25. august 2021

Viden, motivation og redskaberne til at navigere i hverdagen med en kompleks sygdom.

"Jeg er blevet meget skarpere til at forklare borgerne, hvorfor de skal tage sygdommen alvorligt"

Der kan være store gevinster at hente ved at udvikle kommunernes tilbud til borgere med diabetes, som i disse år bliver flere og flere. I Rødovre Kommune er hjemmesygeplejerske Carsten Jensen og forløbskoordinator Dorthe Martinsen i gang med at opdatere deres viden om den komplekse sygdom på et nyt uddannelsesforløb

Viden, motivation og redskaberne til at navigere i hverdagen med en kompleks sygdom.

Det er, hvad borgerne gerne skal have med hjem, når de deltager i Rødovre Kommunes forløbsprogram for type 2-diabetes.

To af hovedkræfterne bag programmet er forløbskoordinator Dorthe Martinsen og hjemmesygeplejerske Carsten Jensen. De er begge startet på et nyt uddannelsesforløb i diabetes for sygeplejersker, som skal give dem værktøjerne til at udvikle kommunens tilbud til borgere med diabetes i fremtiden.

En kompleks opgave

Selvom forløbsprogrammet er en hjælp for mange, er der fortsat nogle grupper, som kommunen har svært ved at nå.

Det gælder for eksempel borgere med anden etnisk baggrund end dansk og borgere med psykisk sygdom, fortæller Dorthe Martinsen.

”Samtidig vil vi gerne nå ud til flere af de borgere, som lever med prædiabetes, og som er nydiagnosticerede med type 2-diabetes. Vi ved nemlig fra uddannelsesforløbet, at hvis du ligger stabilt med dit blodsukker i de første år, så er risikoen for senkomplikationer væsentligt lavere,” siger hun.

Mere sikker, mere skarp

For at ruste sig til opgaven er Dorthe og Carsten begyndt på et nyt uddannelsesforløb i diabetes. Uddannelsesforløbet har til formål at give sygeplejersker, der arbejder med diabetes, på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis den seneste nye viden.

Efter uddannelsesforløbet kan sygeplejersken bl.a. fungere som en faglig ressourceperson på diabetesområdet. Netop denne funktion har et stort potentiale i hjemmeplejen, fortæller Carsten Jensen. Han møder også borgere med diabetes, når han besøger dem i deres hjem.

”Som hjemmesygeplejerske ved man noget om diabetes, men på visse områder kan man godt være usikker. Det gælder for eksempel et område som hurtigtvirkende insulin, fordi det kan give borgeren lavt blodsukker, så han eller hun bliver akut dårlig. Den hurtigtvirkende insulin er dog vigtig, fordi et vedvarende højt blodsukker også er skidt for kroppen,” siger Carsten Jensen, der selv lever med type 1-diabetes og har været ressourceperson for diabetes i godt 10 år.

”Jeg vil gerne undervise hjemmehjælpsgrupperne og arbejde med dem, så de føler sig trygge og mere sikre i situationen. Derfor er det vigtigt for mig at få noget ny viden, selvom jeg allerede ved meget om diabetes.”

Modsat Carsten møder Dorthe Martinsen ofte borgerne første gang, når de skal visiteres til rehabiliteringsprogrammet. Her gør det en stor forskel for hende at være opdateret på den nyeste viden og forskning.

”Jeg er blevet meget skarpere til at forklare borgerne, hvorfor de skal tage sygdommen alvorligt, og hvorfor det er så vigtigt, at de gør noget nu, selvom de måske ikke kan mærke, at de er syge. Nu kan jeg sige ”forskning viser…”, og det kunne jeg ikke før,” siger Dorthe Martinsen.

Høje forventninger til høj faglighed

Ældrechef i Rødovre Kommune Allan Pedersen fortæller, at kommunen generelt arbejder med at opkvalificere medarbejdere, som sidder i specialfunktioner.

Det er nødvendigt, fordi kommunerne igennem de senere år har mødt højere og højere forventninger på sundhedsområdet. Det gælder særligt siden kommunalreformen i 2007, fortæller ældrechefen.

”Forventningen til kommunerne er, at vi løser flere og flere opgaver og tager aktiv del i borgernes forløb. Det er en del af ambitionen om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,” siger Allan Pedersen.

”Borgerne forventer at opleve sammenhæng og møde velkvalificerede medarbejdere. Derfor er vi nødt til at have medarbejdere, som også har den rette faglige viden og indsigt.”

Tættere på hverdagen

Dorthe Martinsen og Carsten Jensen kan godt genkende, at det kommunale sundhedsområde er blevet mere specialiseret, og at opgaverne er blevet flere.

Selvom det stiller høje krav, er det også en god ting, pointerer Dorthe Martinsen:

”Det er godt, fordi borgerne bliver behandlet i deres nærmiljø. Når de får et værktøj hos os, kan de nemmere overføre det til deres hverdag.”

Fakta om uddannelsen:

  • Efteruddannelsen henvender sig til sygeplejersker med en vis erfaring inden for behandling af diabetes.
  • Det kan være på hospitaler, både ambulatorier og sengeafdelinger, eller i kommunerne og almen praksis.
  • På uddannelsen lærer sygeplejersken bl.a. selvstændigt at varetage klinisk sygepleje ifm. komplekse forløb hos personer med diabetes. Sygeplejersken lærer at vurdere individuelle behov og handle på dem samt at vejlede, formidle og undervise om diabetes.
  • Bag uddannelsen står tre af landets Steno Diabetes Centre, tre professionshøjskoler samt Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker.
  • Du kan læse mere om uddannelsen på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside.