Gå til hovedindhold
Social
Sundhed

Nu kan du booke en stand på KL's Social og Sundhedspolitiske Forum

Igen i år er det muligt at købe stande i udstillerområdet på konferencen. Vi åbner for tilmeldingen hertil torsdag d. 18/1 kl. 10:00.

17. jan. 2024

Indhold

    Udstil jeres virksomhed eller organisation foran 1200-1300 medarbejdere og politikkere inden for sundheds-, ældre- og socialområdet

    KL’s årlige Social og Sundhedspolitiske Forum løber af stablen d. 16. og 17. maj 2024 i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

    Konferencen henvender sig til alle med ansvar for og interesse i social-, ældre- og sundhedsområdet. Typisk er der 1.200-1.300 deltagere fra fx kommuner, regioner, staten samt bruger- og pårørendeorganisationer.

    Igen i år er det muligt at købe stande i udstillerområdet på konferencen. Vi åbner for tilmeldingen hertil torsdag d. 18/1 kl. 10:00 via dette link:

    Social- og Sundhedspolitisk Forum - Udstiller (kl.dk).

    På linket kan du ligeledes finde praktiske informationer.

    Årets tema: Lokale svar på nationale udfordringer

    På nationalt niveau er der sat gang i mange processer, hvor man kigger på mulige løsninger og nye måder at indrette velfærdssamfundet og dets institutioner på. Men den udviklings- og innovationsmotor, som ligger i det lokale i krydsfeltet mellem civile, private og offentlige aktører, skal vi have sat turbo på. For det er en udviklingsmotor, som kan arbejde meget mere konkret og i højt tempo. Og vi har brug for, at drivkraften kommer både fra den nationale og den lokale bane.

    Derfor sætter dette års Social- og sundhedspolitiske Forum fokus på, hvordan vi kan skubbe traditionerne, udfordre gråzonerne, og mobilisere alle de gode lokale kræfter. Det kræver også, at både kommunerne og de statslige aktører sætter alt ind på at give den nødvendige frihed – til at løse udfordringerne på en måde, som giver mening i de lokalsamfund, som så at sige ejer udfordringerne og skal løse problemerne.  

    Spørgsmål om tilmelding og bestilling rettes til: forum@komponent.dk.

    Sidst opdateret: 18. januar 2024

    Kontakt

    Konsulent

    Lasse Bay

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3217

    E-mail: laba@kl.dk