Kontakt
Jan Struwe Poulsen
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3234
Email: jtp@kl.dk
Kommunerettet studietur til Estland om digital transformation. Få bistand af KL og Komponent til planlægning og gennemførelse af en studietur til Estland målrettet politikere og direktionen.
Tag på 3 dages studietur til Estland og få et unikt førstehåndsindtryk af, hvordan dette baltiske land går nye veje og skaber værdi med digital transformation i stat og kommuner. KL og KOMPONENT lægger i samarbejde med kommunen et helt særligt program for studieturen med adgang til viden og relationer med udvalgte estiske myndigheder og politikere.
Denne studietur er relevant for politikerer og direktører i kommunerne. Kommunernes udvikling af velfærd, services, forretning sker i tæt samspil med digital transformation og ledelse heraf. Vi vil på studieturen sætte fokus på politikernes og topledelsens særlige roller og muligheder.
Estland er frontløber på digitalisering, og esternes succes skyldes ikke mindst, at de har forankret digitaliseringen ledelsesmæssigt på højeste politiske og administrative niveau. Men også at man i Estland har etableret og understøtter innovation og samspil mellem private aktører og offentlige myndigheder. Man har udpeget en decideret national digitaliseringsstrateg, som er ansvarlig for den digitale transformation.
Studieturen bliver tilrettelagt, så I som deltagere får inspiration fra nogle af de største digitale satsninger, som Estland har gennemført de senere år. Hvilke udfordringer og begrundelser ligger der bag de digitale valg, som Estland har truffet? På studieturen lægges der tyngde i at koble de estiske oplæg så nært som muligt på de fagområder og problemstillinger, som også er aktuelle for os i danske kommuner.
KL og Komponent bistår med planlægning og gennemførelse af studieturen i tæt samarbejde med kommune. Prisen aftales individuelt og afhænger af opgavens størrelse og rollefordelingen. Her kan du læse hele programmet for, hvordan studieturens 3 dage kan fordele sig.
Vicekontorchef Jan Struwe Poulsen, KL’s Kontor for It-arkitektur og Standarder, tlf.: 2140 4082, mail: jtp@kl.dk
Chefkonsulent Jesper Hosbond Jensen, KOMPONENT, tlf.: 2135 0349, mail: jeho@komponent.dk
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3234
Email: jtp@kl.dk