23. maj 2023

Invitation: Vidensdag om tværfaglige faste teams i ældreplejen

Den 28. august kan du igen få inspiration og ny viden fra de kommuner, der har gjort sig erfaringer med faste teams i ældreplejen.

Vidensdag v. Fremfærd Sundhed & Ældre 

Vær med, når Fremfærd Sundhed & Ældre gentager succesen og afholder Vidensdag om faste teams i ældreplejen. Det foregår den 28. august 2023 i Nyborg.

Hvad kan du forvente at få med hjem?

Du får inspiration til arbejdet med tværfaglige faste teams i ældreplejen og praksisnær viden om, hvordan I kan komme godt i gang eller fortsætte arbejdet. Dagen er bygget op omkring erfaringer og resultater fra videnspersoner og de kommuner, som har været i gang et stykke tid.

Hvem kan deltage?

Vidensdagener for dig, der arbejder som leder eller medarbejder i ældreplejen og som gerne vil have mere viden, inspiration og konkrete råd til at komme i gang eller videreudvikle arbejdet med faste teams. Dagen er bygget op, så der både er inspiration og viden fra kommuner, der har gjort sig erfaringer med faste teams. Du får konkret og håndgribelig erfaring med hjem til arbejdet med faste teams gennem aktive parallelsessioner.

Læs hele programmet herunder:

  • PDF

    Invitation og program til vidensdag om faste teams den 28. august 2023.pdf

Tilmelding

Når du tilmelder dig, skal du angive, hvilke parallelsessioner du ønsker at deltage i. Du skal vælge én session om formiddagen og én session om eftermiddagen. Der er plads til 250 personer på Vidensdagen. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Deltagelse er gratis, men I står selv for transport og frikøb af medarbejdere.

Det er muligt at tilmelde dig her: Tilmelding til Vidensdagen
(NB: tilmelding kræver, at du logger ind med MitID).

Problemer med tilmelding til konferencen? Kontakt Helle Kragskov i FOA på 46972427.

Læs mere om faste teams: Faste teams i ældreplejen | VPT

×

Log ind