En digital guide giver borgerne et bedre overblik over deres mulighe-der. I samarbejde med Syddjurs Kommune, har KL gennemført et pi-lotprojekt med formål at afdække borgernes perspektiv i forhold til at blive guidet i det digitale univers. Konklusioner og anbefalinger er nu klar til at blive delt med andre kommuner, der vil i gang med at arbejde med digitale guides.
I samarbejde med Syddjurs Kommune har KL gennemført et pilotprojekt med det formål at afdække borgerens behov i forbindelse med, at borgerne er blevet pensionister. Undervejs er metoder inden for servicedesign blevet benyttet med stort udbytte. Digitale guides skal være med til hjælpe borgerne og understøtte at kommunerne kan yde god og helhedsorienteret vejledning også i de digitale universer.
Pilotprojektet har resulteret i udviklingen af en digital guide til pensionister i Syddjurs Kommune – Pensionistlivet.
Konklusioner og anbefalinger
Pilotprojektet har bl.a. vist, at borgerne ikke oplever at have overblik over de muligheder de har, når de er blevet pensionister. Mange får deres information fra netværk, Ældresagen eller fra professionelle rådgivere så som revisorer. Pilotprojektet har vist at borgerne søger informationen der, hvor den er overskuelig og tilrettet til deres livssituation.
En af anbefalingerne fra pilotprojektet er, at andre kommuner med udgangspunkt i erfaringerne fra Syddjurs Kommune kan kigge på forskellige målgrupper i kommunen og overveje muligheden for at udvikle guides til dem, så de kan navigere i kommunens forskellige tilbud og give dem overblik over deres rettigheder og pligter.
I kan få Pensionistlivet i din kommune
Er du nysgerrig efter at se Syddjurs' guide? Så kan du tilgå Pensionistlivet her pensionistlivet.syddjurs.dk
Du kan også tilbyde borgerne i din kommune en pensionistguide, som du selv tilpasser til din kommune. Det kræver blot adgang til Umbraco, som Pensionistlivet er bygget i.
Du kan læse alle konklusioner og anbefalinger i rapporten herunder.
Læs også Syddjurs’ egen artikel om arbejdet.