Kammeradvokaten giver grønt lys til KL's forslag til ændringer i energimærket
Det konkluderes i nyt notat, at KL's forslag både kan lade sig gøre juridisk og endda er i tråd med EU's politiske ambitioner på området.

Notat om energimærker fra Kammeradvokaten
KL har bedt Kammeradvokaten lave et notat med fokus på ændringer i energimærkningsordningen. Dette sker i lyset af ny lovgivning fra EU på området for energieffektivitet.
Kammeradvokaten har vurderet, hvorvidt KL's to specifikke ændringsforslag kan lade sig gøre juridisk. Forslagene er: 1) indførelsen af et dynamisk energimærke, hvor energimærket kan opdateres med løbende energiforbedringer og 2) at energimærket baseres på et aflæst frem for beregnet forbrug.
Kammeradvokaten konkluderer, at KL's forslag både kan lade sig gøre juridisk og endda er i tråd med EU's politiske ambitioner på området. Notatet er udgivet per 16. november 2023.

Isak Dyrløv Klindt
Specialkonsulent
Telefon: +45 3370 3874
Email: idkl@kl.dk

Frederik Fenger Petersen
Specialkonsulent
Telefon: +45 3370 3462
Email: frfp@kl.dk