Kommunernes netværk for kunstig intelligens
I netværket får vi fælles inspiration og deler erfaringer og viden om kunstig intelligens. Samtidig kan der i netværket udvikles fælleskommunale værktøjer til arbejdet med kunstig intelligens. Netværket har tidligere udarbejdet en juridisk værktøjskasse.
Behov for tæt samarbejde om kunstig intelligens
- De seneste års udvikling inden for kunstig intelligens betyder, at teknologier som tekst-, billed- og mønstergenkendelse er moden til afprøvning og på sigt udbredelse i kommunerne.
- Flere kommuner er i gang med at udvikle og afprøve algoritmer til brug for beslutningsstøtte for at skabe bedre beslutninger til gavn for borgere og virksomheder.
- Arbejdet med løsninger baseret på kunstig intelligens kræver bl.a. store mængder data af høj kvalitet, tekniske og ledelsesmæssige kompetencer samt økonomiske ressourcer. Desuden kræver arbejdet med kunstig intelligens afklaring vedr. jura, etik, sikkerhed, transparens mv.
- I 2023 vil netværket bl.a. have fokus på følgende temaer:
- Juridiske rammer for anvendelsen af kunstig intelligens
- Idriftsættelse og skalering af algoritmer
- Organisatoriske tiltag med henblik på at udnytte muligheder med kunstig intelligens
- Fortsat deling af gode cases og opfølgning på signaturprojekterne
Kort om programmet
Målgruppe: Kommuner, der ønsker at følge arbejdet med og bidrage til udvikling og afprøvning af løsninger, der bruger kunstig intelligens i kommunerne. Aktiviteterne i programmet vil primært være målrettet ledere og medarbejdere fra digitalisering, økonomi eller fagområder med interesse for at følge arbejdet med kunstig intelligens.
Aktiviteter: Der vil i løbet af 2023 være to fysiske møder samt to virtuelle møder. Møderne vil være tilrettelagt som en vekslen mellem workshops, erfaringsudveksling og oplæg, hvor der på de fysiske møder særligt vil være fokus på inspiration og løsningsforslag.
Møder i 2023
- Tirsdag d. 14. marts 2023, kl. 09.00-12.00
Virtuelt møde via Teams
- Onsdag d. 31. maj 2023, kl. 09.30-15.00
Fysisk møde*
- Onsdag d. 6. september 2023, kl. 09.00-12.00
Virtuelt møde via Teams
- Onsdag d. 29. november 2023, kl. 09.30-15.00
Fysisk møde*
*Endelig placering for de fysiske møder følger
Tilmelding
Prisen for at deltage i netværket for kunstig intelligens i kommunerne er 5.000 kr. ex. moms pr. deltager eller 10.000 kr. ex. moms om året for et kommuneabonnement, som giver mulighed for valgfrit antal deltagere.
Prisen dækker udgifter til forplejning, udvikling af fælles materialer og værktøjer samt honorar til oplægsholdere o. lign.
Du kan tilmelde dig ved at klikke på linket i nedenstående boks:
Netværk for kunstig intelligens i kommunerne