Forvaltningsret

Vejledning og repræsentation

Der gælder en almindelig pligt for offentligt ansatte til at vejlede borgeren i nødvendigt omfang.

Vejledning af borgere

Der gælder en almindelig pligt for offentligt ansatte til at vejlede borgeren i nødvendigt omfang. Vejledningspligten kan følge af forvaltningsloven, almindelige retsgrundsætninger, god forvaltningsskik eller af særregler.

Vejledningspligt

Vejledningspligten gælder kun med hensyn til spørgsmål, der ligger inden for myndighedens sagsområde. En myndighed skal dog så vidt muligt videresende skriftlige henvendelser, der ikke vedrører dens sagsområde, til rette myndighed.

Dækning af borgerens informationsbehov

Formålet er at dække borgerens informationsbehov på en måde, der sikrer, at borgeren ikke lider et retstab forårsaget af misforståelser eller manglende kendskab til faktiske omstændigheder eller regler. Kravet til vejledningens indhold skærpes, jo mere komplicerede reglerne er. Borgerens konkrete forhold og særlige behov for hjælp kan også bevirke, at vejledningspligten skærpes.

Mundtlig og skriftlig vejledning

Vejledning kan gives både mundtligt og skriftligt, afgørende er, at borgerens informationsbehov dækkes. Det er op til myndigheden at sikre sig, at vejledningen er forståelig og tilgængelig for borgeren, og myndigheden kan derfor være forpligtet til at stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed.

Man har som hovedregel ret til at lade sig repræsentere af andre under forvaltningens behandling af sagen. Er borgeren repræsenteret af nogen, som må formodes at have et særligt kendskab til regelgrundlaget, fx en advokat eller revisor, kan dette indsnævre myndighedens vejledningspligt.