Økonomi på overførselsområdet

Denne pjece er udarbejdet af KL med støtte fra KommuneKredit med henblik på at understøtte kommunerne i økonomistyringen på beskæftigelsesområdet. I pjecen præsenteres grundlæggende begreber relateret til den økonomiske styring af beskæftigelsesområdet, og der præsenteres en række perspektiver vedrørende budgetlægning og –opfølgning.

Pjecen har således to grundlæggende formål. Den skal for det første fungere som en ABC om økonomien på beskæftigelsesområdet, der både giver overblik og forklarer væsentlige begreber, sådan at pjecen kan bruges aktivt i økonomistyringen på området – både som opslagsværk og som inspirationsguide.

For det andet skal den gøre læseren i stand til at gøre sig overvejelser omkring styringen af området. Herunder særligt i forhold til budgetlægning og –opfølgning, hvor ændrede lovgivning og forudsætninger konstant kræver stort fokus.

Pjecen er lavet i to udgaver, hvor målgruppen for den ene pjece består af medlemmer af kommunernes beskæftigelsesudvalg, der ønsker at komme et spadestik dybere ned i beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre politisk ejerskab af beskæftigelsespolitikken i den enkelte kommune. Målgruppen for den anden pjece består af økonomikonsulenter på beskæftigelsesområdet, der ønsker at forstå sammenhænge mellem de forskellige styringsmekanismer og som kan have behov for perspektiver på den løbende økonomistyringen af området.

Den økonomiske styring af beskæftigelsesområdet har stor betydning for den kommunale økonomi. KL har derfor udarbejdet dette analyseværktøj, som kan hjælpe kommuner med at følge udgifterne på beskæftigelsesområdet.

Med analyseværktøjet er det muligt at sammenligne udviklingen i den enkelte kommune med udviklingen i landet og i udvalgte sammenligningskommuner. Værktøjet kan på den måde bidrage til at tydeliggøre eventuelle udfordringer, som med fordel kan adresseres i den enkelte kommune.

Finansieringen af kommunernes udgifter til beskæftigelsesområdet gives under ét, og fordeles efter relativt stabile nøgletal. Afvigelser fra landsudviklingen kan derfor have økonomisk betydning for den enkelte kommune, da det kan medføre, at udviklingen i finansieringen af området ikke følger udviklingen i den enkelte kommunes udgifter til området.

Spørgsmål kan rettes til Steffen Mølgaard Jensen, stmh@kl.dk, 3370 3429

DUT-sager forhandles som udgangspunkt for en 4-årig periode, hvor de estimerede økonomiske konsekvenser i det sidste overslagsår indgår som varig økonomisk kompensation. Nogle lovændringer vil dog have økonomiske konsekvenser, som ændrer sig betydeligt ud over en 4-årig periode. Disse sager et-tals-markeres. En et-tals-markering af en DUT-sag medfører, at en sag DUT-forhandles igen i det efterfølgende år sådan at det sidste budgetoverslagsår, som ikke tidligere er DUT-forhandlet, DUT-forhandles.

I arket på denne side findes profiler for et-tals-markerede DUT-sager på beskæftigelsesområdet, som har økonomiske konsekvenser på overførselsudgifterne. Oversigten i tjener det formål at tydeliggøre økonomiske konsekvenser af større reformer som er et-tals-markeret, og hvor et sådan skøn kan være et redskab i forhold til budgetlægningen i den enkelte kommune.