Kommunernes administration er borgernær

Meget administration er borgernær service

Kommunernes administration har været under beskydning under den seneste valgkamp, og folketingskandidaterne har haft travlt med at overgå hinanden i bud på, hvor meget der kan spares på bøvl og bureaukrati i kommunernes administration.

Administration er imidlertid ikke en klar og entydig størrelse, og det er sjældent, at der er konkrete eksempler på, hvilke opgaver der kan undværes. Blot at kolde hænder skal erstattes med varme hænder, som leverer service direkte til borgerne.

Men opdelingen i kolde og varme hænder giver ikke mening i den virkelige verden. For kommunerne er borgernes indgang til den offentlige sektor og klart den største leverandør af velfærdsydelser på en bred pallette af opgaveområder. Der er derfor også masser af varme opgaver i kommunernes administration.

Der er naturligvis klassiske administrationsopgaver i kommunerne, som ikke har så meget med borgerne at gøre, men som er en forudsætning for en velfungerende drift af kommunens mange opgaver. Det er de såkaldte back office funktioner, som fx løn- og personaleadministration, bogholderi og økonomifunktionen, sekretariats- og udvalgsbetjening, it, analyseenheder mv.

En stor del af kommunernes udgifter til administration er dog borgernær service. Det er fx kontorassistenten i Borgerservice, der hjælper borgeren med MitID eller pas. Det er socialrådgiveren, som hjælper udsatte børn med at få fodfæste i livet. En daginstitutionsleder og en skoleleder vil også typisk figurere som en kold hånd, fordi der er tale om lederstillinger. Og så er der de ydelser, som borgeren modtager ydelser uden at være i direkte kontakt med den kommunale medarbejder. Det kan fx være assistenten i ydelsescentret, der sørger for korrekt og rettidig udbetaling af sygedagpenge, kontanthjælp mv.

Hvad siger tallene?

Der er stor interesse for størrelsen og udviklingen i kommunernes administrationsudgifter. For når ressourcerne er knappe, er det et naturligt sted for politikerne at rette blikket hen. Det er derfor vigtigt at kunne give et nuanceret indblik i indhold og sammensætning af administrationsudgifterne. Her defineret som udgifterne på hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation samt gruppering 200 Ledelse og administration, jf. tabel 1.  

Tabel 1: Udgifter til administration og ledelse i kommunerne 2013 og 2021

For at komme tættere på tallene og udviklingen kan vi med udgangspunkt i den mere detaljere kontoplan inddele udgifterne i forskellige typer af administration. I tabel 2 nedenfor er udgifterne opdelt i fire typer:

1. Ikke-borgernær administration, dvs. administrationsbygninger (hfu. 6.45.50), sekretariat og forvaltninger ekskl. myndighedsudøvelse (hfu. 6.45.51 fratrukket udgifter på grp. 001), fælles it og telefoni (hfu. 6.45.52) og administrationsbidrag til Udbetaling Danmark mv. (hfu. 6.45.59)
2. Borgernær administration, dvs. jobcentre (hfu. 6.45.53), byggesagsbehandling (hfu. 6.45.56), voksen-, ældre- og handicapområdet (hfu. 6.45.57), det specialiserede socialområde (hfu. 6.45.58) samt øvrig myndighedsudøvelse (grp. 001)
3. Øvrig central administration, dvs. natur- og miljøbeskyttelse (hfu. 6.45.54 og 6.45.55)
4. Decentral ledelse og administration, dvs. udgifter på grp. 200

Tabel 2: Udgifter til administration og ledelse 2013 og 2021 fordelt på administrationstyper

Udgiftsvækst er på den borgernære administration

Når udgifterne bliver nedbrudt i de forskellige administrationstyper tydeliggøres, at det først og fremmest er på de borgernære administrationsområder, at udgifterne er steget. Fra 12,2 mia. kr. i 2013 til 14,2 mia. kr. i 2021, svarende til 16,8 pct., som følge af stigende udgifter til jobcentre, byggesagsbehandling samt sagsbehandling på voksen-, ældre- og handicapområdet samt det specialiserede børneområde, jf. figur 1. Merudgifterne til byggesagsbehandling skyldes dog alene, at mange kommuner har reduceret gebyrindtægterne.

Der har også været udgiftsstigninger i den ikke-borgernære administration på i alt 0,5 mia. kr. i perioden, svarende til 2,6 pct.

Som det fremgår af figur 2, har der været faldende udgifter til IT og administrative bygninger, mens udgifterne til sekretariat og forvaltninger og Udbetaling Danmark er steget. I forhold til sekretariat og forvaltninger gælder dog, at der på denne funktion også indgår udgifter til Borgerservice, fordi det ikke er muligt at udskille. Og Borgerservice er netop et af de områder, der i de senere år har fået pålagt flere opgaver, som fx MitID, pasudlevering og Ukraineindsats. De stigende udgifter til UDK modsvares i et vidst omfang af de faldende udgifter til IT i kommunerne, men skyldes i høj grad også meropgaver fra staten.

Der har været et markant fald i antallet af chefer og ledere i kommunerne siden 2013, og det fremgår også af tabel 2 ovenfor, at der har været faldende udgifter til den decentrale ledelse og administration. Udviklingen har været understøttet af, at den centrale administration i dag løser og understøtter flere af de administrative opgaver, som før blev udført på institutionsniveauet, gennem bedre it-løsninger og dedikeret administrativt personale på centralt niveau.

Meropgaver og Corona

I 2020 og 2021 steg administrationsudgifterne med ca. 1,1 mia. kr. Det kan give anledning til spørgsmål om, hvorvidt en del af stigningen kan være corona-relateret. Det er ikke muligt at svare på spørgsmålet med udgangspunkt i den autoriserede kontoplan, men KL er bekendt med, at der er bogført en del udgifter til test, rengøring, containere, mundbind og sprit mv. på administrationskontoen. Så det kan ikke udelukkes, at Corona har haft betydning.  

Derudover har de administrative opgaver også udviklet sig hen over perioden. Siden 2013 har der været meropgaver på det administrative område på 0,4 mia. kr. Kommunernes administration laver altså flere opgaver i dag end i 2021. Det er fx opgaver vedr. databeskyttelse, webtilgængelighed, ydelsesadministration, jobcentre mv., og dertil kommer, at kommunerne har lagt mange ressourcer i digitalisering og it for at sikre borgerne en bedre og mere fleksible service og styrket it-sikkerhed.

Flere borgere i den borgernære administration

Det har også betydning for de administrative udgifter, at der siden 2013 har været en befolkningstilgang på ca. 270.000 borgere, svarende til fire ekstra gennemsnitskommuner. Det lægger især et ekstra pres på de borgernære administrationsudgifter, som opgjort pr. borger er øget med 261 kr., mens udgifterne til den ikke borgernære administration er faldet med 53 kr. pr. borger jf. figuren nedenfor. 

Der er derfor ikke meget der tyder på, at det er de ”kolde” administrationsopgaver, men tværtimod den ”varme”, borgernære administration, som kommunerne har afsat flere ressourcer til i de senere år.   

Se tallene for din egen kommune

I nedenstående rapport kan du se, hvordan udviklingen har været i de administrative udgifter over de seneste 5 år. Du kan også se, hvordan administrationsudgifterne fordeler sig på de forskellige typer af administration ud fra den opdeling i administrationstyper, der er anvendt ovenfor. Tallene i rapporten nedenfor er for en fiktiv kommune med fiktive tal. Du har mulighed for at få tilsendt rapport med faktiske tal for din kommune. Kontakt chefkonsulent Peter Riis (pri@kl.dk) for mere information