Fokusområder

Siden kommunalreformen er der sket en væsentlig professionalisering og effektivisering af kommunernes indkøb. Kommunerne har lokalt opprioriteret indkøbsopgaven gennem bl.a. øget fokus på e-handel, anvendelse af aftalerne og kontraktstyring. Derudover har kommunerne hentet betydelige gevinster ved at købe ind gennem fælles aftaler både i SKI og i regi af indkøbsfællesskaberne.

KL's bestyrelse vedtog i april 2017 en ny fælleskommunal indkøbsstrategi. Med strategien tager kommunerne i fællesskab de næste ambitiøse skridt på indkøbsområdet frem mod 2020. Indkøbsstrategien er blevet til i tæt dialog med kommunerne, og der er nedsat tre samarbejdsfora med kommunale repræsentanter, der skal bidrage til at kvalificere implementeringsarbejdet. Samarbejdsforaene har fokus på følgende temaer:

• Indkøb af tjenesteydelser og samarbejde om indkøb
• Digitale indkøb, organisering og professionel indkøbsadfærd
• Udvikling og innovation gennem indkøb

På denne side og via linkene ovenfor kan du hente inspiration til, hvordan din kommune kan arbejde videre med at styrke indkøbsområdet og høste de gevinster, der er forbundet med dette.

Mange kommuner og botilbud har de senere år arbejdet aktivt med at optimere driften af de sociale botilbud. For de fleste kommuner og botilbud vil der dog fortsat være endnu uafprøvede veje til reducere omkostninger og højne kvaliteten.

KL har i 2016 og 2017 deltaget i to projekter, som har haft til formål at opsamle og udbrede kommunernes og botilbuddenes gode erfaringer med at optimere driften af de sociale botilbud. Projekterne har resulteret i en lang række anbefalinger til konkrete tiltag, som driftsherrer eller botilbudsledere kan lade sig inspirere af, hvis de ønsker at optimere og effektivisere driften.

Du kan søge inspiration om konkrete effektiviseringstiltag på sociale botilbud her.

Du kan sammenligne dit botilbud med andre via KL's Botilbudsbenchmarking her.

Du kan læse læse mere om de konkrete effektiviseringstiltag i rapporten fra Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet her.

En kortlægning af kommunernes arbejde med facility management-ydelser viser, at der er store potentialer forbundet med at arbejde systematisk og målrettet med området. Potentialet er både kvantitativt i form af effektiviseringer og kvalitativt i form af øget kvalitet. Kommuner der arbejder systematisk med facility management oplever således at skabe bedre og mere passende rammer omkring velfærden i deres kommune, og at frigøre ressourcer til lokalpolitiske prioriteringer.

Nogle kommuner har allerede hentet væsentlige besparelser ved, at:

• professionalisere afgrænsede håndværkerydelser, rengøring og/eller arealpleje
• reducere ejendomsmassen og energiforbruget
• foretage organisatoriske forandringer                                   

Læs Ernest og Youngs kortlægning af facility management i danske kommuner her

Kommunerne har dog forskellige forudsætninger for at arbejde med facility management, og der er derfor også mange forskellige veje til at opnå potentialerne.

Læs KL's råd til, hvordan man kommer i gang med at fremtidssikre den kommunale bygningsmasse her

På denne side kan du finde mere inspiration til, hvordan din kommune kan arbejde videre med facility management.

Effektiv løn- og økonomiadministration handler om at få kommunens organisering og digitale procesunderstøttelse til at understøtte hinanden. Det er særligt vigtigt, når der skal håndtere mange tusinde fakturaer eller når vagtplanerne fra kommunens mange institutioner skal omsættes til lønsedler. Den øgede digitalisering og nye teknologi åbner op for nye muligheder i forhold til at effektivsere løn- og økonomiadministrationen.

Flere kommuner har gennem de senere år hentet betydelige effektiviseringer gennem reorganisering og optimering af løn- og bogholderiområdet, og nogle af disse er kortlagt og analyseret i vedlagte rapport inden for tre overordnede kategorier: Organisering,  simplificering og optimering og automatisering LINK

KL's benchmarkingværktøj inden for løn- og økonomiadministration viser også, at der er stor forskel på, hvorvidt de 46 kommuner, som har anvendt værktøjet har kommunerne har udnyttet de muligheder, der ligger i at digitalisere og centralisere de administrative processer.