08. september 2020
Tilmeld dig KL’s livestream-event: Livssituationer og overgange i alderdommen
Forandringer er en del af hele livet – også ældrelivet. Og det er særligt, når livet tager en drejning, at man er allermest sårbar. For ældre kan det bl.a. øge risikoen for at blive syg og udvikle funktionsevnenedsættelser. Det er derfor ofte her, at der kan være behov for forebyggende eller rehabiliterende indsatser.
Som kommuner er det vores opgave at skabe de rette rammer for et godt og selvstændigt ældreliv. I KL har vi derfor valgt at dykke ned i nogle af de livssituationer, der kan opstå i alderdommen, og se nærmere på, hvordan kommunerne kan understøtte gode overgange i alderdommen.
KL sætter fokus på overgange i ældrelivet
I juni måned udgav KL inspirationskataloget ’Veje til et selvstændigt ældreliv’, der behandler fem af de livssituationer, der kan være i et ældreliv:
- Starten på seniorlivet
- Når sygdom rammer
- Tab af ægtefælle
- Fra egen bolig til plejebolig
- Den sidste tid
Med kataloget som afsæt inviterer KL nu til et til en livestream-serie i efteråret, der sætter yderligere spot på overgange i alderdommen.
I serien af livestream-events kommer vi omkring mange forskellige perspektiver på, hvordan kommunerne i samarbejde med fx civilsamfund og pårørende kan yde en ældrepleje, som giver borgerne nærvær, omsorg og selvstændighed i hverdagen.
Praktisk information
De enkelte livestream-events varer omkring en time, og vi får bl.a. besøg af forskere, en hospitalspræst og kommunale repræsentanter, som hver kommer med deres vinkler på, hvordan man skaber rammerne for et godt ældreliv. Under de enkelte events vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Alle events bliver sendt live, men du får adgang til optagelserne i to måneder efter, så du kan se eller gense afsnittene, så mange gange du vil. Hvis du tilmelder dig den fulde pakke, får du selvfølgelig også adgang til de events, som allerede har været streamet.
Læs programmet og tilmeld dig her
Du kan læse mere om KL’s livestream-event i programmet eller tilmelde dig nedenfor. Prisen er 250 kr. eksl. moms for ét livestream-event og 750 kr. eksl. moms for alle fem.