10. september 2019

Gode input fra KL’s klimatilpasnings-konference til en kommunal strategi

Kommunerne skal mere aktivt på banen for at bistå borgerne, når de skal tilpasse sig fremtidige klimahændelser. Kommunale repræsentanter gav input til et samlet udspil til, hvad der er nødvendigt for at få klimatilpasningen op i gear.

I regeringens forståelsespapir står, at der er behov for i højere grad at koordinere klimatilpasning som f.eks. kystsikring, der jo er blevet en kommunal opgave. KL kan ikke være mere enig. Men det er langt fra nok. Der er brug for, at klimatilpasningen kommer op i gear.

KL samlede derfor den 5. september 2019 60 kommunalt interesserede, hvor formålet var at bidrage til KL’s udspil for, hvordan kommunerne kan bidrage til, at borgerne kan tage større ansvar for klimatilpasningen og dermed bedre beskytte deres ejendomme.

Vandet stiger, og vejret bliver stadig voldsommere, mens det går for langsomt med, at grundejerne sikrer sig mod oversvømmelse. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at redningsberedskabet rydder op, og forsikringen betaler for den enkelte. Borgerne skal selv handle og ruste deres ejendomme til at kunne modstå mere vand.

Der var på KL’s konference en udbredt opfattelse af, at der er regler og love nok, men ikke nok gennemsigtighed, sammenhæng og kendskab til lovgivningen, så de rigtige løsninger bliver virkeliggjort. KL og kommunerne kan og vil gerne skubbe på og assistere, så der kommer mere gang i klimatilpasningsprojekter, uanset om vandet kommer fra oven, udefra, indefra eller nedefra. Vand er et stort problem, når det er uønsket de forkerte steder. Men regler og love er vidt forskellige efter den udløsende faktor. Derfor ligger der en vigtig opgave i at få koordineret og smidiggjort reglerne.

 


Billede: 3 kommunale tekniske direktører diskuterer mulighederne for at få gang i klimatilpasningen. Fra højre ordstyrer Erling Friis Poulsen (KL), Hanne Stensen (Stevns), Lars Mørk (Hillerød) og Agnete Thomsen (Allerød)

Der ligger også en stor og vigtig kommunikations- og informationsopgave for både stat, kommuner og grundejere. En lære fra konferencens 3 cases er, at det er helt afgørende, at grundejerne er med fra starten, men også at der er en skarp projektstyring. Borger-dialog og projektstyring er kommunale kernekompetencer, som kan være en meget afgørende igangsætter. Det kan mindske risikoen for, at projektet, selvom det er det rigtige for de mange, støder på modstand pga. uklarhed eller benspænd fra nogle få borgere.

Når løsningen er valgt, er næste hurdle for grundejerne at skaffe finansiering. Flere pegede på, at forsyningsselskaberne dels igen skal have mulighed for at bidrage med 100 pct. af finansieringen i stedet for 75 pct., der er muligt i dag, dels kan gå mere aktivt ind, når projekterne skal realiseres. Konferencen pegede også på muligheden for at stille billig finansiering til rådighed for grundejerne gennem KommuneKredit, hvilket kræver, at kommunen stiller garanti for projektet. Og så bør staten ifølge deltagerne på KL’s klimatilpasningskonference også bidrage økonomisk via statslige fonde eller andet til finansieringen af de helt store projekter, der går på tværs af kommuner og måske regioner. Desuden er det utilfredsstillende for alle parter, at sagsbehandlingstiden i klagesystemet bliver væsentlig kortere, end den er i dag.

Vi vil gerne i dialog med staten om, hvordan vi samler erfaringerne fra de gode løsninger, så vi lærer af hinanden og bygger videre på eksisterende viden og erfaringer. KL arbejder videre med anbefalingerne fra konferencen, så de kommer til at indgå i diskussionerne på KL’s klimapolitiske konference den 29. oktober 2019 i København. Se program og tilmelding her: 

 

Arrangement

Konferencer og messer Klimapolitisk Konference d. 29. oktober 2019