Læs om, hvordan Nordfyns Kommune har effektiviseret udbetalingen af kørselsgodtgørelse for kommunens medarbejdere gennem en app-løsning.
Nordfyns Kommune ønskede at effektivisere administrationen med håndtering af udbetaling af kørselsgodtgørelse og samtidig sikre, at der var en effektiv håndhævelse af reglerne på området. Det blev derfor besluttet centralt fra Lønkontoret med opbakning fra direktionen at implementere en app-løsning.
Formålet var at skabe en bedre og billigere administration gennem afskaffelse af papirblanketter gennem brugen af en app, hvor medarbejderen selv registrerer sin kørsel. Sideordnet med mere effektive processer var formålet at få en mere automatisk kontrol af reglerne på området, hvor der var en manuel kontrol, der kunne erstattes af en digitalkontrol.
App-løsningen bliver brugt af 99% procent af medarbejderne efter seks måneders drift, hvilket bevidner om en succesfuld udbredelse af løsningen. Derudover har kommunen opnået en tidsbesparelse ved at undgå dobbeltindtastninger, reduceret antallet af fejl ved indtastninger og kan løbende følge udgifterne til kørselsgodtgørelse gennem appen.