Digitalisering og Teknologi Gentænk Velfærden

Tryghed for borgerne: Hold styr på data, etik og sikkerhed

Tilliden fra borgerne er afgørende, når velfærden og kontakten med kommunen bliver mere digital. Den tillid skal vi sikre ved gennemsigtighed og en etisk tilgang til brugen af borgernes data. Sikkerheden i de offentlige it-systemer skal samtidig være et konstant fokuspunkt.

Kapitel 4: Kommunernes digitaliseringspolitik

Borgernes tillid til det offentlige er et fuldstændig centralt parameter for, at vi kan digitalisere flere dele af velfærden. Danskerne er et af de folkefærd i verden, der har den højeste tillid til myndighederne. Den tillid skal vi fastholde og understøtte – også når vi digitaliserer.

Det skal være tydeligt for borgeren, at man faktisk kan hjælpe sig selv ved at lade kommunen bruge ens data. Men det skal samtidig være gennemsigtigt og tydeligt, hvornår deling af data er frivillig, og hvornår kommunen er forpligtet til at indsamle, anvende og opbevare borgernes oplysninger.

Vi skal sikre, at borgerne er trygge ved fremtidens løsninger og fortsat har høj tillid til kommunens håndtering af data. Borgerne skal have sikkerhed for, at oplysninger om dem er beskyttet, og deres retssikkerhed er intakt.

Det gælder ikke mindst når kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt.

Når computere assisterer en medarbejder til at identificere den bedste indsats – fx til et genoptræningsforløb eller en jobindsats – skal det kunne forklares til den enkelte borger og medarbejder præcist, hvordan systemet hjælper til.

Kommunernes politikere og direktioner skal tage livtag med de etiske spørgsmål, som kan opstå, når vi digitaliserer servicen – eller vælger ikke at gøre det.

Det samme svære dilemma gælder ved brug af borgernes data. Her kan et fravalg være lige så etisk kompliceret som et tilvalg – fx når kommunen skal identificere det mest relevante tilbud eller en forebyggende indsats.

Et andet helt centralt fokuspunkt er opbevaring og beskyttelse af data.

Når vi digitaliserer i kommunerne, bliver det stadig vigtigere at investere i sikkerheden ikke mindst for at undgå cyberangreb og cyberkriminalitet. Truslen er der, og den vurderes at være stigende.

FAKTA: KL’s Teknologitænketank anbefaler blandt andet:

› Prioritér borgernes tillid til offentlige it-løsninger og indbyg privatliv og værdighed i løsningerne.

› It-løsninger skal sikre privatlivets fred og fremme individets grundlæggende rettigheder.

› Tænk i samarbejde og borgerinddragelse, når i udvikler digitale løsninger.

SKRIDT PÅ VEJEN

  • Vi skal i kommunerne være optaget af, hvordan vi kan bruge og skabe data med omtanke, formål og sammenhæng – og hvordan de kan bruges til at sikre et højt velfærdsniveau i fremtiden.
  • Vi vil i kommunerne fortsat have fokus på, at den digitale sikkerhed er på plads og prioriteres.

 

1. Gentænk velfærden  Digitale løsninger skal bruges til at løse arbejdskraftudfordringen

1. Gentænk velfærden
Digitale løsninger skal bruges til at løse arbejdskraftudfordringen

2. Bedre service Giv borgeren mulighed for et digitalt førstevalg

2. Bedre service
Giv borgeren mulighed for et digitalt førstevalg

3. Alle skal kunne være med Ingen borgere skal hægtes af i den digitale velfærd

3. Alle skal kunne være med
Ingen borgere skal hægtes af i den digitale velfærd

4. Tryghed for borgerne Hold styr på data, etik og sikkerhed

4. Tryghed for borgerne
Hold styr på data, etik og sikkerhed

5. Brug det, der virker Implementer teknologier, der har vist sit værd

5. Brug det, der virker
Implementer teknologier, der har vist sit værd

6. Klogere brug af data Giv borgeren en koordineret og skræddersyet indsats

6. Klogere brug af data
Giv borgeren en koordineret og skræddersyet indsats

7. En moderne arbejdsplads Digitale muligheder skal gøre det mere attraktivt at arbejde i kommunerne

7. En moderne arbejdsplads
Digitale muligheder skal gøre det mere attraktivt at arbejde i kommunerne

×

Log ind