Fremtidens digitale kompetencer

Kompetencehjulet

Her kan du læse mere om underdelene i det digitale kompetencehjul for medarbejdere.

Udforsk kompetencehjulets underdele

Her på siden kan du udforske de enkelte dele af det digitale kompetencehjul for medarbejdere.

Anvendelseskompetencer

Anvendelseskompetencer er en generel kompetence, som er relevant for langt de fleste medarbejdere i kommunerne. Det er meget forskelligt, hvilke systemer og data de enkelte fagområder benytter sig af, men fælles er det, at medarbejderne skal have gode anvendelseskompetencer. Anvendelseskompetencer har tre dele: Brugerkompetencer handler om at mestre de digitale løsninger og redskaber, der er nødvendige i ens faglige hverdag. Dataanvendelse handler om at have overblik over, hvor de data man skaber indgår, hvordan man som medarbejder skaber data, og hvad god data er. Kompetencer omkring Data- og Informationssikkerhed handler om, at medarbejdere skal kunne omgås data på en god og forsvarlig måde.

Brugerkompetencer

Digitalt udstyr, digitale platforme og programmer er nødvendige for udførelsen af arbejdet i kommunerne. Brugerkompetencer handler om effektivt at kunne bruge og kende til de centrale fagsystemer inden for ens område. Effektivt brug og godt kendskab til allerede eksisterende fagsystemer og udstyr skaber også et bedre fundament for at indarbejde nye digitale redskaber. Flere superbrugere i eksisterende fagsystemer kan betyde øget fokus på udfordringer i brugen af systemer, hvilket kan forbedre indkøbsprocesser for nye systemer. For de medarbejdere, der har borger-/virksomhedskontakt som en væsentlig del af deres arbejde, kan det desuden være vigtigt at kende, de løsninger, borgerne og virksomheder skal anvende, så de har et godt udgangspunkt for at forstå de problemer, de måtte have med teknologien og for at hjælpe dem med at anvende den. Foruden de teknologier, som allerede er nødvendige i hverdagen, kommer der også nye til. Som medarbejder kan den hurtigt udviklende teknologi betyde anderledes måder og metoder at blive kompetent bruger i nye systemer og versioner på. Fælles for fagområderne er det dog, at hvis nye digitale løsninger skal understøtte fagligheden bedst, så skal medarbejdere have gode brugerkompetencer i allerede eksisterende systemer.

Eksempler på digitalt udstyr og programmer det kan være relevant at være kompetent bruger i: Fagsystemer, ESDH-systemer, tekstbehandlingsprogrammer, mailsystemer, digitale møderedskaber, velfærdsteknologi, digitale interfaces, iPads, borgerløsninger og meget andet.

Dataanvendelse

Data er helt grundlæggende ”informationbearbejdet af og/eller lagret i en computer”. Data kan være alt muligt: Tal, tekst, billeder, tale, grafik, film, 3Dmodeller, oplysninger i en sag, en video, der skal dokumentere en pædagogisk indsats, statistik om brug af idrætshaller og observationer af en dement borgers adfærd er alt sammen data. Data skabes hver dag i kommunerne, og data har potentialet til at skabe bedre oplevelser for borgeren, mere velinformerede beslutninger og processer. God data kan indgå i andre dele af forretningen. Har kommunale medarbejdere overblik over, hvornår data bliver skabt, og hvori data indgår, kan man som medarbejder skabe en dataunderstøttet faglighed til gevinst for kerneopgaven, borgeren og fagligheden. Datakompetencer er også den trygge brug af data, hvad enten det er selvstændig behandling, formidling eller forståelse af data. Gode datakompetencer er også medarbejderens kritiske sans, der er vigtig, når data i stadig større grad understøtter fagligheden. Data er en stor del af digitaliseringen, og kommuner skal have kompetencerne til at udvikle fagligheden med brug af data.

Eksempler på dataanvendelseskompetencer er: Kompetencerne til at skabe god data, kompetencer til at efterspørge data, vurdere data, og kompetencer til at formidle data, til at behandle data samt kompetencer til at forstå data.

Data- og informationssikkerhed

Data får stadig større betydning i såvel samfundet som i kommunerne. Data kommunikeres på stadig flere kanaler og anvendes på stadig flere apparater. Samtidig er kravene til borgernes samtykke, og indsigt/kontrol med brugen af data skærpet og sanktionerne, hvis man bryder reglerne, er skærpet. Det samme er truslen om ulovlig indtrængning i it-systemerne og misbrug og ødelæggelse af data. Sikker omgang med data er centralt for borgernes tillid til kommunerne – og her handler det ikke blot om data i it-systemer, men også om omgangen med alle typer af borgerinformation på alle kanaler også i det fysiske rum. Kompetencer omkring data- og informationssikkerhed handler om viden om pligter og rettigheder ift. data og færdigheder i at omgås og anvende de data og informationer, man kommer i berøring med i sit arbejde. Dette på en sikker, forsvarlig og lovlig måde, men også det at kunne sikre datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed. Kompetencer indenfor data- og informationssikkerhed er noget, alle skal kende til og mestre.

Eksempler på kompetencer omkring data og informationssikkerhed er: Viden om hvilke data man som medarbejder må se og anvende, hvornår databrug kræver samtykke fra borgeren, viden om hvornår man er databehandler, hvordan man sikrer, at uvedkommende ikke får adgang til data og kompetencer ift. ikke at reagere på hacking eller phishingmails.

Kompetencer til teknologiforståelse

De digitale teknologier gør noget ved det, vi digitaliserer, og teknologierne fungerer bedst, når man forstår, hvad der sker i samspillet mellem teknologierne, fagligheden, kerneopgaven, processerne og de mennesker, der anvender eller berøres af teknologierne. Den forståelse er vigtig, når man skal vurdere, hvor og hvornår og i forhold til hvem teknologierne giver mening - og hvornår de ikke gør. Teknologiforståelsen er også vigtig, for at forstå de udfordringer teknologien skaber, og bidrage til at løse dem. Teknologiforståelsen er ydermere vigtig, hvis medarbejdere skal se de muligheder, teknologien giver, for at løse opgaverne på nye måder. Teknologiforståelse har tre underdele.

Teknologi, faglighed og mennesker

Medarbejdere skal forstå samspillet mellem teknologi, faglighed og mennesker. I en kommunal hverdag er en af styrkerne samspillet mellem medarbejderens faglighed og borgeren. Teknologien ændrer på både professionen, fagligheden og opgaveløsningen. Og medarbejderen skal kunne kende og forstå dette vilkår ift. de kerneopgaver, man er med til at løse. Der er størst udbytte af teknologi, når det spiller godt sammen med eller understøtter fagligheden. Derfor er medarbejderens forståelse af mulighederne i en given teknologi afgørende for, at den styrker løsningen af kerneopgaven.

Det kræver altså dels, at medarbejdere har fagligt styr på en opgave og med de teknologiske briller på, kan se hvordan teknologien kan styrke borgerens oplevelse af kerneydelsen, altså at kommunen opfylder de behov borgeren har, men muligvis teknologi i stedet for fysisk tilstedeværelse. Kan medarbejdere anskue teknologiens plads i fagligheden kvalificeret, skaber det en forståelse for, hvordan borgere møder fagligheden i en digital tidsalder.

Eksempler på kompetencer til teknologi faglighed og mennesker er: Medarbejdere, der dygtigt finder anvendelse for velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter borgerens behov for at kunne klare sig selv, eller medarbejdere, der støtter borgere til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger.

Kompetencer til teknologivurdering

Det er en medarbejderkompetence at kunne vurdere, hvor og hvornår det giver mening og værdi for borgeren at anvende de digitale teknologier. Kommuners håndtering af kerneopgaver er altid under udvikling. Og her er borgerens perspektiv helt centralt ift. serviceudvikling og nye løsninger. Digitale muligheder kræver, at man kritisk tænker teknologi med ind i udviklingen af kerneopgaven.

Teknologi kan ofte bidrage positivt til løsning af kerneopgaven. Men der er også områder, og dele af nogle opgaver, der ikke egner sig til en fuldt teknologisk løsning. Teknologivurdering handler også om, at medarbejderen skal kunne bidrage med sin faglige vurdering i udviklingsfasen af digitale løsninger på baggrund af en teknologiforståelse. Det kan give organisationen en bedre forståelse for, hvornår og i hvilke tilfælde en digital løsning for borgeren er mindre gavnligt.

Eksempler på kompetencer til teknologivurdering er: Kendskab til forskellige grupper af borgeres forudsætninger for digitale løsninger, kendskab til servicedesign, godt kendskab til processen for kerneopgaven.

Retssikkerhed og etik

Anvendelsen af digitale og teknologiske løsninger kan have betydning for borgernes retssikkerhed og deres muligheder for at følge med i, forstå, tage del i og få indflydelse på deres sag. Digitaliseringen kan styrke borgerne og gøre dem bedre informeret. Digitalisering kan understøtte fagligheden og de faglige mål. For samtlige positive vinkler, kan digitalisering og teknologi også gøre det modsatte. Brugen af data kan bidrage til at sikre en bedre sagsbehandling og bedre afgørelser, men kan også give et ufuldstændigt og skævt billede af borgeren og hans eller hendes situation.

Derfor er medarbejderes forståelse for de retssikkerhedsmæssige og etiske konsekvenser af digitaliseringen vigtig, hvis man skal medvirke til at sikre, at digitaliseringen bidrager positivt til opgaveløsningen og til borgerens oplevelse.

Eksempler på kompetencer omkring retssikkerhed og etik er:

Kompetencer til at forudse etiske og retssikkerhedsmæssige brud, kendskab til relevant IT og datalovgivning inden for relevant fagområde, kendskab til borgeres og virksomheders rettigheder, hvad angår data.

Kompetencer til formidling og kommunikation

Kommunikation sker i stadig stigende grad via digitale platforme i kommunerne. Samtidig udgår meget kommunikation fra medarbejdere, der ikke er specialiseret i kommunikation. Derfor er kompetencer omkring digital kommunikation og formidling nødvendige at fokusere på.

Formidlings- og kommunikationsdimensionen handler grundlæggende om at kunne kommunikere digitalisering og teknologiske muligheder til borgere. Det handler om at kunne kommunikere, hvordan digitale løsninger skal anvendes, om at kunne anvende digital kommunikation og om at kunne vurdere de forskellige muligheder for almindelig kommunikation vha. digitale løsninger. Denne del af kompetencehjulet er derfor ikke nødvendigvis en, som er generel for alle medarbejdere, men stort set alle vil skulle mestre dele af kompetencerne omkring formidling og kommunikation.

Digital kommunikation 1:mange

Digitaliseringen skaber nye muligheder for kommunikation til mange borgere på en gang. Medarbejdere skal besidde kompetencer til at kommunikere til mange borgere på en gang vha. digitale løsninger, så der sikres god formidling, hvor budskabet bliver leveret til dem, der skal bruge det og på den måde, som brugerne har behov for.

Alt efter en medarbejders fagområde og hvilken målgruppe, der skal modtage beskeden, kan man vælge forskellige platforme for kommunikation. Digital kommunikation fra en til mange handler derfor også om kompetencerne til at kunne målrette kommunikationen.

Eksempler på kompetencer inden for digital kommunikation fra en til mange er: Viden om forskellige grupper af virksomheder og borgere og deres foretrukne kommunikationskanaler, kompetencer til at tilrettelægge indhold og formidling ud fra målgruppens forudsætninger, kompetencer til at producere, tilpasse og publicere visuelle informationselementer, have kendskab til ophavsret forbundet med at anvende indhold produceret af andre, viden om digital netværkskommunikation med borgere f.eks. til inddragelse og samskabelse.

Digital kommunikation 1:1

Borgeres relation og tillid til kommunen skabes ofte i mødet mellem den kommunale medarbejder og borgeren en til en. Digitaliseringen skaber nye muligheder for en til en kontakt og dermed også behov for kompetencer.

Hvis digitale kommunikationsredskaber ikke bliver udnyttet kompetent, kan det være på bekostning af borgere og virksomheders oplevelse af nærvær og empatisk kontakt. Derfor er det en væsentlig kompetence, at kunne håndtere en til en kommunikation via de forskellige muligheder der findes og at kunne vælge den rette form, så den digitale kommunikation er effektiv og meningsfuld.

Eksempler på kompetencer til kommunikation 1:1 er: Viden om de forskellige kommunikationskanalers styrker og svagheder, viden om hvilken kommunikationskanal der egner sig bedst til en given borger, virksomhed og situation (fx chat, e-mail, sms, videokommunikation), kunne skabe nærvær, dialog og gensidig forståelse gennem digitale kanaler (eks. gennem videomøder, træning/coaching via video, sundhedsarbejde via video, videotolkning osv.).

Kompetencer til formidling til borgere og kolleger

Ofte vil kommunale medarbejdere skulle kommunikere med borgere om anvendelse af digitale løsninger eller teknologi, som f.eks. selvbetjeningsløsninger eller velfærdsteknologi. Det sker i samspil med faglighed og mennesker. Det samspil kræver kompetencer til at kunne formidle viden, udfordringer og oplevelser med anvendelsen af løsninger.

Formidlingskompetencer handler om at have den fornødne indsigt i borgeres præferencer, behov, strategier og udfordringer i forbindelse med anvendelsen af digitale teknologier. Igennem den indsigt kan medarbejdere skabe bedre formidling og dermed bistå borgere og virksomheder i at få teknologier til at give mening og værdi, og støtte borgere i at være selvhjulpne. Udvikling af kerneopgaven via teknologi og digitalisering kræver nogle af de samme kompetencer, når man skal vidensdele med kolleger eller sikre formidling til kolleger om nye muligheder, der understøtter faglighed og nye løsninger.

Eksempler på kompetencer til formidling til borgere og kollegaer er: Viden om behov og forudsætninger hos forskellige borgergrupper og kompetencerne til at kortlægge dette, kompetencer til løbende at kunne følge med i hvilke teknologier borgere og virksomheder anvender, viden om værktøjer, der kan hjælpe borgere og virksomheder med brugen af digitale løsninger, kompetencer til at kunne hjælpe borgere og kollegaer med at anvende løsninger og platforme, kompetencer til at kunne motivere og skabe mening ift. teknologien, pædagogiske kompetencer til at kunne gøre borgere trygge og selvhjulpne omkring anvendelsen af de digitale teknologier.

 

 

Udvikling og implementering

De fleste medarbejdere bliver jævnligt involveret i implementering af digitale løsninger og teknologier. Og alle har andel i at bidrage til at drive den forandring, som udvikling og implementering af ny teknologi tilfører. Tidlig og løbende inddragelse af medarbejdere, borgere og andre interessenter i udvikling, planlægning og implementering er ofte vigtig for løsningers kvalitet, accept og effektivitet. Nogle medarbejdere deltager og bidrager med, deres faglige viden og indsigt. Og andre medarbejdere indgår mere specifikt i styringen af udvikling og implementering. Behovet for kompetencerne i denne del af hjulet afhænger derfor af ens faglige position og rolle ift. ny teknologi og digitalisering. Udvikling og implementerings kompetencerne har tre underdele.

Implementering og anskaffelse

Digitaliseringen i kommuner sker på faglighedens præmisser. Derfor skal medarbejdere kunne indgå i dele af eller hele processen omkring udvikling, anskaffelse og implementering af digitale løsninger. Udviklingen af digitale løsninger skal ske i interaktion med fagligheden og de mennesker, der skal anvende dem. Her er den enkelte medarbejders faglighed og erfaringer med de borgere eller kolleger, der skal benytte løsningerne værdifuld for processen.

Derfor kan det være relevant for nogen medarbejdere at have forståelse for indkøbsprocesser og implementering af digitale løsninger, så de effektivt kan deltage og bringe egen faglighed i spil. På den måde opnås samskabelse i udviklingen og implementeringen af de digitale løsninger, der skal understøtte fagligheden.

Eksempler

Eksempler på kompetencer til deltagelse i anskaffelses- og implementeringsprocesser er: Viden om indkøbsprocesser, kompetencer til at bringe sin faglighed i spil på tværs af områder, kompetencer til at viderebringe fagligt forankret viden og erfaring med borgere og virksomheder.

Udvikling

Digitale løsninger, der skal understøtte fagligheden bliver bedst udviklet i samarbejde med medarbejdere, der har unik viden om de delelementer, som digitaliseringen påvirker. Det kræver samtidig at medarbejdere har eller får kompetencerne til at indgå i udviklingsprocesserne. Udvikling kan også være de løbende tilpasninger af service og eksisterende løsninger eller teknologi, der sker på baggrund af erfaringer med anvendelse eller borgerreaktioner.

Hvordan en medarbejder skal indgå i udviklingsprocesser afhænger af fagligt område. Det kan være udforskning af brugernes perspektiver, tværfagligt samarbejde, kendskab til kortlægning af arbejdsprocesser, business cases og gevinstrealiseringsplaner. Medarbejderkendskab til sådanne redskaber skaber gode forudsætninger for bedre digitale løsninger, hvor fagligheden er inddraget. Endvidere kan det være relevant, at medarbejdere forstår systemer og deres afhængigheder.

Eksempler

Eksempler på udviklingskompetencer er: Kompetencer til at kunne indgå i udforskning af brugernes perspektiver, kompetencer til at kunne indgå i tværfagligt samarbejde og udvikling, kompetencer til at kunne indgå i kortlægningen af arbejdsprocesser og værdistrømme, kunne indgå i udarbejdelsen af business cases og gevinstrealiseringsplaner, kompetencer til designtænkning eller servicedesign.

Innovation

Teknologiske og digitale muligheder ændrer sig i stor hast og der er derfor behov for, at medarbejdere kan bidrage til udviklingen af, hvordan faglighed understøttes af nye muligheder og nytænkning.

Det betyder, at medarbejdere skal have kompetencer til at se nye muligheder i teknologien, og at de tør udfordre vanetænkning. Derudover, at medarbejdere har kendskab til, hvad der rører sig inden for eget fagområde i digitale udviklinger og endda måske mere generelt. Gennem gode forudsætninger for at bryde vanetænkning, en forståelse for centrale trends og en generel forandringspositiv indstilling, er der lagt et solidt fundament for at udvikle og implementere bedre digitale løsninger.

Eksempler:

Eksempler på kompetencer til innovation er: Kompetencer til at kunne se nye muligheder i teknologien og i borgernes hverdag og behov, kendskab til nye teknologisk muligheder og trends, kompetencer til at kunne bidrage til at skabe forandring.