14. oktober 2022

Unge, alkohol og trygt natteliv

Kom med når Center for Forebyggelse i praksis inviterer til temadag om metoden Ansvarlig udskænkning

Ansvarlig udskænkning er en metode til at fremme fornuftige og trygge rammer for alkoholudskænkning på steder, hvor unge er de hyppigste gæster. Det gælder både i nattelivet og i andre festmiljøer som fx festivaler, fester på uddannelsesinstitutioner og på offentlige steder som parker og byrum. Unge er den primære målgruppe for Ansvarlig udskænkning, og målet er et trygt natteliv og festmiljø med fornuftige rammer for unges færden.

Formålet med temadagene er at styrke viden om metoden Ansvarlig udskænkning og understøtte implementering af metoden for hermed at forebygge alkoholrelaterede skader og fremme et trygt natteliv for unge.

Temadagen afholdes tre gange, og du kan læse mere og tilmelde dig her

×

Log ind