Automatisering af manuelle processer
Automatisering af manuelle processer
Kommunerne arbejder på flere fronter med automatisering. Et af grebene er arbejdet med Robotic Process Automation (RPA). Siden her samler KL's aktuelle initiativer og leverancer. Siden samler materialer fra automatiseringsprojekter i regi af Styrings- og Effektiviseringsprogrammet, Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet (MEP) samt informationer om KL's netværk for RPA og automatiserings.
Netværk for RPA og Automatisering
KL har oprettet et netværk for Robotic Process Automation (RPA) og automatisering. Netværket mødes i 2023 både virtuelt og fysisk.
I KL's netværk for RPA og automatisering mødes kollegaer, der alle er involveret i automatiseringen af manuelle processer. Netværket videndeler om gode processer og behandler og løser aktuelle problemstillinger i arbejdet med RPA. Løbende inddrages eksterne parter med henblik på at imødegå det videns- og informationsbehov, som netværket efterspørger.
Netværket videndeler om god automatisering og afdækker og diskuterer nye trends i tilgangen til automatisering, samt deler inspiration til at optimere og automatisere nye og flere arbejdsgange.
Netværket beskæftiger sig med temaer såsom gevinstrealisering, optimering af processer der skaber forretningsværdi i kommunerne, kompetencer og dokumentation såvel som mere tekniske emner herunder bl.a. datakilder og -integrationer, samt anvendelse af supplerende teknologier i arbejdet med automatisering.
Målgruppe
Målgruppen for netværket er de medarbejdere i kommunen, som vil være involveret i RPA-projekter. Det kan enten være medarbejdere, som står for opsætning og konfigurering af digitale løsninger som f.eks. RPA, RDA eller andet automatiseringsteknologi. Men det er også for medarbejdere som har et indgående kendskab til it-systemerne på området og samtidig ser noget potentiale i at optimere arbejdsgange. Sidst men ikke mindst henvender netværket sig til projektledere og projektkonsulenter, som skal finde arbejdsgange som med fordel kan automatiseres.
Opstart
Netværksmøderne består af oplæg udefra, oplæg fra kommuner samt tid til erfaringsudveksling mellem deltagerne.
Netværket mødes 4 gange i alt i løbet af 2023.
2 virtuelle møder med fokus på aktuel information og kommunale såvel som eksterne oplæg. 2 fysiske møder (øst og vest) med fokus på workshop og videndeling mellem kommuner. De fysiske møder vil inddrage kommune-cases, hvor medlemmerne imellem kan erfaringsudveksle, komme med relevante input og bidrage til fælles løsninger på udfordringer.
Prisen for deltagelse i netværket for 2022 er 4.000 kr. pr. deltager eller 10.000 for et kommune medlemskab.
Er du interesseret i at høre mere om netværket, kan du kontakte Anne Kathrine Fjord-Marschall (akf@kl.dk) eller Søren Bregenov-Beyer (sfb@kl.dk).
Processer med potentialer for øget RPA-automatisering (juni 2018)
I 2018 gennemførte KL, Finansministeriet og 5 kommuner en analyse af mulighederne for at automatisere arbejdsgange inden for områderne: økonomi, HR og personaleadministration samt teknik og miljø.
Følgende dokumenter er resultaterne herfra.
Dokumenter fra Processer med potentialer for øget RPA-automatisering:
-
PDF
Introduktionsbrev til materialet fra MEP-projektet
-
PDF
Drejebog for implementering af RPA-processer på Teknik og Miljøområde
-
PDF
Drejebog for implementering af RPA-processer for økonomi og HR og personaleadministration
-
PDF
Katalog med diagrammer og estimater fra dybdeanalysen for Teknik og Miljø
-
PDF
Katalog med diagrammer og estimater fra dybdeanalysen HR, Økonomi og personaleadministration
-
PDF
Proces Design Dokumenter til RPA processer for Teknik og Miljø
-
PDF
Proces Design Dokumenter til RPA processer inden for HR og administration
-
PDF
Barriereanalyse for RPA og muligheder ved kommunale samarbejder
-
PDF
Omkostninger til implementering af RPA løsning - antagelser i analyse
-
ZIP
Procesdiagrammer redigerbare - teknik og miljø
-
ZIP
Procesdiagrammer redigerbare - økonomi, HR og personaleadministration
Materiale fra automatiseringsprojekt 2017
I 2017 igangsatte KL et projekt i regi af Styrings og Effektiviseringsprogrammet (SEP), der havde til formål at afdække muligheder for automatisering af manuelle processer (og arbejdsgange), anvise konkrete processer og arbejdsgange for dette samt kortlægge gevinster ved automatisering og tilvejebringe værktøjer til dette.
Herunder følger dokumenterne fra automatiseringsprojektet.
Dokumenter fra automatiserings-projekt 2017
-
XLSX
Bruttokatalog med processer for automatisering
-
PDF
Dybdescreeningsworkshop - workshop 1
-
PDF
Dybdescreeningsworkshop- workshop 2
-
PDF
Erfaringer med automatisering fra myndigheder og virksomheder
-
PDF
Forberedelsesskema til 1. dybdescreeningsworkshop
-
PDF
Katalog med prioriterede processer for automatisering
-
XLSX
KL Automatisering - Business case skabelon
-
PDF
Løsningsmodeller - Scenarier for organisering af automatiseringsindsatsen
-
PDF
Markedsafdækning Analyse af RPA på det kommunale marked
-
XLSX
Screeningsværktøj til identificering af proceskandidater
-
PDF
Teknologiradar - Hvad kommer efter RPA
-
PDF
Vejledning til anvendelse af katalog med prioriterede processer
-
PDF
Vejledning til gennemførelse af screening
-
DOCX
Wordskema til afrapportering af automatiseret proces
Kommuner og regioner skal afprøve kunstig intelligens for at løfte kvaliteten i den offentlige service
Kommuner og regioner skal gennem 15 signaturprojekter afprøve kunstig intelligens inden for sundhedsområdet, social- og beskæftigelsesområdet samt tværgående sagsbehandling.
Kunstig intelligens kan forbedre den offentlige service. Det kan den gøre ved fx at diagnosticere sygdomme hurtigt, matche ledige borgere og virksomheder og give borgerne et smartere og mere overskueligt møde med den offentlige sektor. Men der er i dag få erfaringer med teknologien i den offentlige sektor.
Regeringen, KL og Danske Regioner er i økonomiaftalerne for 2020 blevet enige om 15 signaturprojekter, der skal give konkrete og praksisnære erfaringer med kunstig intelligens i kommuner og regioner.
Flere projekter kan løfte kvaliteten i den offentlige sektor
Et signaturprojekt er på Sygehus Lillebælt, hvor de ved at bruge kunstig intelligens vil kunne diagnosticere akutte patienter hurtigere og bedre end i dag og derigennem medvirke til at redde liv.
Projektet skal hjælpe lægerne med at foretage biokemiske og mikrobiologiske analyser af akutte patienter, hvis tilstand vurderes at være kritisk. Ved at bruge kunstig intelligens kan analyseresultaterne foreligge allerede en time efter indlæggelsen, hvilket gør det muligt hurtigere at fastslå patientens risiko for syg-domme og behandlingsbehov. Det betyder, at dødeligheden blandt akutte patienter kan reduceres betydeligt, ligesom indlæggelsestiden for akutte patienter også kan reduceres markant.
Et andet signaturprojekt i Københavns Kommune vil give kortere svartid på byggeansøgninger. Københavns Kommune anvender kunstig intelligens til automatisk screening af byggeansøgninger for relevante dokumenter. Såfremt byggeansøgningen mangler oplysninger, får borgeren besked herom med det samme, hvilket vil reducere tiden fra en byggesag indsendes, til ansøgningen kan vurderes. Det giver kortere sagsbehandlingstid for borgerne.
Fokus på sikkerhed og etik
Det er helt afgørende, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens går hånd i hånd med et stærkt fokus på etik og sikkerhed. Hvis kunstig intelligens skal udnyttes til øget kvalitet i den offentlige service, må det ikke ske på bekostning af borgernes tillid til, at det offentlige behandler borgernes data forsvarligt.
Som led i projekterne vil der derfor være fokus på både juridiske og etiske afklaringer af relevante problemstillinger. Projekterne vil således bidrage med vigtige erfaringer, som samlet set kan hjælpe den offentlige sektor videre i arbejdet med nye teknologier.
FAKTA: Investeringsfond skal støtte nye teknologier og digitale velfærdsløsninger
I forbindelse med økonomiaftalerne er det aftalt at indstille 15 signaturprojekter til at modtage tilskud fra investeringsfonden for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger. Investeringsfonden er på 200 mio. kr. fra 2019-2022 til nye teknologier og digitale velfærdsløsninger og skal blandt andet medfinansiere signaturprojekter om kunstig intelligens i kommuner og regioner.
Projekterne i første runde er indstillet til at modtage tilskud for i alt 67 mio. kr. Der er otte projekter i regionerne og syv i kommunerne:
Projekter i regionerne
• Kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter (Sygehus Lillebælt)
• Kunstig intelligens til kvalitetsudvikling i almen praksis (MedCom)
• Prædiktion af sygdomsforværring blandt KOL-patienter (Region Nord)
• Realtidsprognoser og essentiel information til klinikere (Regionshospitalet Randers)
• Kunstig intelligens til forebyggelse af sygelighed efter tarmkræftkirurgi (Region Sjællands Universitetshospital)
• Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af behandlingsstrategi for kræftpatienter (Rigshospitalet)
• Bedre diagnosticering af prostatacancer (Odense Universitetshospital)
• Reduktion af stråledosis ved scanninger brugt i kræftbehandling (Rigshospitalet)
Projekter i kommunerne
• Intelligent rehabilitering og målrettet tilbud til borgere (Aalborg Kommune)
• Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere (Frederiksberg Kommune)
• Målrettede beskæftigelsesindsatser til ledige borgere (Odense Kommune)
• Bedre match mellem ledige borgere og virksomheder (Københavns Kommune)
• Intelligent fordeling og journalisering af mails kan give borgere hurtigere sagsbehandling (Norddjurs Kommune)
• Kortere svartid på byggeansøgninger og hjælp til indsendelse af rette dokumenter (Københavns Kommune)
• Borgere kan få hurtigere visitering af rengøringshjælp med ny teknologi (Esbjerg Kommune)
Regeringen vil søge om Folketingets tilslutning til, at de statslige udgifter til projekterne indarbejdes på finansloven for 2020 og tillægsbevillingsloven for 2019