21. marts 2022

Det nære sundhedsvæsen er under forandring: Bliv klogere på, hvad de nye sundhedsklynger og en kommende reform betyder for din kommune

2022 bliver året, hvor samarbejdet i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen får en ny form. De nye sundhedsklynger slår dørene op. Og regeringen har netop fremlagt sit udspil til en sundhedsreform. Kom til KL’s sundhedskonference 2022 og bliv klogere på, hvad den nye organisering kommer til at betyde for din kommune.

KL's Sundhedskonference

På konferencen kan du bl.a. høre sundhedsminister Magnus Heunicke fortælle om regeringen visioner for fremtidens sundhedsvæsen. Hvilke udfordringer er det, der skal løses, og hvilke greb skal der til? Du vil møde forskellige perspektiver på, hvilke prioriteringer og investeringer der skal til for at skabe det sundhedsvæsen i fremtiden, som vi alle ønsker os. Det vil blandt andre debattør Stine Bosse og ledelsesekspert Niels Højberg gøre os klogere på.    

 

Session om de nye sundhedsklynger

På en af konferencens otte sessioner, er der mulighed for at høre mere om de nye sundhedsklynger. Klyngerne skal give politisk ejerskab og sætte turbo på samarbejdet lokalt, så de borgere, vi er fælles om, får bedre og mere sammenhængende forløb.

 

På sessionen sætter vi fokus på, hvordan kommunerne i den nye struktur kan være med til at sikre god kvalitet i de tværgående borgerforløb. Hvordan skal kommunerne spille sammen for i højere grad at være med til at forme og udvikle opgaverne i det nære sundhedsvæsen? Hvilke styringsmæssige dilemmaer er der indbygget i den nye struktur? Kom og vær med til at drøfte klyngernes potentialer og faldgruber og bliv klædt på til, hvordan din kommune bedst spiller ind i det nye samarbejde.

 

Læs nærmere herunder

 

×

Log ind