Netværk

KL's Journaliseringsnetværk 2019

Arbejder du med kvaliteten af journaliseringen i din kommune, fx som ESDH-superbruger eller digitaliseringskonsulent? Giver du support til dine kolleger i deres brug af KLE? Savner du at sparre med andre i samme funktion?

Selv om kommunerne har fokus på korrekt og rettidig journalisering, kan der stadig være udfordringer og tvivlsspørgsmål forbundet med arbejdet, ikke mindst hos medarbejdere i centrale funktioner som ESDH-superbrugere og ESDH-konsulenter. KL tilbyder derfor et journaliseringsnetværk, hvor du kan møde kolleger fra andre kommuner og få sparring i arbejdet med journalisering og dokumenthåndtering i et fortroligt rum.

Deltagelse i netværksmøderne vil desuden give konkret viden om journalisering, KLE og sagsdannelse og give inspiration fra KL og andre kommuner til håndtering af journaliseringsopgaven; viden og inspiration, som man kan bruge i sin egen praksis og formidle videre til kollegerne derhjemme. Møderne vil også give god mulighed for at skabe netværk på tværs af kommunerne på dette område.

Sidst, men ikke mindst, vil deltagerne kunne bruge netværket til at give direkte input og budskaber til KLE-redaktionen og på denne måde bidrage til den fortsatte udvikling af KLE.

Ved spørgsmål kontakt venligst Joachim Eriksson på joe@kl.dk eller på mobil 6114 3783.

Læs mere om netværket i invitationen og via linket herunder.

Arrangement

Møder og netværk Netværk om journalisering

Arbejder du med kvaliteten af journaliseringen i din kommune, fx som digitaliseringskonsulent? Giver du support til dine kolleger i deres brug af KLE? Savner du at sparre med andre i samme funktion?