaget dit valgkort fem dage før valget/afstemningen, skal du henvende dig til din kommune, som vil rette fejlen og udskrive et valgkort til dig hurtigst muligt, hvis der er tale om en fejl.
    Det er dog ikke en betingelse for at få lov til at stemme, at du medbringer dit valgkort på valgdagen – du skal så blot huske en eller anden form for legitimation, for eksempel sundhedskort (sygesikringsbevis), kørekort eller pas. Der er ikke noget krav om, at der skal være tale om billedlegitimation.
  • 12. november: Sidste mulighed for at brevstemme.
  • 16. november: Stem fra kl. 8-20 på dit afstemningssted. Afstemningsstedet fremgår af dit valgkort.

I tvivl om, hvad du skal stemme

Jo tættere vi kommer på kommunalvalget, jo mere fylder kommunalvalget i medierne, i gadebilledet og jo flere arrangementer bliver der afholdt om kommunalvalget. Målet med den store synlighed er, at sikre at ingen er i tvivl om at der er valg – eller hvordan de kan få viden om valget og kandidaterne. Alligevel kan valget virke uoverskueligt. Måske især, hvis det er første gang du kan stemme.

Tag en kandidattest

I forbindelse med kommunalvalget bliver der lavet en lang række forskellige kandidattests. Kandidattest bliver udarbejdet af både medier og interesseorganisationer. Hvis du er i tvivl om, hvordan du vil stemme ved kommunalvalget, så kan en kandidattest været et godt sted at starte.

 

Snak med dine venner og familie

En anden måde, at finde frem til, hvordan du vil sætte dit kryds ved kommunalvalget, er ved at snakke med venner, naboer, familie, kolleger eller andre om, hvad de stemmer – og hvorfor.

Hvis du selv er en erfaren vælger, som har fuldstændigt styr på, hvordan man stemmer og hvordan du finder ud af, hvem du vil stemme på, så overvej eventuelt om der er nogen i din omgangskreds, som kunne have glæde af din store erfaring.