19. marts 2019

Bedre forretning med digitalisering

Kom og hør hvordan, når Jacob Harding Kirkegaard, informatikchef i Silkeborg Kommune og Peter Thrane, chefkonsulent i KL giver deres syn på hvordan digitalisering giver en bedre kommunal forretning. Vi ses til temamødet 'Digitalisering og faglighed' på TEKNIK & MILJØ ’19 fredag d. 26. april.

Læs mere om hele TM19 og tilmeld dig.

Digitalisering er en måde at forandre arbejdsprocesser, give større overblik og mulighed for at sammenstille oplysninger. Formålet er at kunne arbejde klogere. Digitalisering på komplekse fagområder, som teknik of miljø er fuld af, kræver solidt kendskab til netop de faglige sammenhænge. Den faglige opgavevaretagelse skal være udgangs- og omdrejningspunkt for digitalisering. Men hvordan sikrer vi os at fagligheden er omdrejningspunktet igennem hele processen?

På Teknik & Miljø '19 sætter vi fokus på, hvordan vi bygger bro mellem digitalisering og faglighed med it-arkitekturen som fundament. Det gør vi til temamøde 6 'Digitalisering og faglighed' fredag d. 26. april. Kom og bliv klogere sammen med repræsentanter fra KL samt oplægsholderne Jacob Harding Kirkegaard, informatikchef i Silkeborg Kommune og formand for KTC's faggruppe for Digital Forvaltning og Peter Thrane, chefkonsulent og it-arkitekt i KL.

Sammenhæng

KLs konference for Teknik og Miljø det store årlige samlingspunkt for kommunale politikere på det teknisk område. Her fokuserer vi på de vigtigste kommunale dagsordener netop nu - vi vender og drejer dem i et strategisk perspektiv, i et driftsperspektiv og vi oplever de helt konkrete og praktiske løsninger i udstillingen og på de spændende udflugter, som Fredericia Kommune arrangerer. 

Sammenhæng er årets gennemgående tema for vi ønsker at understrege vigtigheden af sammenhæng. Det er fx sammenhæng på tværs af kommunens forvaltninger, på tværs af kommunegrænsen og sammenhæng i de tilbud kommunen give sine borgere igennem livet. Men det er kun eksempler.

Kom med og deltag i TM19 og hør alle de andre vinkler på sammenhæng indenfor de mest aktuelle kommunale emner netop nu.