06. september 2021

Ekstra events: Ny journalføringsbekendtgørelse

Grundet stor efterspørgsel, så afholder KL og Styrelsen for Patientsikkerhed 2 ekstra events om den nye journalføringsbekendtgørelse, der trådte i kraft 1/7 2021.

Journalføringsbekendtgørelse præciserer, hvilket ansvar enhver leder på ældre- sundheds- og socialområdet har, når der løses sundhedsfaglige opgaver. Fx hvilke pligter ledelsen har til at sikre de rammer, der skal være til rådighed for at kunne foretage journalføring, der understøtter en god og sikker patientbehandling, såsom adgang til journaler og oplæring i at føre journaler korrekt.

KL og Styrelsen for Patientsikkerhed afholder 2 ekstra live-event, d. 22. og 25. november, hvor kommunernes ledere kan få lejlighed til at høre om den nye journalføringsbekendtgørelse med tilhørende vejledning og samtykkereglerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed og reglerne for delegation af de sundhedsfaglige opgaver fra KL. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Du kan læse mere og tilmelde dig live-eventene her:

Tilmeld

Tilmeld Ny journalføringsbekendtgørelse

Program:

  • DOCX

    Program for live-event om journalføring, samtykke & delegation.docx

KL PLAY

Er din kommune allerede del af KL PLAY ordningen, kan live-eventet tilgås gratis. Du skal dog fortsat tilmelde dig eventet, men du vil ikke blive faktureret for det. Fra 1/11 kan live-eventet også findes i KL PLAYs arkiv. 

I tvivl om din kommune er tilmeldt KL PLAY? Se oversigt over tilmeldte kommuner: 

Hvad er KL Play: Sundhed og social?

Det er en streamingtjeneste lidt a la Netflix – dog med en noget anden type indhold, hvor nyt lovstof samt sundheds- og socialfaglige problemstillinger og løsninger fylder mere end True Crime og True Love. Indholdet består af både meet up’s, webinarer, som er interaktive, og udsendelser, hvor du bare kigger med. Med et abonnement får alle medarbejdere og politikere i din kommune adgang til alt indhold både live og i arkivet. I kan tænke det ind i jeres personalemøder eller udviklingsdage og i det hele taget bruge det, når det passer jer. Du kan læse mere om KL PLAY her