Kommunikation Netværk

Netværk for SoMe-redaktører

Du er kommunikationskonsulent eller SoMe-redaktør og arbejder med sociale medier i en kommune. Uanset om du dagligt sidder med hele SoMe-paletten og opdaterer flere forskellige platforme eller blot producerer opslag til én platform i ny og næ, er dette netværket for dig.

Netværket er udelukkende online, vi mødes via skærmen 3 gange om året, 3 timer ad gangen. På den tid dykker vi ned i de forskellige SoMe-platforme, som kommunerne typisk er til stede på. Vi taler trends og tendenser og så deler vi erfaringer på tværs af kommunerne så vi på den måde, holder hinanden opdaterede på hvad der virker og hvordan algoritmerne belønner lige nu.

Gennem egne oplæg, indspark fra eksterne konsulenter og faglig sparring med andre kommunale SoMe-redaktører dykker vi ned i alt fra employee advocacy på Linkedin, det sjove reel på instagram og det engagerende indlæg på Facebook.

På møderne kan du høre oplæg fra eksterne oplægsholdere, deltage i workshops og erfaringsudveksle med kolleger fra andre kommuner. Derfor forventer vi, at du deltager aktivt og engageret til møderne. Dette indebærer at holde korte oplæg om egne erfaringer/udfordringer og bidrage med din viden i forhold til andres problemstillinger.

Et års medlemskab koster 2.000 kroner. ex. moms pr. person.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig hele året – også selvom nogle af møderne er blevet afholdt

Tilmeld dig KL's netværk for kommunikatører

×

Log ind