13. februar 2019

1. møde i Kommunernes Ejendomsnetværk 2019 afholdes d. 27. februar

Strategisk ejendomsadministration, økonomisk overblik over kommunale ejendomme, nøgletal og aktive bygninger er emnerne for dagen

Strategisk perspektivering af ejendomsområdet i Assens Kommune

I Assens kommune har man i december 2018 etableret en politisk styregruppe for en styrket strategisk ejendomsadministration. Hermed er der potentiale for en stærk politisk opbakning bag det strategiske arbejde, men det kommer ikke af sig selv. Assens Kommune vil fortælle om processen og alle de mellemregninger der er blevet foretaget undervejs.

Økonomisk overblik som udgangspunkt for forandring i Assens

Assens Kommune har med hjælp fra Reflexio fået etableret et økonomisk overblik over de kommunale ejendommme, som har givet et stærk udgangspunkt for arbejdet med den strategiske perspektivering af ejendomsområdet.

Mads Rieper og Carsten Frandsen fra Reflexio præsenterer deres arbejde

Nøgletalssamarbejdet for kommunale ejendomme – status og tryktest

Nøgletalssamarbejdet er blevet startet op 31. januar i KL med stor kommunal opbakning.

Vi gennemgår udviklingen op til i dag og sender planerne for de fremtidige aktiviteter og målsætninger til tryktest i ejendomsnetværket

Aktive Bygninger – smarte teknologier til valide aktivitetsdata

KL gennemfører i samarbejde med Ballerup og Hillerød Kommuner en afprøvning af smarte teknologier til fremskaffelse af valide aktivitetstal.

Vi præsenterer projektet samt resultaterne af vores lille undersøgelse af, hvad der sker i kommunerne på dette område, og vi vil drøfte behov og erfaringer med smarte teknologier.

Lyder dette relevant for dig?

Medlemskab af Kommunernes Ejendomsnetværk sker via denne side

Medlemsskabet koster 6.100 og dækker tre årlige møder med mulighed for 2 deltagere på hvert møde for prisen.

Af siden fremgår hvordan og hvorledes med medlemskab og tilmelding til de enkelte møder

Vi håber at se dig i Assens