26. marts 2019

Hvad kan FN's verdensmål gøre for din kommune?

Trine Græse er vores guide, når vi tager fra Verdensmålshuset i Gladsaxe, med Christian Refstrup til Guldborgsund, Emelie Aho til Malmø og Bilo Stigsen hele vejen til Nuuk, for at se eksempler på FN’s verdensmål og deres konkrete anvendelse. Det sker til det strategiske møde ‘FN’s verdensmål’ på Teknik & Miljø '19 torsdag d. 25. april

Læs mere om hele TM19 og hvordan du tilmelder dig.

FN’s 17 verdensmål er på alles læber og indeholder mange vigtige og relevante pejlemærker for fremtiden i de danske kommuner. Men hvordan arbejder vi med dem i en virkelig kontekst og omsætter dem til strategi? Og hvordan oversættes de til noget målbart? Det kan være en stor udfordring. Både at finde ud af hvordan det gøres, og derudover hvilke mål der kan have særlig relevans for den specifikke kommune.

Derfor sætter vi på Teknik & Miljø ‘19 fokus på, hvordan vi skaber sammenhæng mellem verdensmålene og det konkrete arbejde de skal medføre. Oplev oplægsholderne Christian Refstrup fra Guldborgsund, Emelie Aho fra Malmø og Bilo Stigsen fra Sermersooq (Nuuk) når de kommer med eksempler på deres arbejde med målene i deres kommuner og lægger op til dialog i salen.

Peter Andreas Norn fra Rambøll kommer også og fortæller om, hvordan mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund kan oversættes til dansk kontekst og måling af fremdrift.

Sammenhæng

KLs konference for Teknik og Miljø det store årlige samlingspunkt for kommunale politikere på det teknisk område. Her fokuserer vi på de vigtigste kommunale dagsordener netop nu - vi vender og drejer dem i et strategisk perspektiv, i et driftsperspektiv og vi oplever de helt konkrete og praktiske løsninger i udstillingen og på de spændende udflugter, som Fredericia Kommune arrangerer.