Podcast

D. 6. september 2019 indgik KL og regeringen den årlige økonomiaftale, der sætter rammerne for kommunernes økonomi. I Økonomiaftalen blev det bl.a. aftalt at afskaffe MEP (moderniserings- og effektiviseringsprogrammet), der blev oprettet i 2018, og erstattet det med et samarbejde om Velfærdsprioritering.

I dette afsnit tager vi en snak med Morten Mandøe, cheføkonom i KL. Hør om hovedpointerne i programmet for velfærdsprioritering. Om hvordan det påvirker kommunernes mulighed for at skabe råderum til lokale prioriteringer, og om hvordan KL forsøger at understøtte kommunerne i det forsatte arbejde med at forbedre den kommunale velfærd.

Økonomifunktionen spiller en vigtig rolle i kommunerne. I dette afsnit giver vi et indblik i økonomifunktionens rolle, og de forventninger der er til økonomifunktionen både nu og i fremtiden.

Afsnittes indledes med Snorre Andersen, konsulent med mange års erfaring indenfor rådgivning af stabsfunktioner, der fortæller om forholdet mellem økonomikonsulenten og fagchefer, og hvordan det er muligt at omsætte økonomikonsulentens arbejde, så det i højere grad understøtter fagområderne.

Herefter giver Siggi Kristoffersen, Velfærdsdirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, et indblik i direktionens forventninger til økonomifunktionen, og hvordan økonomifunktionen i højere grad skal understøtte et mere langsigtet perspektiv i kommunens styring. Derudover fortæller Siggi om betydningen af kommunens omlægning fra en decentralt til centralt styret økonomifunktion, samt de konsekvenser det har for økonomifunktionen.

I dette afsnit interviewer vi Mette Lindgaard, partner og leder af velfærdsområdet i PwC, der bl.a. kommer med sit bud på tre greb, som kommunerne kan anvende til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde:

1. En skarpere myndighed: Man skal sikre en fælles faglighed i myndigheden, der sikrer, at sagsbehandlerne har et ensartet og stærkt grundlag for tildeling og opfølgning af kommunens tilbud til borgeren.
2. En bredere og mere nuanceret tilbudsvifte: Der ligger et potentiale i at tilbyde mere målrettede tilbud i den lettere ende af indsatsrammen. Det drejer sig om flere forebyggende tilbud (§82), tilbud der går på tværs af afdelinger samt tilbud med kortere forløb, der kan medvirke til, at behovet for større indsatser mindskes.
3. Hav det rigtige mindset: Der skal være en gennemgående recovery eller rehabiliterende tilgang i kommunen, særligt til dem med psykiske udfordringer, så borgeren støttes i at kunne bidrage til samfundet efter endt forløb.

Mette fortæller derudover om, hvordan kommunerne kan styrke visitationen som styringsredskab og forbedre deres forebyggende indsats samt om hvordan en ændret incitamentsstruktur kan bidrage til, at flere kommuner går forrest i at udvikle effektive tilbud på området.

I dette afsnit interviewer vi Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI, der giver et spændende indblik i den grønne omstilling inden for indkøbsområdet. Interviewet kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:

• Hvorfor er indkøb en vigtig del af processen, når man snakker om et grønnere Danmark?
• Hvilke områder er vigtige at have fokus på, når man som kommune har ambitioner om grønnere indkøb?
• Hvordan understøtter SKI kommunerne til grønnere indkøb?
• Hvordan sikrer vi, at den grønne omstilling ikke mister momentum i perioder med usikkerhed

Vækker disse spørgsmål din interesse, er dette afsnit et lyt værd. God fornøjelse!

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til temaer for podcasten, er du velkommen til at kontakte os på anhp@kl.dk.

Med et stigende antal børn og unge, der har det svært, samt en stigende segregering oplever kommunerne et udgiftspres på skoleområdet, der stiller krav til styring af området. For at kunne sikre god styring på området, er det vigtigt at forstå, hvorfor et stigende antal børn og unge har det svært, og hvordan man kan arbejde for at fremme inklusion og trivsel i almenskolen.

Dette tema er fokus i det seneste afsnit af Omstillings- og Udviklingsenhedens podcast. I podcasten interviewes Per Schultz Jørgensen, der er forsker, tidligere formand for Børnerådet, forfatter og foredragsholder. Per giver sit perspektiv på, hvordan samfundskulturen, skolen og forældre alle har hver deres ansvar for at skabe robuste børn, der har de bedste muligheder for at klare sig godt i livet.

Interviewet kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:

- Hvad kendetegner robuste børn og unge, og hvordan opbygges robusthed?
- Hvad kan forklare den stigende segregering?
- Hvordan skaber vi en kultur på skolen og i klasseværelset, der fremmer inklusion?

I Gladsaxe Kommune har der i flere år været fokus på, hvordan data kan bruges til at forstå borgerne og målrette indsatser, der hvor de gør mest gavn. I den anledning har man etableret en særskilt dataenhed, der har til formål at arbejde på tværs i organisationen. I dette afsnit tager vi en snak med Thomas Berlin Hovmand, der er børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune, og vi kommer bl.a. ind på:

• Hvor opstod behovet for dataenheden?

• Hvordan forankrer man en særskilt dataenhed i hele organisationen?

• Hvad er det konkret, Gladsaxe Kommune er i stand til sammenlignet med før, og hvordan skaber det værdi for organisationen og borgerne?

• Hvordan håndterede Gladsaxe Kommune den modvind, de oplevede i medierne?