Møder og materialer

Struktur og rammer i fokus i Kommunernes It-Arkitekturråd

Mødet bød bl.a. på en introduktion til den kommende nye rammeaftale 02.19 fra SKI, projektet 'Adgang til egne data' præsenterede en prototype, og rådet fik status fra et projekt, der har til formål skabe en mere struktureret dokumentationspraksis på socialområdet.

Nyt udbud af Rammeaftale 02.19 fra Statens og Kommunernes Indkøbscentral

'SaaS og Cloud' er den nye titel på tredje generation af rammeaftalen, der skal gælde i perioden 2019 – 2022. I forbindelse med udviklingen af udbuddet har SKI valgt at reducere antallet af delaftaler til to: en statslig og en kommunal aftale.

Governancemodellen for udarbejdelsen af rammeaftaler indebærer, at SKI er i løbende kontakt med en række statslige og kommunale interessenter for at minimere risikoen for mangler.

Drøftelsen med rådet fokuserede på, hvordan det sikres, at aftalens krav indeholder alle relevante krav om rammearkitektur, herunder bl.a. krav vedrørende snitflader, opdaterede OIO-standarder og Persondataforordning. KL og SKI vil derfor i den kommende tid samarbejde om at få relevante krav skrevet ind i rammeaftalen.

Struktureret dokumentationspraksis skal forbedre sagsbehandlingen

Projekt 'Fælles Faglige Begreber' indeholder 3 leverancer, der på forskellige områder skal understøtte den kommunale sagsbehandlingsproces på socialområdet gennem en mere ensartet dokumentationspraksis. De 3 leverancer fokuserer på:

  • Standardiserede begreber
  • Fælles dokumentationspraksis
  • Digital understøttelse

Fælles begreber og dokumentationspraksis skal udarbejdes, så kommunernes indsatser kan mappes og danne ramme for en bedre kommunikation om at hjælpe borgerne på voksen-socialområdet på tværs af myndighed og indsatsudfører. Samtidig skal en digital understøttelse af sagsbehandlingen sikre en dokumentation baseret på klassifikationer og standardiserede dataudtræk.

Standarder for styringsredskaber er vigtige, og man kan med fordel få skrevet de nye krav ind i rammeaftalen fra SKI, mente It-Arkitekturrådet.

Prototype kortlægger brugertyper og -præferencer

Projektet 'Adgang til egne data' har på baggrund af en spørgeundersøgelse udarbejdet en prototype, der kan give borgerne adgang til deres kommunale data. Tre brugertyper er blevet kortlagt, og deres brug og behov er blevet identificeret gennem undersøgelsen.

Undersøgelsen har vist, at borgere bl.a. efterspørger at få adgang til historiske data og muligheden for at se relevante offentlige data. Enkelte rådsmedlemmer anbefalede, at projektet undersøgte muligheden for at indsamle og tilføje forbrugsdata til prototypen.

Kommunernes It-Arkitekturråd udtalte stor opbakning til projektet, men påpeger, at en række udfordringer vil opstå, når borgere videresendes til systemer, der påvirkes af CPR-registeret.

Referat og materialer fra mødet

  • PDF

    Bilag 7 - Oversigt over uddeling af Rammearkitekturpuljens midler 2018.pdf

  • PDF

    Bilag 8 - Resultat af kvalitativ effektmåling - CIO's.pdf

  • PDF

    Bilag 9 - Resultat af kvalitativ effektmåling - leverandører.pdf

  • PDF

    Bilag 10 - Mapning af fælleskommunale arkitekturmål og- principper.pdf

  • PPTX

    Bilag 12 - Status vedr. initiativ 8.1 - Præsentation.pptx

  • PPTX

    Bilag 13 - Udbud af ny telemedicinsk infrastruktur og telemedicinske løsninger - Præsentation.pptx

  • PPTX

    Bilag 14 - SKI rammeaftale - Præsentation.pptx

  • PPTX

    Bilag 15 - KOMBIT Strategi 2018 v0.4 - Præsentation.pptx

  • PPTX

    Bilag 16 - Borgerens adgang til egne data - Prototype - Præsentation.pptx

  • PPTX

    Bilag 17 - Projekt fælles faglige begreber - Præsentation.pptx

  • PDF

    Bilag 18 - Programstatus.pdf

  • PPTX

    Bilag 19 - Effektmåling af Rammearkitekturen 2017 - Præsentation.pptx

  • PPTX

    Bilag 20 - Fælleskommunale arkitekturmål 2018 - Præsentation.pptx

  • PDF

    Referat - 25. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd.pdf