20. april 2021

Sidste chance for indstilling til KL's Forebyggelsespris 2021

Så er det sidste chance for at indstille indsatser til KL's Forebyggelsespris 2021 med frist den 1. maj. Alle kommuner er velkomne til at indstille deres indsats under overskriften "Læring fra gode indsatser rettet mod børns og unges trivsel og mentale sundhed i en coronatid".

Deadline den 1. maj

Læring fra indsatser rettet mod børns og unges trivsel og mentale sundhed i en coronatid

For alle børn og unge har tiden med corona betydet ændret hverdag og afsavn.  Ikke mindst savn af fællesskaber i dagtilbud, skole og fritidsliv. For at fremme trivsel og forebygge dårlig mental sundhed blandt børn og unge har mange kommuner styrket eksisterende indsatser eller igangsat nye, særlige indsatser under Coronatiden.

Årets forebyggelsespris handler om disse indsatser og især om, hvilken læring vi kan bringe med os fremadrettet i kommunernes arbejde med at fremme trivsel og forebygge dårlig mental sundhed blandt børn og unge.

 

Hvordan indstiller kommunen en indsats til KL’s Forebyggelsespris 2021?

Deadline for indstilling til prisen er den 1. maj 2021.  Du kan læse mere prisen, og hvordan du indstiller her

Vinderen af KL’s Forebyggelsespris 2021 kåres i juni på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum, hvor de tre finalister præsenterer deres indsats fra den store scene. Desuden vil de bedste indstillinger, der går videre til 2. vurderingsrunde komme med i et indsatskatalog, som alle kommuner kan få glæde af.

Kontaktperson: Chefkonsulent Astrid Christine Jensen-Kanstrup på e-mail ACJ@kl.dk eller tlf. 20561984