25. juni 2021

Hvad har vi lært af COVID-19 i ældreplejen?

COVID-19 har medført historiske omstillinger og omorganiseringer i ældreplejen. Spørgsmålet er, hvilken læring kommunerne kan tage med sig fra håndteringen af COVID-19 i forhold til udviklingen af ældreplejen fremadrettet

Ny rapport af VIVE har undersøgt, hvorvidt håndteringen af COVID-19 har ført til nye måder at organisere arbejdet i ældreplejen i kommunerne.

Umiddelbart finder rapporten ikke, at håndteringen af pandemien har ført til nye former for samarbejde og arbejdsdelinger mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen på ældreområdet.

I et bredere perspektiv tegner sig dog alligevel en række erfaringer, der er værd at holde fast i og arbejde videre med i kommunerne. Tre af disse handler om:

 

Mere struktur på pårørendes besøg giver ro på demensafsnit

Besøgs- og aktivitetsrestriktioner på plejecentre har skabt meget læring om, hvordan man kan strukturere og tilrettelægge en hverdag, som tager hensyn til de mest sårbare borgere. Mange oplever, at trivslen blandt borgere med demens er øget under Covid-19. Dels fordi omgivelserne har været mere rolige. Dels fordi medarbejderne har fået mere ro og tid til kerneopgaven og bedre muligheder for nærvær og 1:1 kontakt med borgerne.

Personalet kan også se på mulighederne i at fastholde og videreudvikle nye måder at kommunikere med pårørende, fx via nyhedsbreve og faste telefonaftaler med borgerens kontaktperson.

 

Videomøder er gode til komplekse borgerforløb og ledere – men ikke til triagemøder

Ledernes brug af skærmteknologi er eksploderet under pandemien. Den sparede transporttid skaber bedre rammer for, at lederne i driften kan være tilgængelige og nærværende i relationen til medarbejderne. Og teknologien gør det nemmere at inddrage bredere på tværs af kommunernes niveauer og organisationer.

På medarbejderniveau, hvor skærmteknologi bl.a. er anvendt til personale- og triagemøder, er historien mere blandet. Skærmteknologi udfordrer relationsdannelse og samarbejdet på tværs af faggrupper. I det konkrete borgerrettede arbejde er til gengæld et potentiale for at anvende skærmteknologi til tværfaglige møder omkring komplekse borgerforløb. Der er også et potentiale for at kombinere fysiske fremmøder med fx virtuel træning, tryghedsbesøg eller pårørendekontakt for de yngre/teknologivante borgermålgrupper, der kan anvende teknologien.

 

Kendskab og forståelse kan styrke tværfagligt samarbejde om træning og rehabilitering

I den første fase af pandemien blev fysio- og ergoterapeuter en del steder udlånt og oplært i plejen, og erfaringerne herfra peger på et potentiale for bedre samarbejde mellem terapeuter og plejepersonale.

Men der er behov for, at kommunernes ledelser prioriterer relationsdannelse og udvikler arbejdsgange, der understøtter det tværfaglige samarbejde. Det forbedrer ikke kun samarbejdet med plejepersonalet, men også terapeuternes input til den enkelte borgers pleje, træning og rehabilitering.

 

Læs den fulde rapport på følgende link: https://www.vive.dk/da/udgivelser/hvad-kan-vi-laere-af-covid-19-paa-det-kommunale-sundheds-og-aeldreomraade-16285/