08. april 2022
Sæt kryds i kalenderen 10. oktober 2022 for den 5. Nationale konference om borgerinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen
Sæt kryds i kalenderen 10. oktober 2022
10. oktober 2022, 10.00 - 15.30 på Hotel Nyborg Strand
Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitaliserede af slagsen, og de seneste år er omfanget af digitale
konsultationer og kontaktformer accelereret. Samtidig ser vi en bevægelse mod en langt højere grad af
brugerinddragelse i store dele af sundhedsvæsenet, både i udviklingen af sundhedsvæsenet og i de individuelle forløb.
Men hvad sker der egentlig med brugerinddragelsen, når sundhedsvæsenet digitaliseres, og inddragelsen flyttes fra
kendte, fysiske rammer til en ny, digital kontekst? Hvordan sikrer vi, at digitaliseringen understøtter reel
brugerinddragelse – og ikke blot erstatter den med apps og videoløsninger? Og hvilke potentialer til styrket inddragelse
rummer digitaliseringen, hvis vi griber det rigtigt an?
Det og meget andet dykker vi ned i på konferencen. Vores mål er at blive klogere på, hvad der skal til for, at vi på tværs
af sundhedsvæsenet udnytter den igangværende digitalisering til at skabe god – og måske endda bedre og mere –
brugerinddragelse.
10. oktober 2022 fra klokken 10.00 til 15.30 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Du kan læse mere i pdf'en nedenfor: