Omskiftelige tider i økonomiopfølgningen

Da den første corona-nedlukning ramte landet i marts 2020, havde de færreste fantasi til at forestille sig, at der ville blive tale om den største sundhedskrise siden Anden Verdenskrig – endsige at Rusland ville invadere Ukraine to år senere med den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig, en energikrise og historisk høj inflation til følge. 

Kriserne har medført et nyt usikkerhedselement i den kommunale økonomistyring. Kommunerne har skulle løse en række nye opgaver eller hurtigt skulle omstille opgaveløsningen fx som følge af coronarestriktioner- og nedlukninger.

Omstillingen i den kommunale opgaveløsning har bl.a. betydet en ændring i hvornår på året udgifterne er faldet. Dette afspejler sig i forbrugsprocenten – altså andelen af en given måneds udgifter i forhold til det samlede regnskab. Kommunerne benytter fx forbrugsprocenten til at fremskrive det samlede årsforbrug i prognosesammenhænge.

Corona-år giver nye mønstre i forbruget

Udgifternes fordeling over året fra 1. kvartal til 4. kvartal har afveget betydeligt i ”corona-årene” 2020 og 2021 fra forbrugsprocenterne de to foregående år. Generelt er en større det af kommunernes udgifter faldet relativt sent i året, når der kigges på landsplan. I nedenstående figur fremgår forbrugsprocenterne på landsplan for serviceudgifterne i regnskab 2020 og 2021 opgjort på kvartaler sammenholdt med gennemsnittet af forbrugsprocenterne i 2018-2019.

Kilde: FLIS økonomidata

Den høje forbrugsprocent i første kvartal for 2020 skal ses i sammenhæng med den første coronanedlukning fra marts 2020. Da forbruget resten af året var stærkt påvirket af corona, og regnskabet endte markant under budgettet for 2020, resulterede det i en høj forbrugsprocent for 1. kvartal og lavere forbrugsprocenter i de efterfølgende to kvartaler.

Selvom 2021 var mindre restriktivt end 2020 var året også påvirket af corona, dog uden det samme mindreforbrug som i 2020, hvilket blandet andet skal ses i sammenhæng med, at kommunerne har realiseret dele af det efterslæb corona medførte i 2020. Derfor afviger profilerne for 2020 og 2021 fra hinanden, men udligner sig i høj grad i løber af året. Det fremgår af figur 2, at det akkumulerede forbrug ved 2. kvartal afviger med 0,6 procentpoint, mens afvigelsen ved 3. kvartal kun er 0,1 procentpoint.

Kilde: FLIS økonomidata

Fremskrivninger kræver kritisk stillingtagen

Det er derfor væsentligt at have for øje, at stød i økonomien kan medføre betydelige ændringer i forbrugsprocenterne fra år til, når man benytter forbrugsprocenterne til en fremskrivning af udgifterne. En fremskrivning bør derfor bero på en konkret vurdering i forhold til tidspunktet for fremskrivningen. Der kan fx være behov for at fremskrive på baggrund af et konkret år (eller et gennemsnit af flere år) på ét tidspunkt af året, mens det på andre tidspunkter af året kan give bedre mening at tage udgangspunkt i et andet år, hvor forbruget til dato er mere sammenligneligt.

Med FLIS-økonomidata er det  muligt at sammenholde forbrug og forbrugsprofiler med andre kommuner, man normalt sammenligner sig med, for at få et billede af, om der er særligt forhold i ens egen kommuner, der bør indgå i vurderingen af, hvilket forbrugsprocenter der anvendes. Dette er illustreret i figur 3, hvor der ses betydelig forskel mellem tre forskellige kommuner og hele landet.

I nedenstående rapport kan du sammenligne, hvordan udviklingen i forbrugsprocenter hen over årene har været i din kommune, sammenlignet med landsplan og andre kommuner.

Forbrugsprocenter for serviceudgifter ift. regnskabet

Få tilsendt økonomiprognose rapport for din kommune

KL har herudover udarbejdet FLIS økonomiprognose, der kan bruges i kommunernes økonomiopfølgning af serviceudgifterne. Værktøjet, der opdateres månedligt, viser både en samlet regnskabsprognose og en prognose på de enkelte sektområder, ligesom værktøjet giver mulighed for at benchmarke forbruget i forhold til andre kommuner.

Værktøjet er et inspirationsværktøj, der fx kan give anledning til at dykke ned i de bagvedliggende årsager til udgiftsudviklingen. Værktøjet foretager en teknisk fremskrivning på baggrund af forbrugsprocenterne i seneste regnskab. I den sammenhæng bør man derfor blandt andet have for øje, om prognosen for den pågældende måned er påvirket af særlige forhold, som fx Corona. Endeligt skal man være opmærksom på, at kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine og den stigende inflation i løbet af 2022 kan få betydning for forbrugsprocenter for 2022.