11. oktober 2019

Rabat på International Forum on Quality and Safety in Healthcare i København 2020

Særlig rabat på konferencen International Forum on Quality and Safety in Healthcare i Bella Centeret den 28.-30. april 2020.

International Forum on Quality and Safety in Healthcare

International Forum on Quality and Safety in Healthcare #Quality2020 kommer til København i 2020. Det forventes at omkring 3.500 deltagere fra mere end 70 lande deltager i konferencen. Det er BMJ og PS!’ internationale partner, Institute for Healthcare Improvement (IHI), der står bag International Forum. Konferencen finder sted i Bella Centeret den 28.-30. april 2020.

Særlig rabat

Dansk Selskab for Patientsikkerhed indgår i et strategisk partnerskab med Institute for Healthcare Improvement (IHI), der sammen med BMJ er arrangør af konferencen. Derfor har vi mulighed for at tilbyde vores samarbejdspartnere en særlig rabat (25-30 %). Det eneste, du skal gøre er at registrere dig under Call for Expression of Interest senest den 2. december 2019.

  • Fortæl os om du deltager i International Forum i København inden 2. december 2019 ved at registrere dig via mailen herunder og få op til 25-30% rabat på Early Bird prisen
  • Rabatten udregnes efter hvor mange danskere der deltager, og når rabatten er udregnet i midten af december, får du tilsendt en kode, som du skal tilmelde dig med
  • Tilmeld dig med den tilsendte rabatkode inden fristen for Early Bird-tilmelding den 4. februar 2020

Husk også at du stadig kan nå at få dit abstract optaget som en poster-præsentation – indsend dit abstract senest 5. november 2019 på International Forums hjemmeside