KL i andre europæiske fora

CLRAE - Europarådets Kommunalkongres

De danske kommuner og regioner er repræsenteret i Europarådets Kommunalkongres (Congress of Local and Regional Authorities in Europe – forkortet CLRAE). Kommunalkongressen repræsenterer lokale og regionale myndigheder og arbejder for at styrke demokratiet på lokalt niveau i Europarådets 47 medlemsstater.   

CLRAE's funktion  

Kommunalkongressen fungerer som rådgiver for Europarådets besluttende organ, Ministerkomitéen, og Den Parlamentariske Forsamling i alle spørgsmål, der vedrører det lokale og regionale demokrati i medlemslandene.  

Det Europæiske Charter for Lokalt Selvstyre fra 1985 er et af Kongressens vigtigste resultater. Chartret opstiller principper, der skal respekteres i ethvert demokratisk system med hensyn til kommuners og regioners selvstyre. 

CLRAE's arbejde 

Kongressen består af 318 folkevalgte politikere fra kommuner og regioner i alle Europarådets medlemslande. Kommunerne er repræsenteret i lokalkammeret, og regionerne sidder i regionalkammeret.  Udover de to kamre består kongressen også af tre faste underudvalg:    

  • Monitoring Committee
  • Governance Committee
  • Current Affairs Committee  

Udvalgene forbereder arbejde forud for de to årlige plenarforsamlinger.  

KL's repræsentanter  

Danmark har fem medlemmer og fem suppleanter i Kommunalkongressen udpeget af KL (tre medlemmer) og Danske Regioner (to medlemmer). KL er i Europarådets kommunalkongres repræsenteret af:  

  • Borgmester Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig kommune
  • Kirstine Bille (F), 2. viceborgmester i Syddjurs Kommune
  • Per Bødker Andersen (A), byrådsmedlem i Kolding Kommune
  • Jens Christian Gjesing (A), byrådsmedlem i Haderslev Kommune (suppleant for Kirstine Bille)
  • Eva Borchorst Mejnertz (B), byrådsmedlem i Aarhus Kommune (suppleant for Erik Flyvholm)  

 Nyttige links    

CLRAE's hjemmeside 

Europarådets hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • PDF

    Det Europæiske Charter for lokalt selvstyre.pdf