4.4 Anskaffelse og implementering af brugerportalsinitiativet
Om Brugerportalsinitiativet
Regeringen og KL aftalte i juni 2014 som led i aftalen om kommunernes økonomi i 2015 at realisere initiativet om en brugerportal for folkeskolen, hvilket blev aftalt ifm. med folkeskolereformen.
Brugerportalsinitiativet skal medvirke til at bringe den digitale folkeskole et skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale løsninger, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen samt understøtte målene i folkeskolereformen.
Alle kommunerne har i 2017 anskaffet en læringsplatform og sikret udbredelse til alle skoler. Fra august 2019 er den nye fælleskommunale kommunikations- og samarbejdsplatform Aula ude – først i skolerne og umiddelbart efter i dagtilbud i de 94 kommuner, som har valgt også at bruge platformen i dagtilbud.
I regi af KL er der etableret et fælleskommunalt program, BPI-programmet, som har til formål at understøtte kommunernes opgaver ifm. BPI herunder opgaver med implementering af de digitale løsninger og etablering af fælles standarder for informationssikkerhed og it-arkitektur.
Styregruppen for teknisk og organisatorisk BPI sammenhæng i kommunerne
- Gladsaxe Kommune
- Herning Kommune
- Kalundborg Kommune
- København Kommune
- Ringkøbing-Skjern Kommune
- Sønderborg Kommune
- Sorø Kommune
Styregruppen for Aula
Styregruppen er etableret i regi af KOMBIT, og følgende kommuner deltager:
- Slagelse Kommune
- Kalundborg Kommune
- Middelfart Kommune
- København Kommune
- Aalborg Kommune
- Aarhus Kommune