EU KL's prioriterede EU-sager

Den europæiske grønne pagt

I EU-Kommissionens grønne pagt forventes særligt to af initiativerne fra 2021 at få stor betydning for kommunerne. Derfor har KL besluttet at netop disse to skal prioriteres højt i arbejdet med interessevaretagelse det kommende år.

Grøn europæisk pagt med stor betydning for kommunerne

Mindre forurening, klimaneutralitet og bæredygtig brug af ressourcer. Det er blot nogle af målene for Den europæiske grønne pagt, som EU-Kommissionen lancerede i slutningen af 2019. Sammen med pagten fulgte også en handlingsplan, og tilsammen udgør de en egentlig køreplan for EU-Kommissionens ambitioner på det grønne område.

KL holder et vågent øje med arbejdet med Den grønne pagt. Særligt to af pagtens initiativer, som lanceres i 2021, forventes at få betydning for kommunerne og prioriteres særligt højt fra KL’s side.

Ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer

Fra EU-Kommissionens side er der et ønske om skabe samfund, der er rustet til at modstå fremtidens klimaforandringer.

Planerne blev lanceret i februar 2021 og indeholder mål for at skabe mere viden om klimapåvirkninger og tilpasningsløsninger i tæt samarbejde med medlemslandene, så partnerne kan blive bedre til at planlægge tilpasningen og vurderingen af klimarisici.

Klimaudfordringerne mærkes allerede i Danmark. Kommunerne har i flere år arbejdet aktivt med klimasikring og tilpasning – blandt andet i form af skybrudssikring. Derudover har KL i 2020 lanceret et politisk udspil om klimatilpasning.

KL følger derfor strategien tæt, da den nye EU-strategi for klimatilpasning kan komme til at påvirke kommunernes indsatser og arbejde på det grønne område.

Nye retningslinjer for bygningers energimæssige ydeevne

I 2021 forventer EU-Kommissionen også at komme med nye retningslinjer for bygningers energimæssige ydeevne.

Målet er at forbedre bygningers energieffektivitet ved at stille europæiske minimumsstandarder – både i forhold til nye bygninger, men også ved renovering af eksisterende.

Direktivet har allerede i dag en stor betydning for kommunerne, som anslås at råde over knap 31. mio. kvadratmeters bygningsmasse. Dette særligt gennem kravene til energieffektivitet for bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder. Derfor forventes en revision af direktivet at påvirke kommunerne fremadrettet.

Derfor følger KL også Kommissionens planer for bygningers energimæssige ydeevne tæt.