17. november 2021

Styrk din kommunes indsatser til børn og unge med handicap

Arbejder du med børnehandicapområdet, og savner du viden, sparring fra kolleger og input til, hvordan din kommune kan styrke indsatserne til børn og unge med handicap? Så kom med, når KL, Socialstyrelsen og Komponent holder konference d. 10. februar 2022 på Hotel Nyborg Strand.

Børn med handicap lever ikke i én silo, og har brug for, at mange fagfolk i kommunerne samarbejder for at de kan få den rette og relevante hjælp. Det stiller høje krav til de mange forskellige fagfolk og sektorer, som børnene og deres familier er i kontakt med.

 

Styrk samarbejdet mellem familier og fagprofessionelle

På konferencen sætter vi fokus på, hvordan vi kan lykkes med bedre koordination i sagsbehandling og indsatser, med inddragelse af både familier, søskende og barnet/den unge med handicap.

Vi præsenterer bl.a. resultaterne af Socialstyrelsens projekt om bedre koordination, hvor der er arbejdet med to modeller for koordinerende sagsbehandling i 12 kommuner.

 

Styrk samarbejdet omkring fastholdelse af unge med handicap i skole og uddannelse

Vi sætter også fokus på, hvordan vi kan støtte flere unge til at gennemføre folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Uddannelse er en afgørende forudsætning for at klare sig selvstændigt som voksen for alle, også børn og unge med handicap.

Vi præsenterer forskellige bud fra forskning og praksis på, hvordan vi gennem fokus på organisatoriske rammer, koordination, støttemuligheder og fokus på den unges mestringskompetencer kan understøtte, at unge gennemfører folkeskolen og senere forskellige uddannelser.

Vi glæder os til at se jer til en lærerig dag!

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

×

Log ind