22. oktober 2019

KL's Sundhedskonference den 21. januar 2020

Så er der åbnet for tilmelding til KL's årlige Sundhedskonference, som afholdes den 21. januar 2020 på Hotel Comwell Kolding med overskriften ”Kvalitet i det nære sundhedsvæsen – Vi starter indefra”.

”Kvalitet i det nære sundhedsvæsen – Vi starter indefra”

Denne gang sætter KL's Sundhedskonference fokus på kvalitet i indsatserne i det nære sundhedsvæsen. Vi har inviteret en række centrale oplægsholdere til at komme med deres bud på retningen i kvalitetsarbejdet, hvordan vi leder kvalitetsarbejdet og hvordan vi tilgår arbejdet, så det først og fremmest giver mest kvalitet for borgerne? Vi drøfter bl.a., hvordan vi dirigerer i en tid med modsatrettede behov for fokus ift. standardisering, lighed i sundhed og først og fremmest et ønske om, at der tages afsæt i den enkelte borgers behov og ønsker. Sammen med Dacapo tager vi deltagerne med helt ind i kommunernes dilemmaer omkring kvalitetsarbejdet. Der vil også være 8 sessioner, hvor du kan få konkret inspiration til kvalitetsarbejdet i din kommune.

Program og tilmelding

Du kan se programmet og tilmelde dig på http://tilmeld.kl.dk/sundhedskonference2020.

Hør bl.a.:

  • Christian Harsløf, direktør, KL, komme med bud på kommunernes tilgang til kvalitet.
    De nationale visioner for fremtidens sundhedsvæsen, herunder en dialog med KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.
  • Lotte Bøgh Andersen, professor, Aarhus Universitet, om, hvordan kom-munerne implementerer Ledelseskommissionens anbefalinger, bl.a. med afsæt i et forskningsprojekt, hun gennemfører med Aarhus Kommune.
  • Annemarie Zacho-Broe, kommunaldirektør, Fredericia Kommune, om, hvordan de arbejder med kvalitetsarbejdet.
  • Peter Dahler-Larsen, professor, Københavns Universitet, om, hvad kvalitet er i det nære og hvad kommunerne kan lære.

Sidste år deltog godt 1.100 ledere, fagfolk, politikere, organisationsfolk og administratorer med interesse for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.