15. april 2019

Kom og hør om bæredygtighed på Teknik & Miljø '19

Bæredygtighed er et blandt flere aktuelle temaer, når KL afholder den store politiske konference Teknik & Miljø d. 25.-26. april i Fredericia. Kom eksempelvis og hør mere om bæredygtige byer i udstillingen hos Rambøll, om FN's verdensmål på strategisk møde 2, om affaldssortering på temamøde 5 og tag med på besøg hos Energinet på udflugt 14.

Bæredygtighed i standområdet

KL er igen i år glade for at byde velkommen til en veloplagt udstilling under konferencen. Her kan du møde en lang række virksomheder, der tilbyder løsninger på konkrete kommunale udfordringer. Én af de virksomheder, der sætter fokus på bæredygtighed er Rambøll. På Teknik & Miljø '19 vil Rambøll fortælle om deres nye undersøgelse "Sådan skaber vi mere bæredygtige byer", der er den første undersøgelse, som sammenligner borgernes holdninger på tværs af danske kommuner, når det kommer til bæredygtighed på lokalt niveau. Hvis du vil have indblik I, hvad borgerne mener er vigtigt, og hvad de selv vil bidrage med, så kom forbi stand 1024 eller KL Loungen, når Rambøll fortæller mere om undersøgelsen.

 

Bæredygtighed på strategiske- og temamøder

Bæredygtighed er også i fokus på årets strategiske møder og temamøder.

På strategisk møde 2 kan du blive klogere på FN's verdensmål – hvad skal kommunerne egentlig bruge verdensmålene til, og hvordan arbejder man med dem konkret? Vi hører konkrete eksempler fra Guldborgsund Kommune, Malmø Kommune og Sermersooq kommune.

På temamøde 5 går vi i dybden med affaldssortering og kommunernes mange spændende opgaver på området. Der kommer snart en ny, national affaldsplan, der bliver rammesættende for de kommunale affaldsplaner. Vi ser nærmere på, hvad der forventes af affaldsplanen og hvordan de nye tiltag vil påvirke den kommune opgaveløsning.

 

Bæredygtighed på udflugterne

Som værtskommune inviterer Fredericia Kommune på 15 forskellige udflugter under Teknik & Miljø '19 – og her er der også mulighed for at fordybe sig i bæredygtighedsspørgsmålet.

På udflugt 14 besøger vi Energinet, der er en selvstændig offentlig virksomhed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Virksomheden arbejder for, at den grønne omstilling gennemføres på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Danmark nærmer sig lige nu 50 % vedvarende energi fra vind og sol i elsystemet, men i løbet af de næste 12 år skal Danmark i mål med anden og sværeste halvdel af den grønne omstilling. På udflugten hører vi meget mere om udfordringer og muligheder – og hvilken betydning det har for kommunerne.

 

Om konferencen

KL's konference for Teknik og Miljø er det store årlige samlingspunkt for kommunale politikere på det teknisk område. Her fokuserer vi på de vigtigste kommunale dagsordener netop nu - vi vender og drejer dem i et strategisk perspektiv, i et driftsperspektiv og vi oplever de helt konkrete og praktiske løsninger i udstillingen og på de spændende udflugter, som Fredericia Kommune arrangerer.

Sammenhæng er årets gennemgående tema Det er fx sammenhæng på tværs af kommunens forvaltninger, på tværs af kommunegrænsen og sammenhæng i de tilbud kommunen give sine borgere igennem livet. Vi ønsker derfor at understrege vigtigheden af sammenhæng i kommunerne.

Teknik & Miljø afholdes i år i samarbejde med Fredericia Kommune den 25.-26. april 2019.