KL's prioriterede EU-sager

EU’s budgetter bliver defineret med afsæt i den flerårige finansielle ramme. Den flerårige finansielle ramme bliver defineret for en 7-årig periode (kommende periode er 2021-2027) og sætter niveauet for hvor mange af EU’s midler, der bliver allokeret til de forskellige prioriterede områder, herunder til EU's strukturfonde, landdistriktsfonden samt hav- og fiskerifonden. Disse fonde bidrager til vækst i Danmark og har betydning for den kommunale opgaveløsning. Derfor er EU's kommende budget en topprioritet for KL.

KL's interessevaretagelse

KL følger udviklingen i EU’s strukturfonde med fokus på, at Danmark forsat skal modtage midler efter 2020.

EU-Kommissionen fremlagde i maj 2015 sit udspil til, hvordan EU kan lave bedre lovgivning. Forslaget er en større pakke, som skal forbedre kvaliteten af EU’s lovgivning og sikre at lovgivningsprocessen gøres mere transparent og lettere for borgerne at forstå. Den overordnede ambition er at lave bedre lovgivning – ikke ”mere” eller ”mindre” EU-lovgivning.

Pakken indeholder ikke konkret lovgivning, derimod indeholder den blandt andet en række guidelines og værktøjer til hvordan bedre regulering kan gennemføres, bl.a. en inter-institutionel aftale mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

KL's interessevaretagelse

Sagen er en af KL’s topprioriterede EU-sager. Kommunerne er den myndighed, der til dagligt implementerer og udmønter EU’s politik. Derfor er det afgørende, at kommunerne inddrages i EU’s politikudvikling og lovgivning, for at sikre at EU's politik er effektive og er tilpasset virkeligheden.

Konkret arbejder KL for:

• Større anerkendelse og mere inddragelse af de lokale myndigheder i EU’s lovgivningsproces
• Mere åbenhed og gennemskuelighed
• Mere simpel og klar lovgivning, så der er mindre fortolkningsrum for EU-Domstolen

KL's holdning

KL har afgivet et høringssvar til Kommissionens første udspil. Høringssvaret er overordnet positivt, idet KL glæder sig over, at Kommissionen har fokus på at effektivisere lovgivningen og forbedre lovgivningsproceduren. Dog lægger høringssvaret vægt på, at:

• Kommunerne bør få mulighed for at tilpasse politikker til den lokale virkelighed, uden at EU-reguleringen skaber unødig administration eller restriktioner.
• Kommissionen bør være mere konkret i forhold til at udarbejde en guideline til at vurdere nærhedsprincippet.
• Det er afgørende, at både Rådet og Parlamentet i fremtiden forholder sig til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
• Kommissionen bør lave konsekvensanalyser af, hvilke byrder en ny lovgivning vil påføre den offentlige sektor.

Europa 2020-strategien er EU’s vækststrategi for perioden 2010-2020. Strategiens formål er at skabe vækst og beskæftigelse gennem omstilling af Europas økonomi. Formålet er at opnå mål inden for følgende fem områder:

• Beskæftigelse
• Investeringer i forskning og udvikling
• Klima
• Uddannelse
• Fattigdom

KL følger arbejdet omkring Europa 2020-strategien, fordi kommunerne står for implementeringen af store dele af strategiens målsætninger, bl.a. har kommunerne ansvaret for:

• Beskæftigelsesindsatsen
• Den lokale erhvervsservice
• Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og fattigdom
• Udøvelsen af EU’s klimamål

Midtvejsevaluering

I maj 2014 igangsatte Kommissionen en offentlig høring om Europa 2020-strategien. Formålet var at få en vurdering af, hvad der kan læres af Europa 2020-strategien indtil nu, og de aspekter, der skal tages højde for, i den videre udvikling af strategien.

KL fremsendte et høringssvar til Kommissionen, som overordnet set støtter strategiens mål om at skabe vækst og beskæftigelse. Men KL påpegede også, at der er behov for, at EU generelt arbejder hen imod de samme overordnede målsætninger, fx at EU’s budget også målrettes Europa 2020-strategiens målsætninger.

KL har også bidraget til den europæiske kommune- og regionsforenings (CEMR) høringssvar til Kommissionen, som slår på de samme synspunkter, som KL’s høringssvar. 

Det Europæiske Semester

Det Europæiske Semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes budgetter og økonomiske politik. Formålet er dels at kontrollere, at medlemsstaternes nationale budget-, vækst-, og beskæftigelsespolitikker bidrager til opfyldelse af EU’s overordnede mål og krav på området, og dels at vejlede landende om de reformer, som EU finder nødvendige.

Som led i det europæiske semester foretager EU-Kommissionen en årlig vækstundersøgelse. Den årlige vækstundersøgelse opstiller en række prioriteter og anbefalinger til EU-landende og unionen som helhed. En central del af den årlige vækstundersøgelse er individuelle landerapporter som opsummerer landenes økonomiske situation set i forhold til de europæiske målsætninger. De seneste landerapporter kom i februar 2017.

KL følger det europæiske semester, idet en del af de reformer og tiltag den danske regering har gennemført på beskæftigelses- og uddannelsesområdet er af betydning for kommunerne, både som arbejdsgiver og som myndighed. 

Nyttige links

Kommissionens hjemmeside om Europa 2020-strategien

EU-Kommissionen fremlagde den 2. december 2015 et forslag til pakke om cirkulær økonomi og herunder forslag til revision af EU’s nuværende affaldslovgivning. Affaldshåndteringen er en central kerneopgave for de danske kommuner, derfor følger KL EU's lovgivning på området tæt.

KL finder pakken positiv, da den sætter langsigtede mål for udviklingen af affaldssektoren. Det er vigtigt for at både kommuner og medlemslande ved, hvad de skal planlægge og sigte efter.

I forhold til mange andre EU-medlemslande, specielt de nyere medlemslande, er de danske kommuner allerede langt fremme i affaldshåndteringen, og de vil kunne fremstå som et godt eksempel for andre i Europa og vise vejen, hvor det er muligt.

KL følger pakken om cirkulær økonomi og arbejder konkret for:

• At de foreslåede mål for genanvendelse fastholdes.
• En fælles EU-definition på ”kommunalt affald”, der forenkler og forbedrer sammenligningsgrundlaget i EU.
• At den foreslåede definitions 'mængde ‘-kriterium fjernes.
• At definitioner og målemetoder tager højde for forskellige affaldsfraktioners kvalitetsmæssige miljø- og markedsværdi.
• At lokal metodefrihed bibeholdes, da det er afgørende for at nå højere indsamlingsmål.
• At støtte ikke-bindende initiativer, der kan understøtte kommunernes tiltag i forbindelse med cirkulær økonomi.

 Nyttige links

Kommissionens hjemmeside om cirkulær økonomi

EU-Kommissionen præsenterede den 26. februar 2015 sit udspil til EU’s nye energiunion. Tiltaget kommer i forlængelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2015, som understreger, at energiunionen er én af de topprioriterede arbejdsopgaver i EU.

Energiunionens formål

Det overordnede formål med energiunionen er at fastlægge EU’s fremtidige energipolitik. EU har i dag en række energiregler på europæisk niveau, men i praksis findes der 28 nationale lovrammer. Kommissionens ønske er, at skabe en mere sammenhængende energipolitik på EU-niveau, der skal bidrage til at skabe større energisikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne.

Kommissionens strategi for energiunionen indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initiativer samt nye udspil. Strategien baserer sig på fem elementer:

1. Forsyningssikkerhed
2. Gennemførelse af det indre energimarked
3. Øget energieffektivitet
4. Reduktion af CO2-udledninger
5. Fremme af forskning, innovation og konkurrence

KL's interessevaretagelse

KL har valgt at prioritere følgende initiativer under Energiunionen:

-         Energieffektivitetsdirektivet

-         Direktivet om bygningernes energimæssige ydeevne

Kommissionen vil i slutningen af 2017 fremlægge en omfattende pakke med henblik på forvaltning af moderniseringen af økonomien ved at prioritere energieffektivitet, vedvarende energi samt skabe retfærdige løsninger for forbrugerne. Det er endvidere Kommissionens hensigt, at pakken skal fremskynde innovation i renere energi således, at EU kan opfylde målene om dekarboniseringen i dets 2030-mål og Paris-aftalen.

KL vil løbende opdatere siden, når der kommer nye informationer vedr. ovenstående initiativer.

 Nyttige links

Kommissionens hjemmeside om Energiunionen

I maj 2015 fremlagde Kommissionen en strategi for, hvordan EU over de næste par år skal udvikle et fælles digital indre marked. Ifølge Kommissionen er et fælles digitalt indre marked et vigtigt instrument for at fremme vækst og beskæftigelse i EU. Derudover sikrer det mere fair konkurrence og fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital.  

Kommissionens strategi for det digitale indre marked omfatter i alt 16 initiativer og bygger på følgende tre søjler:

1. Bedre adgang til digitale varer og tjenester i Europa for forbrugere og virksomheder
2. Bedre betingelser og lige konkurrencevilkår for digitale net samt innovative tjenester
3. Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale,

KL's interessevaretagelse

KL vil arbejde for, at de nye lovgivningsinitiativer på området tilpasses de danske kommuners daglige arbejde. Det gælder:

• Lovforslag om en reform af de nuværende regler for telekommunikation (overvåger ift. roaming og bredbånd)
• Revision af e-databeskyttelsesdirektivet (overvåger cookie-regler)
• Vedtagelse af prioritetsplan for IKT-standarder og udvidelse af den europæiske interoperabilitets-ramme for offentlige tjenester
• Initiativer vedr. dataejerskab, frie datastrømme og en europæisk datasky
• Ny EU-handlingsplan for e-forvaltning, inkl. et initiativ om ’kun-en-gang’ princippet og et sammenkobling af selskabsregistre

De danske kommuner er, sammenlignet med de andre europæiske kommuner, meget langt fremme i forhold til e-government og digitale løsninger. Derfor er det også yderst vigtigt for kommunerne at evt. nye fælles standarder er brugbare i forhold til de allerede udviklede systemer i Danmark. Samtidig har kommunerne en interesse i, at en kommende ny lovgivning ikke bliver en bremseklods for den fremtidige udvikling i forhold til brugen af data.

KL afventer de forskellige initiativer, som blev annonceret i strategien for et digital indre marked. Kommissionen vil præsentere de enkelte lovforslag frem mod udgangen af 2016.

KL vil løbende opdatere nye informationer og annonceringer af relevante initiativer.

 Nyttige links

Kommissionens hjemmeside om det digitale indre marked

Som led i planen om at skabe en dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union (ØMU), lancerede EU-Kommissionen den 8. marts 2016 en omfattende høring om udarbejdelse af en Europæisk Søjle for Sociale rettigheder (herefter den sociale søjle). KL afventer på nuværende tidspunkt EU-Kommissionens næste udspil, hvilket forventes at foreligge i foråret 2017. KL følger sagen tæt, idet initiativet kan få konsekvenser for såvel Kommunernes rolle som myndighed og arbejdsgivere.

Hvad er den sociale søjle?

EU-Kommissionen ønsker at overkomme konsekvenserne af den finansielle krise ved at bl.a. fremme en europæisk markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der ligeledes tager et socialt ansvar ved at udvikle ambitiøse og effektive socialpolitikker.

Det overordnede formål med søjlen er at formulere grundlæggende principper for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder, som medlemslandene kan støtte sig op imod i det nationale arbejde. I det foreløbige design af den sociale søjle opstilles 20 principper, der er inddelt under tre overskrifter:

• Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
• Retfærdige arbejdsvilkår
• Passende og bæredygtig social beskyttelse

Derudover ønsker Kommissionen, at søjlen skal bygge på og supplere allerede eksisterende EU-lovgivning på området, og danne en fælles referenceramme for screening af medlemslandenes social- og beskæftigelsesresultater, som videre danner grundlag for nationale reformer.  

KL’s holdning

KL ønsker overordnet set ikke mere EU-lovgivning på området, og arbejder i stedet for med at få formuleret nogle fælles principper på EU-niveau, der ikke er juridisk bindende. Der er vigtigt for KL, at det endelige forslag respekterer de forskellige arbejdsmarkeder i medlemslandene, samt den nationale kompetence at udvikle lovgivning på området.

EU-Kommissionen offentliggjorde den 10. juni 2016 meddelelsen om ”En ny dagsorden for færdigheder i Europa. En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne”. Målet er at understøtte et fælles engagement og arbejde mod en fælles vision for den strategiske betydning af færdigheder til at fastholde arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne.

Kommissionens meddelelse om dagsorden for færdigheder i Europa indeholder 10 initiativer

Meddelelsen er en pakke, som består af en række EU-tiltag, til hensigt at støtte de nationale indsatser. Kommissionen fremsætter 10 initiativer som skal igangsættes i løbet af de næste to år:

• En færdighedsgaranti til at hjælpe voksne med ringe færdigheder med at opnå et minimumsniveau af læse-, skrive- og regnefærdigheder samt digitale færdigheder.
• En gennemgang af referencerammen for europæiske kvalifikationer for bedre at forstå kvalifikationer og gøre brug af alle de tilgængelige færdigheder på det europæiske arbejdsmarked.
• "Planen for sektorsamarbejde om færdigheder" til formål at forbedre viden om færdigheder samt imødekomme manglen på kompetencer i specifikke sektorer.
• Skabe et "netværk for digitale færdigheder og job" til formål at bringe medlemsstaterne og interressenter inden for uddannelse, beskæftigelse, erhvervslivet sammen samt udivkle en større digital talentmasse.
• "Redskabet for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler" for at klarlægge hvilke færdigheder og kvalifikationer asylansøgere, migranter og flygtninge har.
• En gennemgang af Europasrammen, således at folk har et redskab, som er nemmere at anvende, når de skal præsentere deres færdigheder for potentielle arbejdsgivere.
• Gøre erhvervsuddannelser til et førstevalg ved styrkelse af mulighederne for, at studerende som tager erhvervsuddannelser, kan have en arbejdsbaseret læringsoplevelse. Formålet er også at skabe større synlighed omkring erhvervsuddannelsernes gode resultater på arbejdsmarkedet.
• En gennemgang af henstillingen om nøglekompetencer til formål at hjælpe flere med at opnå det kernesæt af færdigheder, som er nødvendigt for at arbejde og leve i det 21. århundrede - med særlig fokus på at fremme iværksætterånd og -kompetencer samt innovationsorienterede tænkemåder.
• Et initiativ om sporing af nyuddanede efter endt videregående uddanelse for at forbedre oplysningerne om, hvordan nyuddanede begår sig på arbejdsmarkedet.
• Et forslag om at analysere yderligere og udveklse god praksis i forbindelse med effektive måder til at tackle "hjerneflugt".

KL's interessevaretagelse

KL følger sagen tæt og arbejder for følgende politiske mål:

• KL understøtter den overordnede politiske målsætning om, at færdigheder skal sættes i fokus for at sikre fremtidens vækst og beskæftigelse
• KL understøtter arbejdet med at sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse
• KL har fokus på, at udbuddet af færdigheder skal understøtte arbejdsmarkedets behov
• KL er positiv over for mere gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer, men vil arbejde for at sikre, at standardformater og metoder ikke bliver et mål i sig selv.

KL vil løbende opdatere siden som initiativerne bliver iværksat.

I 2015 fremlagde Kommissionen en ny strategi for, hvordan EU over de næste par år skal udvikle et fælles indre marked for varer, tjenesteydelser og kapital. Arbejdskraftens frie bevægelighed udgør en af fire grundlæggende rettigheder i denne strategi, hvorfor Kommissionen som led i EU’s fokus på vækst og beskæftigelse i 2020 fremsætter en såkaldt mobilitetspakke, der skal fremme arbejdskraftens frie bevægelighed, navnlig i de regioner inden for EU hvor der er vedvarende mangel på arbejdskraft.

De konkrete initiativer i pakken lanceres løbende. På denne siden kan du læse mere om de forslag, KL arbejder med.

Udstationeringsdirektivet

EU-Kommissionen lancerede den 8. marts 2016 et forslag til revision af udstationeringsdirektivet fra 1996, der regulerer vilkårene for arbejdstagere, der arbejder i et andet EU-land end sit eget. Det overordnede formål med revisionen bygger på et princip om samme løn for samme arbejde på samme sted.

Forslaget er en del af den mobilitetspakke, EU-Kommissionen haft på sit arbejdsprogram siden 2016. Formålet er at på EU-plan modarbejde social dumping, hvor arbejdere der kommer fra EU-lande med ringe løn- og arbejdsvilkår er villige til at acceptere lavere lønniveau og social beskyttelse i andre medlemslande, hvor der ellers råder bedre forhold.

Koordinering af sociale sikringsordninger

Forslaget til revisionen af direktivet om koordinering af sociale sikringsordninger har til formål at styrke den vandrende arbejdstagers ret til fri bevægeligved ved at skabe et stærkere socialt sikkerhedsnet. Revisionen er således et forsøg på at modernisere reglerne for social sikring, således at de bedre tilpasses den sociale og økonomiske virkelighed i EU.

Forslaget forholder sig ikke til selve niveauet af sociale ydelser i medlemslandende, men vedrører udelukkende koordineringen af mekanismerne som afgør, hvornår og hvem, der har ret til sociale ydelser i et andet medlemsland end ens eget.

 Nyttige links

Kommissionens hjemmeside om udstationeringsdirektivet