Møder og materialer

Data-drøftelser i Kommunernes It-Arkitekturråd

Mødet den 1. december 2016 i Kommunernes It-Arkitekturråd bød på en række forskellige emner og projekter, med standarder og data som et tilbagevendende fokus for rådets drøftelser.

Nyt medlem af Kommunernes It-Arkitekturråd

Det 20. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd var første møde for rådets nyeste medlem: Bo Fristed. Bo er involveret i en lang række projekter, som fremmer samarbejde og digital udvikling gennem datadeling, bl.a. Smart City aktiviteter, OS2 og Open Data DK. Som stor fortaler for anvendelsen af åbne data og som formand for bestyrelsen i Open Data.dk er Bo involveret i Smart City-aktiviteter knyttet til de to nationale digitaliseringsstrategier.

Ny governancestruktur vedtaget for SAGERA

Rådet blev forelagt et forslag til en styrket governancestruktur for SAGERA-programmet, som indebærer delegering af et vist ansvar fra rådet til et nyt arkitekturfagligt board, som afrapporterer til Arkitekturrådet. Rådet godkendte den nye proces, der smidiggør det stigende behov for sammenhængende, arkitekturfaglig bistand ved store it-investeringer.

Standarder skal sikre sammenhæng

Data og standarder var et gennemgående tema for Rådets drøftelser. Det fællesoffentlige arkitekturarbejde i regi af initiativ 8.1 skrider frem og skal sikre større sammenhæng på tværs af myndigheder. Kommunernes It-Arkitekturråd drøftede særligt, hvilke standarder, der med fordel kan ligge til grund for en fælles arkitektur og muligheden for at indtænke EU-standarder. 
Erik Hove fra KLs center for vækst og beskæftigelse fortalte om nye initiativer på beskæftigelsesområdet. Det handler bl.a. om dagpenge og a-kassesystemer, hvor kernen for projekterne er et fælles datagrundlag, som både indeholder data og forretningsstyring. Arbejdet med it-arkitektur på området er forankret i Arkitekturgruppen under den Fællesoffentlige Dialoggruppe for beskæftigelses-it, som skal arbejde videre med organisatoriske såvel som begrebsmæssige udfordringer.

Åbne data standardiseres

Sammenhængende data, herunder bedre anvendelse af åbne data er et centralt, tilbagevendende tema. Rådet anbefalede, at det afklares, hvilke standarder, der findes for håndtering af åbne data, samt hvilke der skal overholdes, når der arbejdes med smarte teknologier og åbne datasæt. På den baggrund kan kommunerne få glæde af anbefalede standarder og principper for, hvordan man klogt arbejder med åbne data, og dermed vil flere aktører på markedet få mulighed for at udvikle løsninger på området inden for en fælles ramme.

Referat og materialer fra mødet

  • PDF

    Bilag 4 - Opgavebeskrivelse analyse af grundlæggende standarder

  • PDF

    Bilag 5 - Fælles formål, mål og principper for beskæftigelsesområdets forretningsarkitektur

  • PDF

    Bilag 6 - Principper for dataejerskab og deling af DFDG data

  • PDF

    Bilag 7 - Anbefalinger til dagpengereform

  • PDF

    Bilag 8 - Målarkitektur

  • PDF

    Bilag 9 -Forslag til 5 Forretnings- og IT-arkitekturprincipper for SBSYS

  • PDF

    Bilag 10 - Roadmap for strategi- og arkitekturudvikling af SBSYS, 2016-2021

  • PDF

    Bilag 11 - Vejledning i udarbejdelse af arkitekturrapport til KOMBIT projekter

  • PDF

    Bilag 12 - Skabelon til arkitekturrapport

  • PDF

    Bilag 14 - Forslag til 'Vision for rammearkitekturen 2020'

  • PDF

    Bilag 15 - Proces for udarbejdelse af vision og målbillede for rammearkitekturen 2020

  • PDF

    Bilag 17 - Forslag til arkitektur- og governanceproces for rammearkitekturen

  • PDF

    Bilag 18 - Forslag til principper for puljeordning

  • PDF

    Bilag 19 - Høringssvar Byg og Miljø

  • PDF

    Bilag 21 - Arkitekturarbejde i fælleskommunale samarbejder - Præsentation

  • PDF

    Bilag 22 - Bedre anvendelse af åbne data - Præsentation

  • PDF

    Bilag 23 - Metode for arkitekturrapport - Præsentation

  • PDF

    Bilag 24 - Status for SAGERA - Præsentation

  • PDF

    Bilag 25 - Byg og miljø - IT-Arkitekturrapport - Høringssvar - Præsentation

  • PDF

    Referat - 20. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd