Kommunaljura

Konsulentbistand

KL tilbyder specialiseret juridisk konsulentbistand.

Specialiseret juridisk konsulentbistand

KL tilbyder specialiseret juridisk konsulentbistand på blandt andet følgende områder:

Kommunal- og forvaltningsretlige regler samt spørgsmål om kommunalfuldmagten

Rådgivning, herunder i form af juridisk responsum, om kommunal- og forvaltningsretlige regler om for eksempel aktindsigt, inhabilitet, tavshedspligt, styrelsesret og vederlag.

Rådgivning om kommunalfuldmagten, herunder indledende afklaring af, om en disposition er reguleret af den skrevne lovgivning såsom social- og sundhedslovgivningen eller lovgivningen om undervisning, kultur og fritid.

Kommunale organisationsformer

Rådgivning om fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer såsom kommunale fællesskaber samt selskaber med og uden privat deltagelse.

Juridiske undersøgelser og anden bistand

KL kan undersøge faktiske omstændigheder på både skriftligt og mundtligt grundlag (dokumenter og interviews) med henblik på juridisk vurdering af ovennævnte kommunalretlige og andre juridiske problemstillinger, fx kommunalt erstatningsansvar, kommunalt ansattes m.fl. tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt og konsekvenserne heraf eller undersøgelse af, om kommunen kan eller skal rejse krav over for private, selvejende institutioner eller andre samarbejdspartnere samt afledede spørgsmål om efterbetaling, tilbagesøgning, renter, forældelse og passivitet.

Selvejende daginstitutioner

KL kan bistå med at gennemføre processer omkring løsningen af kommunale opgaver i selvejende institutioner og andre privatretlige former, herunder skift og sammenlægninger mellem forskellige driftsformer (kommunale, selvejende og private) samt andre strukturændringer.

Kontakt KL, hvis der er noget I gerne vil have bistand til.

For mere information kontakt venligst juridisk chef Pernille Christensen, 3370 3183, pech@kl.dk.