Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse

Du kan finde oplægsholdernes præsentationer og se yderligere materiale nederst på denne side

Velkomst

Laila Kildesgaard, direktør i KL, bød de fremmødte deltagere og oplægsholdere varmt velkommen. Hun var glad for at se mange gengangere fra tidligere møder, men bød også særlig velkommen til de deltagere, der var helt nye i Dialogforum. Hun ridsede derfor nogle af de særlige kendetegn ved Dialogforum op, blandt andet at det er et forum, hvor KL via direkte dialog kan høre markedets perspektiv på digitaliseringen i kommunerne, samtidig med at markedet kan få viden om KL’s strategiske mål og konkrete initiativer. Samtidig giver drøftelserne på Dialogforum afsæt for en fortsat dialog mellem parterne i forskellige sammenhænge.

Teknologispring og radikal innovation (disruption)

Hovedtemaet på mødet var nye teknologiers betydning for kommunerne og perspektiver for kommunernes opgaveløsning. KL’s udviklingsdirektør, Arne Eggert, åbnede temaet med at fortælle om KL’s strategiprojekt om teknologispring og radikal innovation.

Kommunerne mærker en stigende forventning fra borgerne til den måde og med den hastighed, som kommunerne leverer ydelser på.

Mange kommuner er allerede godt i gang med at bruge ny teknologi, ikke mindst på velfærdsområdet. KL’s nye teknologi-projekt skal dels skabe større klarhed om, hvad ny teknologi betyder for kommunerne og velfærdsudviklingen generelt og dels skabe overblik over, hvad der er i gang i kommunerne når det gælder anvendelse af nyere teknologier. Øget videndeling og samling af kræfterne på tværs af kommunerne kan bidrage til at eskalere arbejdet og udbrede de gode erfaringer. Formålet er også at give KL viden, som kan omsættes til politikforslag, for derved at give kommunerne nye muligheder, som de ikke har i dag, eller til at forstå, hvilke barrierer i regelsæt, som med fordel kan ændres eller fjernes, så opgaverne kan løses på en smartere måde.

Arne Eggert præsenterede et dynamisk dialogværktøj, som KL har fået udarbejdet i første fase af strategiprojektet. Værktøjet gør det muligt at kortlægge initiativer med de vigtigste nyere teknologier på fagområderne og derigennem beskrive perspektiver og muligheder - fx potentialet i kunstig intelligens  på børne- og skoleområdet. Redskabet giver kommunerne et overblik over, hvilke kommuner, som har gang i hvad og hvad modenheden er på den enkelte teknologi, hvilket igen giver mulighed for at tage bedre beslutninger ift. teknologianvendelse i kommunerne.

Dialogværktøjet er tænkt som et vidensfundament om udviklingspotentialer til at understøtte og inspirere de kommende drøftelser om, hvor kommunerne ser den største værdi og potentiale ved afprøve og udvikle nye løsninger. Det skal efterfølgende føre til udvælgelse af et begrænset antal teknologier, som forsøgsvis skal afprøves i nogle kommuner. Der vil i den forbindelse også blive set på politiske udfordringer, som teknologierne skal hjælpe med at løse, fx inkluderende undervisningsstøtte i folkeskolen – det er således ikke teknologierne i sig selv, der er hovedfokus.

Der var en livlig og engageret debat i salen, både under og efter Arne Eggerts præsentation, og der blev svaret på mange relevante spørgsmål. Arne rundede af med at fortælle, at projektet stadig er under udvikling og at debatten var en indledning på den fortsatte dialog med alle interesserede aktører, ikke mindst markedet.

Deltagerne i Dialogforum efterspurgte markedets involvering i det videre forløb i det nye år, når KL er nået længere i afklaringen af, hvilke emner man vil fokusere på, og når der fx. tegner sig nogle juridiske barrierer, der kan være relevante at få markedets input til. Laila Kildesgaard tilføjede, at det derudover er vigtigt at forholde sig til overordnede, tværgående spørgsmål som dataetik, informationssikkerhed og hacking – spørgsmål, som er uafhængige af specifikke teknologier.

Laila sluttede af med at fortælle, at nogle af de store kommuner allerede er involveret i forsøg med ny teknologi, og at det derfor er vigtigt at få lavet set-ups, som også inviterer de små kommuner ind i de samarbejder. KL stiller sig naturligvis til rådighed, hvor der er kæmpepotentiale for alle kommuner, dvs. på de store tunge lovområder, fx beskæftigelsesområdet, hvor KL har de politiske aftaler med regeringen. Men på de mindre områder er KL nødt til at respektere, at de store kommuner er førende på den digitale dagsorden, idet de selv kan indgå i dialog med markedet. Hun opfordrede efterfølgende markedet til selv at starte en dialog op med de mindre kommuner.

Branchens perspektiv

Medlem af IT-Branchens udvalg for it-sikkerhed, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, Ole Kjeldsen, præsenterede branchens perspektiv på spørgsmålet om ny teknologi i kommunerne.

Han lagde vægt på, at disruption er et vilkår og at det ikke handler om evolution af hidtidig praksis, men om at tænke fuldstændig nye tanker. Vi er kun begyndt at udvikle den digitale teknologi, og har kun taget de allerførste skridt til det, der kan blive muligt med ny teknologi.

Det er derfor godt, at KL har startet disruption-projektet, da man rundt omkring i kommunerne er i gang med teknologi-projekter som ikke er ren fremtid, men som altså allerede kører. Og det er ikke kun i de store kommuner. De mindre kan også bidrage og følge med.

Han uddybede Laila Kildesgaards budskab om også at medtage de overordnede teknologi-uafhængige spørgsmål, ved at pointere at de unge i dag måske nok er digitalt indfødte, men at de ikke er digitalt kompetente, og at der også ligger en opgave for kommunerne dér.

Han foreslog afslutningsvis, at man ikke bruger de kommende pilotprojekter til at afprøve helt nye og uprøvede teknologier, men at man i stedet vælger de bedste af de eksisterende teknologier ud, som allerede er afprøvet med held i enkelte kommuner, og så udbreder dem til de øvrige kommuner.

Borddrøftelser

De efterfølgende borddrøftelser tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan KL og KOMBIT bedst understøtter kommunerne og markedet med at drage nytte af de muligheder, som ny teknologi skaber for udviklingen af kommunernes serviceydelser.

I den efterfølgende plenum-opsamling blev spørgsmålet om økonomi bragt op. Enkelte leverandører var af den opfattelse, at mange kommuner ganske vist har masser af spændende data, men få midler til at udnytte dem på nye måder.

Laila Kildesgaard svarede, at når det kommer til samfundsudvikling og innovation, er økonomi er et fælles ansvar i den offentlige sektor. Når KL ved hjælp af bl.a. teknologispringsprojektet kan se specifikke potentialer, kan man spille specifikke ønsker ind i økonomiforhandlingerne. Nogle pilotprojekter kan have meget høje indgangsomkostninger, så der er en økonomisk grænse for, hvor mange pilotprojekter, der kan sættes i gang. Det vil derfor være en fordel, hvis den samlede mængde af offentlige midler, der sættes af til digitalisering, bliver større.

KL og KOMBIT’s skabelon for databehandleraftaler

Nina Uhland, jurist i KOMBIT, orienterede om baggrunden for og processen bag første version af den skabelon for databehandleraftaler, som KL og KOMBIT har udarbejdet. Den er blevet til ud fra et ønske om at minimere tvivlsspørgsmål i kommunerne om indholdet i deres databehandleraftaler. Det blev dog tilføjet, at der godt kan være forskel på dele af indholdet og vægtningen i den enkelte kommunes databehandleraftale, da der kan være forskellige risici i forskellige it-løsninger.

Det blev samtidig understreget, at der er tale om en skabelon for at lave databehandleraftaler – den kræver, at aftaleparterne forholder sig til elementerne i en konkret aftale.

Processen bag har været grundig og alle parter har været inddraget, både kommuner og leverandører, hvilket på den ene side har givet udfordringer men på den anden side også har forbedret resultatet. Kontorchef i KL, Pia Færch, fortalte i den forbindelse, at KL og KOMBIT har haft en god og tæt dialog med bl.a. DI Digital, der også anbefaler at man tager udgangspunkt i skabelonen.

Der blev stillet en række opklarende spørgsmål fra deltagerne, blandt andet om brug af den fulde skabelon i databehandleraftaler. Nina Uhland understregede, at skabelonen ikke er obligatorisk for kommunerne at bruge og at den skal tilpasses i de konkrete tilfælde. Det er derfor ikke et krav at hele skabelonen skal tages i brug ved udarbejdelse af de enkelte databehandleraftaler.

Næste version af skabelonen forventes offentliggjort i 1. kvartal 2018, og vil blandt andet inddrage krav, der stilles i forbindelse med cloud-leverancer.

Pilotafprøvning af datadeling i et sammenhængende borgerforløb

KL har sammen med Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen sat et projekt i gang med fokus på at afprøve sammenhængende borgerforløb i regi af initiativ 3.1 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Målet med initiativ 3.1 er at udarbejde forslag til, hvordan borgerforløb kan gøres mere sammenhængende for borgerne.

Michal Ingvald Engstrand og Peter Falkenberg fra KL fortalte om et af forsøgsprojekterne under initiativet. Forsøget foregår i samarbejde med bl.a. Aalborg Kommune og Region Nordjylland og tager udgangspunkt i borgeres og brugeres behov for sammenhæng og overblik i forløb, der går på tværs af såvel sektorer som organisatoriske enheder. Forsøget omfatter en række forskellige aktører med forskellige professionelle tilgange til borgerne, herunder lærere, pædagoger, sagsbehandlere og praktiserende læger.

Målet er at øge koordination og samarbejde på tværs af myndigheder, så borgerne både møder en samarbejdende offentlig sektor, samt får bedre mulighed for at mestre eget liv. Et af midlerne er en metode til smidig datadeling på tværs af velfærdsområderne.

Projektet har bl.a. analyseret borgernes og brugernes informationsbehov og ønsker til overblik over tværgående processer og aktiviteter, og har samtidig analyseret den nuværende situation. Med afsæt i den kommunale rammearkitektur har projektet så efterfølgende frembragt en samlet fælles logisk datamodel, der dækker de tværgående informationsbehov. Rammearkitekturens byggeblokke – Tilstand, Indsats og Aktivitet – er identificeret i en række analyser, og byggeblokkene er undervejs blevet præciseret og samspillet mellem dem er uddybet.

På baggrund af den mock-up simulering, som blev præsenteret på mødet, skal projektet nu og frem til april 2018 udvikle en prototype og afprøve den med borgere og brugere i et afgrænset testmiljø, hvor prototypen testes med konkrete dataeksempler.

Der var stor interesse i projektet fra mødedeltagerne, som spurgte til mulighederne for at deltage i projektet fremover. Michal og Peter fortalte, at det endnu ikke er besluttet, hvilke leverandører man skal samarbejde med.

Rammearkitekturen – leverandørinddragelse og forretningsmodeller

KL udbyder en pulje, hvorfra kommuner kan søge midler til at udbrede den fælleskommunale rammearkitektur, fx ved implementering af rammearkitekturens komponenter i it-systemerne. Puljen uddeler portioner på mellem 50.000 og 200.000 kroner, som udgør halvdelene af projektsummen – kommunerne bidrager selv med resten af finansieringen.

KL ønsker med puljen at fremme udviklingen af rammearkitekturen til lokal værdiskabelse. Derudover er projekterne med til både at udvikle de enkelte kommuners it-systemer og selve rammearkitekturen, til fordel for landets øvrige kommuner.

Specialkonsulent i KL, Dan Bjørneboe, fortalte om hovedpointerne i fire interviews, som KL har foretaget med de kommuner, som indtil videre har fået tildelt projektmidler. De væsentligste budskaber, at en god leverandørkontakt er afgørende for at nå i mål, at projekterne skal have en overskuelig størrelse og at der skal være konkrete resultater for både kommune og leverandør.

Det kan synes selvfølgeligt, at der skal være en god leverandørkontakt. Det betyder konkret i de fire støttede projekter, at forløbet har givet kommune og it-leverandør et fælles sprog, som både fremmer projekterne og giver øget tillid parterne imellem.

Derudover peger erfaringerne på succesfaktorer som udvikling indenfor en overskuelig projekthorisont, fokus på konkrete resultater og respekt for, at leverandørerne skal kunne se en forretning efter projektets afslutning.

På gensyn

Kontorchef Ghita Thiesen, KL, rundede mødet af med en stor tak til oplægsholderne og til deltagerne for deres mange og relevante bidrag til debat og dialog. KL vil via Dialogforum næste år indkalde alle i Dialogforum-netværket til et møde om det fortsatte arbejde med pilotprojekterne i regi af det strategiske teknologispringsprojekt, som Arne Eggert orienterede om.

KL vil arbejde videre med at udvikle mødernes form og indhold og er i fortsat dialog med bl.a. IT-Branchen og DI Digital. Alle it-leverandører og konsulenthuse blev opfordret til at byde ind med idéer til fremtidige møder, også om form og mødefrekvens og mere konkrete aktiviteter mellem de store dialogforummøder på strategisk niveau.

Eksempelvis planlægger KL i øjeblikket en temadag til foråret, målrettet leverandører med ønske om øget kendskab til den fælleskommunale rammearkitektur, fx start-ups og it-leverandører med interesse for at levere til kommunerne. Temadagen skal blandt andet besvare spørgsmål om rammearkitekturens formål og indhold og hvilke forhold, man skal være opmærksom på, når man samarbejder med kommunerne om rammearkitekturen. Dato og program for temadagen bliver annonceret på www.kl.dk og via mail til alle på Dialogforums mailingliste.

Datoen og temaerne for næste møde vil tilsvarende blive annonceret på www.kl.dk/dialogforum og via mail. It-leverandører eller konsulenthuse, der ikke modtog en invitation til mødet den 17. november 2017 – eller som har forslag eller spørgsmål til forummet – er mere end velkommen til at skrive til dialogforum@kl.dk. Det gælder også, hvis man har input til fremtidige møder.

Programmet og præsentationer fra dagen er tilgængelige herunder sammen med en liste over de deltagende virksomheder og organisationer. Præsentationen vedrørende pilotafprøvning af datadeling i et sammenhængende borgerforløb kan dog ikke offentliggøres endnu, da formidlingen vedrørende projektet ikke er endeligt fastlagt med de involverede parter.

Herunder kan ses program og præsentationer fra dagen, samt en liste over de deltagende virksomheder og organisationer. Det er desværre ikke alle præsentationerne, som det pt. er muligt at offentliggøre.

Præsentationer og materialer

Du kan finde oplægsholdernes præsentationer og se yderligere materiale nederst på denne side

Velkomst

Laila Kildesgaard, direktør i KL, bød de fremmødte deltagere og oplægsholdere varmt velkommen og gik straks videre med at give et rids af digitaliseringsarbejdet i den offentlige sektor. Digitaliseringen drives fremad af et stærkt samarbejde mellem de fælleskommunale, regionale og statslige sektorer og i dialog med et levende leverandørmarked.

4 aspekter

Laila fremhævede fire aspekter, hvor digitaliseringen gør en forskel. Forretningsudviklingen af kommunerne skrider frem, det samme gør effektiviseringen. Der udvikles nye former for borgerinvolvering og samskabelse, og kommunerne tilpasser løbende deres styring og prioritering, både ledelsesmæssigt og organisatorisk. Digitaliseringen er en faktor, som spiller ind i alt dette.

Tillid og dialog

Dernæst fremhævede Laila to ting: For det første bygger kommunernes digitalisering på borgernes og virksomhedernes tillid og tryghed. Det værner kommunerne om, ikke mindst også i arbejdet med at udmønte EU’s datasikkerhedsforordning. For det andet kræver digitalisering samarbejde og dialog. Dialogforum er her bare ét godt eksempel blandt mange, og Laila understregede, at videreudviklingen af et konkurrencepræget og åbent leverandørmarked ligger kommunerne på sinde.

Den fællesoffentlige hvidbog

Dermed var der en naturlig overgang til første oplæg. It-arkitekt Peter Falkenberg fra KL præsenterede det fællesoffentlige arbejde med en hvidbog for, hvordan det offentlige vil arbejde videre med digitaliseringen.

33 initiativer er i gang, og Peter understregede, at hvidbogen ikke skal lægge nyt til allerede igangværende initiativer, men skabe endnu stærkere sammenhænge mellem de fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier.

Hvidbogen er båret af visionen: ”En digitalt samarbejdende offentlig sektor.” Netop samarbejde og sammenhæng er bærende for arbejdet med hvidbogen: Sammenhæng mellem strategierne, mellem data, arbejdsgange og effektivisering samt mellem den offentlige og private sektor.

Hvidbogen har lige været i høring, og arbejdsgruppen bag hvidbogen har fået mange gode kommentarer. Særligt har man hæftet sig ved ønsket fra it-leverandørerne om en mere transparent digital offentlig sektor. For leverandørerne har hvidbogen betydning, fordi den sætter retning, og den understreger, at it-arkitektur er vigtig. Desuden er hvidbogen udtryk for, at myndigheder vil møde leverandører og konsulenter med krav, der relaterer sig til it-arkitektur, og leverandører, konsulenter og det offentlige må tilsvarende følge med og sørge for at holde sig ajour med nye og stærkere kompetencer. Det forpligter.

Standarder – et kig fremad

Standarder er et tema, der tages særligt stilling til i denne tid. Konsulent Dan Bjørneboe, KL, gav en indføring i udvalgte standarder bag den fællesoffentlige it-arkitektur. Den fællesoffentlige hvidbog og en sideløbende analyse af grundlæggende arkitekturstandarder har rejst en fornyet overvejelse om, hvordan  OIO- standarden for Sag, Dokument, med særlig fokus på Klassifikation og Organisation skal forvaltes fremover. KL har arbejdet for, at OIO-standarden skal opdateres i år og leve i en rum tid fremover, i hvert fald til 2020, og at der samtidig nedsættes en forvaltningsorganisation, der får ansvar for at udvikle en dansk profilering af de internationale standarder inklusiv oversættelse til dansk af standard og vejledninger.

Dan understregede, at arbejdet med standarder ikke kan være et skrivebordsarbejde, men må tage afsæt i konkrete erfaringer fra kørende løsninger og nye løsninger, der er under udvikling. Det vil give reel mulighed for, at både små og store leverandører kan bidrage til udvikling af standarderne.

Branchens perspektiv

Dermed var bolden givet op til it-branchens talsmand, Martin Holmgaard, Vice President i EG Citizen Solutions Business Development. Ved branchen forstås her konsulenthuse (projektsalg), it-leverandører (software as a service) og start-ups. Martin gav en levende gennemgang af branchens holdninger til det igangværende fælleskommunale arbejde med it.

For det første hilser branchen det med tilfredshed, at markedet for it-ydelser med monopolbruddet er åbnet mere op, og at der er skabt bedre adgang til data. For det andet så branchen dog også en tendens til, at markedet risikerer at lukke sig mere om sig selv igen, hvor kun få store spillere kan deltage. Branchen var også bekymret over de tværkommunale brugerklubber, som gør det sværere at være leverandør.

It-branchens budskaber var: Skab gennemskuelige vilkår for alle typer it-virksomheder, eliminér stopklodser for konkurrence og brug leverandører tidligt i forhold til brugerdesign og empowerment.

Drøftelser ved bordene

Inden en velfortjent kaffepause, hvor udsigten fra KL-husets mødecenter ind over Christianshavns solbeskinnede volde og hustage kunne nydes stående og gående med en forfriskning i hånden, afrundede ordstyrer Jan Struwe Poulsen, vicekontorchef i KL, første runde af oplæg med først drøftelser ved bordene og derefter fælles opsamling. Her blev blandt andet behovet for bedre vilkår for innovative start-ups og små virksomheder endnu en gang drøftet, og der blev talt om kommunernes it-udbud. De er ofte for komplekse, for store og for utilgængelige.

Kommunernes it-anskaffelse – en foranalyse

Chefkonsulent Henriette Günther Sørensen fra KL tog tråden op fra før pausen og gennemgik den foranalyse, som KL og KOMBIT netop har udarbejdet om den modne it-anskaffelse og behovet for en kravbank. 10 kommuner er blevet grundigt interviewet om en række centrale aspekter ved alle faser af deres indkøbsprocesser. På baggrund af disse interviews har KL kunnet opstille en række anbefalinger til kommunernes indkøb. Anbefalingerne er blandt andet: Skab et tydeligere scope, find de rette leverandører, læg den rette anskaffelsesstrategi med åbenhed og agilitet, læg mere fokus på de forretningsmæssige krav, og følg op på gevinstrealiseringen gennem contact management. Alt sammen skridt videre fremad mod endnu bedre it-indkøb i kommunerne. Rapporten publiceres snarest på kl.dk.

Sikkerhed på programmet

Sikkerhed er højt på dagsordenen i disse år, ikke mindst på grund af EU’s persondataforordning, der om et år gælder i Danmark. KL har iværksat et sikkerhedsprogram med Beth Tranberg som programleder, og hun fortalte om programmets ophæng i de fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Med den eksisterende danske lovgivning på området er de danske kommuner allerede godt på vej, og programmet har som det første skabt overblik over udgangspunktet (”baseline”) for det kommende implementeringsarbejde. It-sikkerhed skal løftes op og blive til informationssikkerhed, og det involverer alle dimensioner såsom ledelse, organisation og meget mere – ikke kun teknik. Beth opfordrede alle leverandører og konsulenthuse til at gå ind på KOMBITs website og læse en standardiseret databehandleraftale, som opfylder de krav, der på nuværende tidspunkt er kendt. 

Telemedicin og faglige begreber

Inden afsluttende debatrunde og frokost gav konsulent Poul-Erik Kristensen, KL, og programleder Gitte Duelund Jensen fra KLs Center for Social og Sundhed indblik i deres to projekter om henholdsvis telemedicin og fællesfaglige begreber på socialområdet. Der var tale om to cases, hvor de fremmødte leverandører fik indblik i, hvordan digital understøttelse af borgerforløb kan konkretiseres. I tilfældet med telemedicin kommer der snart et fælleskommunalt udbud, og man kan følge projektet på projektets  website. Brugerperspektivet er også det centrale i projektet om fællesfaglige begreber. Her kan en mere ensartet klassificering, strukturering og standardisering af begreber skabe orden og sammenhæng for brugerne mellem kommunen på den ene side og de forskellige velfærdstilbud, som kommunen tilkøber sig hos forskellige aktører, på den anden side. Gitte anbefalede, at man fulgte med i dette arbejde på www.kl.dk/ffb  og på socialebegreber.dk.  

Afrunding

Kontorchef Ghita Thiesen, KL, rundede mødet af med en stor tak til oplægsholderne og til deltagerne for deres mange og relevante bidrag til debat og dialog. Hun takkede også de medlemmer af Dialogforum, som siden sidste møde har bidraget til vision, målbillede og fremtidsfortællinger om den fælleskommunale rammearkitektur. Resultatet heraf vil indgå i en samlet kommunikationspakke, der udgives i begyndelsen af juni.

Ghita opfordrede også deltagerne til snarest at indsende evalueringer af dialogmødet om form og balance af indlæg og drøftelser, om mødernes hyppighed med videre. Med den opfordring sluttede den faglige del på det 6. dialogmøde med udstrakt hånd og åbent sind over det samarbejde og den dialog, som vil fortsætte i den kommende tid. Som sædvanligt vil arrangørgruppen med deltagelse af brancheforeninger og leverandører på baggrund af evalueringen tilrettelægge et aktuelt og vedkommende program for næste dialogmøde. 

Datoen og temaerne for næste møde vil blive annonceret påwww.kl.dk/dialogforumog via mail. It-leverandører eller konsulenthuse, der ikke modtog en invitation til mødet den 2. maj 2017 – eller som har forslag eller spørgsmål til forummet – er mere end velkommen til at skrive tildialogforum@kl.dk. Det gælder også, hvis man ønsker at deltage aktivt i tilrettelæggelsen af fremtidige møder. 

Programmet og præsentationerne fra dagen er tilgængelige herunder sammen med en liste over de deltagende virksomheder og organisationer.