12. marts 2020

KL’s Teknik og Miljø’20 konference udskydes pga. COVID-19 (Coronavirus)

Som en konsekvens af den øgede udbredelse af COVID-19 har KL truffet beslutning om at udskyde Teknik og Miljø ’20 til den 24.-25. november 2020.

Praktisk om tid, sted og indhold

Dato for afholdelse af Teknik & Miljø ’20 rykkes fra den 16.-17. april til den 24.-25. november 2020. Konferencen vil fortsat blive afholdt i ODEON i Odense, og indholdet af konferencen fastholdes med forbehold for eventuelle ændringer.

Yderligere informationer om konferencens indhold samt program findes på tilmeldingssiden for TEKNIK & MILJØ '20.

Tilmeldinger overføres automatisk

Alle tilmeldinger til Teknik & Miljø ’20 konferencen overføres automatisk til den 24.-25. november 2020. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage gentilmelding af deltagere.

Det vil være muligt at tilmelde nye deltagere frem til den 3. november 2020.

Skulle I mod forventning ønske at annullere jeres tilmelding, bedes I sende en mail til tm20@kl.dk med navn på de deltagere, der skal afmeldes. Afmelding skal ske før den 1. juni 2020. Herefter er tilmeldingen bindende.

Hotelreservationer flyttes automatisk

Kongreskompagniet flytter uden omkostninger allerede bestilte hotelværelser til den 24.-25. november 2020.

I henhold til ændringer af værelsesreservationer kontakt da Kongreskompagniet på mail KLTM2020@kongreskompagniet.dk